fredag den 30. december 2011

Silvestermenü...

De af Jer som har læst mit tidligere indlæg har nok regnet ud, at min nytårsaften er en anelse anderledes end de fleste af jeres ;)

Vi skal som sagt holde Oktoberfest, og det bliver virkelig sjovt! Og for at det bliver holdt i ren tyroler ånd, skal menuen jo også passe, den kommer derfor til at se således ud:

Snacks:
  • Pølser og svesker svøbt med bacon
  • Pretzels med dip (dog har jeg ikke bagt dem selv...)
Hovedret:
Dessert:
  • Apfelstrudel
Og til at skylle al det gris og lidt kylle ned, skal der en hulens masse øl til :D Så der er købt en del weissbier ind til formålet - og senere på aftenen skal der skylles Mojitos ned, jeg har hvertfald købt lime, mynte og rom - Gotta Love It!!

Glæder mig til at se hvad I andre skal nytårsaften :D

- Maj :)

torsdag den 29. december 2011

Min nytårskjole...

Om lidt oplyses himlen af flere tusinde kroner som vi sætter ild til -
ja, sære traditioner er der mange af ;)

Nytåret nærmer sig med hastige skridt, og på de fleste af de modeblogs jeg læser, er de fyldt med bekymringer om hvilket outfit de skal hive frem af garderoben på lørdag! Mit valg er enkelt, en kjole, det hører sig vel nytåret til - den er kort, sidder tæt visse steder og er temmelig nedringet , som Manden kan lide det, hø hø hø... og så er den rød, det lyder ret slutty, når jeg selv ser min beskrivelse! Men hvis ikke til nytår, hvornår kan man så gå hele linen ud?






Ikke mere snak, her er min kjole:





Den er ret festlig - ikke??

Ha ha ha... ja, ja... lidt sjov skal man jo have, og det er helt alvorligt den kjole jeg skal have på - Så kan I vel nok regne ud hvad temaet er i år ;D

Har I fundet ud af hvad I skal have på til Nytår, eller er det ikke så vigtigt?

- Maj :D

Er ramt af feber...

Puha sikke en tidsrøver...


Wordfeud feber!
Den raser i mine årer, og er simpelthen intet mindre end A D D I C T I V E!

Så hvis der er nogen af mine læsere der spiller, så er mit id: Majb_81 - add mig hvis I har lyst :D

- Maj :)

onsdag den 28. december 2011

Min dag i ord og billeder...

I går fik jeg lige et pudsigt indfald - at vise jer en hel almindelig dag i mit liv, via lidt billeder... Jeg skriver jo som oftest om mad, film og tanker, men ikke så meget om hvad jeg egentligt får resten af min tid til at gå med :)

Dagen startede med at læse op til eksamen, og skrive noter dertil...


Lidt overspringshandlinger med min morter...


Indholdet af morteren blev til dette: Groft etsragon sennep


Tid til frokost:
Æg og rejer, hjemmelavet leverpostej med hjemmesyltede rødbeder,
hjemmelavet karrysild og æg - mums!


Posten kom forbi med dejlige ting og sager -
blandt andet en forsinket julegave fra min veninde i KBH


Inden i gaven lå disse fine hjemmelavede ting - hun er bare så
dygtig og super kreativ!


Posten bragte mig også lidt indkøb fra ebay:
en fin hematit halskæde og to par earcuffs, en med ørering og en uden.
Elsker ebay!!!


Resten af dagen skulle tilbringes med at give folk deres penge retur -
det var SÅ meget store byttedag igår... I kan næsten ikke gætte hvor jeg arbejder ;D


Aftensmaden bestod af en favorit: Tortilla pizza-sandwich - mums!
Resten af aftenen bestod af at se "Baronessen fra benzintanken" ;)

Håber I andre havde en hyggelig dag igår også :) Fik I byttet gaver - eller er I som mig, og venter til den værste storm har lagt sig?

- Maj :D

tirsdag den 27. december 2011

Åhhh så begavet...

blev jeg i lørdags aka Juleaften!

