tirsdag den 7. februar 2012

Argh...

Nogen gange tror jeg, at jeg er superwoman - eller wonderwoman eller en eller anden slags woman som bare kan alt det S**T og være totaloverskudsagtig! Men jeg ser realiteterne i øjnene og bider i det sure æble og sige: det er jeg I K K E!

Derfor har jeg taget en beslutning, for ikke at stresse mig selv yderligere, at jeg praktik-lukker bloggen!

Jeg har ikke tid til at lave ordentlig mad i hverdagen, da jeg er sent hjemme stort set hver dag, og jeg tænker i ikke gider læse om pasta med tun og minutnudler flere gange om ugen!

Og for at være ærlig, så er jeg bare meget mere optaget af film og det univers, for tiden, hvilket jo giver mening, når man tænker på det miljø jeg sidder i pt. ;)

Derfor er det kun denne her blog der er praktik-lukket, den anden Film-blog lever i bedste velgående, da jeg jo er temmelig opdateret for tiden!
Så I skal være så velkommen til at følge med i filmens verden, hvis ikke, så håber jeg vi ses på den anden side!

- Maj :D

torsdag den 2. februar 2012

Sushi - Igen...

Så blev det atter sushi tid, jeg begik mig ud i at lave en ordentlig omgang, fordi mådehold ikke ligger til min stærke side! Men der var også rigeligt til os, både som aftensmad og luksus frokost dagen efter! Jeg vil lade billederne tale for sig selv:


Ja, vi var kun 2 - nej vi spiste ikke det hele!

Jeg får virkelig lyst til sushi igen - muuums!


Manden er begejstret for hjemmelavet sushi!
Og han spiser også meget af det - han er jo en velvoksen mand!


Fik prøvet noget ny, tofu-lommer! Mums, det var guf!


Mere sushi...



Der var lavet lidt Gyozas også - vi skulle jo ikke gå sultne i seng, ha ha ha...


Lidt at skylle måltidet ned med!


Velbekommen!


- Maj :D



onsdag den 1. februar 2012

To gode spisesteder...

Jeg havde ellers lovet mig selv at jeg ikke ville undskylde for at jeg er alletiders dårlige blogger, jeg får ikke blogget, skrevet kommentarer eller tjekket ½-delen af de blogge ud som jeg ellers plejer - så dårlig stil!

Så undskyld folkens, jeg håber I kan bære over med mig, der er meget jeg skal vænne mig til, og sådan noget tager tid og kræfter, så derfor bliver bloggen nedprioiteret i et stykke tid - men derfor skal I ikke snydes for 2 gode madoplevelser jeg har haft!

Herinde hos Grand er jeg så heldig at jeg er med i deres frokostordning, kvit og frit - det er jo så SU-venligt om noget... og ikke nok med det, men hver fredag bestiller vi sandwich eller lign. udefra. Her sidste fredag bestilte vi fra en sandwich bar der hedder Vandkunsten Sandwich og Salatbar - og hold da magle nogle lækre sandwich, så hvis der er nogen der læser med fra Kbh og IKKE kender denne lille biks, så skal I gøre jer selv den tjeneste og prøve deres sandwich! Det er lige til at blive sulten over :D
Jeg fik den lille frække sandwich der hedder "Fatfish" med tun - mums, mums, mums...

Min anden enormt positive madoplevelse var da jeg drog til Århus med Grand, for at deltage i Filmtræf, og tirsdag aften tog vi ud og spiste 3-retters menu på Restaurant Latin, som er nok den mindste restaurant jeg længe har været på, vi sad hvertfald meget tæt, men det var enormt hyggeligt, og rigtig god atmosfære. Vores tjener var meget sød, og holdt godt øje med os, og præsenterede maden grundigt, selvom der var run på!

Min menu bestod af:

Forret
LATIN’S FISKESUPPE MED AIOLI, CROUTONS OG EMMENTALER
- Denne her suppe var intet mindre end genial, virkelig lækker med en delikat fiskesmag, som smagte som om det bare havde småsimret i rigtig lang tid!

Hovedret
ROSASTEGT AMERIKANSK OKSEKØD MED POMMES FONDANT, RØDBEDE, ÆG OG ”ENGELSK SAUCE”
- Tjeneren kaldte det en fancy biksemad, men der var intet biks over det! Kødet var perfekt stegt, rosa og saftigt. Der var 3 forskellige slags rødbeder, og ingen hæslige glasrødbeder her. Ægget var pocheret smukt og den engelske sauce smagte delikat! Det kunne der ikke sættes en finger ved!

Dessert
BERLINER MED PÆRE, KANDISERET FENNIKEL OG MUSCOVADO-IS 
- Desserten var lækker og delikat, men berlineren skuffede dog, den var en anelse tør og smagte ikke rigtig som berliner! Men det kan tilgives, da det tilbehør der var med, virkelig var perfektion, blød lækkert is der hintede lidt af lakrids, så jeg tænker at det er mørk muscovado sukker der er brugt, og det blev komplimenteret så smukt af den sprøde fenikkel som også bidrog med lakridsnoter - mums!

Så hvis man bor i Århus, bør man besøge Latin!

Beklager der ingen billeder er, men jeg følte ikke den store lyst til at hive mit kamera frem og knipse løs af maden, blandt dem jeg skal arbejde sammen med, og som ikke aner at jeg har en blog ;)

Håber mine ord skaber nok billeder til fantasien, til at I har lyst til at prøve disse to steder!

- Maj :D