tirsdag den 30. april 2013

To alen af samme stykke...

mener de fleste mennesker at Tristan og jeg er... Jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv:

Ja, sønnemand kan jeg ikke løbe fra, mine gener løber stærkt i ham!


Det kommer ikke som en overraskelse at Tristan ligner mig mest, sådan er det som oftest med de mere "eksotiske" gener, de trumfer jo gerne de nordiske, og også i dette tilfælde... men for mig er det sjovt éndelig at have et andet menneske jeg kan spejle mig i, jeg har jo aldrig oplevet at kunne se mig selv i mine forældre eller i mine søskende, og det gav da også udslag i en smule identitetskrise da jeg var i mine usikre teenageår, og også det faktum at jeg aldrig har set mig selv som baby, så på mange måde er jeg virkelig glad for at Tristan ligner mig så meget, og på den anden side synes jeg også det er lidt ærgeligt at der ikke er mere af Manden i ham, men det kan nå at komme endnu...

Dog synes jeg ikke at Tristan ser udpræget asiatisk ud, men det kommer lidt an på vinklen og hvor træt han er, er han meget træt, får han virkelig små øjne - som sin mor ;) Jeg ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg, udover at jeg synes de billeder var ret sjove, da det var første gang jeg kunne se hvor meget Tristan og jeg egentlig ligner hinanden :)

Hvem ligner du eller dit afkom mest?

- Maj :D

mandag den 29. april 2013

Ren og skær hyggeweekend...

Denne weekend har virkelig stået i forkælelsens og hyggens tegn, lige hvad jeg havde brug for!

Fredag blev Tristan 4 måneder, så da han var lagt i seng, hyggede mor og far med lækker mad og bobler...

Lækker sushi, vi havde også bestilt lidt forårsruller og rejer,
så vi blev rigeligt mætte!


Lørdag skulle jeg til fødselsdag hos en kær veninde, og hun kræsede virkelig også for maden, jeg var simpelthen så mæt da jeg blev kørt hjem:

3x lækre bruschettaer - mums mums mums...


Græsk bøf med lækkert tilbehør!


Søndag var Manden og jeg inviteret hjem til min veninde og hendes kæreste, noget som vi havde talt om længe, og endelig fik gjort til en realitet, heldigvis fungerede det rigtig fint med drengene som fik drukket lidt øl, talt sport mens de grillede - se det er male bonding på højt plan ;)

Der blev disket op med mange rare sager, og et virkeligt lækkert
cornbread som jeg selv skal prøve kræfter med!


Til dessert stod den på en meget lækker og luftig cheesecake med masser af frugt!


Sikke en weekend, flere af dem tak :D Vi var lidt spændte på hvordan Tristan ville tage at skulle sove ude og køre hjem og så i seng, men intet problem der, kun lidt da han skulle lægges i seng hos min veninde, da han er vant til at sove med mørklægningsgardiner, men det gik nu fint alligevel - så stor succes!

I dag har jeg hygget med lille T, lavet bordkort til hans barnedåb på søndag og så har jeg været ude og hente udstyr til hans kage, jeg skal prøve kræfter med en fondant kage, for første gang i mit liv - GISP!

Bordkort
Jeg tog den nemme løsning og skrev direkte på æskerne,
selvom ambitionen var at der skulle have været et lille "til og fra" kort med
gæstens navn... men hey, det blev nu fint alligevel!


Denne uge bliver lidt hektisk, vi får besøg af præst, sundhedsplejersken, skal til babysalmesang og mødregruppe, derudover skal jeg have lavet mad til søndag, bagt og pyntet kage og ikke mindst pynte op og dække bord ude ved mine svigerforældre, hvor vi holder barnedåben, så der er nok at se til!

- Maj :D

lørdag den 27. april 2013

Tristan 4 måneder...

Teksten er lidt svær at se, men der står:
Fars store dreng 4 måneder


4 måneder er nu fløjet forbi, og hold da op hvor er der en forskel på det at være mor nu, og for 2 måneder siden!
Tristan er og har aldrig været en nem baby, han vil underholdes og aktiveres i alle sine vågne stunder, så der er fart over feltet, men når det så er sagt, så er der heller ikke langt fra smil og latter når bare man finder ud af hvad den unge mand ønsker! Han er en dreng med virkelig meget personlighed allerede nu, og udviser en stor del skepsis og smiler ikke til alle og enhver, han skal lige se folk an ;)

Tristan elsker at få en flyvetur, hænge med hovedet nedaf mens moren svinger ham i benene og lege med sin Censursprutte!
Han er begyndt at tage fat i alting - og putte det i munden, han løfter sine ben hele tiden når han ligger på ryggen, han følger sin mor og far med øjnene hvis de går fra ham, han kan komme op i siddende stilling med lidt hjælp, og fra siddende stilling op på benene med lidt hjælp, han er ikke fan af at ligge på maven, men bliver tvunget til det konstant, han elsker at se sig selv i spejlet og smiler til sig selv hele tiden!

Der er så sjovt at være Tristans mor nu, han har udviklet sig utrolig meget og giver virkelig meget tilbage i form af smil, latter og leg, og det gør det hele meget nemmere, selv i de stunder hvor det er hårdt!

