torsdag den 30. september 2010

1,5 kg...

var hvad jeg har "mistet" denne uge :) Så atter et succesfuld Vægtvogter møde! Og for at gøre tingene meget bedre, jamen så tabte min veninde lige 1,3 kilo, efter en lidt svær start hos dem - så alt i alt en god torsdag for tøserne!!!

Så jeg fik min 12 stjerne i dag - og dem som ikke kender til Vægtvogterne/weightwatchers, så bliver man belønnet med en stjerne, for hvert 3 kilo man smider! Og dem har jeg simpelthen fået 12 af i dag - weeeheee til mig (undskyld hvis jeg bliver lidt for "selvfed" nu...)!
Stjerne konceptet synes jeg er så fedt, for det er virkelig en motivator til at man vil tabe sig, og det er fedt at kunne proklamere til et møde, at man havde fået atter en stjerne! Og 3 kilo er jo ikke et urimeligt mål, så det er jo bare om at komme igang med at samle på dem...

Nok om mit vægttab... jeg er bare ikke til at skyde igennem lige nu!

- Maj

I dag...

er WW dag!! Uhhh jeg synes jeg har været god i denne her uge, med masser af motion: Mandag 1x Latinmix + 1xStram op, Tirsdag arbejde (men der går jeg også meget), Onsdag Pilates, Torsdag 1xStram op + 1xLatinmix! Så der er blevet rystet, danset, squattet og svedt i denne uge! I morgen står den på Pilates og Stram op - nu skal kroppen dælme bare tones!

Det er jo pay day i dag - desværre ser det ikke ud som om at min konto ved det :S Jeg holdte tre ugers ferie i sidste måned, og det kan mærkes! Fik udbetalt lige knap 1.000 kr. i løn - ØV! Så det med shopping bliver holdt på et minimum... desværre... Men næste måned er jeg Back in business, så der skal den ha' en skalle. Der går turen også til hovedstaden - hvor jeg skal besøge min barndomsveninde, så der skal nk blive fyret nogle penge af :D

Hvad skal I andre bruge Jeres løn på?

- Maj

søndag den 26. september 2010

Søndag, søndag, søndag...

puhaaa... den har været hård i dag!

I går holdte min skønne veninde og jeg en rigtig hyggelig og dejlig tøsefest sammen - det var bare sååå godt! Vi havde bestilt mad fra Kokken og Jomfruen, som jeg ellers ikke er så begejstret for normalt, men denne gang var super godt! Vi fik noget de kaldte for let stående taffel, hvor der bl.a. var kyllingespyd, ost, pastasallat, mozzerellasalat, saltbagte kartofler, aioli, asparges med feta og brød.

Til dessert havde jeg bagt to forskellig cupcakes: chokolade med marcipan og banan/choko/blåbær - muuuuums! Pigerne kunne bestemt også lide dem!

Det her er banancupcakes med chokofrosting

Og det her er choko/marcipan med violetfrosting og krymmel

Vi hyggede, spiste og drak drinks, og til aftenens underholdning havde vi valgt et lille dildoparty - mega sjovt! Så sjovt atjeg fik brugt 755 kr.! Jeps... Manden har noget at se frem til - ha ha ha...

Vi havde det så sjovt, at tiden bare fløj afsted, og inden vi havde set os om, var klokkenb næsten 3! Så vi hastede ind til byen, men endte (desværre) bare på Ryans, hvor der kun sad to ludere og en lommetyv, så der gik gassen altså lidt af ballonen! Sådan er det jo bare nogle gange...

Så var hjemme ca. halv fem, og i dag har jeg bare været sådan lidt sløv og ugidelig - så intet produktivt er sket her i hjemmet!

Håber I andre har haft en fantastisk weekend :D

- Maj

fredag den 24. september 2010

Igår...

fik vi sen aftensmad, da Manden var til fodboldtræning, og først kom hjem kl.21.10!

