Viser opslag med etiketten Muffins/Cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Muffins/Cupcakes. Vis alle opslag

fredag den 21. september 2012

Madmuffins og Cornbread muffins...

Jeg har atter hodt store bagedag, så der kunne komme lidt i fryseren igen! Denne gang faldt jeg over en opskrift på madmuffins og cornbread som jeg lavede som muffins istedet, da jeg synes det er rart at kunne tage op i portioner fremfor et helt brød...


Madmuffins - god til supper og som mellemmåltid...


Opskriften på disse madmuffins har jeg fundet i min uundværlige "Hummingbird Bakery Kagebog", men jeg har justeret lidt på opskriften alt efter hvad jeg havde i køleskabet...

Madmuffins
ca.12-14 stk.

Ingredienser:
  • 30 g. smør
  • 1 løg, hakket fint
  • ca. 1 tsk frisk timian eller ½ tsk. tørret
  • 300 g. hvedemel
  • 2½ tsk. bagepulver eller natron
  • 1 tsk. cayennepeber eller chili
  • 2 tsk. salt
  • 100 g. revet parmesan eller anden ost
  • 1 æg
  • 2½ dl. kærnemælk (eller brug det du lige har)
  • 125 g. frossen spinat eller grønkål optøet og knuget fri for væde
  • 2 små æbler skåret i små tern
Tilberedning:
  1. Forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Smelt smørret i en lille gryde ved svag varme og steg løget møre i det, tilsæt timian, rør rundt og sæt det til side.
  3. Bland de tørre ingredienser samt osten i en stor skål, og pisk mælk og æg i blandningen til det hele er godt blandet.
  4. Fordel til sidst spinat/grønkål, løg og æbler i dejen med en træske.
  5. Fyld dejen 2/3 i en muffinsform, foret med papirforme eller godt smurt med olie/smør. Bag dem i den forvarmede ovn i ca. 30-35 min.
  6. Lad muffins køle lidt af i formen, før de vendes ud på en bagerist og afkøles fuldstændig.
NOTE:
Disse muffins smager fantastisk, de er saftige og smagfulde, og en rigtig god snack i madpakken eller som tilbehør istedet for flutes. Pas på med at putte for meget ost i dejen, jeg forsøgte mig med noget emmentaler, med det resultat at jeg ikke kunne få papiret af mine muffins, da osten havde brændt sig fast - æv... næste gang vil jeg drysse det over dem istedet for at blande det i dejen...


De næste muffins fik jeg lyst til at lave, da jeg havde noget majsmel på lager, som jeg gerne ville have brugt, desuden har jeg altid synes at cornbread lød så lækkert!
Min opskrift er skruet sammen af flere forskellige fundet på nettet:

Den hjerteformede er helt plain cornbread, mens den anden er en spicy variant.


Cornbread Muffins
ca. 12-14 stk.

Ingredienser:
  • 2,5 dl. hvedemel
  • 2,5 dl. majsmel
  • 1 dl. sukker (eller mindre, hvis det ikke skal være så sødt)
  • 1 tsk. salt
  • 3½ tsk. bagepulver
  • 1 æg
  • 2,5 dl. kærnemælk
  • ½ dl. smagsneutral olie
Tilberedning:
  1. Forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Rør alle ingredienserne sammen i en stor skål, til det hele er godt mikset og dejen er ensartet og lind.
  3. Hæld dejen ned i en foret muffinsform og bag dem i ca. 15 min. til de er gyldne.
Ovenstående er en basis opskrift som jeg lavede om til en spicy variant ved at tilføje:
  • 3 finthakkede forårsløg
  • 1 dl. dåsemajs
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. chipotle chili
Den spicy variant passede mig meget bedre, synes den plain havde en fin smag, som vil gå godt til suppe eller lune med iskoldt smør. De spicy kan derimod spises som en lille snack helt uden noget til - mums...


Den røgede chipotle klæder denne muffin rigtig godt, sammen med saftige majs... mmmm...


Udover muffins fik jeg atter bagt kanelsnegle, igen til gave - jeg skal nok smide en opskrift ind snart ;)

- Maj :D

søndag den 24. april 2011

Ingen madplan for uge 17 da...

jeg jo tager til Berlin i morgen tidlig - og jeg skulle hilse og sige at jeg glæder mig til et gensyn med den skønne tyske by!

Jeg har fået pakket min kuffert, som er en stor satan, man skulle tro jeg var væk mere end 5 dage, men det skal jeg ikke, jeg er bare en typisk pige, som har brug for en frygtelig masse dullegrej, og ikke kan begrænse sig - og hvorfor skulle jeg? Ha ha ha...
I køleskabet har jeg kager klar, jeg havde lovet mine medstuderende at jeg bagte lidt kage til dem, nu hvor vi skal se frem til at køre i bus det meste af dagen i morgen! Jeg har bagt gulerodskage og banankage, normalt bager jeg dem som muffins, men det er bare nemmere at transpotere kager end en masse muffins, når der også skal frosting på!

Nu hvor jeg sådan tager afsted til Berlin, så bliver det stille på bloggen hele næste uge, for jeg er den heldige vinder af at skulle på arbejde lørdag og søndag, så jeg når nok ikke så meget :D Nu vil jeg glæde mig til at spise mig vej gennem Berlin, og få taget nogle gode billeder som I kan få lov at nyde, og så snart hoppe i seng, da jeg skal tidligt op og løbe mig en lille tur inden rejsen :D

Pas godt på Blogland for mig mens jeg er væk, og Hurra for at salmonellaen er væk, ikke mere mavebøvl til denne frøken!