Tristans søvn har været op og ned, men det går heldigvis fremad igen, han havde lige en periode hvor han om dagen vågnede hver 45. minut og skulle hjælpes videre i søvnen, nu kan han tage mellem 1,5-2 timer, så det er helt perfekt, og om natten var han begyndt at holde fest ca. kl.2-3 om natten, hvor han gerne lå og pludrede og grinede i 1 time, inden han sov videre, sjovt, men også ret trættende!
Det stoppede, men blev erstattet af at han pludselig vågnede hver nat kl.03.40 og virkede sulten, men spiste kun 100 ml. og sov så videre, og der fandt jeg så ud af, at han havde gjort det til en vane at vågne kl.03.40 og var vant til at vi stoppede mad i kæften på ham, så det var den eneste måde han kunne komme videre i søvnen på, så jeg tog tyren ved hornene og stoppede med at give ham mad der, og gav ham istedet sutten og lidt trøst, som virkede formidabelt.
Den første nat tog det mig 1 time at få ham til at falde til ro, næste nat 20 min., de næste par nætter skulle han bare lige registrere at jeg kom og lige lagde hånden på hans mave og i dag sov han fra kl.19.00 - 05.30 med kun 1 opvågning hvor han fik flaske og sov straks videre - wuhuuu...

4 måneder er på mange måder også lidt af en milepæl, for nu må jeg lige så stille give ham lidt grød/mos i form af smagsprøvere, det er vi dog ikke klar til, istedet er vi startet på at give ham lidt væling i flaske, for at se om det ikke kan holde ham godt mæt natten igennem, så vi kan fortsætte med kun en 1 opvågning om natten, og måske helt slippe - yay...
Når han er omkring 4,5 månede, og udviser interesse for at få noget med mere substans, så vil han begynde at få lidt grød, men ikke før, og når han er omkring 5-5,5 månede, vil han begynde at få et fuldt måltid om dagen i form af grød/mos, det er hvertfald planen. Grunden til at jeg går lidt forsigtig til værks, er at Tristan har lidt meget af mavekneb og hård mave, så jeg vil ikke bombardere den med voldsom kost fra den ene dag til den anden, men hans appetit er også så stor, at jeg ikke vil vente længere med at give ham noget med mere substans end MME, så det er lidt vildt for mig, at jeg nu har en dreng der er så stor at han må begynde at få rigtig mad - hvor er tiden blevet af?

I aften skal jeg hygge med nogle veninder og i morgen skal vi ud til nogle venner, så det er en dejlig weekend, håber I får lige så dejlig en af slagsen!

- Maj :D

tirsdag den 23. april 2013

Lakseburger...


Lækker Lakseburger med ovnfritter og køberemoulade ;)

I weekenden havde vi dejligt besøg af Mandens kusine og hendes familie, og i den anledning grillede vi burgere og hotdogs, og havde en overflod af boller tilbage, men ikke flere bøffer, så jeg gik på jagt i fryseren og fandt en pakke laksefars og den blev tøet op og lavet til nogle rigtig lækre "bøffer".

Laksebøffer
4-6 bøffer, eller mange små frikadeller

Ingredienser:
  • 1 pk. laksefars
  • hakket persille efter smag
  • ½ løg hakket
  • 2 fed hvidløg knust/hakket
  • revet skal af en ½ økocitron
  • salt og peber
  • mel/havregryn
  • pankorasp
  • olie til stegning
Tilberedning:
  1. Steg løg og hvidløg bløde i lidt olie, og stil det til side og lad det afkøle lidt.
  2. Hæld farsen over i en stor skål, og tilsæt alle ingredienserne, undtagen olie, mel/havrgryn og pankorasp, rør alle ingredienserne godt sammen, og alt efter hvor lind farsen er tilsæt da lidt mel/havregryn.
  3. Lad farsen stå og trække ½-1 time i køleskabet, tag den derefter ud og form det antal bøffer i den størrelse du skal bruge. Vores burgerboller var ret store, så jeg lavede store og flade bøffer, som heller ikke skal stege så længe, og bliver derfor heller ikke for tørt.
  4. Når bøfferne er formet, vendes de i pankorasp og steges derefter i olie til de er sprøde og lækre.
NOTE:
Jeg lavede som sagt to store bøffer, og af resten af farsen, kom der en del små frikadeller ud af, som var nogle virkelig lækre hapsere.
Det var et stort hit herhjemme med laksebøffen, og den smagte mildt og lækkert og slet ikke fisket, som manges anke er med fisk...
Hvis du ikke har pankorasp, så brug helt almindelig eller tag et smut ned i din lokale asiatiske købmand og køb en pose :)


Sprød, saftig og lækker...


Close up af burger, som var samlet med lidt remoulade, løgrelish, salat,
tomat, løg og agurk, helt enkelt, men meget lækkert...


I disse dage har Manden ferie, og både Tristan og jeg nyder i fulde drag at have farmand hjemme, det gør også at jeg har lidt tid til at forberede barnedåb, som snart er nærtforestående og i aften skal jeg ud og spise med min veninde og en tur i biffen, det er en skøn uge :)

Hvis I vil se et lille sneak peak af temaet til barnedåben, så kan I følge med på Instagram hvor mit brugernavn er: MAJB81 (hvor der også postes en hel del billeder af hverdagsmad og Lille T)

- Maj :D

søndag den 21. april 2013

Pure Love and Sweet as Candy...

Det er en mors ret at tage sjove, fjollede og skøre billeder af sit afkom, som kan misbruges til senere milepæle ;)

Lidt skeptisk over den mærkværdige genstand der placeres på kroppen...


men lidt sjovt er det nu...


På navlen er den endnu sjovere...

Rigtig sjovt endda...


Hov, hvad gjorde du nu?

Er jeg ikke skøn? Det synes min mor :D





Stakkels Lille T når han en dag ser de her billeder... I ved til hans konfirmation... Ha ha ha...

Hav en dejlig Solrig søndag, jeg vil nyde min lille familie :)

- Maj :D

fredag den 19. april 2013

Stop Spild Af Mad: En flæskesteg - 3 retter...

