tirsdag den 31. maj 2011

For 3 år siden...

så jeg således ud:

Armen tilhører min veninde, som synes jeg skulle
have min buket med i billedet - i sidste øjeblik ;)

Som den opmærksomme læser nok har opfanget - så er det Mandens og min bryllupsdag i dag :D Tænk at det er 3 år siden at jeg så sådan her ud! Det var den mest fantastiske dag i hele mit liv - og også for Mandens, han har da ikke sagt andet, ha ha ha...

I får lige nogle billeder fra vores smukke dag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, vi havde ingen bekymringer og var omgivet af dejlige mennesker og masser af kærlighed!

"Flyderen" som kom og hentede mig og mine smukke ledsagere


På vej op til min kommende Mand


Mandens fætters kone havde lavet dette lækre overflødighedshorn
til vores reception - virkelig delikat og smukt


Beklager det dårlige billede, men håber I kan få en ide om
vores bryllupskage :) Manden og jeg er ikke så
traditionelle!


Se en fin æresport de havde lavet til os :)
Hjertet er "genbrug" fra mine svigerforældres
sølvbryllup, det er ret sødt!


Der blev kysset en del - og sådan skal det være :D

Manden og jeg holdte vores bryllup på Odense Congress Center og det var bare den rene fornøjelse! Personalet er super professionelt og de har en høj servicestandard, vi kunne ikke sætte en finger på noget og var mere end tilfredse med at holde det der. Vi har endda talt om at vi gerne vil holde vores kobberbryllup der ;D Ja, jeg lægger mange planer for fremtiden, ha ha ha...

Selve vielsen foregik i Højby Kirke, da det er der Manden er fra og blev konfirmeret. Vi havde den skønneste kvindelige præst, som bare fuldt ud forstod os, og holdte en virkelig smuk tale for os - det var bare helt perfekt.

Selve receptionen blev holdt i mine svigerforældres have, og vi havde masser af drikkelse, bryllupskage, frugt, snacks og overflødighedshorn til alt og alle - og ikke desto mindre blev det meste spist! Men det er jo kun dejligt :)

I dag har jeg lagt lidt planer for Manden og jeg, men det skal jeg nok blogge om senere, nu vil jeg nyde dagen med min skønne Mand og glæde mig over at sådan et lækkert stykke Mand, vil dele sit liv med mig!

- Maj :)

mandag den 30. maj 2011

Madplan uge 22...

Årh mand, denne uge bliver hektisk, og kommer ikke til at efterlade megen rum til madlavning! Så bær over med mig, når der ikke kommer så mange madindlæg i denne uge... Men til gengæld får I masser af indlæg om mig - og hvad jeg får tiden til at gå med :)

Madplan uge 22

Mandag: Besøg af Tissetrunterne (min eksamensgruppe...) og der har jeg skabt en lækker menu til dem:

Hovedretter:
  • Falafler
  • Keftedes
  • Blandede grøntsager
  • Hummus, Tzatiki, Baba ganoush
  • Pandebrød og breadsticks
  • Moo Shu pork
Dessert
  • Sticky buns
Tirsdag: Spise hos Jensens Fiskehus i Kerteminde

Onsdag: Spise med klassen til noget afslutning

Torsdag: Spise hos svigerforældrene

Fredag: Til fødselsdag hos min veninde

Lørdag: 70 års fødselsdag

Søndag: ???

Så som I kan se, så er jeg en yderst travl ung dame i denne uge - jeg bliver også helt forpustet ved tanken... pyha!

- Maj :)

søndag den 29. maj 2011

Hyggelig Søndag...

Den er god nok - jeg er i live! Jeg har haft en fremragende weekend med afslapning og ingen specifikke planer - er det ikke bare det bedste?

I dag toppede Manden det op med at lave en superlækker brunch til mig:


Æg, pølser, stegt parmaskinke, frisk frugt,
ost og lækkert bagerbrød - Mums...

