mandag den 31. januar 2011

Semester opstart og Madplan uge 5...

Atter en uge er gået, og jeg er startet op på skole igen - YAY!

Semesterstart startede hårdt ud med en forelæsning omkring "intercultural differences", som var super spændende, selve emnet er spændenede i sig selv og er yderst relevant for den uddannelse jeg er ved at tage, det er også emnet for dette semester, men vores "guest lecturere" Richard Gesteland, er nok en af de mest inspirerende og underholdende mennesker jeg længe har haft fornøjelsen af at lytte til og tale med!

Udover det så jeg mine nye klassekammerater for første gang, der var også nogen fra mit gamle hold, heldigvis, og de virkede umiddelbart rigtig flinke. Da min linje er "film og medier" fik vi den glædelige nyhed, at vi får frikort ind til Café-Biografen O G Biocity, hvor vi kan se gratis film fra mandag - torsdag! Hurra hurra hurra!

Udover det skal vi på studietur til London - B A B Y! Det bliver i uge 17, åhhh kan ikke vente, det er bare sådan en fed by :) Jeps, det her semester bliver jo bare alt for fedt!!!

Nok om det, nu kommer madplanen for uge 5:

Mandag: Tikka Masala med svinekød og basmatiris

Tirsdag: Flammkuche med blandet grøn salat og rugbrødscroutoner

Onsdag: Kyllingehjerteragout med stegte kartofler

Torsdag: Pastaskruer med tun, fløde og champignon

Fredag: Manden laver mad :D

Lørdag: Hygge med Bilkatøserne

Søndag: Brændende kærlighed

- Maj

søndag den 30. januar 2011

Solrig hyggesøndag...

Hej dejlige søndag - kun en lille smule tømmermændshængt fra igår, hvor jeg var til super hyggelig Magasin julefrokost :)

Solen skinnede fra en smuk blå himmel, og man kunne ikke lade være med at smile og tage tøj på og hoppe ud i det skønne vejr, så jeg fik lokket Manden med ind til byen hvor vi hyggede med en lækker frokost inde på Eydes Kælder for derefter at gå rundt inde i Eventyrhaven og hygge med fodring af ænder og andre fugle!

Fotospam:

Prøv lige at se den skønne udsigt - det kan man kun blive glad over!


De søde ænder skulle da fodres ;)










Der var også plads til lidt leg :)


Vi mødte smukke svaner på vores gåtur


Så smukke og majestætiske! Selv når de spiste, så de elegante ud...




Så smukt - en dejlig dag!

Arhhh det var en dejlig dag, nu sidder jeg og mæsker i "Ugly Betty" mens jeg har sendt Manden ud til en kammerat for at slippe for at se håndbold! Når han kommer hjem, skal vi hygge med grillede jomfruhummere og reje/muslingefritter - jeps sundt og nærende aftensmad, ha ha ha...

- Maj

fredag den 28. januar 2011

119,2 kilo...

var min kampvægt, inden jeg startede på at tabe mig!

Jeg har nævnt mit vægttab mange gange på min blog, og jeg vil blæse på Janteloven - og sige, ja gu fanden er jeg stolt af min bedrift, det er ikke en nem opgave at tabe 42,5 kilo!

Men der er nok nogen der er nysgerrige omkring hvordan det nu ser ud, når man har slæbt rundt på 119,2 kilo - so here goes:

På vores bryllupsdag, havde det lykkedes mig at tabe mig lidt, og jeg har ikke vejet
119,2 der, men var godt på vej - desværre.


Selvom jeg ærgrer mig over at jeg ikke fik tabt mig det jeg ville, så synes jeg
nu stadig at jeg var en pæn brud, og jeg nyder at se billeder fra den store dag :)


Ha ha ha... Lidt selvironi er godt - jeg ser meget intelligent ud, ikke?
Frankrig 2008


Jeg elsker min kulør, men ikke de store overarme ;)
Frankrig 2008


Tøsefest
September 2008


Sommerhus-tur med rødderne
Februar 2009


Tivoli-tur, her var jeg seriøst bange for, at jeg var blevet så stor,
at jeg ikke kunne være i forlystelserne, jeg kan huske jeg næsten
ikke turde sætte mig ind. Jeg kunne godt være i dem...
Juli 2009


Jepsen, når man har asiatiske træk, så duer ansigtsfedt bare ikke,
som I kan se, forsvinder mine øjne totalt!
Nytår '09/10


Her kan man virkelig få syn for sagerne! Og det hjalp ikke på min selvfølelse
at alle mine veninder er smukke og tynde, hende den smukke til højre,
er min bedste veninde - har altid følt mig som den grimme veninde :(



Det var lige lidt fotospam - det er også rart for mig ind i mellem at tage et lille tilbageblik, så jeg kan huske på hvordan det var jeg så ud, det holder på min motivation!