I mandags smed Manden og jeg en lækker økologisk flæskesteg ud og hygge i Weberen, og vi fik dette skønne resultat:

Saftig og med skønne sprøde svær!


Der var omtrent 1 kg flæskesteg, og den svandt overhovedet ikke, og smagte himmelsk. Vi smed den på Weberen med et ildfast fad i bunden med lidt løg i skiver, 1 boullion terning, lidt vand og hvidvin - hvilket blev til en fantastisk sovs.
Flæskestegen havde en kernetemperatur på omkring 62 grader da vi tog den af grillen, og lod den hvile indtil den havde en kernetemperatur på omkring 65 grader. Jo højere en kernetemperatur stegen har inden den hviler, jo større er chancen for at sådan en kamsteg bliver en smule tør, da den fortsætter med at "stege" efter den er taget af varmen.

De tre retter denne steg blev til er disse:

Tre meget lækre og forskellige retter...


Om mandagen fik vi stegen som en helt traditionel flæskesteg med alt hvad der hører sig til:

Hjemmelavet agurkesalat og rødkål gør det hele meget bedre...


Vi spiste hver to skiver og alle sværene, for de har en tendens til at blive gummiagtige dagen efter (men liver sprøde igen efter en tur i mikroen ;D) og det var guf...

Dagen efter tog jeg halvdelen af den resterende gris og skar den i tynde skiver og smed skiverne på panden med noget teriyaki og østerssauce og brugte det som fyld i mine elskede ruller:

Friske ruller og en frisk nudelsalat samt spicy penautdip


Den tredje og sidste ret serverede jeg igår, og der blev resten ag grisen transformeret til en lækker pastaret:

Cremet pastaret med gris, bacon, løg, svampe, spinat, fløde og hvidvin.
Det smagte simpelthen så godt... og så var der heller ikke mere gris tilbage :)


Alle tre retter er lavet med et minimum af indkøb, faktisk havde jeg stort set alle ingredienser til retterne så det eneste jeg har købt er:
  • Agurk til agurksalat
  • Kartofler
  • Fløde
  • Bacon
  • Pasta
Håber det kunne være en inspiration til hvordan man kan strække en steg til restemad som ikke behøver at være kedelig eller trist!

Nu vil jeg rydde op i hytten og bage nogle boller, for i aften får vi dejligt besøg og de skal forkæles med hjuemmelavede burgere og hotdogs fra grillen, og ikke nok med det, så har Manden ferie i hele næste uge, så Tristan og jeg skal nyde en hele uge med Farmand, og vi glæder os :)

Rigtig god weekend derude!

- Maj :D


mandag den 15. april 2013

Besøg af Mødregruppen...

Som de fleste nybagte mødre takkede jeg ja til at komme i en mødregruppe, og min sundhedsplejerske sørgede for at forme en gruppe af førstegangsmødre i det område hvor jeg bor, jeg kan rent faktisk gå hen til alle de skønne mødre, det er jo bare praktisk når man skal have barenvogn, lift og alt muligt andet med!

Vi er 6 i min mødregruppe, hvor der er 3 piger og 3 drenge - og det er en rigtig god gruppe, kemien er helt i top og vi er alle omkring den samme alder, vi er 3 der er +30 og 3 der er sidst i tyverne, så det er helt perfekt.
Jeg har været virkelig glad for at komme i min mødregruppe, det er rart at kunne sludre med andre i den samme situation som en selv, tale om bleer, gylp, søvn og andre babyting som resten af ens omgangskreds måske kan blive en anelse træt af at høre om ;) Derudover er det virkelig god sparring forbundet med en mødregruppe og man kan få tips, tricks og gode råd som man måske ikke selv har tænkt på, eller vidst noget om, så det er fantastisk, og utrolig givende!

I fredags var det min tur til at have besøg af mødre og bebser:

Velbekommen!


I kender mig, jeg elsker mad, og gerne meget af det, så jeg havde disket op med lidt forskelligt som vækkede lykke:

  • 2 slags hummus med grøntsagsstave
  • edamame bønner
  • friske vietnamesiske forårsruller med sød chilisauce
  • forårsruller med sojadip
  • Honningristede peanuts og saltmandler
  • Lakseruller
  • Chokoladedyppede jordbær
  • Frisk frugt
Fælles for det hele, var at det skulle kunne spises med fingrene, hvilket er praktisk når man sidder med en bebs på skødet eller en der babber på babs :) Så jeg kan anbefale for jer andre kommende mødre der læser med, at "fingermad" er et hit i mødregruppen.

Vietnamesiske forårsruller - nam nam...


Som altid vakte mine forårsruller lykke, i de friske var der mango, agurk, forårsløg, gulerod og confiteret and i, jeg måtte begrænse fyldet lidt, da jeg havde købt noget meget småt rispapir, så der var 2-3 bidder i en rulle, helt perfekt!
I de andre ruller var der en blandning af svine/oksekød, svampe, gulerødder, løg, glasnudler og soja/fiskesauce - kæmpe hit!

Til de små havde jeg ryddet noget af stuegulvet så de havde et område de kunne hygge i:

Hyggeplads til de skønne babyer...


Tristan udviste storsind og lånede generøst ud af sine lege/aktivitetstæpper og legetøj, og det var et hit, og de fik alle en tur i rummet ;)

- Maj :D

fredag den 12. april 2013

Noget om natteroderi...

Trræt far og træt baby efter en lang nat, hvor der ikke blev sovet meget...