Og oven i det, så havde han også købt en lille gave til mig:

En lille kogebog :D


Bogen er inddelt i 3 afsnit, det første er "Foretter"
Her findes der også en del salater som så ret spændende ud.


Andet afsnit hedder "Hovedretter og tilbehør"


Sidste afsnit hedder ikke overraskende "Desserter" - ha ha ha...

 
Det er en hyggelig lille kogebog som jeg nok skal få brugt, og det er lette og nemme opskrifter - lige noget for mig! Tak til min søde Mand :) :)

Håber I har haft en dejlig weekend derude!

- Maj :)

torsdag den 26. maj 2011

Tidsrøvere...

Som mange herinde i blogland, som elsker mad, bruger jeg meget tid på at savle over smukke billeder af mad fra en ret fantastisk hjemmeside:








Alle billederne er lånt inde hos Foodgawker - og hold da lige op hvor er det nogle smukke billeder man kan finde derinde!

De ovenstående billeder er alle æstetisk og rene i deres udformning - noget som virkelig er en fest for øjet! I den modsatte grøft, kan jeg også bruge enormt meget tid på en anden hjemmeside, som også handler meget om mad:











Okay, kan man ane et tema?? Ja, på hos denne hjemmeside med det yderst charmerende navn Thisiswhyyourefat  finder man billeder af mange meget uanstændige madretter og mange er dem er meget ekstreme, fede og temmelig klamme!
Underholdende det er det nu altså, at sidde og kigge på folk der laver en hel buket roser af bacon eller forme kød som skildpadder!

Ja, det er ikke for sarte sjæle, så det er på eget ansvar hvis I forvilder jer derind - man kan godt undre sig over det folk indtager! Dog skal det ikke betyde at jeg ikke kan finde noget jeg ikke ville spise derinde, for det er der skam, men der findes også meget virkelig uappetitligt!

- Maj :)

Fyldt kyllingebryst a la Anne...

Det bedste ved at blogge og at læse andres skønne blogs, er at blive inspireret - og det gør jeg virkelig tit! Her den anden dag var det den søde Anne der gav den fuld skrue med virkelig meget lækker mad!
Så da hun postede dette indlæg greb jeg chancen for at selv at lave den!

Og MUMS hvor er det lækkert... Jeg lavede det faktisk næsten helt ligesom som Anne, jeg havde bare puttet brie i istedet mozzerella og smurt med hvidløgsost istedet for almindelig friskost. Ellers er det nøjagtig som Anne lavede det :)


Lækker aftensmad - Tak Anne :D

Jeg skriver ikke opskriften, da Anne har en udførlig opskrift inde hos sig :)

- Maj :D

onsdag den 25. maj 2011

Yo ho yo ho - A pirate's life for me...



Ugens bio-film blev "Pirates of the Caribbean - On Stranger Tides"

Anmeldelserne har været blandede for denne film, og jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle forvente! Men jeg gik i biffen, og som jeg plejer, forventede jeg at blive underholdt - og det gjorde jeg! Man må ikke forvente at det er en fortsættelse af den sidste trilogi af Gore Verbinski, men mere end selvstændig film med Captain Jack Sparrow i den altafskyggende hovedrolle! Det jeg synes var noget af det bedste var, at Johnny Depps karakter ikke var så karikeret denne gang som i de foregående film, men tro mig, der er stadig meget Captain Jack Sparrow to go around :D

Jeg var underholdt og synes faktisk den var okay tro mod den franchise Disney har sat igang med denne serie, så hvis man bare holder fast i, at det ikke er en fortsættelse som sådan, så vil man ikke blive skuffet - og hvad selve historien angår, så er der nogle steder hvor den er lidt tynd, fordi den vil have så mange plots med så muligt, og det synes jeg er synd... Men det er ikke nok til at jeg vil sige at den ikke er seværdig, for det synes jeg bestemt at den er!

- Maj :)

tirsdag den 24. maj 2011

I wish for...