I dag står den på træning lige om lidt - selvom jeg stadig er øm i hele kroppen fra i onsdags! Efter træning skal der bages til den store guldmedalje, jeg skal jo være klar til skolestart på mandag - YAY :) Så der skal bages pølsehorn, rugbrød, müsliboller og rugbrødssnacks!

I morgen står den på brunch med en veninde og om aftenen skal jeg julefrokost med Magasin og søndag står den på træning og afslapning - det bliver en god weekend!

Rigtig god weekend derude :)

- Maj

onsdag den 26. januar 2011

Taco-salat og Nachos...

I aften stod den på mexicansk - YUM! Det er noget jeg kan spise rigtig tit - og heldigvis deler Manden den passion med mig :)

Manden fik denne koloenorme portion nachos:

Nachos med krydret kylling og oksekød, sammen med en røvfuld cheddar ost
Tilbehør var der selvfølgelig guacemole og cremefraiche.
Ingen salsa, det er Manden ikke så glad for.


Jeg prøver jo at holde vægten nede, og har dermed ikke ladet mig friste af de lækre nachos, men valgte et noget sundere alternativ:


Okay, lidt lod jeg mig friste... jeg nappede lidt af hans nachos ;)

Taco-Salat a la Maj
2 personer

Ingredienser:
  • 200 g. magert hakket oksekød, jeg brugte 3-6%
  • Taco krydderi
  • ½ grøn peberfrugt skåret i tern
  • 1 løg skåret i tern
  • 6 champignons
  • 2 små revne gulerødder
  • ½ d. blandede bønner
  • Salat
  • Cherrytomater
  • 1/4 agurk
  • ½ ds. majs (af de små)
  • Revet ost, 10% (nej, det smagte ikke af meget - men Manden havde købt det til mig for at være sød :D)
  • Salsa og chili
Tilberedning:
  1. Varm en pande op og steg løg, champignon og peberfrugt i et par minutter, til champignonerne er gyldne og løgene ligeså.
  2. Tilsæt det hakkede kød og lad det brune inden taco-krydderiet tilsættes sammen med lidt vand.
  3. Kom de revne gulerødder ned til kødet og lad det simre lidt.
  4. Mens det simrer ordnes selve salat-delen. Jeg anrettede det direkte på tallerkenen, med salat i bunden, cherrytomater, agurk og majs i lag.
  5. Tilsæt til sidst bønnerne til kødet og lad det varme op, inden du hælder det oven på salaten, og topper med lidt ost.
  6. Serveres med en god omgang salsa, min er altid hot og chili - jeg var desværre løbet tør for de traditionelle jalapeños, så det måtte blive en anden form for chili jeg havde på lager.
Jeg havde også nuppet lidt af Mandens guacemole og blandet det med hytteost, det gjorde det lidt mere cremet og overraskende lækkert!

Velbekommen :)

- Maj

Hummus og Bønnedip...

Siden jeg var barn har mine forældre fyldt mig med mærkelige ting, som i dag er blevet moderne - som fx da min far gjorde et forsøg med tang, altså ikke den slags man køber i supermarkedet, men den der ligger og flyder i strandkanten. Jeg behøver vel ikke fortælle at det ikke var en sucess, og vi fik det (heldigvis) aldrig igen!

Min far er vegetar, og det har han været siden sidst i 80'erne, hvilket virkelig var et særsyn dengang, så jeg er vokset op med masser af vegetarmad, som jeg synes var lækkert. Det som dog har fulgt mig siden min barndom, er HUMMUS - åh jeg elskede når min far lavede det, og jeg kunne spise det dagen lang! Den opskrift jeg smider her, er ikke helt den samme som min fars, men tæt på:

Det er ikke karry, men paprika der er strøet henover!