Åh ja, natteroderi, det tror jeg de fleste småbørnsforældre kan relatere til, og tænker på med gru! Selvom Lille T var lidt en udfordring for os i starten, så har han altid sovet relativt godt om natten, det kan godt være at han klatsov eller powernappede sig igennem en hel dag, men om natten har det altid været okay, ikke fantastisk, men heller ikke forfærdeligt! Han har aldrig vågnet om natten, andet for at spise, man har jo hørt og læst om mange familier der ikke laver andet end at rende op om natten for at få junior videre i søvnen af den ene eller anden grund...

Men, i sidste uge blev jeg (IGEN :S) forkølet, ondt i halsen, snot etc OG både Manden og jeg blev ramt af en ond omgangs (roskilde) syge natten til mandag - pyyyhhh... og alt det sygdom har selvfølgelig også taget sin tørn på Tristan, og pludselig ville han ikke sove om dagen, medmindre han lå i mine arme, hvilket er okay, for det er jo ret hyggeligt at putte med sin elskling, men hvad værrer var, at han om aftenen, efter han var blevet puttet vågnede 2-3 gange, for at sove til ca. kl.23 og vågne skrigende og utrøstelig! Puha... min stakkels lille skat! Det tog mig ca 1 time hver gang at få ham til at falde ned, få lidt mad i ham, for at det hele startede forfra 3 timer senere, og jeg så stod op med drengen kl.05... ZZzzzzZZZ, så er man sq lidt træt og brugt... Og ikke mindst Trristan, som har været sur og tvær, spyttet flasken ud fordi han ikke ville have mad, selvom han var sulten, åh ja, de sidste par dage har været skønne ;)

Igår så jeg dog lyset, at Tristan igen ville have flaske og hans sult meldte sig helt naturligt, han smilede og pludrede og sov meget bedre om dagen, omend jeg stadig har ladt ham sove i mine arme, og i aftes fik vi smidt ham i seng UDEN at han vågnede en eneste gang - YAY! Så lad os håbe at det fortsætter sådan :)

I dag kommer mødregruppen, og jeg glæder mig rigtig meget, de er så søde og vi hygger helt vildt, men det skal jeg nok fortælle mere om, lige nu har jeg lidt travlt, så I får bare lige et billede af lidt af de godter jeg har forberedt til mine Yummy Mummys:


- Maj :D

tirsdag den 9. april 2013

Blod, sved og tårer...

var hvad det kostede mig at føde mit lille julemirakel!


Far og en meget Lille Tristan...

Dette indlæg har været længe undervejs, og jeg tror det er meget godt at jeg har ventet lidt med at skrive det, for det er en oplevelse jeg ærlig talt skulle have tid til at fordøje, det var virkelig hårdt, og havde du spurgt mig lige efter fødslen, så gjorde jeg det ikke igen, men spørger du mig nu, så ved jeg jo hvad det indebærer, hvor mine grænser er og hvad jeg kan og ikke kan, og derfor er jeg villig til at gøre det hele igen, for at jeg en dag kan gøre Tristan til en stolt storebror (om mange år... ;P) og Manden til far igen, og hvis jeg er ekstra heldig, bliver velsignet med en lille pige (men det er ikke et must...).

Jeg blev inspireret af at fortælle om min fødsel første gang da jeg læste med hos Ditte, da hun fødte smukke Clara, og nu fik Jeanett mig til gøre indlægget færdig med hendes beretning om Bølle B's vej til verdenen.

Så til dem der er interesseret, kan læse videre her, om Tristans vej til livet:
Manden og jeg har hele tiden frygtet at vores lille Haletudse ville melde sin ankomst d.24.12 eller d.01.01.13, men alle har hele tiden trøstet os med at som førstegangsfødende, så kunne jeg lige så godt forvente at jeg gik over tid, så det havde jeg faktisk mentalt forberedt mig på! Men sådan skulle det ikke gå...
Vi havde en dejlig (men lang og omend hektisk) juleaften hos Mandens forældre i selskab med Mandens søster, svoger og vores to nevøer, så da vi endelig lå i vores senge kl.01.00 var vi trætte og kunne se frem til en hyggelig julefrokost dagen efter - i vores lille hjem!

Kl.03.30 vågner jeg ved at jeg nyser - og tisser i sengen!
Jeg kan slet ikke styre det, og skynder mig på toilettet, lettere skamfuld og håber ikke at Manden vågner, da det jo ikke er så charmerende at tisse i sengen i min alder... jeg når på toilettet og er helt vågen, men åh så træt og en smule groggy, og det fosser bogstavlig talt ud af mig, det fortsætter i et godt stykke tid, og stilner lige så stille af, men hver gang jeg vil rejse mig fra kummen, løber det ud af mig! Det er DER det slår mig, at jeg ikke tisser, men at det er mit vand der er gået! Min hjerne går seriøst i sort et kort øjeblik, og jeg prøver at overbevise mig selv om at det ikke sker, for jeg er jo slet ikke forberedt på at skulle være mor lige nu og her, men efter 10 min på toilettet, kan jeg ikke nægte kendsgerningerne, og kalder på Manden, som kommer løbende og er meget vågen, meget hurtigt!

Vi ringer til fødegangen for at rådføre os om hvad vi skal stille op, for jeg har ingen veer overhovedet! Den søde jordemoder jeg får fat i, fortæller mig at jeg skal gå i seng igen, og vente på at veerne kommer, hun forventer at de vil komme indenfor de næste to timer, og når det så sker, skal jeg komme ind til dem når der er 3-5 min. mellem veerne. Hvis jeg mod alle odds ikke skulle få veer, så skulle jeg komme ind til dem kl.11.30 til en undersøgelse, i mellemtiden skulle jeg forsøge at få lidt søvn - men helt ærligt, hvor nemt er det lige at få søvn når der siver fostervand ud af en? Jeg smed så mange bind i mine trusser at det virkede som en voksenble, men det var stadig pænt ubehageligt, og på 3 timer havde jeg tabt knap 1½ kg i fostervand alene... så det blev ikke til megen søvn, da vi kørte mod OUH kl.11.00, for jeg havde selvfølgelig ikke fået veer!