World peace!

Men da det ikke er så realistisk, vil jeg være meget mere egoistisk og ønske mig ting til mig selv ;D
Det er sååå farligt at surfe rundt på nettet og læse blogs, for man bliver inspireret og fristet hele tiden! Nogle af de ting som jeg har støvet op som jeg gerne vil eje er:



Gul clutch fra Asos, Cover til min iPhone fra Marc Jacobs,
Kitchen Aid fra Wupti, iPhone 4 fra Apple,
Feather Clutch fra Asos, Glitter Sko fra e-bay og
til sidst en Kartoffelmoser fra Emmers.

Ja, det er nogle fine ønsker ikke? Nogen af dem kunne jeg godt se mig selv købe inden for kort tid - og nogle skal jeg nok spare lidt op til... Men jeg har jo også en rund fødselsdag efter sommeren, og det kunne jo være at der ville blive midler til en Kitchen Aid :D

I can only wish...

- Maj :)

Godmorgen, Godmorgen...

Godt og grundigt hævet - stadig!


Godmorgen derude! Manden har smidt mig af ude på skolen, nu hvor jeg er handicappet, hvilket har resulteret i, at jeg to dage i træk nu, har siddet på skolens trappetrin og ventet på at blive lukket ind, da de først åbner kl.07, og det er samme tidspunkt som Manden skal møde på arbejde - åhh al det logistik ;D

Som I kan se på billedet er der ikke megen forandring i forhold til hævelsen af min ankel, og på den ene side har jeg fået en meget charmerende kulør: gul og grøn! Men det skal siges, at jeg næsten kan støtte på den nu, uden at det gør hvinende ondt, så det hjælper og jeg er optimistisk!

Dagen skal atter stå på opgaveskrivning, vi er nået til økonomidelen i vores opgave - Global økonomi, samt investering og finasiering! Baaahhhh... det er altså ikke lige mine yndlingsfag - så er det sagt!
Jeg håber I får en dejlig tirsdag derude, til trods for gråvejret - og pas på jeres ankler når i skal ud og løbe, det kan være farligt, ha ha ha...

- Maj :)

mandag den 23. maj 2011

Sommerhusmad: Fyldte svampe, "Spidskålsslaw" og tyvstjålen Rabarbertrifli...

Hver gang vi er i sommerhus med Manden og hans familie, så bliver hvert par tildelt en maddag, hvor vi skal sørge for den pågældende aftensmad. Vi fik lørdag, selvom jeg havde troet fredag - men pyt ;D og menuen stod på:
  • Salat forårsruller med tigerrejer, mango og avocado
  • Lav-selv-spyd serveret med fyldte svampe og "spidskålsslaw"
  • Rabarbertrifli - tyvstjålet inde hos Birthe
Forretten glemte jeg at tage billede af - typisk mig, men jeg det var lidt besværligt at humpe rundt og lave samtidig med at jeg skulle tage en masse billeder, så den må I lige tænke jer til... De blev lavet af iceberg salat og jeg prøvede at rulle det som en forårsrulle, men det var ret svært, så de kom mere til at ligne pakker - godt smagte de dog :D

Svigermor havde taget kød med til os, jeg troede hun ville tage en culottesteg med, for det gør hun så tit, viste sig at væe svinemørbrad som vi skar ud i stykker, marinede lidt og sammen med udskårne grøntsager, kunne folk selv samle deres spyd :)

Af tilbehør fik jeg lavet to ting som begge vakte jubel:

"Spidskålsslaw"

"Spidskålsslaw"
4 personer

Ingredienser:
  • 1 spidskål.
  • 1 spsk. hakket basilikum.
  • 1 pk. snittede slikærter.
  • 100 gr. græsk youghurt.
  • 1 tsk. worcestershiresauce (jeg brugte HP sauce, da jeg ikke lige havde andet)
  • 1/2 tsk dijonsennep.
  • 1 tsk. citronsaft.
  • 60 g friskrevet parmasan.
  • Brød croutonner efter smag.
Tilberedning:
  1. Bland youghurt med worcestershiresauce, dijonsennep, citronsaft og en tredjedel af paramsanen og smag til med salt og peber.
  2. Bland snittet spidskål med basilikum og slikærter.
  3. Drys salaten med resten af paramsanosten og kom dressingen hen over.
  4. Drys til sidst med croutoner.

Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle kalde denne salat, og jeg synes den minder en smule om en slaw, ergo navnet :D
Faktisk blandede jeg lidt æble  i salaten, og det kan man godt gøre med fordel!

Fyldte svampe

Jeg lavede også nogle fyldte svampe, og de var dælme et hit!
Fyldte svampe
4 personer

Ingredienser:
  • ca.12-16 svampe, gerne mellemstore
  • ½ pk. pikantost
  • 2 små løg
  • 1 pakke bacon i tern
Tilberedning
  1. Rengør svampene og pil stokken og det yderste af svampene væk, så lamellerne bliver synlige.
  2. Skræl og skær løgene i små tern og varm en pande op med olie.
  3. Steg bacon nogenlunde sprødt og tilsæt løg. Når de er blevet bløde tilsættes osten og rør rundt til en ensartet masse.
  4. Fyldet kommes i svampene og de bages i ovn eller grill på omkring 200 grader i 15 min.

Kronen på værket:D


Til dessert havde jeg lavet en lækker rabarbertrifli, som jeg har tyvstjålet inde hos Birthe, jeg fulgte hendes opskrift og den findes  her.

Jeg undskylder på forhånd, hvis jeg har vrøvlet i dette indlæg, jeg er så træt efter opgaveskrivning hele dagen og har fanget mig selv i at sidde og nikke, mens jeg skrev dette...

- Maj :D

Madplan uge 21...

Så fik jeg lige bikset en madplan sammen for denne uge, og den er præget af min "forbyd kulhydrat" uge - ha ha ha...

Jeg kan jo ikke rigtig komme ud og motionere så meget med det fordømte ben! Så derfor er jeg ekstra påpasselíg med det jeg indtager, og som jeg har nævnt før, så er min krop ikke så god til at forbrænde kulhydrater :P

Madplan uge 21

Mandag: Pastasalat og fyldt kyllingebryst a la Anne (kun Manden der får pasta...)

Tirsdag: Wokret

Onsdag: I biffen og se "Pirates of the Caribbean 4", så det bliver noget hurtigt et sted...

Torsdag: Surf'n'Turf salat

Fredag: Grillet tun med sommergrønt

Lørdag: Cæsarsalat med kylling

Søndag: Sweet chilifisk med sprøde grøntsager

Jeg kommer nok ikke uden om at servere noget pasta, kartofler eller lign.til Manden, men det er også okay, jeg skal bare selv lige holde mig fra det :)

- Maj :D

søndag den 22. maj 2011

Home Sweet Home...

Så er jeg landet hjemme i Odense igen!

Først må jeg lige sige TAK alle de søde og medfølende kommentarer I kom med, til dette indlæg! Kan slet ikke beskrive hvor dejligt at det var at komme hjem til :D Det gjorde en regnvåd søndag meget, meget bedre.

Min fod har det meget bedre nu, jeg har været meget dygtig og holdt den højt, hvilet mig rigtig meget og det har hjulpet så meget, at jeg nu kan støtte på den og ikke behøver mine krykker hele tiden! I kom også med mange gode råd om min ankel, og jeg har skam skrevet det bag øret, og læst mig frem til hvordan den skal trænes op optimalt, så jeg tager det stille og roligt og får det dumme ledbånd strammet op igen!

Jeg har haft en super dejlig tur i sommerhus med svigerfamilien, med masser af god mad og hygge, men det er nu hårdt at være sammen med så mange mennesker over en hel weekend, så jeg er ret træt og vil slappe af med at komme up to date med hvad der er sket i blogland, mens jeg har været væk!