 Hummus a la min far

Ingredienser:
  • 1 dåse kikærter, eller 240 g. tørrede kikærter udblødet og kogt
  • ½ dl. god olivenolie
  • Saft af 1 citron
  • 1 fed hvidløg (eller efter smag)
  • 1 lille bundt persille
  • 3 spsk. tahin eller 1½ spsk. sesamolie
  • Evt. lidt vand
  • Spidskommen og salt efter smag
  1. Blend kikærterne sammen med hvidløg og persille i enten en blender eller en foodprocessor, bruges en blender får du en meget fin og lind hummus, bruges der foodprocessor får hummus'en mere struktur.
  2. Tilsæt gradvis citronsaft, olivenolie og tahin til det bliver en lind masse. Bliver den lidt for grov, tilsæt da vand til den får den ønskede struktur.
  3. Smag hummus'en til med spidskommen og salt efter smag.
  4. Kom hummus'en i en skål og lad den hvile i 2-3 timer. Inden servering kan du pynte med lidt paprika, chili og persille. Jeg er ikke så meget for at dryppe en masse olivenolie på min hummus, men man kan gøre som man har lyst.
Hummus smager fantastisk til mange ting, og jeg elsker det som en snack med grøntsagsstave til - sundt og velsmagende, det kan næsten ikke blive bedre!

Bønnedippen fandt jeg hos Anne Hjernøe, hun kalder den "Krydret mos af sorte bønner", den lød rigtig spændende og jeg elsker bønner, men det gør Manden desværre ikke, så da jeg havde en rest bønner tilbage, så var det oplagt at prøve denne lille ret:


Den ser lidt spøjs ud, men den smager altså forrygende!

Bønnedip

Ingredienser:
  • 1 dåse bønner, jeg brugte blandede bønner.
  • 1 løg, finthakket
  • 1 hvidløg, finthakket
  • Spidskommen
  • Sød chilisauce
  • Vand
  • Salt
Tilberedning:
  1. Steg løget på panden, til det er klart og gennesigtigt. Tilsæt derefter hvidlæg og lad det stege med i et par minutter.
  2. Hæld vandet fra bønnerne og mos dem eller blend dem (det gjorde jeg) til en ensartet og lind mos.Tilsæt evt. lidt vand for at få den ønskede struktur.
  3. Steg mosen på panden sammen med løg og hvidløg. Smag til med spidskommen, sød chilisauce og salt.
Man kan spise mosen både varm og kold, og den smager virkelig godt - og kan bruges som en sund dip, ligesom hummus!

Velbekommen :)

- Maj


tirsdag den 25. januar 2011

Running Sushi i Odense...

Puha hvor er jeg bare mæt - det er altid eftervirkningen af "buffet" for mit vedkommende, kan ikke styre mig ;)

Min søde veninde og jeg havde sat hinanden i stævne i dag, for nu skulle der prøves Running Sushi i Odense!
Man kan finde restauranten her. Vi har begge været derinde før, og prøvet deres ordinære buffet, som jeg bestemt ikke kan anbefale, de få gange vi har været der, har maden ikke været særlig god, og jeg har altid fået en ekstra ting med hjem: dårlig mave.... Føj!

Så det var da med en vis portion skepsis at vi tog afsted, men vi havde begge hørt gode ting om netop sushien, så det skulle altså prøves!

Running sushi foregår på den måde, at der er to forskellige bælter der kører, et med lune retter som er øverst, og et med sushi og tilbehør som kører nederst.

Ja, min venindes arm kom lige i vejen ;D Men man kan da få
en ide om konceptet ;)


Tangsalat, Uramaki med agurk, avocado og dybstegt reje og
lune peanuts.


Uramaki med agurk og surimi og and i hoisin sauce


Kylling i sur/sød sauce, indbagte tigerrejer og delikate forårsruller i rispapir

Billederne viser kun en brøkdel af det vi fik spist, vi fik spist mange ruller, og der lidt forskellige uramaki at vælge imellem, lidt hosomaki og en enkelt futomaki, af nigiri var der laks, tun og rejer. På sushi båndet var der også wakame tangsalat, det elsker min veninde og jeg bare, så det fik vi også spist meget af, der var også edamame bønner og vindruer.

På det varme bånd var der udover det viste også nogle grøntsager i noget sovs, tigerrejer i bbq sauce, stegte nudler, oksekød og så kan jeg ikke huske mere...
Forårsrullerne var virkelig lækre, havde en fin smag og var fyldte med svinekød og glasnudler. Tigerrejerne var også super gode, men dem spiste vi ikke så mange af!

Alt i alt var det en god oplevelse, vi fik rigeligt mad til en rimelig pris, og jeg vil helt sikkert komme tilbage og spise der igen. Det negative er, at udvalget ikke var så stort på sushi båndet, og smagsudtrykkene var meget de samme. Jeg savnede lidt at der var mere forskel på uramakierne, men det var på ingen måde dårligt. Det udvalg der var, ville passe til alle ganer, specielt sarte ganer - og det er måske det der er pointen?!

