mandag den 30. januar 2012

Ny blog...

Jeg har oprettet en ny blog - en filmblog, da jeg synes at mine film indlæg var ved at tage overhånd, og jeg ved at størstedelen af de læsere der er her, ikke er så filminteresserede :)

I kan finde min nye blog lige HER

- Maj :D

søndag den 29. januar 2012

Robert...

Om præcis en uge skal jeg til en galla aften, som jeg har glædet mig rigtig meget til. Jeg fik en meget flot invitation af Grand og fik lov til at tage en +1 med, som bliver min søde veninde L, det var hende som havde taget mig med til hendes røde løber arrangement, som jo var en ret sjov oplevelse!

Men på søndag skal vi sidde på første parket, når der skal deles Robert priser ud - se det skal dælme nok blive spændende!

Er meget begejstret for min invitation!


Jeg vil se om jeg ikke kan få taget lidt billeder af aftenen, men kan ikke love noget ;)

Jeg er i siddende stund hjemme i Odense og har hygget med Manden hele weekenden, og det har været SÅ skønt og veltrængt! I denne uge har jeg oplevet så meget, at jeg knap har kunnet fordøje det!

Grand var så sød og tage mig med til Filmtræf i Århus, og der fik jeg set 7 rigtig gode film på 2 dage, samt spist masser af virkeligt lækker mad, drukket rigtig meget vin, øl og andre gode sager - lidt ekstremt af søvnmangel da jeg kom sent i seng og skulle tidligt op 3 dage i træk... Phew...

Næste uge bliver mere rolig, jeg er i gang med markedsføring af 2 film og skal hygge med veninder og få trænet, kommer desværre ikke til Odense næste weekend, men så glæder jeg mig bare desto mere til når jeg kommer hjem!

Håber I har haft en god uge og ikke mindst en fantastisk weekend!

- Maj :D

torsdag den 26. januar 2012

Jeg savner...

Manden Min - i de små 10 år vi har været sammen, er det længste vi har undværet hinanden 1 uge, når vi ses på fredag, så er der gået næsten 2 - G I S P!


Min store frække og helt igenne fantastiske nevø!


De to kombineret, får mit hjerte til at stoppe, og mine ben lyst til at
løbe hjem til Odense :)

Rovdyret er også savnet - håber ikke Manden har opfedet ham for meget ;)



Savner også min fantastiske svigerfamilie, min seng og ikke mindst mit eget K Ø K K E N!

Godt det snart er fredag og jeg skal hjem til År... øhhh Odense - åhhh åhhh... det klinger sq ikke helt så godt, men I forstår pointen ;D

- Maj :D

tirsdag den 24. januar 2012

Mad spam...

Som altid får jeg lavet mad som jeg ikke har tid til at blogge om, men det skal ikke gå i glemmebogen eller snydes for at komme på bloggen, så her er lidt mad spam med kun lidt tekst:

Marineret svinekød med sauterede grøntsager og edamamebønner, serveret med mos og sauce.


Hvem kan stå for brændende kærlighed med hjemmesyltede rødbeder? Ikke mig...


Bedste chili con carne ever, med chokolade, kanel, bønner og en r**fuld chili - me like!


Dagen derpå chili con carne med nachos og sprødstegt aubergine - mums!


Tuna Melt, min foretrukne frokost snack da jeg læste til eksamen - SÅ godt! Prøv det...


Klatkager fra julen


Oatmeal raisin cookies til to søde piger :)


Peberkager til en pebersvend :D


Er I sultne nu, eller er det kun mig???

- Maj :D

mandag den 23. januar 2012

Det der med praktikken...

Jeg prøver at være lidt forudseende, når jeg har tiden til det, da jeg nok bliver en temmelig ustabil blogger mens jeg er i praktik! Så jeg laver lidt indlæg klar på forhånd, så der ikke skal gå uger i mellem mine meget spændende og interessante skriverier, som jo er omgangspunkt for hele jeres eksistens - altså sådan er det jo oppe i mit hovede, ha ha ha...

Anyways, tilbage til dette her indlæg!

Jeg vil bare for god orden skyld, lige ridse op hvad jeg laver her i Glostrup/Kbh og hvorfor, til dem af jer som måske ikke lige har fanget den!

Jeg læser på 4 semester til Markedsføringsøkonom med speciale i Film og Medier, og i den forbindelse skal man i dette semester ud i en 3 måneders praktikperiode, og jeg var så, så heldig at de hos Grand synes jeg skulle være deres nye praktikant :) Jeg har før skrevet om Grand, mit første besøg fandt sted HER, hvor vi også besøgte andre virksomheder.