Gaver fra Svigermutti og Svigerfatti:
Oral B tandbørste, Rosendahl ornament, Eric Bagger brødskål,
store tyller og en fin uglekæde


Flere gaver fra mine skønne svigerforældre:
Spise med Price kogebog 2 samt multihakker (som skal byttes...).
Det fine mandolinjern fik jeg af min svigerinde, svoger
og nevø, samt et fint indrammet billede af selvsamme nevø.


Gaver fra veninde 1:
Opsparing til vores årlige Comwell Spa tur, da jeg ikke har mulighed
for at komme afsted i år pga. praktik.
Fantastisk vegetar kogebog,  Heroes sæson 2 og Hello Kitty lipbalm!


Fra Veninde 2:
Erik Menneskesøn Bind 1,2 og 3 samlet i et, samt et par meget
smukke øreringe :D Man kan ikke få bling nok her i livet - det er mit motto!


Fra veninde 3:
Sød flæse make up pung og endnu en fantastisk kogebog :D


Gaver fra Pilgrim som min chef havde købt:
Paul Pava termokrus samt Södahl lysestager.
De skal byttes, da de slet ikke passer ind til mit hjem, og jeg er bare ikke
typen der har særlig mange nips og lysestager stående...
Termokrusene bliver byttet til Rosendahl ølglas, da jeg har så mange
kopper og krus i forvejen og mangler ølglas :)


Til sidst var der en gave fra JuleManden, han havde dælme købt
mig et nyt, fint lommekamera, da det jeg har nu, er ved at være slidt op!
Han er nu en keeper ;D

Det var en god og indbringende høst i denne omgang, synes jeg er heldig at have så mange dejlige mennesker i mit liv, der synes jeg fortjener så fine og skønne ting!

- Maj :D

mandag den 26. december 2011

Min Jul anno 2011...

Efter en massiv stilhed, kommer der endelig et lille indlæg om min dejlige Jul. Den blev holdt i Højby hos mine svigerforældre, jeg vil lade billederne tale for sig selv:

Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt...
dum da du da lej... :D

Åhhh den prægtige and - duftede så lifligt!


Lidt gaver var der også... og ja, vi var altså kun 4 personer!



Lego kom på bordet, så var der lidt at hygge med,
inden der skulle spises :)


Mit Monica-gen slog totalt igennem, og jeg fik dikteret organiseret
sjov - det er mere praktisk og tidsbesparende!


Midt i Lego byggeriet, var der også plads til at se til den
and, der lå og hyggede i Weberen...


Svigermutti og jeg i køkkenet :D
Og det ser ud til at være vældig sjov!


Så Julehygges der :)


MAD!!
Uhmm hvor det smagte dejligt :D


Min lækre tallerken med and fra weberen og alt der hører sig til
- ikke mindst hjemmelavet rødkål, mums!


Ris a la mande med amarena kirsebær og en virkelig
lækker portvin - frugtig og sød!


Det ser ikke sådan ud, men vi pakkede altså vores gaver ud i
ro og mag, her ser det ud som en gavetornado har angrebet stuen :D


Det var lige kort min Jul i billeder, om formiddagen havde jeg forberedt mig til den julefrokost vi var værter for igår, og da vi havde det hele pakket, skulle vi lige forbi en kammerat som fyldte 30 år! Så ja, vi havde et lidt pakket program, men hyggeligt ikke desto mindre!

Hvad jeg er blevet begavet med, vil jeg vise Jer i morgen, fik nogle virkelig dejlige gaver :D Håber alle har haft en dejlig Jul!

- Maj :D

tirsdag den 20. december 2011

Verdens værste slankekur...

er sygdom!

Jeps, har været syg siden igår, hvor jeg på ingen måde har kunnet holde hverken flydende eller fast í mig - ikke engang vand! Med det resultat at vægten siger -2,4 kilo på 1 døgn, det er sq ikke sundt!