De varme retter var i og for sig også okay, men jeg var ikke vanvittigt imponeret, det som var allerbedst, var helt sikkert rullerne og tigerrejerne. Det som var galt med de varme retter, er at de smagte som man er vant til fra en eller anden kina-biks, der er ikke rigtig nogen fryd for ens gane!

Det var en sjov oplevelse, men skulle jeg virkelig forkæle mig selv med virkelig lækkert kvali sushi, er Bar' Sushi stadig favoritten. Jeg synes dog at folk skal tage ud og prøve det, det er en anderledes måde at spise sushi - eller bare generelt mad på.

- Maj

mandag den 24. januar 2011

Drømmer om...

... at shoppe!

Kender I det, at man altid har lyst til at shoppe, når man allermindst har råd til det? Nu er det ikke fordi jeg går og drømmer om Gucci, Fendi og Mulberry (eller jo det gør jeg, men det bliver også bare der i min fantasi!), men det kan altså hurtigt løbe op jo!

Det jeg går og sukker lidt efter er disse ting:

Topshop kjole - den er desværre udsolgt,
jeg forelskede mig i den, da jeg så smukke
Jeanett flashe den her.


Dette sjove retro-ur, som findes her.
Vil dog nok ikke købe det i pink, men i helt gennemsigtig
som jeg har haft kig på længe nu!


Disse smukke wedges findes her - fordi man bare
ikke kan få sko nok! Og farven er bare skøn...


Man kan heller ikke få tasker nok, og denne
messenger bag er bare skøn - både i design og farve!
Find den her.


French Affair, Essie Spring 2011
Min Essie-pusher har ikke denne eller de andre farver
fra den kollektion på lager, men så snart det sker,
så skal der bestilles!!

Det var bare lidt af det jeg har rodet rundt med i mit hovede, som jeg ikke kan leve uden - ha ha ha...

Der er tusind andre tinge jeg ønsker mig, som ikke er så fashionable, de hører sig til på køkkenfronten, det skal der nok blogges om :)

- Maj



Essie...

Jeg har mange laster - og spørger man Manden er de næsten alle shoppingrelateret! Jeg er nok tilbøjelig til at give ham ret, men han er meget forstående, for han ved hvor svært jeg har haft det med shopping i det årti hvor jeg var svært overvægtig, og at det der sker nu, er min reaktion på at kunne gå i en hvilken som helst butik og passe tøjet - success!

Anyway, det var ikke det indlægget skulle handle om, men en af mine laster, som har fulgt mig siden min gymnasietid - Neglelak!

Nu har jeg i et lille års tid fulgt med i diverse modeblogs, og man får pludselig øjnene op for mange forskellige mærker, og et af de mærker jeg bed mærke i, var Essie.
Der er rigtig mange modebloggere i blogland der sværger til Essie, og da Lynn bød ud af hendes erfaring med hendes Essie-pusher på e-bay, så gav jeg det en chance, for prisen var hvertfald noget mere rimelig end i butikkerne, der koster de nemlig 125 kr. stykket, mens jeg hos beautyzone2007 kun skulle give omkring 50 kr. pr lak, og det var med forsendelse oven i - se det er jo en besparelse man kan tage og føle på!

199
Silver Bullions


696
Chinchilly


731
Sew Psyched



Beklager det sidste billede er så dårligt! Men hvis i er i tvivl om farven, så er den grønlig i det, meget meget fin!

Jeg må indrømme at Essie er overraskende god, den tørrer hurtigt og er nem at lægge på. Holdbarheden er upåklagelig når bare man har en unde - og overlak på, og det har jeg altid. Lige pt har jeg Chinchilly på, og den har holdt i 5 dage, og det med i beregning at jeg har været på arbejde, og bagt sygt meget!

Så konklusionen er, at der nok kommer nogle flere farver hjem til mig - har også smugkigget på den nye 2011 kollektion, og den er sååå fin i lækre sarte farver. Jeps, jeg venter bare på at Essie-pusheren får den hjem, så de kan komme herhjem!

- Maj

søndag den 23. januar 2011

Madplan uge 4...

Tænk at der allerede er gået 3 uger af 2011? Jeg er klar med en madplan for uge 4, det går bare strygende, og jeg har mere eller mindre fulgt dem! *Klap Klap* - det var mine imaginære klap på mine brede skuldre, fordi jeg føler mig meget dygtig!