Efter mange afslag fra adskillelige biografer i Trekantsområdet, samt på Fyn, gav jeg mig selv et los og sagde at jeg lige så godt kunne gå linen ud, og søge drømmepraktikpladsen, frem for at nøjes og det gav jo resultat som I kan læse om HER and the rest is History - sådan da...

Jeg endte med at sige mit elskede job op hos Pilgrim, Magasin,da jeg simpelthen ikke kunne få det til at hænge sammen med at bo i Glostrup 90% af tiden, hvilket jo så bevirker at min økonomi er blevet temmelig stram, men det er heldigvis kun for en periode, og det skal nok gå! Jeg har jo også Manden, så helt skidtmads er det altså heller ikke...

Nu er jeg så her i Glostrup, hvor jeg er blevet indlogeret hos en venindes mor, da hun bor alene og har plads til sådan to praktik-tøser - det er så meget luksus. Det er så rart, da de er to meget ligetil og rummelige mennesker, så det kunne jeg ikke have ønsket mig anderledes.

Hos Grand har jeg indtil videre blevet introduceret for hele virksomheden, det er fordi de ikke kun er en biograf, Grand Teatret, men også er et filmdistributionsselskab, Camera Film. Alle de titler Camera film køber hjem, vises naturligvis hos Grand, men de bliver også vist andre steder, som fx. Café Biografen i Odense, Øst for Paradis i Århus og Dagmar - steder som har en mere "art" - præget publikum.
De mest populære titler fra Camera Film er fx. Amélie og Pans Labyrint, for dem som er lidt ældre, kender måske også Dekalog Trilogien.

Det er enormt spændende at være en del af en velfungerende, og hvis jeg selv skal sige det, hyggeligste, biograf i hele KBH, men samtidig er jeg også på kontoret og er en del af hvordan hele processen foregår i forhold til booking af film, Grand viser jo også film som kommer fra fx Scanbox ("My week with Marylin" Og "The Artist"), men der er jo meget mere i det end at man "bare" vælger en masse interessante film... Derudover skal jeg arbejde med markedsføringen af to virkelig forskellige, men rigtig interessante film, den ene bliver en højtprofileret, ikke helt så art præget film, mens den anden er en virkelig typisk Grand film, så det bliver voldsomt interessant!

Denne uge er gået med at lære deres billetsalg at kende, følge vores dagpiccolo og siddet og knoklet med en masse papirer og tal da Grand har en deadline der skal nåes for at kunne få noget støtte fra en fond der hedder Europa Cinemas. Så jeg keder mig ikke på denne her arbejdsplads, og i næste uge skal vi have gjort det sidste færdig med Europa Cinemas, for så at drage til Århus filmtræf tirsdag - torsdag.

Håber ikke mit lange indlæg om min uddannelse har kedet nogen ihjel, men synes det var relevant at I fik et indblik i hvad jeg egentlig laver og I ikke bare tror jeg sidder og ser film dagen lang, selvom det selvfølgelig også er sjovt ;)

- Maj :D

søndag den 22. januar 2012

På den røde løber...

Jeg har allerede set nogle film, i den ene uge jeg har været i praktik, og kan forventes at se en hel del, i løbet af næste uge!

Men dette indlæg handler om min første røde løber arrangement, som UIP havde stablet på benene, det var et storstilet arrangement, det dyreste og vildeste de havde lavet i mange år. Filmen var jo ingen ringere end:

Ahem, er det kun mig der synes at Hr. Cruise er ved at være en anelse for
gammel til denne her slags roller???


Min kære veninde, som er i praktik hos UIP, havde inviteret mig med, der var det hele: rød løber, kameler og kendisser! Ikke mindst lækker mad, drikke og goodiebags!

Jeg tog ikke selv nogen billeder, men I kan se et lille indslag fra Tv2 HER
Eller kigge med hos Kira Eggers, som bloggede om eventet med masser af fine billeder, hendes indlæg er HER
Og til sidst kan I se et udvalg af de kendisser der betrådte den røde løber HER

Det var vildt sjovt at prøve og en stor oplevelse! Hvad synes jeg så om filmen? Hmmm.... Ærlig talt, så faldt jeg i søvn 2 gange og jeg har ikke set de 3 foregående! Så I skal ikke tage mine ord for gode vare...

Der var nogle plusser ved filmen:
  • Simon Pegg! Han er SÅ sjov, og har en timing og en mimik uden lige, uden ham, havde jeg sovet igennem hele filmen...
  • Detaljerne og effekterne i denne her film er vildt fede, bare for det, burde drengerøve i alle aldre se den her film!
  • Elsker når der er skandinaviske skuerspillere med i en Hollywood produktion, og i dette tilfælde var det Mikael Nyquist aka Mikael Blomkvist, hvis nogen skulle være i tvivl!
Minusser:
  • Total corny og banal til tider
  • Meget laaaaaaaang!
  • Tom Cruise - ydrk! Han er bare for gammel til det pjat - nu er det sagt! Sorry hvis jeg støder nogen!
Skal  man tage ind og se den? JA - hvis du har set de 3 foregående, og elsker action og TC! NEJ hvis du er mig, eller ligner mig! Ha ha ha...