Så jeg håber jeg bliver rask snart, for det er på ingen måde særlig belejligt når jeg skal holde julefrokost og læse til eksamen, at man så bor ude på toilettet - jep fruen er ret charmerende idag, så nu stopper jeg dette indlæg, inden det bliver FOR latrinært!

God Jul derude (uden sygdom, forhåbentligt...)

- Maj :)

mandag den 19. december 2011

Vinder...

Det er MIG! Ja, ja, den er god nok, prøv og se hvad jeg har vundet:

Billede lånt herfra.
Der er ret mange skønne ting til min træning, uhh jeg glæder mig
til at modtage den pakke :D


Jeg følger en rigtig hyggelig og skøn blog Frk. Vilstrup - og der var jeg så heldig at vinde en pakke, med en masse goodies fra Bodystore.dk - hooray!
Det bliver skønt at modtage den, så kan jeg lige give min træning en skalle i det nye år, her på det sidste har jeg virkelig slækket en del på det, det er så dumt, men jeg har bare nedprioriteret det helt vildt, og det skal simpelthen til at være slut! I lørdags nåede jeg dog at træne i ca.1½ time, og i aften står den på StepFit, så jeg er heldigvis godt på vej :)

Frk. Vilstrup er en rigtig dejlig blog, jeg holder rigtig meget af at læse om alle hendes rejser, så kan jeg sidde og drømme mig lidt væk, derudover kommer hun også med rigtig mange gode træningstips og kostråd, så hun er bestemt et besøg værd!

- Maj :D

søndag den 18. december 2011

Mad kavalkade - alle de glemte...

Nu er det jo sådan, at jeg spiser jo andet mad end det jeg blogger om - for ellers ville jeg nok være skrumpet ind til ingenting, men det er bare ikke altid at jeg har tid til at blogge om det, og når der så er gået lang tid, så kan jeg heller ikke huske hvordan det lige var med opskriften, da jeg tit bare smider ting i en gryde/pande og improviserer mig frem...

Så istedet for at lade disse madbilleder gå til spilde, så vil jeg lave en lille madkavalkade, så de glemte retter får lov at se dagens lys:

Pastaret med kylling, aubergine og pebefrugt serveret med


Hush puppies!
Syndigt lækre, opskriften stammer fra "Jamies Amerika"


Kyllingeoverlår stegt i ovnen på en bund af peberfrugt, løg
og svampe, serveret med Klidmosters kartoffel vaffel, som
jeg havde tilsat noget revet squash.


Skaldyrsrisotto fundet i "Spis Bedre"


Frokost salat med kylling, hjemmelavede rugbrødscroutoner,
hjemmetørrede cherrytomater og smilende æg.


Marineret, grillet svinemørbrad med flødekartofler og grøn salat


Bagt ørred med sesamlåg, pull-apart brød - igen samt

Er det kun mig der ikke når at blogge om alt det jeg spiser?
For ærlig talt, de dage hvor jeg bare spiser en rugbrødsklemme, en toast eller kogt pasta med ketchup, er ikke noget jeg vil dele med jer, det er bare ikke så inspirerende ;D

- Maj :D

lørdag den 17. december 2011

Forkælet...

I dag har jeg været på arbejde, og var sent hjemme, da Magasin synes at de skal have åbent til kl.20.00 i denne weekend, jeg er ikke helt enig med dem, men sådan er der så meget ;D
Dog var jeg der ikke så længe, for jeg havde taget noget af en vagt for min veninde, så hun kunne julehygge med sin svigerfamilie :)

Men da jeg kom hjem, havde Manden virkelig kræset om maden og trakterede med dette:

Et glas iskoldt hvidvin samt øl-dampede muslinger - muuums!


Bagt kartoffel, dampet broccoli, sauterede porrer og kylling pakket ind i bacon!


Arj, men det var jo bare for lækkert - og det smagte lige præcis lige så skønt som det ser ud til!  Jeg nyder altid bare SÅ meget når Manden gider lave mad til mig, for det sker sjældent og når det sker, så gør han sig virkelig meget umage, som her! 