Kl.11.50 har de endelig tid til at bese mig, hvor de scannede lillemandens hjertefrekvens samt undersøgte min livmoder, som viste sig at være helt moden til en fødsel, men jeg manglede stadig mine veer, så efter undersøgelsen fik jeg grønt lys til at gå ned til fødegangen, hvor jeg ville få vedrop så jeg kunne komme igang med fødslen.

Kl.16.30 er jeg klar til at få mit vedrop, efter jeg har talt med den første af 3 jordemødre der havde vagt inden Tristan kom til verden, inden droppet blev jeg atter undersøgt, fået lavement og scannet igen, men eftersom Tristan lå meget stille i min mave, blev det besluttet at han skulle have en elektrode på hovedet så man kunne scanne hans aktivitet mere nøjagtigt, det var ikke specielt rart at skulle have en elektrode på hans hovede, mens han stadig lå i min mave... avs...
Da alt var klart til mnit vedrop, var der vagtskifte, og jeg hilste på min anden jordemoder, som skulle være den der trak det hårdeste læs med mig. Hun var en sød og ung pige, som virkelig var god til at informere både Manden og jeg om alting, så der ikke var nogen tvivl, og vi følte os helt trygge og ved godt mod.
Vi talte lidt om smertelindring og om hvordan det ville foregå med ve-drop og jeg sagde at jeg bare ville tage det som det kom og umiddelbart skulle hun ikke bestille noget smertestillende til mig, men nøj hvor kom jeg til at bide de ord i mig...

For nogen kan ve-droppet tage lang tid om at virke, og for andre skal man stoppe for det, vente 3-4 timer for at prøve igen, men for mig virkede det med næsten fuld kraft indenfor 5-10 minutter... lige så snart hun tændte for droppet kunne jeg lige så stille mærke en trækken i lænd og også i min livmoder, og jeg tænkte, nå ja, det kan jeg sagtens holde til... 4 min. senere kom de for fuld udblæsning, og så stod den ellers på veer for fuld knald! Jeg forsøgte mig med vejrtrækning, at slappe af, fik nåle stukket i mig, og intet hjalp, veerne blev værrer og værrer, og til sidst kom de så voldsomt, at jeg ikke fik pause imellem dem, da de kom bølgende 2-3 efter hinanden for så derefter at dykke.
Min jordmode havde advaret mig om at det ville forekomme, men jeg havde jo aldrig prøvet det med veer, så anede jo ikke hvad jeg skulle forvente ud fra sådan et udsagn, men det ved jeg nu, og det var ikke rart.

Kl.21.00 var veerne virkelig slemme, og de blev ved med at bølge og jeg havde det så varmt at jeg kogte over det hele, det eneste der hjalp var at Manden gav mig en kold klud for mit ansigt, mange synes det lindrer med noget varmt, men jeg var så opkogt at tanken om et varmt bad eller en varmedunk var helt forkert. På dette tidspunkt bliver jeg atter undersøgt, og jordmoderen konstaterer at jeg har åbnet mig 3-4 cm (ARGH!) og at der nok går yderliger 4-5 timer før jeg er åbnet tilstrækkeligt, og der begyndte jeg at græde, ikke bare sådan lidt tårer, men deciderede hulk og et voldsomt vandfald af tårer, da jeg ikke kunne magte tanken om at fortsætte dette ve-helvede 4-5 timer mere.
Min jordmoder kunne godt se at jeg ikke kunne magte det, og foreslår om hun ikke skal ringe efter en anestæsilæge, så jeg kan få en epi og jeg tror ikke rigtig jeg behøver at svare, mine hulk var vidst svar nok... ja, jeg følte mig sq ikke som en urkvinde, og jeg følte mig virkelig svag og træls ved at skulle have smertestillende på den måde, jeg havde oppe i mit hovede nok forventet at det kunne jeg da sagtens klare, men ak... Af en eller anden grund blev jeg ved med at undskylde til både Manden og jordemoderen, hvilket de synes var lidt sjovt, jeg husker det slet ikke, men der er også rigtig meget som er pænt sløret.

Jordmoderen ringer efter lægen, og jeg fik det svar der hed sig, at han kunne komme mellem 10 min. - 1 time...

Kl.22.15 kom anestæsilægen endelig, den time det tog ham at komme ind til mig føltes virkelig lang, og jeg kom kun igennem mine veer ved at tænke "han kommer snart, han kommer snart, han kommer snart", og da han endelig kom, var det virkelig en lettelse, indtil han fortalte at epi'en godt kunne tage 30-45 min om at virke... mit hjerte sank virkelig i mit bryst, men jeg synes ligesom jeg havde været pivet nok, så jeg prøvede at tage det ved godt mod, og nikkede bare til alt det andet han fortalte. Jeg fik sat mig op, og kiggede ned og fik besked på at sidde musestille, for det kan være ret farligt hvis jeg spjættede og nålen enten kom forkert ind eller røg for langt ind, og sørme om jeg ikke skal rammes af endnu en vebølge, men det lykkedes mig at sidde stille til trods for veer, og jeg mærkede intet til den lange nål der røg ind i min ryg - og lur mig, om min krop, ligesom med ve-droppet, tog fantastisk imod, med det resultat at epi'en virkede pronto - sikke en fryd!
Jeg fik besked på at sove lidt, eftersom jeg ikke havde sovet siden kl.03.30 og de forventede at der nok lige gik nogle timer før der skete mere, så jeg lagde mig ned, lukkede mine øjne og slappede af - ahhh...