Nu fik jeg en fancy invitation af min veninde, som jeg så kan gengælde til februar - mere om det senere!

- Maj :D

lørdag den 21. januar 2012

Livstegn fra Glostrup...

Hello Folks!

Hvor er det vildt så hurtigt tiden er gået, min første uge i praktik fløj bare afsted og det er simpelthen SÅ fantastisk... Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for jeg oplever hele tiden noget nyt, spændene og crazy herovre på Djævleøen!

Jeg når ikke at blogge særlig meget om mad mens jeg bor her i Glostrup, for de fleste dage forlader jeg først kontoret omkring kl.16.30-17.00 og derefter skal  jeg med S-toget hjem som tager ca.20 min. for at træne lidt og SÅ cykle hjem, det giver ikke plads til så meget madlavning!
Jeg er så heldig at Grand giver frokost, og der er ubegrænset kaffe og the, så jeg har det sq som blommen i et æg :)

Det er sjovt, hvor stor forskel der er på landsdelene, fx.
  • De griner af mig når jeg kalder Hovedbanegården for banegården - øhm, men det er det jo? Nej, der blev jeg sq lige grint ud af kontoret, godt at jeg tager det med ophøjet ro ;D
  • Selvom kl. er 18, så summer det af liv og mylder inde på Strøget, sådan er det sq ikke  i Odense, der er der bare D Ø D T når butikkerne er lukket omkring kl.18
  • At være individualister er i højsædet herovre, når jeg sidder i toget til arbejde, så sidder alle med næsen i deres gratisaviser eller iPhones, selvom de følges ad... Vildt!
  • Man er vild med at dele sin musiksmag med alle... har indtil videre ikke kunne tage et eneste offentligt transport middel uden at jeg har lyttet til 5 forskellige sange som eksploderer ud af folks ører - ved de ikke hvor farligt det er og hvilke skader det kan gøre på ørerne??
  • SUSHI! det kan bare fåes overalt - mums!
  • Mad generelt, det er usundt for et madøre som mig...
  • og her til sidst, så har jeg også lært at det hedder et vejbump, hvor jeg altid har kaldt det en humpel (ja, ligesom en humpel brød...) - igen blev jeg grint af, det sq godt at jeg har selvironi i spandevis!
Jeg er ked af at mit indlæg og måske også de næste bliver lidt kedelige og teksttunge, men jeg har desværre glemt det stik der kan overføre billeder tilmin pc i Odense, flot... og jeg vil nok komme til at skrive en del om hvad jeg laver herovre, til dem der er interessede :)

- Maj :D

søndag den 15. januar 2012

Benløse fugle...

Min svigermor fylder tit min fryser, og det er fantastisk! For noget tid siden, kom hun med en lårtunge - og jeg anede ikke hvad dælen jeg skulle stille op med den, så jeg måtte jo ty til min allerbedste ven: Google ;D

Jeg googlede på livet løs, og fandt til sidst ud af at jeg ville lave benløse fugle. Da det var på plads, skulle jeg så finde ud af hvordan jeg ville lave de her fugle, og efter at have travet uendelig mange opskrifter igennem, endte den sådan her:

Lårtungen blev skåret ud i tynde skiver, som så blev banket led flade


Drys kødet med salt og peber, et stykke bacon, sveske, æble og løg blev lagt på.


Kødet rulles og bindes med kødsnor.


Fortsæt sådan med alle kødstykker, jeg fik rigtig mange fugle ud af
 min lårtunge!


Fuglene blev brunet godt af.
Brun dem i små hold, så de steger og ikke koger! Hvis man smider for mange i
gryden på en gang, så sænkes temperaturen og kødet koger fremfor at stege.


Alle fuglene samles i gryden og der blev tilsat godt 1 liter god oksebouillon og
de fik lov at simre ved svag varme i 1 times tid.
Når fuglene er helt møre, tages de op og køler lidt ned, inden snorene klippes af.
Imens koges lagen ind, og tilsættes 2-3 dl. fløde og smages til med salt, peber og
evt. ribsgele. Synes man saucen er for tynd, kan den jævnes.


Inden servering lægges fuglene tilbage i saucen og varmes igenne. Serveres med kartoffelmos og surt.

Velbekommen!

- Maj :D

lørdag den 14. januar 2012

Udsalgsshopping...