Nu vil jeg nyde resten af min lørdag, inden jeg skal se frem til en dejlig søndag i selskab med Magasin - heldige mig ;D

God Weekend derude!

- Maj :D

torsdag den 15. december 2011

Gammeldaws oksekødssuppe...

En god portion hjemmelavet oksekødssuppe - mmmm....


Vi er jo unægteligt gået koldere tider i møde *SUK* - men det gode ved det kolde vejr, er at nu kommer der masser af supper og simreretter frem på menuen!

Mine svigerforældre køber hvert år 1/4 ko, og når det sker, så får jeg altid suppebenene, og det udnytter jeg gladeligt! Der er desværre ikke så meget kød på de suppeben, men de giver en fantastisk smag og helt klart værd at bruge, hvis du spørger mig!

Min opskrift på suppe variere noget nær hver gang jeg laver den, da jeg tit bare laver det på hvad jeg lige har... sådan er jeg jo tit ;D

Men jeg har prøvet at stykke en sammen til jer, som passer med det jeg lavede denne her på:

Gammeldaws Oksekødssuppe
4 pers.

Ingredienser:
  • 1/4 knoldselleri
  • 2 store gullerødder i store skiver
  • 2 løg i kvarte
  • 1 porre i skiver
  • 1 tsk. peberkorn
  • 2 tsk. groft salt
  • 2 lauerbærblade
  • Persillekviste
  • 2 kilo suppeben
  • Vand
Tilberedning:
  • Læg suppebenene i en gryde og hæld vand på til det dækker, og lad det koge op. Når det koger skal det skummes og resten af ingredienserne kan tilsættes.
  • Lad suppen simre i 2-3 timer under låg, og tag da suppebenene op og pil det reelle kød fra, gem det til serveringen. Hæld evt. benene tilbage i gryden og kog suppen ind i yderligere 1 time eller til den ønskede mængde og intensitet.
  • Når suppen er som du ønsker, sies den først gennem en grov si og grøntsagerne kan man lave en lækker mos ud af eller hvis de ikke er kogt helt ud, kan man skære gulerødder og selleri i tern til suppen. Kasser benene, da der ikke kan koges mere suppe på dem (ha ha - total plat!).
  • Suppen skal derefter igennem en tyndmasket si for at tage de sidste grove urenheder, og hvis man som mig er lidt pertentlig, så kan man si den atter engang, gennem et klæde! Og det vil jeg anbefale, for det tager alle de små urenheder og en del fedt ryger også fra her.
  • Suppen kan serveres med det samme eller man kan sætte den på køl, så stivner al fedtet på toppen, og man kan nemt skrabe det af - det er hvad jeg plejer at gøre!
  • Serveres med kød og melboller, samt et lækkert stykke brød.

Det er umagen værd at lave den selv - MOU go home!
Og det hårdeste er at snitte grøntsagerne og det skal ikke engang
gøres særlig pænt ;D Sæt igang!


Bon Appetit!

- Maj :D

onsdag den 14. december 2011

Ugens Biotur: Hysteria...

Hugh Dancy får sin sag for i denne film...

"Hysteria" er en fin romantisk komedie om vibratorens oprindelse og popularitet.

Hugh Dancy spiller den idealistiske og dygtige unge læge Mortimer Granville som konstant bliver fyret fra det ene lægehus efter det andet, da han er forude i videnskaben ang. bakterier end mange af de gamle og forstokkede læger han er ansat under. Til  sidst bliver han ansat hos Dr. Dalrymple, som specialiserer sig i kvinders hysteri, som ½ delen af London overklasse kvinder åbenbart lider af - og kuren mod denne hysteri? Tja... det er en god gammeldags orgasme! Jo, den er god nok! Men i filmen bliver den gjort lang mere klinisk, og dengang mente man ikke at kvinder var i stand til at nyde den seksuelle akt, ergo blev det medicinsk - ja, vi er kommet langt siden da!