- Maj :)

lørdag den 21. maj 2011

La Piazzetta...

Ind i mellem hænder det at jeg får virkelig meget lyst til pizza, og her i Odense, er der kun ET sted i byen man skal gå til, og det er hos La Piazzetta:

mmm... forventningens glæde :)


Lækker pizza nr.4

De har de mest autentiske italienske pizzaer man kan få: tynde, sprøde bunde, lækker tomatsauce og friske råvarer! De koster ca. 75 kr. for en pizza, men det giver jeg gerne for kvalitet, specielt når jeg nu ikke spiser det så tit igen :)

Den på billedet er en nr. 4, den er med frisk parmaskinke, friskhøvlet parmesan og rucola - det er altså bare guf! Så hvis der er nogen læsere der bor i Odense, som læser dette, så skal den altså prøves!

Håber I nyder weekenden, for det gør jeg - jeg har planlagt dette indlæg, men er sikker på at jeg hygger mig i sommerhuset :D

- Maj :)



fredag den 20. maj 2011

Sommerhus...


Smukke callaliljer fra Manden :)


Hej Derude :)

Håber i nyder denne ekstra lille fridag - det gør jeg hvertfald! Lige nu er jeg i sommerhuset med hele svigerfamilien, og der skal bare hygges i gennem og spises god mad - jeg må jo få det bedste ud af det til trods for den dumme fod jeg render rundt med p.t :( Indlægget er planlagt, ligesom det næste der kommer - synes det er lidt smart at kunne blogge, selvom jeg ikke er hjemme eller har adgang til internet!

Rigtig god weekend til alle...

- Maj :)

torsdag den 19. maj 2011

Av av av... og øv...

Jeg er bare SÅ træt af mig selv, lidt lige som HER!

Og hvorfor er jeg så træt af mig selv spørger I?? Tjaaa... hvad er det de siger: "Et billede siger mere end 1.000 ord" Så her kommer mine såkaldte 1.000 ord:


A V !

Altså, jeg havde en formodning om det - men nu fik jeg det virkelig på plads: Det er farligt at løbe!
Jeg har i noget tid trænet løb, da jeg aldrig har gjort mig så meget i det, men altid godt kunne tænke mig at kunne løbe! Så jeg startede på løbebåndet og for 1 måneds tid siden, blev der prøvet kræfter med at løbe udendørs, da jeg var blevet meldt til Eventyrløbet her i Odense.

I går blev jeg overmodig og ville forlænge min normale 3 km. rute til omkring 4 km - og det skulle man ikke lige have gjort, da jeg faldt over en sten og forvred min stakkels ankel! Den hævede med det samme, jeg kunne ikke andet end lige få mig kravlet over til et trappetrin, hvorefter jeg ringede efter Manden, som fluks kom og hentede mig!

Så nu er diagnosen en kraftig forstuvning, og ingen løb til mig d.2 juni - ØV! Jeg havde sådan glædet mig, og virkelig brugt meget tid på at løbetræne, men jeg må bare op på hesten igen, så snart min ankel er i orden igen, så jeg evt. kan prøve kræfter med et andet løb!

Og i dag er endda dagen hvor jeg tager i Sommerhus - dobbelt øv... Men jeg vil prøve at få det bedste ud af det...

Rigtig god forlænget weekend derude!

- Maj :)

onsdag den 18. maj 2011

Lakse/auberginelasagne...

Her den anden dag eksperimenterede jeg lidt, jeg elsker lasagne, men lasagne elsker ikke mig! Min krop synes ikke de skal smide de overflødige kilo når jeg spiser for mange kulhydrater - så derfor lavede jeg denne lasagne med auberginer istedet for pastaplader, jeg synes selv det blev ret godt!

Aubergine skiver drysset med salt...


Start med at skære 1½ auberginer i skiver og drys med salt udover dem, så alle bitterstofferne bliver trukket ud.

