tirsdag den 29. oktober 2013

10 mdr...

Flyver jo bare afsted, i sådan en fart, at jeg får mental åndenød - kender i det?

I lørdags fyldte Tristan altså 10 mdr! Det er ikke til at fatte, der er sket så meget på de måneder at jeg atter taber pusten, og tænker, hvad hvis et voksent menneske også skulle få alle de færdigheder en baby opnår, på et enkelt år til halvanden? Jeg ville dælme også blive pylret i tide og utide... ;)


Stor og fræk, nu med mohawk ;)


Nu hvor T er fyldt 10 mdr. kan han følgende:

* Kravle helt uden problem og stille sig op af ALT
* Kravle op af trapper - det er jo næsten ikke farligt... shit! Vi skal snart baby-sikre huset!
* Gå med gåvogn (dem af jer som følger mig på Instagram kunne høre min tydelige begejstring)
* Spise selv med fingrene og med gaffel og ske hvis de er preloadede, det der BLW har virkelig gjort nytte.
* Drikke af en kop med hank
* Spise stort set alt, men bryder sig ikke om grønne oliven, men sorte oliven er et hit!
* Skælde ud på mor når hun er træls ;)
* Vise når han vil have noget
* Give High Five (når det passer ham!)
* Charme en hel navngiviningsfest :D
... og rigtig mange andre ting, som efterhånden er blevet hverdag!

Det vilde er, at nu er der bare ikke meget baby over ham, han bliver bare mere og mere en dreng som dagene går, og vi spår, at han begynder at gå indenfor en månedstid, han er allerede ret god med den gåvogn, og han lærte det i søndags!

I lørdags var vi også til en skøn navngivningsfest, hvor vi hyggede med de bedste venner og deres børn, sikke en larm, men for pokker hvor var det hyggeligt!
Tristan har hidtil været lidt sensibel ifht store selskaber, og blev alt for overstimuleret, men tiden har virkelig hjulpet, og i lørdags kunne han ikke få nok af al den opmærksomhed han fik - jo mere de andre grinte og pjattede med ham, jo mere charmede han, det var så sjovt at se, at jeg fik tårer i øjnene!

Fine gaver til en sød lille pige :)



Fine ting, til en fin lille pige :)


Suttesnorene har min særdeles dygtige veninde lavet, navnet er håndbroderet!
Savlesmækkene og nederdelen har jeg selv kreeret... der var lidt skønhedsfejl, men det blev velmodtaget :)

Håber I alle havde en dejlig weekend, og at ingen blæste væk i det lede vejr igår!

- Maj :D

torsdag den 17. oktober 2013

Se hvad jeg (åbenbart) kan...

Egentlig ser jeg ikke mig selv som et kreativt menneske, jeg kender en del krea-mennesker hvis evner jeg misunder, men har aldrig rigtig følt mig som en del af dem, men jeg har en lille kreativ side, som jeg ynder at dyrke, når der er tid til det, og det har egentlig mest været at strikke tæpper og lign. men fanden tog ved mig i sidste uge, og jeg hev min symaskine frem, fandt nogle gamle bukser og... tjaaa billederne taler for sig selv:

¨
Det ene par aflagte slumrebukser...

Processen er i fuld gang...

og bum... så var der "nye" bukser til T!

Der er nogle skønhedsfejl hist og pist, fx fik jeg ikke syet bredt nok søm i skridtet, så der kom hul, den første gang han havde dem på, og livet sidder ikke helt lige, da det forskubbede sig mens jeg syede, træls... begynderfejl som jeg har i mente til næste gang!

Jeg har ikke nogen opskrift på bukserne, da jeg sjussede mig lidt frem, og googlede mig frem til hvordan andre gjorde... og mange af de fine detaljer, som lommerne klippede jeg direkte fra mine egne bukser og syede dem på T's (med moderationer vel og mærke...)

Så indtil videre er der lige et par syprojekter mere i støbeskeen, og så må vi se, hvor længe denne kreative side forbliver, for jeg har en tendens til at blive optaget af det i en periode og så droppe det... ja, sådan er jeg - desværre... nok derfor jeg ikke ser mig selv som et rigtig kreativt menneske!

Til sidst vil jeg bare lige vise hvor heldig T er:

Legowear for alle pengene...

Ovenstående kom Farmor og Farfar slæbende med lige inden efteårsferien, der er både flyverdragt og vinterjakke, så nu har T to flyverdragter, to vinterjakker, termosæt, regnsæt, termofutter, fleecetrøjer samt huer og handsker en mas!

Vi (T og jeg)  holder efterårsferie i denne uge, med masser af hygge, leg og besøg af alle vores yndlingsmennesker, det er slet ikke så tosset!

- Maj :D


søndag den 13. oktober 2013

Hurtig og nem mad...