Og siden det var så sent vi skulle have mad, skulle det være noget nemt, så det blev til Stjerneskud:
Jeg havde fiskefileter i fryseren, gavmildt doneret af min fantastiske svigermor :) Så de røg en tur i frituren (ja, det er ikke det sundeste - I know!) og pyntet med lidt rejer, agurk og nogle skønne ørredroulader (røget ørred smurt med Philadelphia ost, blandet med purlæg, salt og peber) - mums, det var altså lækkert, hvis jeg selv skal sige det!

Nogen gange bliver det altså den nemme løsning her i hjemmet, men derfor kan det jo godt være lækkert!

Håber I får en dejlig weekend, min står på hygge med en veninde i aften, der står den på friske vietnamesiske ruller, Tøsefest i morgen og tømmermændssøndag - så er den weekend ovre, og det hele starter forfra mandag :S

- Maj

torsdag den 23. september 2010

Success...

torsdag - det kan vi li'!
Jeg har i aften været til møde hos WW, og jeg havde tabt mig 1,3 kilo! Hurra hurra hurra... Det er godt nok i løbet af ca.3 uger, men det er bedre end ingenting - og det betyder altså, at mit samlede vægttab (So far) er rundet de 35,3 kilo! Hallo mand!!!

Ellers har i dag altså været travl, jeg synes jeg har pisket rundt i dag, for at nå alt det jeg skulle: jeg har handlet til tøsefesten på lørdag - åhhh det bliver bare sååå sjovt, været ude og træne, været ude og handle lidt mere, til møde hos WW og nu er jeg i gang med at bage skøøønne chokolade muffins, også til på torsdag, opskriften på muffins' er herfra, men jeg har ændret lidt på opskriften, og puttet lidt marcipan i midten, inspiration er hentet hos ModemedMere - og det er bare såååå lækkert! Prøv det!

Her til slut vil jeg lige smide nogle billeder ind af det næste jeg bare MÅ erhverve mig, fra H&M:
Denne her, fordi jeg synes den er ret sexet, og kan bruges til mere end bare undertøj!

Denne skal erstatte min trenchcoat, som ikke er varm nok, når det bliver koldere, så er spørgsmålet bare, om denne her er!

Denne her, fordi man som pige bare ikke kan få kjoler nok, og jeg er en rigtig Pige-Pige, og elsker lyserødt/pink/lilla - ja, ja jeg ved det...

Denne her, fordi jeg ikke vidste hvor smuk den egentlig er, før jeg så den på Lynn, jeg er ikke så petite som Lynn er, men mon ikke det går :) Jeg kan lide den, fordi det ikke er noget jeg normalt går med, og jeg vil bare rigtig gerne turde noget mere!

Og til sidst en ganske almindelig sort cardi, fordi sådan en har man bare altid brug for - eller er det bare mig?
Hmmm... tror allerede tøj bugdettet er blevet sprængt, inden løn er gået ind - Æv...

Nok ævl fra mig idag - sov godt folkens :)

- Maj

onsdag den 22. september 2010

Godmorgen...

derude :)
Herhjemme ringede vækkeuret før F..... fik sko på, for Manden skal møde på arbejde kl.07.00 og jeg skulle være nede i centeret kl.07.15 til en Stram Op time. Så det skulle gå lidt stærkt her til morgen, godt at morgen trafikken ikke er så slem på det tidspunkt!

Så dagen er startet med en time Stram Op - det var super godt. Man føler sig bare frisk på en helt anden måde, og klar til dagen og hvad den har at byde på! Jeg har fri fra skole idag, men desværre ikke fra arbejde. Har taget en ekstra vagt for en kollega, da hun skulle på studietur til London - heldige skid ;) Så det betyder desværre at jeg kommer til at gå glip af min pilates idag - men fortvivl ej, jeg tager den på fredag istedet, da jeg først skal møde sent der! Så det hele flasker sig alligevel...