Igår shoppede jeg lidt, jeg havde givet mig selv formaninger om at jeg KUN måtte købe noget der var nedsat og havde også sat et maksimum beløb af - det gjorde at jeg automatisk tog stilling til om de ting jeg havde i hænderne virkelig var nødvendige!

Hos Samsøe Samsøe fandt jeg lidt lækkerier:

Fin top der sad rigtig godt, som kan bruges nu med en cardigan
eller til sommer med et par shorts, minus 50%!


4 fine neglelakker som jeg gav 22 kr. pr. stk for - meget, meget billigt!
Den yderst til venstre er ikke så rød som den ser ud på billedet, det er en koral med glimmer...



H&M er min all time favorit butik! Og i dag gjorde jeg mig altså også nogle gode kups:

Fin cardigan, til en sølle 50'er!
Den er lidt lille størrelsen, men jeg har besluttet mig for at komme igang med
vægttabet i dette år, så den skal nok sidde bedre snart!


Feminin stjernekjole, også til en 50'er!
Rigtig fin nu med et par strømpebukser og en lang cardigan, og lige så sød
til sommer med brune sommerben :D


Sorte støvler til en hundredlas!
Jeg har ledt efter nogle sorte, flade støvler! og til SÅ billig en pris, så gør det ikke noget,
at de ikke holder evigt...


Jeg havde også købt noget til Manden, det er min måde at dulme min dårlige samvittighed når jeg er ude og shoppe, så dette er hvad jeg købte:

Et spil til hans nye PS3... Så har han lidt at give sig til når jeg ikke er hjemme!


Det var det udsalgsshopping... nu skal resten af mine penge bruges på transport, mad og diverse fornuftige ting ;)

- Maj :D

fredag den 13. januar 2012

Fisk, skaldyr og fugle uden ben...

I går havde vi besøg af hele min fantastiske svigerfamilie, jeg havde inviteret dem i anledningen af at jeg tager afsted på søndag, og ikke ved endnu hvor lang tid der går. før jeg ser dem alle igen...

Så derfor havde jeg gjort lidt mere ud af det end jeg normalt ville have på en helt almindelig torsdag!
Vi startede med en god gammel kendning, som altid er et hit:

Tunmousse  med rejer og citron



Til hovedret havde jeg lavet to retter, og serverede begge med kartoffelmos og en knasende grøn salat:

Forelskede Hummerhaler - smagte rigtig godt, og var et stort hit!
Det eneste minus er at det er lidt dyrt at købe nok jomfruhummerhaler til mange,
jeg havde fået mine af min svigermor, og de var absolut lækre!
Plusset ved retten er, den er super simpel at lave!


Benløse fugle, helt hjemmelavet af udskåret lårtunge - så mørt og lækkert!
Jeg laver et seperat indlæg til denne opskrift :)
Jeg serverede hjemmelavet agurksalat og hjemmesyltede rødbeder til.

I dag har jeg nydt at kunne sove længe, og at alle mine eksamener er veloverståede (nogle mere "vel" end andre ;D), så det fejrede jeg med at tage ind til byen og indsuge nogle d-vitaminer og bruge lidt penge:

Det er ikke så vildt som det ser ud til - og jeg har også købt noget til Manden ;)

Mit eneste kriterie for at jeg måtte bruge lidt penge i dag, var at det SKULLE være på udsalg - og det lykkedes! Hvad jeg købte kan I se i morgen...

Udover det her, var jeg også forbi min lokale asiatiske købmand og shoppe til hjemmelavet sushi - det var meningen vi skulle spise ude i morgen, men jeg havde total cravings for sushi, og er for nærig til at købe det! Ergo må man lave det selv ;)

 I aften står den på hygge med min veninde og hendes kæreste, da vi skal ind og se "Sherlock Holmes 2"!

Rigtig God weekend!!

- Maj :D




tirsdag den 10. januar 2012

Madplan uge 2...

Sidste år begyndte jeg på at lave madplaner, og jeg var ret god til det i et stykke tid, men lige pludselig stoppede det... men nu er der endnu et nyt år der er taget sin begyndelse, så derfor kommer årets første madplan, det er ikke sikkert at jeg laver en hver uge, specielt ikke med min forestående "flytning" til det sjællandske...

Et eksempel på min dovenskab :D
Jeg skriver altid mine madplaner i hånden inden jeg skriver dem ind,
men magtede ikke at skrive dem ind, når jeg bare kunne tage et billede, hæ hæ...


Et lidt personligt præg på bloggen, det er så min nydelige håndskrift - ahem ahem... det lyder bedre end at jeg var for doven til at gide at skrive planen ind på computeren!

Søndag aften sidder jeg i Glostrup, i et fremmed hus, i en fremmed by, helt alene... så jeg har ingen anelse om hvad mine mulighder er i form af take away, køkken etc. så det bliver spændende og en udfordring på denne front også!

