Viser opslag med etiketten Pizza. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pizza. Vis alle opslag

søndag den 18. november 2012

Naan pizza...

Naan pizza, med lidt mørk ost ;)


Kender I det når man bare har lyst til pizza, men ikke gider at stå og bøvle med en dejbund? Det gør jeg - ofte... derfor laver jeg pizza på naan brød, og det smager fortræffeligt og er super nemt og billigt!

Jeg glemte dem dog lige i ovnen i dag, hvilket resulterede i lidt mørk ost på den ene, hæ hæ... men det smagte skønt alligevel! På den ene er der kylling, bacon og forårsløg og den anden bacon og chorizo, for det var lige hvad jeg havde liggende i køleskabet. Som tomatsauce blander jeg altid tomatpure med ketcup og krydderier og smører naan brødene med et tykt lag, igen meget nemt!

Hvis ikke I har prøvet det, så gør det en dag det skal gå hurtigt, men alligevel være lækkert, I vil helt sikkert ikke fortryde det!

Rendyrket hygge :)


Dagen i dag står i dovenskabens tegn, jeg er stadig syg og har mistet stemmen, og hvis jeg taler så hvisker jeg eller lyder som en havnearbejder der har drukket, horet og røget i 20 dage... ja ja... det er alt sammen meget charmerende, så Hurra for søndage med hygge på sofaen, the i lange baner, Modern Family marathon på Zulu og ikke mindst min lille Cleo :D Så gør det ikke så meget at man er syg!

Rigtig god søndag folkens!

- Maj :D

lørdag den 16. juni 2012

Koldhævet pizza på grillen...

En slice med rucola, frisk parmesan og en skive flanksteak

Min yndlingspizza er lavet på en koldhævet dej og derefter bagt på grill, det smager simpelthen så godt! Jeg ynder at putte så lidt fyld på så muligt, da jeg synes det er det mest delikate, men man kan gøre som man har lyst ;)

Opskriften på den koldhævede dej har jeg tyvstjålet inde hos Alex Søgaard:

Koldhævet Pizzadej
6 pizzaer

Ingredienser:
  • 6 dl. koldt vand
  • 1 dl. olie
  • 5 g. gær
  • 20 g. salt
  • 20 g. sukker
  • ca. 800-1 kg mel (brug gerne italiensk durum/tipo 00)
Tilberedning:
  1. Gæren opløses i vandet, derefter tilsættes sukker, salt samt olie og rør rundt.
  2. Melet tilsættes gradvist, og føl efter om dejen bliver mættet, det er ikke sikkert at alt melet skal bruges, ælt til dejen er glat og fin.
  3. Del dejen i 6 klumper og pak hver klump ind i folie/film og læg det på køl, efter 24 timer kan man fryse de klumper ned, som man ikke skal bruge. Dejen kan holde sig i køleskabet i op til 3-4 dage, og er faktisk bedst på 2. eller 3. dagen. 
  4. Rul dejen tyndt ud på et meldækket bord, og kom det ønskede fyld på, og bag det i en varm ovn eller som jeg, på grillen (her bliver der så brugt en pizzasten ;D)

Yndlingspizza med kartoffel, rosmarin, hvidløg og parmaskinke


Blandede svampe og bløde løg



 Den koldhævede dej er virkelig nem at lave og bonus at man kan smide den i fryseren, så er der altid til en pizza, hvis det skal gå stærkt, bare sørg for at tage dejen ud af fryseren og i køleskabet 24 timer før brug.

Velbekommen!

- Maj :D

lørdag den 21. maj 2011

La Piazzetta...

Ind i mellem hænder det at jeg får virkelig meget lyst til pizza, og her i Odense, er der kun ET sted i byen man skal gå til, og det er hos La Piazzetta:

mmm... forventningens glæde :)


Lækker pizza nr.4

De har de mest autentiske italienske pizzaer man kan få: tynde, sprøde bunde, lækker tomatsauce og friske råvarer! De koster ca. 75 kr. for en pizza, men det giver jeg gerne for kvalitet, specielt når jeg nu ikke spiser det så tit igen :)

Den på billedet er en nr. 4, den er med frisk parmaskinke, friskhøvlet parmesan og rucola - det er altså bare guf! Så hvis der er nogen læsere der bor i Odense, som læser dette, så skal den altså prøves!

Håber I nyder weekenden, for det gør jeg - jeg har planlagt dette indlæg, men er sikker på at jeg hygger mig i sommerhuset :D

- Maj :)



mandag den 11. april 2011

Søndags frokost...

Frokosten i går, som skulle have været min aftensmad, stod på Tortilla pizzasandwich:


mmm lækker frokost :)


Sådan ser den ud indvendig - ligner lidt ruskomsnusk,
men lækkert var det nu!

Jeg elsker denne ret, den er lækker og nem at lave, det tog mig 30 min. at lave - det bliver ikke bedre! Jeg er ikke så innovativ når jeg laver denne ret, så den er lavet nøjagtig lige som sidst. Men du bestemmer selv hvilket fyld der skal i - så prøv det endelig!

- Maj :)

onsdag den 23. februar 2011

Reste-Pizza...

Arj, okay - reste pizza lyder måske ikke så lækkert, men det smagte nu dejligt! Manden klagede bestemt heller ikke :)

Noget af det bedste ved at læse mange spændende blogs, er al den inspiration der bare ligger og lurer på at man tager det i brug! Jeg havde allerede besluttet mig for at den skulle stå på hjemmelavet pizza, men hvad der skulle på, det var lige hvad køleskabet/fryseren havde at byde på :D Og her den anden dag, bloggede Klidmoster om lækker, lækker kartoffel-pizza - og det skulle altså prøves!