Kl.23.30 begyndte mine presseveer lige så stille at melde deres ankomst, epi'en virker ikke på presseveer, men de var på ingen måde lige så ubehagelige som udvidelsesveerne, så dem havde jeg i godt ½ time, indtil de tog godt til og begyndte at hive i mig og jeg fik en umenneskelig trang til at presse. Jeg blev undersøgt og havde også udvidet mig 8-9 cm, problemet lå i at Tristan simpelthen ikke var faldet ned i mit bækken, så jeg blev beordret ud af sengen, og så skulle jeg ellers rotere/vugge mit bækken, så jeg kunne hjælpe drengebassen på vej.
Manden synes det var SÅ sjovt at jeg rendte rundt der, med kæmpemave, charmerende kæmpeble og dertilhørende nettrusser og hvid skjorte mens jeg "dansede" som han kaldte det... Men den der pressetrang tog til for hver ve, og det er altså temmelig ulideligt når man bare for at vide, at jeg skal holde igen, på det tidspunkt var jeg virkelig klar til at få ham ud, og tror jeg spurgte Manden mange gange: Hvorfor kommer han ikke bare ud? ha ha ha... det er ikke sjovt at være mand i sådan en situation!

Kl.01.00 fik jeg endelig besked på, at nu måtte jeg presse, og jeg gav den fuld gas, for nu skulle han dælme bare ud, og puha hvor var det mega hårdt jo! Det tog 4 presseveer at få ham ud, og mellem de to lå han med sit bredeste stykke (skulderen) og blokkede mig, og ja, det gjorde nas af pommeren til, troede aldrig jeg skulle blive ordentlig dernede igen...

Kl.01.20 havde jeg et styks drengebasse liggende på mit bryst, han var helt dækket til i fosterfedt, men det betød absolut intet, alle mine bekymringer for om jeg nu ville føle noget for det lille væsen jeg lige havde givet liv til forsvandt, for i det øjeblik jeg mødte Tristan, vidste jeg bare, at ham ville jeg elske resten af mit liv...

Selvom jeg synes det var frygtelig hårdt, og at det tog pænt lang tid, så er det jo intet i forhold til andre jeg kender som havde veer i 24 timer eller som Jeanett, hvor fødslen strakte sig over 51 timer... der er mine 22 jo vand i forhold til!
Manden synes dog jeg klarede det flot, og han griner stadig lidt over at jeg havde overskud til at bekymre mig om han var sulten eller kedede sig, fordi det virkede som meget ventetid for ham... og der skal også være STOR ros til ham, han var en støtte og styrke uden lige, og på intet tidspunkt snerrede jeg, råbte eller skreg grimme ting til ham, som de fleste i min omgangskreds ellers havde sat penge på... (ja, det havde jeg faktisk også selv troet ;D).

Håber I fik lidt ud af min beretning, og trods den lange vej og smerterne så var det en helt og aldeles vellykket fødsel helt fri for komplikationer, og da Tristan lige præcis kom ud indenfor de 24 timer, var der ingen risiko for infektion, så det gik helt som det skulle. Jeg havde også kun en meget lille bristning og nogle få rifter, så jeg slap også billigt på den konto - Phew...

Hvis I har nogle spørgsmål så skriv endelig, som I allerede er klar over, så er jeg ret åben...

- Maj :D

søndag den 7. april 2013

En tur på Café...

I Påsken hankede jeg op i Manden og Lille T og tog dem med en tur ind til byen for at hygge med en går tur og lidt godt at spise. Det var første gang at vi skulle ud og spise siden Tristan blev født, og det var en smule angsprovokerende at skulle have Tristan med, for jeg vidste overhovedet ikke hvordan han ville reagere, og jeg er ikke så god til uforudsigelige ting...

Men, vejret var godt og Manden havde påskeferie, så det skulle udnyttes, og hvis det gik helt galt, så kunne vi jo altid smutte hjem igen. Vores strategi var nu at Tristan skulle sove i barnevognen det meste af den tid vi var på cafe, så vi kunne få en masse voksentid sammen...

Manden fik en ordentlig påskebryg og jeg fik verdens mindste juice, som jeg gav 37 kr. for...
ja, så er den da hvertfald også betalt, kan man sige!


Manden fik verdens største portion Nachos og jeg fik en Pulled Pork sandwich.
Nachos var okay, men den var så stor at vi fik halvdelen med hjem i en doggy bag, men
sandwichen med pulled pork var pænt skuffende... den var smagløs og kold, æv!


Vores plan gik faktisk rigtig fint, Tristan sover mellem 2-3 timer til frokost, men hvad vi ikke havde forudset var, at det var virkelig svært at finde et sted med plads til os ved et vindue, så vi kunne holde øje med vores skat... efter lang tid, lykkedes det os, og vi fik bestilt, og lige da maden kommer vågner Tristan selvfølgelig, så med bævende hjerte sendte jeg Manden ud for at hente drengebarnet, og var halvt på vej til at lede efter en tjener for at bede hende om at pakke vores mad ned, og betale.
Og som oftest er scenarierne altid værre i mit hovede end i virkeligheden, og hvad jeg havde forestilt var en sur skrigeballon og hvad der var realitet var en sød og glad dreng der var veludhvilet efter en dejlig lur, som fik flaske og ellers bare sad lige så stille og kiggede på de andre mennesker i cafeen!