Jeg kan godt mærke at jeg er så småt ved at have ondt i min krop, efter 3 dage med træning på hold. Normalt når jeg træner,er det motionstræning på egen hånd - men jeg har læst mig frem til, at det er en god ide, at variere sin træning for at optimere sit vægttab, og siden jeg har haft lidt svært ved at tabe mig her på det sidste, så prøver jeg mig frem med nogle nye motionsformer... Hvad er jeres yndlingsmotion???

I går var jeg til Step Intro - baaaahhhh... der var intet intro over det! Det var mega hårdt og rutinerne mega svære - og hende der havde det, indrømmede også, at det var noget sværere end man normalt ville køre en intro time i - men det skulle være lidt svært, da hun optog sessionen på video, da hun søgte job på "Club La Santa", og oven i det på engelsk... Ja, ja... Så har man også prøvet det, og step får mig bare til at indse, hvor forfærdeligt ukoordineret jeg egentlig er :S

Nu vil jeg grave mine bøger frem og få læst lidt til i morgen - Gaaab!

- Maj

tirsdag den 21. september 2010

Sol, sol, sol...

gør mig helt vildt glad og tilfreds :)
I dag har været en dejlig dag, og ikke for at være alt for selvfed, men igår var jeg til to hold: Latinmix og Stram op! Hold op hvor var det fedt at få rørt kroppen, og bare give den gas - dog skal det siges, at jeg holdte lidt igen da vi havde stram op, da jeg jo fik så ondt sidst, at jeg næsten ikke kunne gå!

Hvis der var nogen der havde spurgt mig sidste år, om jeg kunne lide at dyrke motion, så ville mit svar være et stort rungende NEJ! I dag ville jeg ikke kunne forestille mig en hverdag uden at få min puls op og endorfiner der pulserer løs! Puha, sikke meget man kan ændre sig, på så kort tid - det føles hvertfald godt!

Latinmix var rigtig sjovt, men det fik mig også til at índse hvor stiv og urytmisk jeg er - det var altså lidt nederen... men pulsen kom op, sveden pilblede frem og vi fik svunget hofterne så det battede! Så jeg tænker, med lidt øvelse så skal der nok komme det rigtige sving i mine hofter, lår og baller... hvis ikke, så er det hvertfald bare for motionens skyld...

Stram op er også super godt, specielt når man som jeg, ikke orker at styrketræne - det er bare såååå kedeligt! Så der er stram op, pilates og mave/balle/lår holdende altså bare sagen.

Nu sidder jeg lige og fordøjer, inden jeg skal ud og træne, i dag står den på Step Intro i Slotscenteret - det er mange år siden jeg sidst har været på et step hold, så jeg tænkte at et Intro hold nok var bedst at starte med! Så jeg håber jeg kan følge med, for jeg er ikke altid særlig god til at koordinere mig - men nu må vi se!

Håber i andre nyder denne dejlige solskinsdag :)

- Maj

mandag den 20. september 2010

En trist og kedelig mandag kan gøres bedre når...

disse herlige sko er landet hjemme ved mig :)
Jeg faldt over dem på Friis & Company's hjemmeside, jeg har set på dem før, men der kostede de 799 kr., og det var altså en anelse for pebret for mig! Men i sidste uge så jeg, at de var sat ned til 224 kr. - GISP! Det var jo så godt et tilbud, at man ikke kunne modstå! Så fluks bestilte jeg dem, for der var kun 1 tilbage i min størrelse - og nu har jeg dem på mine fødder!

De er lavet af ruskind, og er faktisk forbløffende komfortable at have på. Jeg skal til tøsefest på lørdag, som min veninde og jeg har planlagt, og der skal de indvies, så inden da, skal jeg lige have dem gået lidt til, så mine fødder kan vænne sig til dem! Ihhh guder hvor jeg elsker sko...

Nå, tilbage til lektierne, international markedsføring læser (desværre) ikke sig selv...