Anywho, så  er Mortimer Granville så populær blandt damerne, at han pådrager sig en overbelastning i armen, som gør at han ikke kan udføre sit job! Derfor, med hjælp fra hans ven, opfinder de en maskine de kalder "The Jolly Molly" (hvorfor den hedder sådan, skal ses, det vil jeg ikke røbe ;D), som vil blive bedre kendt som nutidens vibrator... I kan nok regne ud at den er en succes!

Sideløbende udfolder der sig en kærlighedshistorie mellem Mortimer og Dr. Dalrymples to døtre - uha ja!

Filmen gør ingen fortræd, og leverer en del gode grin - en sød og sjov historie som man sagtens kan unde sig selv, samtidig med at man bliver oplyst omkring et vigtigt stykke historie - nej ikke vibratorens historie, men historien om den seksuelle frigørelse!

Bonusinfo: Hysteri var en legal medicinsk diagnose for kvinder, helt frem til 1952! Det er dælme vildt, hvis du spørger mig :S

- Maj :D

Syndigt lækre peanutbuttercookies...

Som jeg viste Jer igår, så havde jeg vovet mig ud i at bage cookies, og de kommer fra denne fantastiske bagebog:

God til alle kageelskere...

Den her bog indeholder rigtig mange lækre opskrifter bl.a. cheesecake brownie med hindbær og ikke mindst en opskrift på de mest fantastiske cookies - ever:

Hvis du elsker peanutbutter, så er de her lige i øjet!



Jeg elsker peanutbutter, og da vi var i Miami, så spiste jeg alt det slik jeg kunne finde med peanutbutter - pyha, godt jeg ikke bor der!

Så de her cookies er altså et must for alle der har en stor kærlighed for peanutbutter:

Peanutbuttercookies
ca. 24 stk.

Ingredienser:
  • 225 g. smør, stuetemperatur
  • 200 g. sukker
  • 200 g. lyst muscovadosukker
  • 2 æg
  • ½ tsk. vanilleekstrakt
  • 220 g. crunchy peanutbutter
  • 350 g. hvedemel
  • 2½ tsk. natron
  • ½ tsk. salt
  • 75 g. mørk chokolade
Tilberedning:
  1. Forvarm ovnen til 170 grader
  2. Pisk smør og begge slags sukker let og luftigt med enten en elpisker eller i en røremaskine.
  3. Tilsæt æggene et ad gangen, rør godt og skrab evt. ublandede ingredienser ned fra siderne af skålen med en dejskraber efter hvert æg. Kage
  4. Skru ned til lav hastighed og rør vanille samt peanutbutter i.
  5. Tilsæt mel, natron og salt, bland det til det er sammenhængende og fordel chokoladen med dejskraberen.
  6. Læg 9 lige store klatter på hvert klargjort bageplade. Sørg for at der er god afstand, da kagerne flyder ud.
  7. Bag kagerne i den forvarmede ovn i 10-13 min. alt efter str. De skal være fladet ud, og lidt gyldne i kanten.
  8. Lad kagerne afkøles på bagepladen og vend dem derefter ud på en bagerist.
NOTE:
Mine cookies flød ikke vanvittigt meget ud, men lige tilpas, så derfor satte jeg ca. 9 cookies på hver plade.
De skal lægges på pladen som en kugle, og ikke flades ud.
Husk at cookies skal være lidt seje og bløde, og ikke helt sprøde som vi er vant til det med danske småkager.

Velbekommen!

- Maj :D

tirsdag den 13. december 2011

Filmhygge...

I sidste uge synes mine veninder og jeg, at der var gået lidt for meget sur eksamenslæsning i den, så vi aftalte en hyggedag hvor vi så film og spiste en masse syndigt :D Og sikke en dag!

Det blev til et temmeligt overdådigt bord med alskens lækkerier...
og jeg skammer mig, ved at sige, at vi kun var 3 små piger
til at gnaske os igennem alt det!