- Maj :D

mandag den 9. januar 2012

Er sur og gal...

På Post Danmark!

Jeg havde inden jul vundet en rigtig fed præmie - og glædede mig virkelig meget til at modtage den, og fik at vide at jeg kunne nå at få den inden nytår!

Men AK, jeg ventede og ventede og intet skete, men så fik jeg endelig en sms-advisering d.5 januar, men havde ikke mulighed for at hente den der, men gjorde det dagen efter istedet. Da jeg ankommer på posthuset får jeg så den besked, at de har sendt den retur, da der er gået mere end 14 dage fra den ankom til Odense!

Jeg lignede et stort ? for jeg havde jo kun lige fået adviseringen, hvilket jeg også siger, og hun ser også ud til at tro mig, men kan ikke forklare hvad der er sket. Hendes kollega,som så havde overhørt vores samtale, oplyser om, at de har haft nogle problemer med deres sms'er i julen og nytåret, og at de havde oplevet at en del enten var gået tabt eller var blevet modtaget dobbelt - gid jeg havde modtaget dobbelt!

Jeg spørger dem så hvad jeg kan gøre? Og de siger at jeg skal kontakte bodystore, og forklare dem hvad der er sket, og at det selvfølgelig ikke vil  koste dem noget  at sende pakken til mig igen, men jeg har en lurende mistanke om at sådan noget ikke er så let, og det siger jeg til dem, og de giver mig så et kort med et nummer til deres servicelinje, som jeg kan kontakte skulle det blive et problem!

Her til morgen ringer jeg så til servicelinjen, jeg vil gerne have et klart svar om hvad jeg skal sige til Bodystore, inden jeg kontakter dem, men der får jeg den besked, at de ikke kan hjælpe mig, men jeg må få Bodystore til at sende mig pakken igen, og ydermere få dem til at reklamere til PostDK omkring en fejl PostDK har lavet!

Er det bare mig, eller er det bare vandvittigt?

Jeg siger, godt at det ikke var en pakke jeg havde betalt for selv, og var tvungent til at gå videre med sagen, men jeg er bare super ærgelig over at jeg gik glip af min præmie :(

Jeg har kontaktet Bodystore, og forklaret dem situationen, og at de skal reklamere til PostDK, så de kan få deres penge igen, for jeg synes helt ærligt ikke det er fair, at de skal bonnes for at sende den OG at modtage den igen, når det nu er PostDK's fejl!

Lige lidt galde her på en grå mandag, lige nu føler jeg mig som Garfield...

- Maj

søndag den 8. januar 2012

Mission "Tøm køleskab, fryser og skuffer"...

Jeg er en hamstrer!

Ja, jeg kan simpelthen ikke stå for sjove madvarer eller lign. hvis jeg falder over dem, så derfor er alle mine skuffer og skabe oftest proppet med alverdens madvarer! Ikke nok med det, så er jeg besat af at have et fyldt basis køkken, så vi går aldrig sultne i seng herhjemme!

Jeg har udover mine skuffer og skabe, en kæmpe kummefryser også ligeledes fyld med alverdens godter, som specielt min fantastiske svigermor er med til at fylde ;)

Så i anledningen af at jeg snart ikke kunne lukke min fryser og at pengene er lidt små her i januar, havde jeg givet mig selv en mission her i denne første uge af år 2012: At bruge et minimum af penge på at handle mad, og få ryddet ud i skabe og skuffer! Jeg må sige at det gik overvældende godt, det er først her søndag at vi har handlet pålæg og lidt basis varer, ellers har jeg kunnet fremtrylle aftensmad/frokost til hele denne uge for ikke en klink!

Jeg er lidt stolt... Så her kommer der lidt billeder:

Mandag: Rester fra Nytårsaften, det er der ingen billeder af - I kan tjekke min nytårsaften ud HER

Tirsdag: Friske vietnameiske forårsruller.
Disse blev lavet af rester fra d.1.1.12, hvor jeg også spiste ruller til aftensmad, der havde jeg
½ mango i overskud, samt salat, gulerødder og ½ agurk og purløg. Så det indgik i disse ruller, samt kyllinge rester fra nytåret og nudler som jeg altid har i skabet. Nemt og lækkert!