Anywho, her er madplanen for uge 4:

Mandag: Rester, der var en del rester fra den lækre grydestegte kylling, og de skal jo spises!

Tirsdag: Sushi med min veninde - Running Sushi i Odense skal afprøves, det bliver spændende...

Onsdag: Taco-salat til mig, Nachos til Manden, da verden er så uretfærdig indrettet at han forbrænder 1000 gange hurtigere end mig :(

Torsdag: Rødbedevegetter med pastasalat og hjemmelavet hummus

Fredag: Marinede spyd med rødbedesalat og hvidløgsdressing

Lørdag: Magasin Julefrokost, Manden skal se håndbold med gutterne, det bliver højest sandsynligt ben eller pizza ;D

Søndag: Spaghetti Frutti di Mare

Hygge med familien...

I dag har den stået i familiens tegn, Manden og jeg har spist brunch med mine fantastiske svigerforældre og ditto svigerinde, svoger og nevø!

Anledningen var Farmors fødselsdag, Farmor er desværre ikke blandt os mere, da hun desværre tabte kampen mod lymfekræft i sommers. Så for at ære hendes minde, har vi valgt at tage ud og spise og hygge hvert år på hendes fødselsdag. Vi var også lige forbi kirkegården og lægge en buket blomster hvor hun nu hviler (eller der hvor vi tror hun er, da hun ligger hos de ukendte).

Brunch fortærede vi hos Cafe Victoria, Manden fik nachos, svoger fik Bacon/Cheeseburger og resten af os fik lækker brunch. Vi har været på Cafe Victoria en par gange før, og umiddelbart havde jeg mine forholdsregler, for det er virkelig forskelligt hvordan maden og servicen er. Jeg har været der en gang med en veninde hvor vi fik chili con carne, og det var virkelig lækkert, god betjening og vi var meget tilfredse. Så kom jeg tilbage med nogle andre veninder og fik det samme, og denne gang var det bare skidt - både mad og service!

I dag vil jeg sige det var på den gode side. Brunch tallerkenen var rigtig fin, jeg fik en Victorias Brunch, meget klassisk med røræg og to krydderpølser, som smagte udemærket. Æggene på disse cafeer bliver, efter min mening altid stegt for meget, jeg kan bedst lide mine røræg mere cremede, til æg og pølser var der også 3 store stykker bacon, som kunne have været lidt mere sprøde, som garniture hertil var der en stegt tomat med rosmarin, smagte dejligt til de lidt neutrale æg. Der var også en lille bitte portion yoghurt naturel med ahornsirup - klassiker, men der manglede en smule crunch i form af lidt müsli.
Jeg fik også tre store skiver parmaskinke, 1 skive chorizo og 1 skive ligegyldig ost, den smagte ikke af noget, og lidt stegte kartofler og frisk frugt.
Til brunchen hørte der sig rugbrød, hvidt brød og croissant med, samt smør. Af drikkelse kunne man vælge kaffe, the og kakao og mod tillæg en cafe latte, som jeg valgte.

Alt i alt synes jeg det var okay mad, og det havde en god smag og jeg blev rigtig mæt, men det er ikke en oplevelse udover det sædvanlige - men rigtig fint til pengene.

Som den fantastiske blogger jeg er, glemte jeg at få ladet mit kamera op, så I må tænke jer til brunchen, som ellers så meget indbydende ud!

Nu ligger Manden på sofaen og sover, han har haft en hård uge, for 3. uge i træk har han skulle arbejde over på en lørdag, så der har ikke været meget slap-af weekend til ham!

Aftensmad bliver til rugbrød, men det er heller ikke tosset, når det nu er hjemmebagt!!!

- Maj

lørdag den 22. januar 2011

Gammeldaws kylling med skilt sauce og rabarber kompot...

I dag stod den på god gammeldaws mad! Uhmmm det er nu altså godt ind i mellem, jeg er ikke så meget for fed gammeldags mad, men det er nu veltrængt ind i mellem, og efter at have set 3 sæsoner af "Spise med Price" igennem, ja, så kunne jeg ikke nære mig, der skulle laves grydestegt kylling.

Jeg elsker kylling, og laver det tit og ofte, heldigvis har Manden det på samme måde, den bliver marineret, grillet, fyldt og gjort ved, fordi kylling er så taknemmlig og man kan gøre virkelig meget ved en kylling, og den ender stort set altid med at være lækker, bare man ikke steger den tør! Nogen gange, er det mest enkle dog også gudespise, og sådan en grydestegt kylling er bare lækkert, jeg har det bare med at glemme det ind i mellem!