Vi startede allerede kl.10 om formiddagen, og nåede at se 2 film mellem alt snakken og gnasken. Vi nåede at se "Maos sidste danser" og "Red Riding Hood" - den første var god, og den kan jeg godt anbefale, den anden meget lidt god, så spar jer tiden og se noget andet! 

Men til det spændende! Hvad er der så på det lille bord? Noget var købt og andet var hjemmelavet... Vi havde slik:
  • Heksehyl stænger
  • Mini marshmellows og peanutbutter m&m's
  • Bolcher, blandet vingummi og lakrids
  • Daim marabou
  • Frugt og mini gulerødder.
Derudover havde jeg bagt nogle syndigt lækre peanutbutter cookies og min veninde havde taget red velvet cupcakes med, samt chokolade cupcakes, begge udstyret med creamcheesefrosting - det var bare mums!

Til frokost kunne vi lige klemme en pizzasandwich ned, de to tossede tøser de elsker denne ret, og vil have det hver gang vi ses, men næste gang laver jeg noget andet, for vi har efterhånden fået det nogle gange nu ;)

Opskriften på mine peanutbutter cookies kommer senere...

Til sidst vil jeg lige vise jer en sidste ting, jeg har downloadet hipstamatic app'en til min iPhone:

Det ser ret godt ud når man tager billeder med min nye app...
Hvad synes I??

- Maj :)

mandag den 12. december 2011

Café Phunky...

Her i Odense, synes jeg, skorter det med virkelig gode restauranter - der er såmænd en del okay, en hel del dårlige, nogle gode og et fåtal virkelig geniale! Udover det, så er der en masse cafeer, som alle serverer det samme!

Så når der endelig blomstrer noget op i Odense som differentiere sig lidt fra alt det andet, så er det bare om at støtte det, så det ikke lukker ligesom alt andet! Derfor vil jeg gerne anbefale denne hyggelige lille cafe/restaurant som gør sig i autentist vietnamesisk mad - det er friskt og smager fantastisk!

Hjemmesiden findes HER og de har også en Facebook side som man kan "like" HER.

Jeg har været inde og spise hos Café Phunky to gange, og det var en ren fornøjelse begge gange.

Første gang så min 3-retters menu således ud, som BTW kun koster 189 kr.!


Forret:
GI NGÓ SEN
Lotusstilksalat med tigerrejer, ristet peanuts, ristet perleløg og krydderurter.
Serveret med rejechips og krydret fiskesauce.



Hovedret:
BÚN NEM NUONG
Grillet vietnamesisk frikadelle i skiver, forårsruller og tigerrejer.
Serveret med risnudler, salat, friske krydderurter, ristet peanuts og fiskesauce.


Dessert:
TRÁI CÂY
Frugtcocktail med vanilleis.
Normalt er det med kokosflødeskum. 

Anden gang ville jeg prøve noget helt andet, og derfor så menuen således ud:


Forret:
GI CUÔN
Hjemmelavede Vietnamesiske sommerruller med rejer og svinekød,
salat og friske krydderurter. Serveret med peanutsauce.


Hovedret:
BÁNH XÈO
Sprød rismelspandekage med rejer og svinekød.
Serveret med salat, friske krydderurter og let krydret fiskesauce.


Dessert:
BÁNH TIEU
Vietnamesisk kage med vanilleis. 

Café Phunky er et hyggeligt og intimt lille sted, hvor der er super sød og venlig betjening og lækker mad. Portionerne er lige tilpas, så man er mæt på den gode måde, og man har plads til alle tre retter.
Hvis der er mange mennesker i restauranten, så kan det tage lidt tid mellem retterne, men det synes jeg ikke har været galt.
De retter jeg har prøvet, har været præget af friskhed og autenticitet, så det har helt sikkert højnet nydelsen ved at spise der- jeg kan kun anbefale det på det varmeste, og jeg skal helt sikkert derinde igen, der er masser af lækre retter, som jeg ikke kan vente med at prøve!

- Maj :)