Onsdag: Snyde Indisk ret.
Jeg havde for længe siden købt noget Uncle Bens færdigsauce, som tangerede over i de indiske
smage, men det var en ret krydret sauce med chili, som manden ikke er så glad for, og da jeg
gerne ville have det til at række, tilsatte jeg:
 1 lille dåse kokosmælk, 1 glas alm. mælk, tomatpure, 2 hakkede og sauterede løg, samt noget kalvebryst jeg havde i fryseren, som skulle langtidssimre.
Dette resulterede i denne ret. I fryseren havde jeg også en rest kogt ris, som ikke var nok til os begge, så jeg lavede også noget fuldkorns cous cous - ikke dårligt!
Bonusinfo: Jeg fik retten til at strække til aftensmad til Manden og jeg, samt frokost til mig,
og to bøtter til fryseren til en hurtig frokost/let aftensmad - SCORE!


Torsdag: Gyoza og udonnudler
Jeg havde for længe siden købt nogle gyoza "skins" på frost, og de kom i brug torsdag, hvor jeg også havde hevet 400g svinekød op af fryseren.
Farsen blev krydret med alskens krydderier og krydderurter, samt gulerødder og  løg.
I skuffen havde jeg friske udonnudler og der blev fisket en pose edamame bønner op af fryseren.
Nemt og lækkert!


Fredag: Pasta med alt godt fra kølekab/fryser
Resten af farsen fra gårsdagens Gyoza blev transformeret om til små kødboller.
Disse blev serveret med pasta, blandet med bacon fra fryserens dyb, blandede svanpe, ligeledes fra fryseren, sauterede løg, hvidløg, salt, peber og et godt bøp vermouth - mums!
Det eneste denne ret manglede, var noget friskrevet parmesan...

Lørdag: Jeg var ude og bowle med Pilgrim og vi fik buffet, som Pilgrim betalte, Manden fik nachos og det eneste han skulle købe var avocado til guacemole... Vores første køb i denne uge! VILDT!

Jeg kan godt sige, at min fryser er skrumpet ind, og mit køleskab var så tomt at i dag gav jeg mig, og fik handlet (læs: Manden handlede ;D). Hvis I vil vide hvad vores frokost har bestået af i denne uge, har det mest været rester og ristet rugbrød og smøreost for mit vedkommende, og Manden har jo madklub på arbejdet, hvor det ikke var hans tur til at handle!

Det var et langt indlæg, men ville lige dele dette lille eksperiment med jer, det kunne være at der var nogen af Jer derude der blev inspireret og selv ville prøve det!

Rigtig god søndag derude!

- Maj :D

fredag den 6. januar 2012

Film fra Svendborg Filmtræf del 2...

Hold nu op hvor kan jeg bare være langsom, det er jo sindsygt længe siden jeg var afsted til Svendorg Filmtræf, men mangler stadig at blogge om en del  film, så de sidste kommer her:


Komedie med Jason Bateman og Ryan Reynolds...


"The Change Up" er en klassisk fortælling om hvordan det er at gå en mil i en anden mands sko, og lære af det - åh ja, det er set mange gange før, og lige så meget som jeg synes "Freaky Friday" var god og sjov, lige så lidt synes jeg egentlig om denne her! Den er ikke dårlig, jeg var underholdt og den havde sine momenter af sjovhed, som fik det til at trække i mine mundvige, men så heller ikke mere end det!
Ryan Reynolds spiller en rolle som vi har set ham spille en million gange, en drengerøv med masser af kvindetække - lidt a la Berg fra "Two Guys, a Girl and a Pizzaria" og "Van The Man", og han har da også charme, ingen tvivl, men ikke desto mindre lettere trivielt til sidst... men han er da et godt modspil til Jason Bateman, som er hans modsætning i et og alt.
Det er en god tømmermændsfilm eller hvis man ikke ønsker at bruge 1. sal for meget, men bliv nu ikke skuffet når I finder ud af at den ikke er specielt banebrydende - på nogen områder!


Fra en middelmådig komedie til en af de langt bedre!


"Crazy Stupid Love" vakte begejstring hos mig og alle mine med biografgængere, vi grinte højt og længe - mange gange! Og hvis det ikke var nok, så kunne vi kvinder svømme os væk i Ryan Goslings "puppy" eyes og drømme os til at vi var Emma Stone!
Nogen gange går det galt med et ensemble cast, andre gange er det et hit - og det var det her! Men på den anden side, så er de fleste af dem på min liste af yndlingsskuespillere, specielt Emma Stone - hun har en charme, skævhed og underspillet sex appeal der i mine øjne gør hende absolut underholdende og brænder igennem på lærredet!
Ryan Gosling har i sine filmvalg aldrig sat sig fast i en rolle, en fælde som den ovenstående Ryan er røget i, og selvom han er ubeskrivelig smuk, så er han også en vandvittig dygtig skuespiller, han har via sine roller vist utrolig mange facetter af sig selv, en af mine yndlingsfilm er "Lars and the real girl", hvis I ikke har set den - GØR det! NU!
Kort fortalt handler filmen om Cal og Emily (Carell og Moore) som skal skilles som en konsekvens af Emilys utroskab. I kølvandet på skilsmissen skal Cal til at finde sig selv som single, da han har kendt Emily siden deres High School tid. Det er først da Jacob (Gosling) ramler ind i hans liv, at tingene tager fart... Der er masser af kærlighed, gode grin og ikke mindst et twist i filmen, som gør den værd at bruge tid på!