1 grøn og 1 gul peberfrugt samt 200 g. champignon

Skær alle grøntsagerne i tern og skiver, eller som man har lyst, og brun dem i en gryde sammen med et løg i tern og knust hvidløg.
Tilsæt 1 ds. hakkede tomater, 1 dl. vand og 1 dl. mælk. og lad det simre ved svag varme. Krydr med salt, peber, oregano og sukker.


Et  stort bæger hytteost med persille, basilikum og purløg


Istedet for bechamel sauce lavede jeg denne hytteostblandning af et stort bæger hytteost 1,5% og de krydderurter jeg lige havde ved hånden, samt salt og peber.

Første lag

Smør et fad med olie og start med noget tomat/grøntsagssauce og læg et lag laks over, som er skåret tyndt.

Andet lag

Skyl en god omgang spinat og læg det som et lag over laksen og krydr med salt og peber. Grill imens de udvandede aubergine skiver på en grillpande.


Tredje lag

Læg de grillede aubergineskiver oven på spinaten og start forfra med lagene.

Fjerde lag

Slut lagene af med hytteostblandningen og noget revet ost. Bag det i 30 - 40 min ved 200 grader.

Færdig - muums...

Jeg glemte at putte osten på, så derfor ser den lidt lys ud - for den fik kun 6 minutter i ovnen ;D

Lækker sprød sommersalat

Til lasagnen skulle der også en lille salat til, det blev en helt enkel grøn salat med radisser, sukkerærter, vindruer, feta og avocado.


Aftenens tallerken :)


Jeg synes aftensmaden blev et hit og Manden spiste da også sin del med velbehag  :)
En anden gang tror jeg måske at jeg vil bruge kylling istedet for laks... men det er smag og behag!

- Maj :)

Liebster Blog Award fra Søde Anne...



"The Liebster Award is designed to bring well deserved additional recognition to those bloggers with less than 300 followers. If you receive the award, link back to the blogger that nominated you and nominate 3 more blogs."

Denne fine award har jeg fået af Søde Anne :) Tak for den!

Jeg vil gerne nominere disse 3 skønne blogs:

Olivia som har bloggen "den lyserøde elefant" - som er en, om muligt, størrer filmnørd end mig! I love it!

Rikke fra bloggen "Sticky Sweet Danish" - en plus-size fashionista, som har en ultra fed stil!

Ditte som har den fine blog "Ditte Aulin" - jeg misunder hendes kreative evner og nyder hendes skriblerier om livet i Sverige!

- Maj :)

tirsdag den 17. maj 2011

Denne uges biotur...



I denne uge faldt valget på "Thor" - og den var faktisk ret god, mit minimumskrav er at jeg er underholdt, og det var jeg!

Det hjælper at jeg elsker denne genre, og generelt er vild med Marvel filmatiseringer, nu hvor jeg aldrig har læst de forskellige tegneserier, har jeg ingen fordomme når jeg går ind og ser filmene...

Jeg er en stor fan af Nordisk Mytologi, og det må jeg ligesom lægge bag mig, da jeg så denne film, og i mit stille sind huske på at denne film er baseret på karakteren "Thor" fra Marvels univers, som igen er baseret på den nordiske mytologis "Thor" - ergo er det ikke det samme univers!
Marvels Asgård er en langt mere futuristisk udgave end fx det man ser hos Peter Madsens "Valhalla", men det er et spændende univers som sugede mig ind og spyttede mig ud igen - hungrende efter mere! Hurra for sequels ;) ;)

Der er mange store navne på plakaten: Natalie Portman, Anthony Hopkins, Stellan Skarsgaard og Kat Dennings. Chris Hemsworth der spiller "Thor" er ikke sååå berømt herhjemme - endnu, mon ikke det nok skal komme? Desuden kommer der endnu en Marvel film i 2012 - "The Avengers" hvor han skal spille rollen Thor igen, se den glæder jeg mig jo allerede til!!

