fredag den 30. september 2011

I Hr. Allen og Hr. Refns selskab...

Hvis I nu skulle have glemt det, så er jeg jo en stor filmfan ;D Og de seneste to film jeg har set er disse:

Romantisk komedie/fantasy af Woody Allen


"Midnight in Paris" er en finurlig, skøn og stemningsfyldt film som efterlader én, med en følelse af at Paris bare SKAL opleves... og hvis jeg oplever det som Owen Wilson gør i filmen, så er jeg den der er hoppet på det første fly til Paris :)

"Midnight in Paris"  handler om Hollywood-forfatteren Gil (Wilson), som er taget på ferie med sin forlovede, Inez (Rachel McAdams), og dennes forældre til Paris. Gil kæmper med at få skrevet sin første roman færdig, og det hjælper ikke at han ingen opbakning får fra sine svigerforældre eller Inez.

Efter en aften i selskab med Inez' venner, skilles Gil og Inez, da hun hellere vil ud og danse med vennerne, og Gil foretrækker at gå hjem på hotellet og slappe af, og til dels at slippe for Inez' venner. På vejen hjem til hotellet farer Gil vild, og ender på en trappe hvor han sidder, da klokken slår midnat. I det klokken slår, kører der en gammel taxa op ved siden af ham, og fører ham væk fra nutidens Paris, og tilbage til den periode som Gil elsker allermest: "The Lost Generation".

Hvad der sker derefter synes jeg, I selv skal finde ud af, ved at se denne herlige film :) 


Romantisk action/drama af Nicolas Winding Refn

"Drive" er en helt anden genre, den har et smukt islæt af kærlighed i sin reneste form, men er også en action/drama film som får fik mig til at sidde på kanten af mit sæde og bide i min jakke, mens jeg bandede Refn langt væk - fordi han absolut insisterer på at lave sådan nogle voldsomme (læs: blodige) film...

"Drive" handler om Ryan Gosling som arbejder som mekaniker på fuld tid, og ind i mellem kører stunt biler i Hollywood film. Udover det, arbejder han også som fører af "getaway" biler, på sine helt egne betingelser.

Efter et af hans "jobs" gik galt, flytter han ind i et lejlighedskompleks som også rummer den smukke Irene (følsomt og smukt portrætteret af Carey Mulligan) og dennes søn Benicio. De tre former et venskab og en spirende forelskelse lurer, som bliver kvalt, da Irenes mand, Standard, bliver løsladt fra fænglset.

Standard skylder penge til nogen fra fængslet, og de mener det seriøst, og da de også truer Irene og Benicio kan Gosling ikke se passivt til - derfra går alt der kan gå galt, galt...

Jeg har aldrig været fan af Refn's film, jeg har ikke set nogen af Pusher filmene, eller Bleeder, men jeg overvejer det helt efter jeg har set "Drive" - desværre har jeg set noget af "Valhalla Rising", fy føj!
"Drive" er en virkelig smuk film, og både Gosling og Mulligan spiller helt fantastisk, der er ikke megen dialog, men deres kemi og den måde de begge udtrykker sig på siger alt! Det er helt sikkert en film jeg skal se igen, jeg troede ikke at Gosling havde så meget talent, og jeg lugter lidt en Oscar nominering til denne film (ellers bliver jeg slemt skuffet...)

Der er mange gode film i vente til Jer i fremtiden, og disse to kan helt bestemt anbefales! Der er også en del middelmådige film i vente, og nogle deciderede dårlige... men alting til sin tid!

- Maj :)



torsdag den 29. september 2011

Blogtilstandens Værste Blogger...

... må være MIG!

Blev helt pinlig over at jeg ikke havde opdateret min blog i SÅ lang tid, men for at være helt ærlig, så har jeg simpelthen priorieteret min til andetsteds - ikke fordi blogging ikke er sjovt, men det er ikke vigtigt i forhold til arbejde, studie og læse op til pågældende studie!

Så jeg er tilbage, men det bliver nok lidt mere sporadisk end før, men der vil komme flere indlæg, og der vil ikke gå måneder i mellem :)

Hvad er der så sket i den mellemliggende tid?

Jeg har bedrevet tiden med at:
  • starte op på 3. semester, og det var skønt at se mine studiekammerater igen, mindre skønt at skulle igang med faglæsning og opgaveskrivning, men sådan er det jo :)
  • være til Filmtræf i Svendborg, hvor jeg fik set en hel masse film, set/mødt en masse fra branchen og været med til Svend Prisen i Svendborg
  • jagte en praktikplads til mit 4. semester, der har desværre ikke været bid endnu, men jeg håber at det snart kommer på plads...
  • fyldt 30 år! Ja, den er god nok... det gjorde ikke så ondt som jeg havde frygtet ;D
  • ved at være færdig med at planlægge vores tur til Miami... Det er nemlig lige rundt om hjørnet 14 dage!
Så er I opdateret med mit liv fra den sidste 1 månedstid, det lyder ikke af så meget, men ind i mellem har jeg arbejdet, hygget med venner, familie og selvfølgelig Manden, så der har været nok at se til :)

Vi blogges ved derude!

- Maj :)