Storslået gotisk romantik...

"Jane Eyre" er filmatiseringen af den gotiske roman ved samme navn, skrevet af Charlotte Brontë. Den ene af mine søde veninder som så den med mig, har også læst bogen, og synes at filmen fulgte bogen ret godt, bortset fra kronologien.
For dem af jer der ikke kender "Jane Eyre" handler det om den forældreløse og fattige Jane der efter en barsk barndom får arbejde på Thornfield Hall, hvor hun forelsker sig i den rige og følesesmæssige afstumpede Rochester, som har en hel del hemmeligheder i lasten, som får Jane til at flygte... og hvad der så sker, det må I selv finde ud af!
Rent cinematistisk er det en smuk film, og den fanger den gotiske stemning eminent, men det er en langsom film, som man skal lade sig opsluge af, og er man til hardcore action, er denne film på ingen måde egnet!
Jeg havde haft en lang dag og allerede set 2 film forud for denne, og jeg tror at det var det der ødelage min oplevelse af "Jane Eyre", så når hun ryger på dvd, får hun atter en chance, for jeg har på fornemmelsen at hun er en film man får mere ud af, jo flere gange den ses!


Remake af den originale fra 1985...


Vampyrer er i højsædet for tiden, det kan vi ikke komme udenom, men denne vampyr vi møder i "Fright Night" er ikke helt så venlig som Edward, til trods for at han er skikkelse af den ret charmerende Colin Farell.
Normalt er jeg ikke vild med remakes, og slet ikke af en kultklassiker som jeg har set mange gange! Men denne var slet ikke tosset, som altid er der lavet lidt ændringer, men det var helt okay, for det fungerede fint, og jeg sad ikke med følelsen af at der manglede noget vitalt fra den gamle i den nye!
Jeg vil helt sikkert se den igen, jeg var vældig underholdt, og for mig er det mange gange det eneste kriterie :)

Nu har I vidst fået film nok... jeg har dog lige et par stykker mere i ærmet, men jeg gemmer dem lidt, ved godt at mine film indlæg ikke er de mest populære, men I slipper ikke ;D

- Maj :D

onsdag den 4. januar 2012

Forandringer...

Godt eller skidt?

Altså, her taler jeg om de små ændringer jeg har lavet på min blog :D Synes lidt at der skulle ske noget nyt, og i overspringshandlingernes tegn, gik jeg igang med at lave en ny header og skifte til en anden skabelon - og jeg er bare så dårlig til sådan noget IT, så det tog mig ret lang tid, i forhold til andre lidt mere kompetente mennesker!

I denne uge er jeg igang med at læse til eksamen, og har et lille forsøg i gang, som jeg håber lykkedes, men det blogger jeg mere om i slutningen af ugen... det er ikke noget sindsoprivende, men nok mere at gøre med en form for nytårsfortsæt blandet med "Stop spild af Mad"-konceptet :D

Skriv gerne hvad I synes, både skidt og godt, hvis I synes det her er helt forfærdeligt, så kan jeg altid skifte tilbage til det oprindelige layout :) Og hvis I har andre forslag, så kom med dem, nyt år, nye udfordringer!

- Maj :D

tirsdag den 3. januar 2012

2xCorn dogs...

Elsker YouTube tutorials...

I juledagene lev jeg rigtig træt af julemad, og fik lyst til noget helt andet, og det blev så Corn dogs! Ikke særlig meget sundere end fed julemad - ha ha ha...

Jeg havde ikke lavet det før, så fandt ovenstående tutorial på Youtube og fulgte opskriften, og det smagte da også ok - men ikke fantastisk!


Mit første forsøg på at lave dybstegte pølser på pind!

Som sagt så smagte de rigtig fint, men ikke fantastisk og de havde heller ikke den sprøde overflade jeg måske havde forventet! Så jeg lavede lidt mere research, og fandt ud af, at dejen skulle have noget sukker og øl, så opskriften blev mere ligesom et corn bread - svampet og lidt sødt...


Andet forsøg - og de smagte MEGET bedre!! Men det kan godt tåle
at man eksperimentere lidt mere med det!
De små runde boller, er resten af dejen der røg i den varme olie - Sundt!