Aftenens tallerken: kylling, mormorsalat, hasselbackte kartofler,
rabarberkompot, hjemmelavet agurksalat og skilt sauce.

Jeg ved det ser ud som om jeg bare har proppet min tallerken med mad, og det har jeg i og for sig også, men sagen er den, at jeg ikke spiser mine måltider af store middagstallerkner, men af en mellemstørrelse, som er lidt større end en frokost tallerken, men også en del mindre end en middagstallerken. Det gør jeg for at forhindre mig selv i at spise alt for meget, jeg er desværre en af de mennesker, som ikke har været så god til at lytte til min krop, og er det nogen gange stadig, så derfor må jeg snyde mig selv lidt!

Opskriften har jeg fra Price brødrene, den er super nem, og meget lækker!

Gammeldaws kylling med skilt sauce og rabarberkompot
4 pers.

Ingredienser:
  • 1 stor kylling, gerne økologisk
  • 1 stort bundt persille
  • Smør
  • Salt og peber
  • 2 dl. fløde
  • 3 dl. letmælk
  • 2,5 dl. kraftig hønsebouillon (enten terning eller flydende fond)
  • Kulør
  • 200 g rabarber
  • Sukker
  • Citronsaft
Tilberedning:
  1. Skyl kyllingen indvendig og dup den tør med køkkenrulle, sørg så for at krydre den godt inden i og udenpå.
  2. Fyld kyllingen op med persille, og luk den sammen med en kødnål.
  3. Smelt smør i en stegegryde, og når det er bruset af, brunes kyllingen på alle sider. Pas på med ikke at ødelægge skindet når den skal vendes, jeg brugte 2 trægrydeskeer, det er det mest varsomme.
  4. Når kyllingen er godt brunet, skrues der ned for blusset og hønsebouillonen tilsættes. Læg låg på gryden, og lad det simre i ca. 30 min. for svag varme.
  5. Når de 30 min. er gået, tilsættes mælk og fløde, og der koges yderligere 20-30 min. alt efter størrelsen af kyllingen.
  6. 5-10 min. før kyllingen er færdig, smides rabarber, sukker, lidt vand og citronsaft i en lille kasserolle og der koges til rabarberne er møre. Tag dem af varmen og hold det lunt.
  7. Når kyllingen er færdig tages den op af gryden og holdes varm, mens saucen lige får lidt farve, og den skulle meget gerne være skilt på dette stadie, det var min hvertfald :)
  8. Server med rabarberkompot og kartofler efter smag.
Vi er ikke så gode til kogte hvide kartofler, med mindre det er nye kartofler, så det vil høre sig til sjældenhederne at I vil se dem på denne blog.

Jeg valgte at erstatte noget af fløden med letmælk, og det kan man sagtens, smagen var lækker, men næste gang vil jeg jævne den lidt også, eller koge den mere ind. Jeg synes den var en smule for tynd!

Velbekommen!

- Maj

fredag den 21. januar 2011

Love and other drugs...

I går var der dømt total tøsehygge med en gammel Bilka veninde, vi var i biffen og bagefter stod den på sushi - så bliver det altså ikke meget bedre!

Vi var inde og se "Love and other drugs" som jeg godt kan anbefales. Den har fået blandede anmeldelser, og jeg er måske noget forudintaget, eftersom Jake Gyllenhaal can do no wrong i min bog, og så har jeg et kæmpe girl-crush på Anne Hathaway, som jeg synes rummer en sødme og alligevel en edge jeg ikke helt kan definere!

I al sin enkelhed handler filmen om Jamie Randall (Gyllenhaal), som kommer fra en følelsesesmæssig afstumpet familie, hvor han har fået den rolle, som en man ikke rigtig tager seriøst og derfor ikke forventer særlig meget af. Ikke desto mindre afføder det en påvirkning på Jamie således, at han føler at han skal være mere end det han er, og ikke rigtig ser nogle gode kvaliteter i sig selv.

I starten er Jamie en regulær trussetyv som sælger hi-fi udstyr, og et enkelt "uheld" med bossens kæreste, gør at han må finde sig en anden karrierevej. Jamies yngre bror, som er millionær, skaffer ham et job som sælger hos Pfizer, også starter filmen for alvor.