Anyways, ja jeg vil gerne anbefale jer at tage ind og se denne film, hvis I er til film som "Spiderman", "X-Men" og lign.

Nu vil jeg smutte ud og træne, jeg fik da spist lige rigeligt med slik i biffen...

- Maj :)

Krydderurter...

I dag er startskuddet for vores eksamenopgave gået i gang - og emnet blev (ikke overraskende): Zentropa. Vi har jo for noget tid siden besøgt Filmbyen og Zentropa, samt mødt Peter Aalbæk, så det giver os en god forudsætning for at skrive denne opgave. Jeg er også vældig tilfreds med min gruppe, så helt galt kan det ikke gå :D

Nå det var ikke det dagens indlæg skulle handle om! Jeg var i Netto i går, og faldt over dette:

Plant selv krydderurter


Det er ret fint, synes jeg :) :)

Jeg kunne ikke stå for de her plant selv krydderurter, men jeg havde faktisk en plan om at plante dem i en større krukke, udenfor, istedet i de små medfølgende krukker... Gad vide om det kan lade sig gøre? Jeg har ingen anelse om hvornår man skal plante hvad og hvorfor! Så hvis der er nogen der har grønne fingre derude, må meget gerne skrive til mig og råde mig ;D For det ville være ret ærgeligt at jeg plantede dem udenfor og de så slet ikke ville spire, så vil jeg hellere bruge de søde små krukker der følger med...

Nu vil jeg lige læse lidt mere om Zentropa og tage en lille lur inden jeg skal i biffen og se "Thor" - Yay!

- Maj :)


mandag den 16. maj 2011

Madplan uge 20...

Projekt tøm ud i fryseren er stadig i gang - og ja, jeg har en stor kummefryser hvor alle rester ender :)

Madplan uge 20:

Mandag: Lakse/aubergine lasagne med sprød sommersalat

Tirsdag: Krydrede spid og dahl med mangosalat

Onsdag: Svinekæber (rest som vi ikke fik spist i sidste uge...)

Torsdag: Restepasta (alle rester skal bruges inden vi drager i sommerhus!)

Fredag: Sommerhus: Vores maddag
  • Forret: Friske salat forårsruller
  • Hovedret: Culottesteg med spidskålssalat og fyldte svampe
  • Dessert: Rabarbertrifli
Lørdag: Sommerhus

Søndag: Rester fra sommerhuset

- Maj :)

lørdag den 14. maj 2011

Problemer med bloggen...

Jeg har været stille i går, da jeg ikke kunne komme ind på bloggen, den blev ved med at melde om nogle problemer - er der mon nogen af jer andre der har oplevet samme problem?

Og nu kan jeg se, at der også er blevet slettet kommentarer for de 2 sidste indlæg jeg har skrevet - det er alt sammen meget mystisk - og ret træls... Håber det bare var en engangs-ting, og ikke noget der skal blive til en vane :S

I dag har jeg været på arbejde og skal snart til fest med mine søde kollegaer, det er jo ikke tosset! Så det var bare et hurtigt pip, inden jeg er ude af døren igen!

God lørdag og Melodi Grand Prix aften (til dem der ser det - ikke mig...)

- Maj :)

onsdag den 11. maj 2011

Sushi-fest...

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg E L S K E R sushi, og spiser det gerne til hver en tid! Så da min veninde og hendes kæreste inviterede Manden og jeg til sushi-fest, kunne man jo ikke takke nej, og det ville vi under alle omstændigheder ikke gøre ;D

Min veninde er skøn, og simpelthen så kreativ, hvis ikke jeg elskede hende så højt, så ville jeg ønske hende af hekkenfeldt til, fordi det ikke er fair at man kan være smuk, sød, klog OG så kreativ som hende, man skulle tro at goderne skulle være lidt mere ligeligt fordelt - ikke?

Anyways, ikke mere misundelse fra mig, men nu får i lidt billedespam istedet, så I kan se hvad det er jeg fabler om...