Det var simpelthen så meget optur, at jeg var høj resten af dagen over vores oplevelse, så meget, at jeg siden hen har haft modet til at tage ham med lang flere steder, uden at sikre mig at han sover igennem det hele... ja, det kan måske godt lyde mega pylret, men med den start vi havde med Tristan hvor han var meget modtagelig for alting og blev crazy hurtigt overstimuleret, så slæber man altså ikke bare ungen med overalt, da det er synd når de ikke kan kapere det!
Tiden har modnet Tristan, og han er blevet en del mere robust end før, men han har stadig utrolig svært ved at håndtere for mange indtryk, men det går bare bedre og bedre, så når vi skal til barnedåb på søndag, er jeg slet ikke så nervøs som jeg har været!

Tristan - den lille charmer!
Tænk at det er over 3 måneder siden, han kom til verden!


- Maj :D

lørdag den 6. april 2013

Det vidste I nok ikke om mig...

Hov Mor... Hvad sker der?
Skønneste, dejligste Lille T <3


  1. Jeg spiser stort set alt, og har som personligt Motto at alt SKAL smages... dog er der 3 fødevarer som jeg virkelig ikke er glad for: Peberrod, Selleri (begge varianter) og Sennep (i alle afskygninger)
  2. Min far er uddannet kok og har arbejdet på en højskole, som jeg næsten voksede op på, og han har alle dage været en stor fortaler for økologi og har arbejdet som produktudvikler hos Hanegal, deraf min passion for mad og økologi...
  3. Jeg er adopteret fra Sydkorea (det overrasker nok ikke mange af Jer...), Seoul, men kom først til Danmark i en sen alder, jeg var 6 år... (og kategoriseret som et handicappet barn)
  4. Jeg har, hvad sundhedsplejersker refererer til en "naturfod", en fod som et urmenneske, da det ikke er formet efter en sko, da jeg har gået barfodet de første af mine leveår...
  5. Jeg husker intet af de første 6 år i Korea - Hurra for selektiv hukommelse...
  6. Jeg kom til Danmark med to slemme infektioner, den ene kaldes slumsår, hvor jeg fik sår på kroppen der kom indefra og den anden gav jeg til min mor, som satte sig på hendes hornhinder og gjorde hende blind i 2 måneder (og man vidste ikke om hun nogensinde ville få synet tilbage!)
  7. Da jeg var barn ville jeg giftes i en hvid kjole første gang, og en lilla kjole nr. 2 gang... (Mine forældre har begge været gift før de mødte hinanden ;D)
  8. Jeg har ALDRIG troet på Julemanden, og har heller ikke i sinde at bilde Tristan ind at han findes... ej heller Påskeharen eller deslige!
  9. Før jeg mødte Manden ville jeg hverken giftes eller have børn...
  10. Jeg har alle dage været hunderæd for at få børn, og var ret sikker på at jeg aldrig skulle have børn, indtil for 1 års tid siden...
Et lille indsigt i mit liv før bloggen, er der noget som I finder specielt interessant eller overraskende?

Hav en rigtig god lørdag derude :-*

- Maj :D

torsdag den 4. april 2013

Asiatisk mad...

er noget jeg holder rigtig meget af, om det er sushi, indisk curry, friske vietnamesiske ruller eller hot thai! Det er så fantastisk alle de smagsgivere man bruger i det asiatiske køkken, og ofte er det også utrolig frisk og ikke mindst lækkert.

Jeg har ikke fordybet mig specielt meget i mit køkken eller madunivers siden jeg blev mor, og jeg vidste godt at jeg ikke ville få den samme tid til at eksperimentere, hygge og planlægge som før, men lidt mad er det altså blevet til :) Det handler altid om prioritering, så selvom jeg nogle dage er så træt at jeg knap kan hænge sammen, så er det alfa omega for mig, at vi får mad - og helst ordentligt mad på bordet. Men for ikke at lyde så hellig, så er der altså også været dage med nemme (ikke altid billige) løsninger, hvor vi enten har spist rugbrød eller bestil take out.

Men det der slår mig, er at jeg ofte er vendt tilbage til noget der har rødder i det asiatiske køkken, specielt salater, da det er nemt, lækkert, sundt og smagfuldt:

Hjemmelavede forårsruller, som blev penslet med lidt olie og bagt i ovnen - stadig super sprøde!
Serveret med en nudelsalat vendt i en krydret peanutdressing og toppet med koriander - MUMS!


Asiatiske kødboller, grøntsags/nudel wok og spicy agurksalat


Thai-Beef salad med masser af grønt og granatæbler


Vietnamesisk braiseret svinekød i en karameliseret sauce, serveret med æg, spicy agurkesalat
og sprøde gulerødder - SÅ lækkert!


Lækker takeout: Marineret svinekød, ris, krydderurter og en forårsrulle, ikke dårligt!


Snyde sushi (der er ingen ris og det er lavet på røget laks...)

Uhm når jeg ser på retterne, så forstår jeg godt at det er noget jeg vender tilbage til, for det ser da ret indbydende ud... specielt den der thai-beef salad er supernem at lave, og man kan jo bruge det protein man lige har, har mange gange også lavet det med tigerrejer.

Nu hvor jeg er så dårlig til at opdatere bloggen med jævne mellemrum, så er jeg tilgengæld rigtig god til at opdatere inde på Instragram: majb81 - der poster jeg billeder dagligt, både mad, trivialiteter og ikke mindst Tristan :)

- Maj :D

onsdag den 3. april 2013

Det der med Tigerspring...

og udviklingsspring, det er godt nok forskelligt hvordan og hvor meget babyer lader sig mærke af det!