Maggie Murdock (Harthaway) er kvinden som ændrer Randalls liv, hun er ung, smuk og har sine helt klare meninger om sig selv og det livet byder hende. Hun er nemlig ramt af Parkinsons i en alder af 28, og tager alskens medicinalprodukter for at holde sin sygdom på afveje, og har derfor et meget ambivalent forhold til medicinalindustrien.

Maggie og Jamie mødes, og selvfølgelig opstår der sød musik, men det er ikke kun sødsuppe romantik det hele, filmen er bittersød, hylende morsom, rørende og giver stof til eftertanke. Den rammer mange alvorlige emner, uden at filmen bliver tung! Og jeg blev meget rørt over Anne Hathaways portræt af en ung kvinde med en alvorlig sygdom, som er så nådesløs som Parkinsons, og hun viste at hun har mange facetter i sit skuespil, end kun søde chick-flicks.

Nå ja, man må ikke være alt for snerpet, for de har ikke meget tøj på i denne film, der er meget nøgenhed og sex!

Jeg har samlet lidt billeder, bare fordi Jake og Anne er såååå lækre!



Jep rigtig meget sex...


Ja, hvem kan stå for Jake - ikke mig! Heller ikke Anne Hathaway, eller skal vi sige Maggie :)




Min favorit scene i filmen, så rørende, selvom det ikke var noget essentielt!


Det her er ikke fra filmen, men jeg synes bare det er så charmerende :) :)


- Maj

torsdag den 20. januar 2011

Rugbrød, Rugbrødssnacks og de bedste müsliboller...

I går var total store-bage-dag!

Jeg fik for første gang i hele mit liv bagt rugbrød, jeg er meget stolt af mig selv, og de smagte rigtig godt, og Manden var helt vild, han spiste kun 1 portion suppe i går aftes, for at have plads til noget rugbrød :)

Rugbrød med tranebær og abrikoser, smager forbløffende lækkert!


Gulerodsrugbrød


Stort mørkt kernerugbrød

Jeg fandt nogle helt geniale rugbrødsopskrifter hos Piskeriset, men lavede mine egne justeringer da jeg fx ikke kunne finde maltmel. De opskrifter jeg tog afsæt i var disse her.
Det store mørke kernerugbrød er efter den første af de fire brød-opskrifter. Jeg undlod dog timianen og den brændte maltmel, jeg havde håbet at de havde haft det i Irma, men ak... Så jeg erstattede den bare med lidt ekstra hvedemel, og det blev nu rigtig lækkert alligevel (nu ved jeg jo ikke hvordan det ville smage med det i - he he he...)

De to andre varianter var med afsæt i den tredje opskrift, som jeg brugte som en grundopskrift og delte den så i to, hvor den ene fik tilsat 2 revne gulerødder, og den anden portion et ordentligt skud tranebær og abrikoser - mums! og igen ingen maltmel, den og emmermelet blev erstattet af ganske almindelig hvedemel.

Den rugbrødsform jeg havde, som jeg bagte mit mørke kernerugbrød i, var ikke stor nok til al dejen, så jeg fik en pæn rest dej til overs, og det ville jo være synd at lade det gå til spilde, så jeg bagte nogle rugbrødssnacks ud af det:


Små lækre rugbrødssnacks

Rugbrødssnacks

Ingredienser:
  • En rest rugbrødsdej, eller ca. 200 g dej
  • ½ dl. æblejuice
  • tørrede frugter efter smag
  • kokosmel
  • havregryn
  • nødder
Tilberedning:
  1. Hæld alle ingredienserne undtagen kokosmel og havregryn i dejen, og rør rundt.
  2. Tilsæt kokosmel og havregryn til det atter bliver en fast, men ikke tung, masse.
  3. Læg aflange spiseskefuldsstørrelser af dejen på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med æg og drys med sesam.
  4. Efterhæv evt. i ca. 20 min og bag dem i 15 min. ved 200 grader.
Til sidst fik jeg bagt nogle rigtig lækre müsliboller, som min skønne veninde tilsendte mig opskriften på, det var også den opskrift den inspirerede mig til rugbrødsnacksene :)