- Maj

søndag den 19. september 2010

Pyhaaa...

sikke en weekend!
I fredags stod den på filmdag/aften, samt Vild med Dans! I går lørdag stod den på lektielæsning og så stor 40 års jubilæumsfest med Bilka!
Vi blev ført med busser ud til Gelsted, hvor vi skulle feste i Velux' gamle vinduesfabrikshaller (orv, det blev et langt ord...). Det var en hyggelig fest, men skuffende, da der ikke var styr på særlig meget. Bilka havde overladt hele festen i hænderne på nogle prof. eventmagere, og ved første øjekast så det også godt ud, men snart ramlede det sammen... Det var lidt træls!
Vi var først tilbage i Odense kl.04.15 og jeg var helt hjemme igen 04.30, og i seng kl.05.30 - så jeg er en kende bustet i dag!

I dag var vægten bare været heeelt forkert... mit vægttab er bare helt i skoven, fordi jeg ikke har fået trænet særlig meget i sidste uge. Jeg kunne simpelthen ikke, pga ´mine intense smerter i mine ben efter et Stram Op hold... Men de er heldigvis ved at komme sig, så i næste uge skal den bare have en skalle uden lige! Jeg skal også til WW møde på torsdag, og der SKAL jeg bare have tabt mig, er så træt af at det har stået stille i en periode...

Nok brok fra mig, jeg er så træt at jeg bare ligger her på sofaen, og jeg tror ikke jeg rykker mig, før jeg skal i seng!

God søndag til jer alle derude!

- Maj

fredag den 17. september 2010

Filmaften...

eller rettere filmdag :)
I dag har jeg bare haft en off dag, min krop har været så øm efter stram op og pilates onsdag, at jeg ikke har kunnet noget som helst - så jeg blev nød til at aflyse min latinmix time i dag og i morgen - ihh hvor er det bare træls!
I stedet blev det til hygge med Manden, han kom og hentede mig fra skole, og så tog vi i Blockbuster og lånte film - det blev til tre film for en flad hund:

* The Blind Side
- filmen som indebragte Sandra Bullock hendes Oscar

* The Lovely Bones
- Med Mark Whalberg, Stanley Tucci, Rachel Weisz og Saoirse Ronan

* Kick Ass
- Marvel Tegneserie gone movie, som er blevet så populært her på det sidste...

Indtil videre har vi set denne:
Og nej hvor er det bare en fantastisk film, den SKAL bare så meget ses. Jeg kan godt forstå at Sandra Bullock blev nomineret og vandt en Oscar for rollen som Leigh Anne Tuohy, den er bare så god og rørende. Nogen vil måske sige den er for amerikansk og sentimental, men jeg synes den er helt som den skal være!

For dem som ikke kender den, fortæller "The Blind Side" historien om NFL spilleren Michael "Big Mike" Oher. Umiddelbart lyder det lidt zzzzz for os piger, som tænker: "Geeeez endnu en film om Football", og jo, den handler selvfølgelig meget om football, men først og fremmest handler den om Michael Oher, hans svære ungdoms år, hans vej til NFL og ikke mindst det smukke forhold mellem ham og hans nye familie.

Jeg vil ikke afsløre en hel masse om filmen, for det ville være synd for dem af Jer der gerne vil se den, men tro mig, den er virkelig seværdig. Der er så mange rørende og fine scener i filmen, og Quinton Aaron som spiller Michael Oher, gør det superbt. Hans kropssprog og mimik er helt eminent, og han har ikke mange replikker i denne film, men hold op hvor kan han få formidlet et budskab uden dialog - så fantastisk!

Ja, der er ingen tvivl om min begejstring, og det er nok mest fordi jeg ikke synes den så, så god ud, men hvor er jeg altså bare glad for at jeg fik den oplevelse med!