Tristan ændrer sig nærmest fra den ene dag til den anden både når han kommer i en "sort sky" periode og når han går ind i en "solskins" periode, det er helt skørt... Mens min lille nevø, han lader sig åbenbart ikke særlig meget mærke af at der sker en masse i hans indre, hans mor kan hvertfald ikke mærke nogen forskel! Det kan jeg hvertfald med Tristan... Hvordan er jeres erfaring omkring dette, har jeres børn ændret sig som Tristan eller slet ikke ladet sig mærke af det som min nevø??

Jeg har downloadet "Vidunderlige Uger" app'en..
og som I kan se, har jeg stadig 4 dage med en dejlig tordensky... argh!


Når Tristan er udenfor tordensky zonen, så er han en glad, skøn og forudsigelig baby. Han sover nærmest på klokkeslæt, spiser godt og er en fryd... men når den der tordensky er i nærheden så kan jeg ikke drive ham i seng, han skal vugges, synges for og nusses i en evighed før han overgiver sig til søvnen, mad er et kæmpe problem i disse perioder, der bliver spist, spyttet ud, skreget, gylpet og skreget lidt mere... ja, det er dælme herligt ;)

Men jeg har efterhånden lært at det jo heldigvis kun er en fase han skal igennem, og at han kommer igennem på den anden side endnu skønnere og sjovere end før, og det holder mig igang, for mens tordenskyen er i fuld sving, så er det dælme hårdt...

Nu skal det ikke lyde som brok, for i det store hele så er Tristan en fantastisk unge, han er sød, sjov og charmer gerne damerne - og med tiden er nogle ting bare blevet SÅ meget nemmere, mens andre stadig er en udfordring, men sådan tror jeg, det er for de fleste!

Søvn er noget af det vi har kæmpet virkelig meget med, de to første af Tristans levemåneder sov han aller max 1,5 time af gangen, og en sjælden gang 2 timer, og så følte vi os virkelig heldige og nærmest udhvilede... ha ha ha... det at få ham til at sove var en kamp, som gerne tog min. 1 time, hvor jeg sad og vuggede ham, eller sad musestille af frygt for at vække ham, når han endelig døsede hen, vi gik med listesko for at han ikke skulle vågne og den stakkels kat blev losset ud i kulden, da den miavede for højt...

Nu er Tristan fyldt 3 måneder og de sidste 2-3 uger har hans søvnrytme ændret sig drastisk, han sover nu 3 lure om dagen, da han vågner mellem kl.05-06 om morgenen, så han sover gerne fra ca. kl.07-09, så tager han sig en ordentlig frokostlur fra kl.11.30-15.00, og en kort eftermiddagslur kl.17-18. Kl. 19.30 bliver han puttet og så vågner han omkring midnat og får en flaske, sover igen til ca. 04.00 og får atter en flaske og står så op omkring kl.06...

Det er helt vildt så meget hans søvn har forbedret sig på så kort tid, men jeg tror der er tale om både en tidsfaktor OG at vi holder ret stringent fast i hans sovetider, at det er mig der styrer dem, og ikke ham. Om aftenen har vi også et fast putteritual så han godt ved at nu er det ved at være tid til at sove, vores putteritual består i at han får et dejligt varmt bad, bliver føntørret tør, får babymassage, mavetid og derefter ligger han under hans musikuro og hygger, så giver jeg ham en flaske, får ham bøvset af og så bliver han svøbt, mysset og så plejer han at sove... bare ikke lige i denne tid, for lige pt gider han bare ikke at sove, selvom han er frygtelig træt, rød om øjnene, gaber og gnider sig, men han vil bare ikke gå glip af noget, og det gør man jo, når man skal sove! Så lige pt er der en del skrig og skrål involveret og en tålmodig mor der nusser og vugger, men heldigvis kun 10 min, og så er det som oftest nok til at han dratter omkuld...

I nat skete så det mest fantastiske, vi var kun oppe 1 gang for at give Tristan mad, og det var kl.01, og han åd også som om han aldrig havde fået mad før, fialdt i søvn og vågnede først igen kl.05.30 - hurra hurra hurra hvis det fortsætter sådan! For os er det virkelig et mirakel, vi er gået fra at skulle give ham mad præcis hver 3 time, til at der nu sagtens kan gå 4-5 timer mellem hans måltider, men så spiser han jo så også det mere pr måltid. Så selvom jeg synes vi havde en hård start, så er det bare så dejligt at det kun går op af bakke nu, med små tilbagefald når vi er midt i et spring, og det er jo bare fantastisk!

Hey Flotte Fyr inde i spejlet!


Jeg er bare så glad for at Anja fik ret, at med tiden skulle det nok blive bedre - for det er det sørme, men det har altså også været benhårdt, og der har været utrolig mange tårer involveret, så mange at jeg ind i mellem har været overbevist om at jeg ikke havde noget modergen! Træthed, frustration og mere træthed er en dårlig cocktail, specielt når jeg ved jeg ER en god mor, men bare lige skal huske mig selv på det ind i mellem, men ellers er Manden super god til det :)

Jeg ved godt at der er lidt langt mellem mine indlæg for tiden, men jeg har bare nydt godt af den frihed Tristan nye søvnvaner har givet mig, så jeg har bare hvilet, lavet mad, hvilet, ryddet op og hvilet lidt mere... men jeg håber på at jeg bliver lidt bedre til at opdatere bloggen, så håber ikke I opgiver mig fuldstændig, og der skal også snart komme mere om mad, for pt handler det jo meget om en vis herre...

- Maj :D