Når man har en baby og en mand som arbejder meget i disse dage, så er nem og hurtig mad altså bare sagen, og der har især sandwich været et hit, det kan også varieres i det uendelige samt gøres både sundt og mere i den syndige retning, hvis nu man lyst til det!

Laber og mættende sandwich!

Nu er det jo ikke fordi jeg er så innoverende når jeg skriver om sandwich som en nem og hurtig mad, men det er mere fordi jeg synes det er en undervurderet spise, og en reminder til mig selv, når det skal gå lidt stærkt, at man kan smøre en delikat sandwich, fremfor at bestille en fedtet pizza...

Ovenstående sandwich blev lavet af en rest forloren hare, sprød bacon, bløde løg stegt med syrlige æbler og smurt med en krydret mayo - uf det var lækkert! Og bollen er fra Lidl's bakeoff, en ostebolle til sølle 4 kr., det er ikke sidste gang jeg laver sådan en omgang!

En anden undervurderet spise er Hotdog:

En ordentlig hotter!

Vi havde gæster i sidste uge, men jeg havde ikke lige tiden til at lave den helt store kulinariske middag til mine gæster, så det lev til hotdog, dog lavede jeg agurksalat, syltede rødløg og lavede en omgang lækker balsamico glaserede løg med adobo chili.
Jeg har lidt tænkt på at afprøve forskellige hotdog typer som fx en chilidog og evt en svensk hotdog eller noget helt tredje, bare for at prøve noget andet, hvis I kender til nogle sjove eller sære egnshotdog varianter, så må I meget gerne skrive det i mit kommentarfelt, det ville jeg sætte pris på :)

Denne weekend er desværre gået med lidt sygdom for mit vedkommende, fik en ond omgang maveonde, som jeg ikke skal gå i detaljer med, og ellers afslapning med min søde mand og afkom - det er ikke den værste måde at holde weekend på!

Håber I har haft en dejlig weekend derude, og en fantastisk søndag!

- Maj :D

onsdag den 9. oktober 2013

Et af de lidt mere personlige indlæg...

Tristan og Mor <3


Før jeg kommer til det lidt mere følsomme emne, dette indlæg rummer, vil jeg lige afslutte T's indkøring i vuggestue, lige pt er den sådan set afsluttet, men vi tager det stille og roligt de næste par uger, så jeg ser det stadig lidt som en opstart.

Som jeg har fortalt i de tidligere indlæg, så har T taget det hele i stiv arm og overraskende pænt, men vi har kunnet mærke det på ham herhjemme, hvor søvnen ellers gik så fantastisk i starten, nu er gået over og blevet noget mere urolig, der er simpelthen så meget der skal bearbejdes! Indtil videre har han stadig ikke vist tegn på at savne mig når jeg er smuttet, men det kan komme lige pludselig eller måske ikke, det må tiden jo vise!
Men jeg vil kalde indkøringen en succes, og så må vi tage sen-reaktionerne, hvis der kommer nogen...

Nå, men nu til det mere ømtålelige emne, jeg har altid, synes jeg selv, været meget ærlig herinde, og jeg har tænkt på dette i lidt tid, men jeg har brug for at komme ud med det, selvom det er lidt svært at få formuleret på en klar og koncis måde, så bær en smule over med mig, hvis det virker rodet og usammenhængende det hele...

Jeg er udkørt!

Min sundhedsplejerske og min læge har begge bekræftiget det og bedt mig om at tage tid til at slappe af og holde op med at stresse for meget og stille så høje krav som jeg gør - altså til mig selv! I 9,5 måned har jeg været mor, en mor som har stilt alt for høje krav til sig selv og lidt under min egen perfektionisme og givet mig selv dårlig samvittighed for alt der går galt... ja, jeg har ikke været god ved mig selv, og jeg betaler desværre prisen nu, jeg har i længere tid været meget træt - så træt at jeg næsten har haft fysisk ondt, jeg har ikke haft det vilde overskud og når jeg har haft noget tid til mig selv, så har jeg alligevel lavet noget praktisk - jeg skal jo ikke kun være en perfekt mor, jeg skal også have er pænt og ryddeligt hjem samt være den perfekte værtinde, svigerdatter og kone.