Lige nu har vi set halvdelen af "The Lovely Bones", men nu skal vi lige have noget mad - Manden er ved at varme hjemmelavet oksekødssuppe til mig, vi havde en pose i fryseren som jeg havde lavet, fra bunden, for noget tid siden - Muuums :)

- Maj

torsdag den 16. september 2010

Aftensmad...

stod på grøntsagsfad, der indeholdte: Aubergine, kartofler, sweet potatoes, løg og rødbeder. Til det fik vi en slags Köfte blandet med hvidkål, gulerødder, løg og krydderier stukket på en pind - for herhjemme smager kød bare bedst på en pind ;D Og lidt dyppelse skal der til, jeg fik lækker hummus med chili, Manden fik bearnaise sauce, da han ikke er så glad for hummus - det forstår man jo ikke...

Her er et lille billede, det er desværre ikke så godt som jeg gerne villa have det til, men mit kamera er ikke det bedste :S


Håber I andre fik noget lækkert til aften...

- Maj

Åhhh hvorfor...

skal det altid være så dyrt at være smart og med på moden? Denne fantastiske Chanel taske, som I jo alle kender, er bare alt for dyr til min SU, men man kan jo altid drømme...

Jeg er en girly girl og elsker pink...

Men den sorte er jo en klassiker og kan gå til alt! Hvis bare man havde 8.000 kr. til en taske...

Lige et lille afbræk fra min fantastiske Logistik time....

- Maj

onsdag den 15. september 2010

Skolestart og lektier...

er drønhårdt! Jeg skal virkelig tage mig sammen, og få læst alle de sider jeg får for, i fag som: Organisation, erhvervsret, statistik, logistik, markedsføring etc... Ikke nok med at man skal læse mellem 50-100 sider om dagen, så skal jeg til at følge med i nyhederne, og finde spændende danske virksomheder hvor der sker noget, såsom Vestas får nye kontrakter, Lego samarebejder med HP - det er lidt svært at komme op i gear, når nu jeg har siddet lidt fast i stille vande i et par måneder...

Ihhh du guder hvor er jeg et tudefjæs, jeg skal bare være glad for at være kommet ind på studiet, og at vi lever i et velfærdssamfund, der giver mig penge for at blive til noget, og at jeg ikke selv skal betale mig igennem mine studier! Sådan, så fik jeg også hanket lidt op i mig selv - det kan man jo godt trænge lidt til ;)

Så ser man mig starte en blog, og lave hele 2 indlæg, og så forsømme den i 14 dage - flot Maj, det kører sq meget godt mig - tsk tsk... men jeg har bare været sååå fortravlet efter skolen er startet, samtidig med tilbage til arbejde, koordinere det med træning og oven i hele baduljen er det lykkedes mig at holde min fødselsdag 3 gange! Faktisk 4... på selve dagen hyggede Manden og jeg, ellers har jeg fejret mig selv med gæster 3 gange! Ja, man skulle tro jeg elsker at holde fødselsdag, men det er nok mere et spørgsmål om en lille lejlighed og en stor vennekreds, så man må tage dem over flere gange - føler mig så priviligeret når jeg skriver dette :)

Stram Op holdet var super godt, specielt til en som mig, som ikke er særlig begejstret for almindelig styrketræning på maskiner, det var mega hårdt, men så ved man at det virker! Og senere på ugen skal jeg til Latinmix og svinge hofterne - se DET bliver sjovt, eller hvertfald sjovt for de andre at se på - he he he...

Håber dem af jer, der falder over min blog kommer tilbage og følger lidt med, og skriv endelig en kommentar hvis i føler for det. Jeg lover at der ikke går 14 dage før mit næste indlæg!

Her til sidst vil jeg lige dele en lille drøm med jer:
Disse labre Hunters røg lige ind i min mailbox her idag, og nøøøj hvor ville jeg gerne have dem til at pryde mine skanker!
Denne her model er også ret cool - og det er prisen også, ca.1.300 kr. Jeg har aldrig købt noget så dyrt til mig selv før... men jeg overvejer det kraftigt!

- Maj