Viser opslag med etiketten Hapsere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hapsere. Vis alle opslag

tirsdag den 3. januar 2012

2xCorn dogs...

Elsker YouTube tutorials...

I juledagene lev jeg rigtig træt af julemad, og fik lyst til noget helt andet, og det blev så Corn dogs! Ikke særlig meget sundere end fed julemad - ha ha ha...

Jeg havde ikke lavet det før, så fandt ovenstående tutorial på Youtube og fulgte opskriften, og det smagte da også ok - men ikke fantastisk!


Mit første forsøg på at lave dybstegte pølser på pind!

Som sagt så smagte de rigtig fint, men ikke fantastisk og de havde heller ikke den sprøde overflade jeg måske havde forventet! Så jeg lavede lidt mere research, og fandt ud af, at dejen skulle have noget sukker og øl, så opskriften blev mere ligesom et corn bread - svampet og lidt sødt...


Andet forsøg - og de smagte MEGET bedre!! Men det kan godt tåle
at man eksperimentere lidt mere med det!
De små runde boller, er resten af dejen der røg i den varme olie - Sundt!



Andet forsøg var bedre, efter jeg justerede opskriften, som så kom til at se således ud:

Corn Dogs
ca. 10 stk. samt 6 -8 "boller"

Ingredienser:
  • 1 cup hvedemel
  • 1 cup majsmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. chipotle chili
  • 1 tsk. tørret chili
  • 1 tsk. salt
  • ½ tdk. peber
  • 1-2 spsk. sukker (efter smag)
  • ½ cup mørk øl
  • ½ cup mælk (gerne kærnemælk)
  • 1 æg
  • 5 pølser, halveret
  • Pinde til pølserne
  • Olie til dybstegning
Tilberedning:
  1. Varm olien godt op i en tykbundet gryde eller wok.
  2. Rør alle ingredienserne sammen i en skål, den skal være ret tyk og ikke alt for flydende, hvis den synes for tyk, så tilsæt mere majsmel.
  3. Spid alle pølserne med et spyd.
  4. Hæld dejen i et højt glas (se tutorial hvis det er...) og dyp dem i dejen og direkte ned i den meget varme olie.
  5. Sørg for at vende dem i ny og næ, så de bliver gyldne og bagte over det hele.
  6. Resten af dejen kan smides i olien i små teskefulde, evt. blandes med løg og majs, så bliver det til Hushpuppies.
  7. Server med sennep og ketchup, men pas på, de er meget varme!
NOTE:
Man kan undlade al den chili, hvis man ikke er så meget for det som jeg er, eller man kan tilsætte mere, tror faktisk at jeg kom dobbelt så meget i - men er chili elsker!

Overvejer at lave dem med små cocktailpølser som snack næste gang der kommer besøg, og så bare med en tandstik stikkende ud, det kunne være et hit :)

Denne dej er også virkelig god til at lave mozzerella sticks ud af! Det har jeg også afprøvet - det er ret syndigt, på den "fede" måde... ha ha ha... Plat!

Velbekommen!

- Maj :D

mandag den 21. november 2011

Ååååst...

Herhjemme elsker vi ost - og gerne en masse af det :D Sammen med pølse, så bliver det fantastisk!

Sidst vi fik et oste/pølsebord, var det lidt en impulsiv indskydelse, så vi kunne desværre ikke nå i min favorit ostehandler som er Klingenberg ost og delikatesser, så vi endte i Føtex, hvor vi også fandt nogle okay oste ;D


Hummus omgivet af naan, druer og ass. pølser og skinke


Svesker og dadler svøbt i bacon


Garlí, Rødkit, Brie, blåskimmel og rygeost.
Akkompagneret af en meget lækker figenmarmelade, den ovenpå
blåskimmelen = en himmelsk mundfuld!


Emmentaler, Tolko ananasring, Gederulle og parmesan.
Her er tilbehøret valnødder i indkogt ahornsirup,
de smager skønt på gederullen - mums, mums!

Det er ikke så lang tid siden at jeg lærte at spise gedeost og blåskimmel - jeg er stadig meget novice på området, så det må ikke blive alt for skarpt i smagen, men jeg har fundet ud af, at med noget sødt ovenpå, som de syltede valnødder eller en god honning, så mildner det smagen på skarp ost!

Det blev til en del ost og meget andet - så  vi spiste ost 2 dage i træk, og frøs noget af det ned, men pyt med det, det smagte jo fantastisk!

Er du også til ost, eller hører det sig kun til på en pizza?

- Maj :D

onsdag den 8. juni 2011

Lækre hapser...

Nej nej nej... så sad jeg og kiggede bloggen efter i sømmene, og jeg må indrømme, man skulle tro det var en film blog, der har ikke været mange mad indlæg her på det sidste - tsk tsk tsk...

Så her kommer der lige nogle små retter jeg lavede til Tissetrunterne, da de var på besøg:

Tunbidder med rejer

Disse tunbidder var rigtig lækre, og meget nemme at lave. Jeg lavede tunsalaten lidt på slump... men ingredienserne er som følger:
  • Tun
  • Græsk yoghurt (fordi det var det jeg havde, creme fraiche kan bestemt også bruges ;D)
  • Citronsaft
  • Mayonnaise
  • Salt og peber
  • Forårsløg
  • Rejer til pynt
  • Agurk
Jeg smager mig altid frem, når jeg laver tunsalat, men det som altid er, så bruger jeg meget lidt mayonnaise og mere creme fraiche og gerne en del citron, da jeg elsker syrligheden - men det bestemmer man jo helt selv ;D

Synes det var så dekorativt med at det blev på agurkeskiver, men vær opmærksom på, at de skal serveres med det samme, ellers bliver agurkerne ret slatne - i ved på samme måde som når man får en leverpostejsmad med i madpakken med agurk på, YDRK!

Små lakseroulader på toast

Disse små laksebidder er altid et hit - og jo, de smager fantastisk, og er meget, meget nemme at lave:

Laksebidder
4-6 personer

Ingredienser:
  • 1 lille pakke røget laks
  • ½ pk. Philadelphia eller anden friskost
  • Purløg
  • Salt og peber
Tilberedning:
  1. Blødgør osten og rør det sammen med klippet purløg, salt og peber - smag til.
  2. Smør et godt lag ostemasse på en skive laks og rul den så pænt som muligt og undlad at presse den for meget - for ellers ryger det lækre fyld ud.
  3. Når alle skiverne er fyldte og rullet, lad dem da hvile en times tid i køleskabet, så de kan sætte sig og det er nemmere at skære tyndt ud.
  4. Rist noget brød og skær dem ud i små bidder, skær rullerne ud i tilsvarende små bidder og læg dem på toasten.
  5. Server og nyd!
Bon Appetit!

- Maj :)
  •