Vi er alle forskellige som mødre, og som personer, for der sidder nok nogen derude og undrer sig over at jeg kan være udkørt efter en barsel og og kun et barn, samtidig med at andre kvinder sagtens kan være mødre til 1,2,3 og mange andre børn, uden at blive udkørt, men det er jeg - og hvis det ikke var for min sundhedsplejerske, så havde jeg nok ikke taget det alvorligt, men det skal jeg! Hun fortalte mig også, at grunden til at jeg er så udkørt, er at Tristan er et krævende barn, og det er ikke negativt ment, men at han tager 100% af al min fokus når jeg er sammen med ham, og jeg faktisk ikke får et pusterum når han er vågen, så mine dage kan ind i mellem være ret voldsomme! Jeg har altid vidst at han ikke er et såkaldt nemt barn, men at en anden fortalte mig, at hun godt kunne forstå at jeg var træt, når man havde en håndfuld som Tristan - og hun har altså selv 3 børn ;) Hun mente også at det var godt, både for T og mig, at han allerede var startet i vuggestue, han har så  meget krudt der skal brændes af, og han højest sandsynligt var begyndt at kede sig herhjemme, og også derfor han har taget indkøringen så pænt!

Det er ikke for at I skal have ondt af mig, men jeg har brug for at fortælle det, og komme ud med det - og I må ikke misforstå mig heller, jeg elsker Tristan af hele mit hjerte, og kunne ikke forestille mig en anden tilværelse end at være mor til ham, men jeg skal bruge lidt tid på at pleje mig selv, og vænne mig til tanken om at jeg altså ikke er en dårligere mor end dem med et roligt barn, mit barn er der bare fuld skrue på og det er bare lidt mere krævende :)

Der er så mange tanker jeg ville nedfælde, men de er så rodede lige pt, at jeg skal bruge lidt tid på at samle dem, hvis de nogensinde bliver det... men indtil da, må I bære lidt over med mig, for jeg kommer ikke til at opdatere bloggen hver dag, men når jeg har overskud til det, men hvis I vil følge mere med i mit liv, så kan I altid følge mig på Instagram: Majb81

- Maj :D

torsdag den 3. oktober 2013

2. og 3. dag i vuggestuen...

Sådan ser et vuggestuebarn ud - et ret perfekt eksemplar hvis I spørger mig!


I dag var det T's 3. dag i vuggestuen - Krummerne hører han til, og han er i Sol-gruppen :) Der er så hyggeligt, og en fantastisk atmosfære i den vuggestue, og der er ingen tvivl om at pædagoger, medhjælpere og vikarer alle elsker børn, og er der for dem 100% de har styr på børnene, overskud og nærvær, det er så betryggende for mig som mor, at der ikke hersker kaos og anarki børnene imellem, mens pædagogerne styrter rundt og ikke kan håndtere situationen, jeg har hørt alt for mange rædselshistorier om for mange børn og for lidt hænder til dem!
De pædagoger der er i T's er unge (som i, ikke engang fyldt 30!) og de er virkelig søde, og har fuld forståelse for mine mange spørgsmål, og bekymringer, jeg får ikke en følelse af at, de synes det er fjollet at jeg kan blive lidt emotionel når jeg ser min søn lege ubekymret med de andre børn, eller at jeg savnede ham sindssygt da jeg hentede ham i dag - efter 4 timer...


Tristans knage - dette billede gjorde mig meget bevidst om, at jeg altså er
nogens forælder! Det lyder skørt, I know...


T er en sæl, det er lidt sødt!


I onsdags havde T sin anden dag, og der havde vi aftalt at vi skulle gå fra ham i 45 min, så vi afleverede ham, og snakkede lidt og så gik vi. Jeg må indrømme, at jeg var en smule ængstelig for hvordan han ville reagere, men da vi kom tilbage 45 min. senere, blev vi mødt af en lille dreng der sad og spiste frugt og spiste rugbrød, og ikke ænsede vores genkomst.
Pædagogerne roste ham, og sagde at han var super sej, han havde været helt rolig og leget videre og ikke lagt mærke til at vi var gået - så føler man sig elsket ;) ha ha ha... arj, men da han så endelig opdagede vi var der igen, så skulle han hele tiden være hos mig, det er lidt skørt, men tænker nok også meget normalt?

Siden det var gået så godt og uden nogen dikkedarer, så mente de at vi bare skulle komme med T her til morgen kl.08.30 og så skulle han sove sin formiddagslur der, og efterfølgende spise frokost, derefter ringede de til os, og sagde vi kunne komme og hente ham.
Igen havde jeg været lidt ængstelig med, hvordan han ville tage det med at falde i søvn i en fremmede barnevogn, et fremmed sted? Igen blev vi mødt med masser af ros, han havde simpelthen hygget sig hele morgenen, fået sin formiddagsflaske og puttet, der havde han brokket sig en lille smule, men efter at være blevet rokket lidt, så faldt han i søvn, og sov 1½ time! Da vi kom, havde han spist det meste af sin madpakke og var i et så dejligt humør :) Så ved man bare at man har fundet det rette sted!