Så lækkert og hjemmelavet :D


Sushi og majsfritter
Dragehovederne er lavet af wasabi!!!


Lune edamame bønner og hjemmelavede forårsruller


Bliver i sultne nu??


Flere sushidrager :D


Intet var efterladt til tilfældighederne!
Bemærk at der også er et menukort, så vi kunne læse os frem til
hvad der var i de forskellige ruller :D

Crappy iPhone billeder yder ikke min venindes kæmpe sushi-mesterværk retfærdighed, men jeg håber at de giver et billede af hendes talent!

Jeg føler mig virkelig speciel og værdsat når man bliver inviteret til aftener som denne, alt var planlagt ned til mindste detalje, intet var efterladt til tilfældighederne og der var brugt gode og lækre råvarer! Vi havde også bare en fantastisk aften, fyldt med masser af snak og store latterbrøl - så bliver det ikke bedre! Men det passer så bare ikke, for hun havde også lavet dessert sushi, små kager formet som sushi - hun er´intet mindre end formidabel!

- Maj :D

En tur i biffen...



I går var jeg i biffen og se ovenstående film, som er "Water for Elephants" med Robert Pattinson og Reese Witherspoon.

Jeg fandt den rigtig underholdende og jeg gik ikke fra biografen med en fornemmelse af at jeg havde spildt min tid :) Tværtimod, for jeg kom igennem det meste af mit følelsesregister: jeg gyste, jeg græd, jeg grinede og jeg sukkede - ja ja, der var lidt af det hele. Dog er det altså mest en tøsefilm, kernetemaet ER altså romantik, skulle I være i tvivl!

Jeg elsker Twilight filmene - men har aldrig fundet Robert Pattinson specielt lækker som vampyr, men i denne film gør han det altså meget godt, også på lækkerhedsskalaen ;D

Jeg vil helst sikkert anbefale at tage ind og se den, specielt hvis man er fan af Reese Witherspoon og Robert Pattinson!

I aften står den på Scream 4 - er ikke sikker på at det bliver helt den samme oplevelse, men jeg ved at jeg bliver underholdt, så kan jeg næsten ikke bede om mere :D

- Maj :)

tirsdag den 10. maj 2011

Begavet...

som i at jeg fik mange gaver i sidste uge - ikke som i klogskab, ha ha ha... Ikke sagt at jeg ikke er begavet på den måde, for det er jeg skam (screw you Jantelov!) også :D

Men i sidste uge fik jeg hele 3 gaver, selvom jeg ikke havde fødselsdag eller nogen andre mærkedage, bare fordi jeg er en heldig lille pige med en dejlig mand og gode veninder:

Gave fra Manden


Manden forærede mig denne lille printer, ikke den mest romantiske gave, men meget praktisk, da min gamle printer (som han også havde foræret mig...) var gået i stykker! Så da han faldt over denne lille 3 i 1 printer i Brugsen, så købte han den fluks til mig - endda på hans egen fødselsdag ;)

Gave fra veninde 1

Så fik jeg disse søde gaver fra min veninde, som lige havde været i - tjaaa... det er vel til at gætte ;) NY! Hun havde været inde i en kæmpe Hello Kitty butik, og kunne ikke stå for den søde lille nøglering. Øjenskyggen er fra Sephora, som desværre ikke findes herhjemme, det er en rigtig fest farve, fyldt med glitter! Det er lige mig...

Gave fra veninde 2


Det er nok heller ikke svært at regne ud hvor denne gave kommer fra - for dem som skulle være i tvivl: Paris! Min veninde havde disse skønne macarons med hjem til mig, efter at jeg havde bagt nogle til hende, og hun var så sød at sige, at hun synes at mine var mindst lige så gode som disse ;) Jeg har kun fået smagt på nogle få stykker, og de er virkelig gode, lette og luftige!

Så det var en rigtig indbringende uge, ikke dårligt!

- Maj :)