Kartoffel-pizza med chorizo og brie


Kød-pizza, delt op i to, ern til mig og en til Manden ;)


Nem pizza-dej
2 store bradepander

Ingredienser:
  • 6 dl. minimælk
  • 1 pk. gær (50 g)
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 60 g margarine eller smør
  • Mel
Tilberedning:
  1. Smelt smørret/margarinen i en lille kasserolle, og når det er smeltet tilsættes mælken og gryden tages af varmen, så blandningen ikke bliver alt for varm.
  2. Hæld mælkeblandingen i en skål, og rør gæren ud, samt tilsæt salt, sukker og mel.
  3. Jeg har ikke angivet nogen mængde af mel, da det er meget forskelligt hvor meget jeg putter i, jeg tilsætter altid mel til dejen stadig er en smule klæg, for på den måde, er man sikker på at dejen ikke bliver for tung.
  4. Lad dejen hæve i 1½-2 timer og rul dem derefter ud til to store pizzaer, eller mange små. Bages ca.20-25 min. alt efter hvor meget fyld der er kommet på og hvor store du laver pizzaerne.
Kartoffel-Pizza
1 stor pizza

Ingredienser:
  • 2 mellemstore kartofler skåret meget tyndt
  • Chorizo
  • ½ brie
  • 2 spsk. olie
  • 1 hvidløgsfed revet/hakket/knust
  • 1 tsk. rosmarin (eller anden krydderi)
  • Groft salt
  • evt. revet ost
Tilberedning:
  1. Bland olie, hvidløg og rosmarin sammen til en marinade.
  2. Blancher kartoflerne i saltet vand, bare et hurtigt opkog, så man er sikker på at kartoflerne når at få nok.
  3. Lad kartoflerne afkøle lidt, og hæld så marinaden udover dem og lad det stå og hygge sig, mens der rulles dej ud og brien skæres ud i mindre stykker.
  4. Anret det som du har lyst, bag og spis - mums!

Kød-pizzaen er lavet på en rest kødsauce, samt lidt forskelligt fra køleskabet - så det er bare om at være kreativ når det er ved at være sidst på måneden og man bare gerne vil have muget ud i køleskab og fryser :D

Velbekommen :)

- Maj




torsdag den 4. november 2010

Koldhævet pizza...

Pizza stod på menuen i aften - med en koldhævet dej som jeg startede på i går... Vil dog sige at det var det værd, og super nemt og lækkert!

Den koldhævede dej efter den har stået i køleskabet og hygget i ca.24 timer



Den udrullede dej, der var til to bageplader i den portion jeg havde lavet.


Fyldet - masser af kød, jeg bor jo sammen med en "rigtig" mand ;D

Der skal altså være champignon og løg, og noget tomat til at pensle bundene med :)
Nogle gange bruger vi også pesto - mums!

Min pizza med tapas pølser og brie på den ene side, og kødsauce og cocktailpølser på den anden


Mums, Mums, Mums



Manden med hans helt eget bud på en pizza = Masser af kød toppet med en røvfuld ost ;D

Den færdige pizza, en smule brændt nogen steder, jeg synes den ser rustik ud :)

Og Mandens pizza, som altså er druknet i ost...

Opskriften på den koldhævede bund er fra bogen: "Ælle Bælle Frikadelle" skrevet af Camilla Plum:

2 (meget) store pizzaer:
Indgredienser:
500 g durummel
500 g speltmel
10 g gær
6 dl vand
2 tsk salt
6 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i det lunkne vand, rør mel, olie og salt i.
Dæk med et fugtigt viskestykke og et grydelåg og lad det hæve koldt til dagen efter, gerne i køleskabet.
Har man travlt, kan den hæves lunt, fra eftermiddag til aften.

Fyldet er efter smag og behag ;) Dejen er super enkel at lave, og man kan med fordel bruge en el-pisker med dejkroge, så går det lidt hurtigere med at ælte dejen.

I dag er jo også torsdag, og jeg var til mit ugentlige WW møde, og sørme om det ikke lykkedes mig at få min 13. stjerne - weee! Men, det var ikke lutter lagkage det hele, for det viste sig, at jeg kun var 200 g fra at nå mit 40 kg. mål - æv æv... så det var en smule bittert, men næste gang har jeg helt sikkert nået mit mål :)

Da jeg kom hjem, havde Manden en lille overraskelse til mig:


Det er simpelthen sådan en smuk buket - blev bare så rørt!

Manden havde købt den smukkeste buket blomster til mig fyldt med smukke røde roser og callalijer :) Callaen er min yndlingsblomst, og den betyder noget helt særligt for os, da min brudebuket var langstilkede callaliljer.
Grunden til at jeg fik blomster, var at Manden troede at jeg havde nået mit 40 kg's mål - for det troede jeg at jeg havde... Så det var bare dobbelt bittert at jeg så ikke havde - men SÅ betænksomt af ham!
Jeg er en heldig lille pige :)

Nu har jeg vidst rablet længe nok... I morgen skal jeg have min første alene lukkevagt i Pilgrim og bagefter står den på en fyraftens-Jddags øl med Manden og nogle af vores venner :) Lørdag skal jeg til Flensburg med svigerforældrene og Manden selvfølgelig og om aftenen skal vi spise lækker tapas på Café Carlos i Fredericia - så det bliver en dejlig weekend. Søndag skal stå på hygge og afslapning!

- Maj