- Maj :)

lørdag den 23. april 2011

Muffins...

I dag står den atter på påskefrokost - dog uden undertegnede, da hun stadig ligger i sengen med mavekramper, som åbenbart er en bi-virkning af den lille salmonella forgiftning jeg har tiltrukket mig, åh ja, sådan er livet så træls og uretfærdig! Men det går meget bedre i dag, og jeg kan holde mad ned, så det er ikke slemt :D

Så i anledning af sammenskuds påskefrokost, bagte jeg lidt muffins:
Bananmuffins med chokoladefrosting og
 Gulerodsmuffins med citronfrosting.


Banan/blåbær muffins med chokoladestykker
og syndig chokoladefrosting.

De her muffins har jeg bagt før og de findes lige her - de er en af mine yndlingsmuffins, super nemme at lave og SÅ lækre!


Gulerodsmuffins med frisk citronfrosting

Den her opskrift er jeg opvokset med, og været en af mine favoritter i mange år, da den er nem og lækker, og det er jo det jeg er allerfladest for i en opskrift!
Jeg har dog set opskriften mange steder rundt omkring i blogland, og kan fornemme at der er mange der deler min begejstring, så den kan vidst godt tåle en gentagelse, så her kommer den som jeg har arvet den af min mor:

Gulerodsmuffins
24 muffins eller en stor kage

Ingredienser:
Kagen
  • 300 g. brun farin
  • 2 dl. neutral olie
  • 4 æg
  • 275 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 350 g. revne gulerødder
  • 1 dl. rosiner
  • 50 g. valnøddekerner
Frosting
  • 100 g. usaltet smør
  • 150 g. flødeost naturel
  • 200 g. flormelis
  • Revet skal fra ½-1 citron (alt efter hvor kraftig en smag man ønsker)
Tilberedning:
  1. Rør farin med olie og rør æggene i et ad gangen.
  2. Sigt mel sammen med bagepulver, natron og krydderier. Rør det i skiftevis med revne gulerødder, rosiner og grofthakkede valnøddekerner.
  3. Fyld dejen 3/4 dele op i muffinsforme og bag i ca. 25 min. ved 175 grader eller hæld dejen i en smurt bradepande (ca. 25x30 cm) og bag i ca. 1 1/4 time ved 175 grader. Tjek om kagen eller muffins er færdige ved at stikke en kødnål ned i dejen, og den er færdig hvis der ikke hænger dej på nålen.
  4. Rør smør til cremen blødt med et el-piskeris og pisk flødeosten, flormelis og citronskal i. Rør til det er en luftig masse og smør det på kagen eller muffins når det er helt afkølet, ellers ender frostingen med at smelte.
Velbekommen!

- Maj :)

lørdag den 1. januar 2011

De bedste Bananmuffins med chokolade og blåbær...

Først: G O D T  N Y T Å R!

Jeg håber at I alle havde en fantastisk aften i går, det havde vi hvertfald - vi var sammen med rødderne og havde udklædning som tema, det var bare så fantastisk og virkelig sjovt!

Men egentlig skulle dette handle om en af mine yndlingsmuffins, og det er mine bananmuffins (den anden er gulerodsmuffins...), jeg bagte lige en ordentlig omgang som nytårsgaver til mine veninder og mine svigerforældre:


En perfekt veninde/værtindegave :) :)



Bananmuffins med chokolade og blåbær
ca. 30 muffins

Ingredienser:
Muffins:
  • 225 g smør eller margarine
  • 460 g sukker
  • 4 æg
  • 5-6 modne bananer (efter størrelse)
  • 50 g havregryn
  • 1 1/4 dl. mælk
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 tsk. natron
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 375 g. hvedemel
  • 200 g blåbær (hvis du bruger frosne, må de IKKE tøes inden de kommes i dejen)
  • 200 g grofthakket mørk chokolade
Frosting:
  • 300 g siet flormelis
  • 100 g usaltet smør, stuetemperatur
  • 40 g siet kakaopulver
  • ca. 3 spsk. mælk
Tilberedning:
  1. Blødgør fedtstoffet og rør det godt sammen med sukkeret.
  2. Tilsæt æggene et af gangen
  3. Mos bananerne og kom dem i sammen med havregryn
  4. Hæld mælken i
  5. Bland mel, natron, vanillesukker og salt sammen og rør det hele sammen til en ensartet dej
  6. Vend chokolade og blåbær i dejen med en dejskraber, pas på ikke at mose blåbærrene for meget
  7. Forvarm ovnen til 180 grader, hvis varmluft ellers 200 grader.
  8. Beklæd en muffinsform med 12 huller med muffinsforme og hæld dej i, så formene er godt 3/4 dele fyldte, de hæver nemlig godt op.
  9. Bag dem i ovnen i ca.15 min.eller til der ikke hænger klæg dej på en kødnål når du tjekker dine muffins
  10. Mens de bages, laves frostingen ved at piske alle ingredienserne, i en stor skål, med et piskeris. Jo længere tid der piskes, jo mere luftigt bliver frostingen
  11. Lad muffins afkøle helt, inden frostingen puttes på enten med en kniv eller med en stor stjernetylle
Til sidst skal de bare nydes :) :)