Planen for resten af indkøringen er at han i morgen og på mandag gentager samme rutine som i dag, og så fra på tirsdag af, hedder det sig 08.30-09.00 - 14.00, det er virkelig et nyt kapitel der nu folder sig ud, men hvor er jeg dog lettet over, at det er gået så fint, jeg havde, som altid, frygtet det værste, og som altid, gør T mig til skamme - han er fanme en skøn unge!

Næste gang jeg opdaterer med indkøringen bliver på tirsdag, for der starter hverdagen ligesom, og grunden til at han skal være der i det antal timer, til trods for at jeg ikke har et job, er simpelthen: 1) for at give ham en stabil rytme/rutine 2) at jeg får nogle timer til at skrive ansøgninger uforstyrret hver dag. Føler mig som en dårlig mor, at jeg sådan smider mit barn i institution, selvom jeg går hjemme hver dag, men T skal jo også ud og være blandt andre børn, og stimuleres på en anden måde end bare sammen med mig, han var helt sikkert klar til det her vuggestue-halløj!

Nok om det, nu vil jeg snart smutte i seng, og nyde at T i disse dage sover som en drøm - ahhh...

- Maj :D

tirsdag den 1. oktober 2013

Første "dag" i vuggestuen...

Så fin en velkomst :)


I dag var så dagen, den dag der gør, at jeg ikke længere er i nær så meget symbiose med mit barn som tidligere - op indtil denne dag, har det jo egentlig været mest T og jeg, os to 80% af tiden, og så far, men når man som T går i seng mellem 18.30-19.00 er det altså ikke mange timer Manden får med ham, og slet ikke når der også er fodbold der skal passes... heldigvis har han haft meget barsel, og kompenseret på den led!

Hvem af os der har mest separationsangst er ikke til at sige - endnu, men det er da en underlig tanke, at jeg ikke længere er den der skal give T alle hans måltider, ikke er den der skal trøste ham når han falder, og hvad nu hvis han lærer noget nyt (såsom at gå) mens jeg ikke er der, indtil videre har jeg været der, trøstet, støttet, grint og grædt med mit barn 99% af tiden, og pludselig er det bare ikke sådan mere - det er da lidt underligt at tænke på - synes jeg!

Nu skal det ikke være en klagesang, men vil bare gerne indvie jer lidt i de tanker jeg har gjort mig, iht. dette første spæde skridt ud i den store verden for T, hvor mor ikke skal være med mere, flere timer om dagen, hver dag er det nogen andre han skal være sammen med, og jeg håber han vil falde sig til rette, og at han vil nyde det, nok mere senere end nu...

Nuvel, hvordan gik så denne første dag, for ovenstående kan lyde så frygtelig dramatisk, og det er det jo slet ikke! Vi har haft rigtig god kontakt med vuggestuen, besøgt dem, fået infobrev etc. så kommunikationen har der ikke været noget at sætte en finger på. Ikke at det skal lyde som om, at der er noget at sætte en finger på, for det er der ikke - endnu! Man kan jo aldrig vide ;)
T skulle idag komme kl.8.30 og vi havde aftalt at han skulle være der en times tid, eller så meget han lige magtede, og han var noget forsagt de første par minutter, men nysgerrigheden tog over, og legetøj, pædagoger og de andre børn skulle lige ses an! Derefter møflede han lidt rundt, og mor og far var lige i nærheden hele tiden, men han havde ikke brug for at komme over til mig, kun lige få bekræftiget at jeg stadig var der, men helt ærligt, så kunne han høre mig det meste af tiden, da jeg talte med pædagogerne om alt muligt, så om det var det der gjorde det, vides ikke...

Efter en halv times tid, blev børnene samlet, fik vasket hænder og sat til bords, hvor tre af dem fik lov at vælge en sang hver, som blev sunget i fællesskab, SÅ hyggeligt, og lige i min ånd, derefter blev der delt en rugbrødshapser rundt og frugt, samt vand.
I T's vuggestue gør de meget ud af selvstændighed, at børnene spiser selv, tager tøj på, vasker hænder etc. og det synes jeg er rigtig fint, da jeg selv gør meget ud af, og synes at det er vigtigt at børn lærer at tage af bordet, lægge legetøj på plads og lign. så igen, rammer de plet!

Efter frugt, fik de andre børn tøj på, og skulle ud og lege på legepladsen, mens T lige legede lidt mere, fik vi en sidste snak med en af de søde pædagoger, og så pakkede vi T sammen og drog hjem, 1,5 time, og så var han mør den lille basse!

Resten af dagen har han været lidt mere træt end normalt, men det kan lige så godt være for den snotnæse han render rundt med, så vi er spændte på, hvordan dagen i morgen kommer til at udspille sig, der skal han nemlig være alene i Vuggestuen, mens mor og far går en tur, og kommer tilbage efter 30-45 min.!

Hvad har I derude haft af erfaringer med indkørsel?

- Maj :D