Andet forsøg var bedre, efter jeg justerede opskriften, som så kom til at se således ud:

Corn Dogs
ca. 10 stk. samt 6 -8 "boller"

Ingredienser:
  • 1 cup hvedemel
  • 1 cup majsmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. chipotle chili
  • 1 tsk. tørret chili
  • 1 tsk. salt
  • ½ tdk. peber
  • 1-2 spsk. sukker (efter smag)
  • ½ cup mørk øl
  • ½ cup mælk (gerne kærnemælk)
  • 1 æg
  • 5 pølser, halveret
  • Pinde til pølserne
  • Olie til dybstegning
Tilberedning:
  1. Varm olien godt op i en tykbundet gryde eller wok.
  2. Rør alle ingredienserne sammen i en skål, den skal være ret tyk og ikke alt for flydende, hvis den synes for tyk, så tilsæt mere majsmel.
  3. Spid alle pølserne med et spyd.
  4. Hæld dejen i et højt glas (se tutorial hvis det er...) og dyp dem i dejen og direkte ned i den meget varme olie.
  5. Sørg for at vende dem i ny og næ, så de bliver gyldne og bagte over det hele.
  6. Resten af dejen kan smides i olien i små teskefulde, evt. blandes med løg og majs, så bliver det til Hushpuppies.
  7. Server med sennep og ketchup, men pas på, de er meget varme!
NOTE:
Man kan undlade al den chili, hvis man ikke er så meget for det som jeg er, eller man kan tilsætte mere, tror faktisk at jeg kom dobbelt så meget i - men er chili elsker!

Overvejer at lave dem med små cocktailpølser som snack næste gang der kommer besøg, og så bare med en tandstik stikkende ud, det kunne være et hit :)

Denne dej er også virkelig god til at lave mozzerella sticks ud af! Det har jeg også afprøvet - det er ret syndigt, på den "fede" måde... ha ha ha... Plat!

Velbekommen!

- Maj :D

mandag den 2. januar 2012

Ugens Biotur: The Girl with the Dragon Tatoo...

Lettere kontroversiel poster, men ret fed hvis du spørger mig :D

"If it ain't broke, don't fix it" - sådan havde jeg det lidt efter jeg havde siddet i mørket i 3 timer, og blevet underholdt af den amerikanske verson af "Mænd der hader kvinder".

Filmen var god, gribende, tåkrummende, barsk og oprivende - nøjagtig som den skandinaviske udgave! Dette var i bogstavligste forstand en direkte amerikansk oversættelse af den skandinaviske: handlingen foregår stadig i Sverige, alle skuespillerne skulle af en eller anden årsag tale med en skandinavisk accent, nogen bedre end andre og alle karaktererne havde de samme svenske navne. Og hvorfor er det så skidt? Det er det vel heller ikke, men på et eller andet plan synes jeg måske at filmen er en smule unødvendig - hvertfald for det skandinaviske publikum at bruge penge på! Den eneste grund til at jeg ville se den igen, fremfor den skandinaviske, skulle være, at jeg faktisk synes at Daniel Craig var en bedre Mikael Blomkvist - ellers ikke andet... og det er et ret tyndt grundlag!

Skuespillet var rigtig godt, men det er svært at være 100% subjektiv, for jeg synes jo at Noomi Rapaces Salander er spot on, og helt perfekt, hvilket gør det svært for Rooney Mara at leve op til - men hun gjorde det nu også godt!
Man kan godt mærke at der er en aldersforskel mellem de to skuespillerinder, Rapaces Salander er en langt mere psykotisk og barsk Salander, mens Maras har en underspillet vrede, men samtidig en barnlighed over sig, som gør at man får en lyst til at beskytte hende, selvom man er udemærket klar over, at hun sagtens kan klare sig selv! Synes dog at det var fedt at hun, Mara, gjorde Salander til sin egen, og ikke overtog Rapaces version!

Alt i alt en rigtig god film, men ikke et must at se i biffen!

- Maj :)

søndag den 1. januar 2012

Nytår - Oktobberfest style...

Er T R Æ T!

Det var sjovt igår, og hyggeligt og vådt og sent... så derfor kun billeder og lidt tekst:

Se bort fra at mit underskørt er røget lidt ned...


Snacks i stor stil...


Øverst til venstre: Brasede kartofler med bacon og løg
Forrest: Schweinhaxe med sauerkraut
Til højre: Kartoffelsalat


Currywurst og pretzels


Weisswürste og kålpølser med 3 slags hjemmelavet sennep.


Til dessert stod den på Apfelstrudel - smagte skønt!

Prost!
 Læg mærke til 1 liters krusene - det var virkelig meget øl!


Blev træt af øl - og mixede en Mojito!!


Happy New Year!!!


Tak for en god fest - tak for at Manden er en god rengøringsdame!


Masser af konfetti... Længe leve støvsugeren!


Håber I andre havde en fantastisk nytårsaften!

- Maj :D