Müsliboller
ca. 14-16 stk

Ingredienser:
  • 50 g gær
  • ½ liter æblejuice eller æblemost, stuetemperatur
  • 1 dl. hakkede hasselnødder (eller valnødder)
  • 5 tørrede abrikoser skåret i mindre bidder
  • 1 dl. tørrede tranebær
  • 1 dl. rosiner
  • 1 dl. kokosmel
  • 1 dl. rå bulgur
  • 2 revne gulerødder
  • 2 tsk. salt
  • ca.500 g hvedemel, prøv dig frem
  • Æg til pensling
Tilberedning:
  1. Smuldr gæren og rør den ud i æblemosten. Tilsæt hasselnødder, abrikoser,
    rosiner, kokosmel, bulgur og salt.
  2. Tilsæt gradvist hvedemelet indtil du har
    æltet dejen glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i
    ca.2 timer. Jeg tilsatte ikke al melet, og min dej var en smule klæg da jeg satte den til hævning.
  3. Form herefter bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad
    bollerne hæve tildækket yderligere ca. 30 min ved stuetemperatur.
  4. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med hasselnøddeflager og
    sesamfrø. Jeg brugte solsikkekerner istedet, men drys med det du synes passer til.
  5. Bag bollerne ved 200grader i 12-15 min i varmluftovn. (Hvis muligt så bag
    bollerne ved 5 min damp og herefter 7 min blot med varmluft.)
De færdige rugbrød, det er Manden der har været i det øverste :)


De færdigbagte rugbrødssnacks og müsliboller


 Nu er fryseren også pakket til bristepunktet med bagværk, det er altså lækkert! og meget overskudsagtigt, hvis jeg selv skal sige det - ha haha...

- Maj


onsdag den 19. januar 2011

Yiiipiiiie...

Dette er mit indlæg nummer 100, og da det jo er en lille smule skelsættende, så skal det jo være noget rart at berette :)

Og det rare er, at en af de 2 eksaminer jeg var bange for ikke at bestå, er bestået - endda med en meget tilfredsstilende karakter YAY!!! Er simpelthen så lettet og glad, det føles skønt, specielt fordi jeg lå syg med influenza op til eksamen, og var syg under denne her - så hurra hurra hurra for mig!!!

Det var faktisk alt hvad jeg havde... Men jeg har været i bagemode i dag, og bagt ikke mindre end 3 forskellige slags rugbrød og nogle virkelig lækre musliboller, der kommer billeder og opskrifter i morgen - nu vil jeg nyde følelsen af aldrig at skulle bøvle med statistik igen!

- Maj

Friske vietnamesiske forårsruller...

Det der med at have ferie er jo skønt, men når nu man har så megen tid, ja så flyder dagene ligesom sammen, jeg får nået en hel masse, men der er også en masse jeg får udskudt, simpelthen af den grund, at der er jo masser af tid til at nå det i - og pludselig inden man får set sig om, ja så er ferien slut :(

Er jeg den eneste der har det sådan??

I mandags startede jeg en ny madplan, og i søndags var det meningen at vi skulle have haft disse ruller, men vi var ude og besøge nogle venner, og det blev lidt sent, så det endte med lidt rester fra køleskabet!

Jeg elsker disse ruller, og laver det ret ofte, da de er lækre, nemme og ret fedtfattige - hvilket jo er et plus når man gerne vil tabe sig :) :) Ja, det kommer jo selvfølgelig an på fyldet, men det jeg putter i, gør dem temmelig fedtfattige!

Fyldet til rullerne: Romaine i strimler, agurkstave (med det hvide fjernet),
mango i stave, hakket forårsløg og avocad (det brune fjernede jeg dog ;D)
Man kan jo vælge det fyld man har lyst til, men pas på med
ikke at overfylde rullerneda det kan være svært at rulle dem sammen
og få dem pæne, uden at de falder fra hinanden.


Vermicelli nudler, eller også kaldet glasnudler plejer jeg også at putte i.
Giver en god fylde til rullerne, de skal bare blødes op i vand, og så
er de klar til brug!

Rispapir, som jo er essentielt i vietnamesiske ruller.
Pas på med at udbløde dem for længe, da de bliver meget porøse,
så prøv dig lidt frem...


Nudler og strimlet salat

Resten af  fyldet, toppet med Teriyaki marineret kylling.


Rispapiret rulles om fyldet, pas på det ikke går i stykker (som det gjorde
for mig...), gerne så stramt som man formår.


Siderne foldes ind, også så stramt som muligt, og der rulles færdigt.


Det færdige resultat :)


Klar til servering - Mums! Jeg serverer dem med lidt dip,
det kan være alt fra sød chilisauce, peanutdip, sojabaseret eller
hoisin dip.


De her ruller kan laves og tilpasses og alle ganer, så de er helt sikkert værd at bruge tid på...

Velbekommen!

- Maj