Vræl, Vræææææl...
"Er han nem?" - dette spørgsmål blev Manden og jeg mødt med SÅ ofte, da vi lige var blevet forældre til ovenstående skrighals, hvordan skal man svare på det, på en pæn og diplomatisk måde? Vores blev det korte: NEJ, og så, så folk mærkelige ud i hovederne, og man kunne se de lige skulle tygge på et svar, de ikke havde forventet!
Men helt ærligt, hvorfor skulle alle babyer være "nemme"? og hvad består det der nem af? en baby der aldrig græder? en baby der er rolig? en baby der aldrig brokker sig? Tja, så var og er T bare ikke en nem baby, og hvad så? Jeg elsker ham mere end noget andet, og han har virkelig meget personlighed!
Nogen gange, ville jeg gerne have en "nem" baby, en der ikke tuder som en sirene når han pludselig finder ud af at han er sulten, selvom jeg lige har prøvet at give ham flaske, en der ikke ligger og brokker sig og vrider sig, bare fordi jeg ikke lige leger med ham i 10 min, en der er så tydeligt utilfreds når mor (eller far) ikke med det samme fatter, hvad det er han prøver at kommunikerer ud... Tristan har temperament, det er der ingen tvivl om, han brokker sig, vræler, vrider sig og gør sig så mange krumspring, at jeg godt kan frygte for hvordan det ikke bliver, når han kan sætte ord på alt det der frustrerer ham - hvem sagde manglende tålmodighed?
"DUMME MOR"
Jeg har lige så stille, hen af vejen, accepteret det faktum at Tristan ikke er en "nem" baby, men han er helt sin egen, og det passer mig helt fint, indtil nogen påpeger at han er lidt "besværlig" eller at han skriger vel højt - jamen for pokker, han er jo en baby, og hans lyde er jo den eneste måde han kan kommunikere med, og ja, det bliver oftest i hyl og skrig, men misforstå mig ikke, det er efterhånden ved at høre til sjældenhederne at han skriger og hyler, men når det sker, så er det gerne mens der er folk omkring ;)
Men hvad der nok provokerer mig aller mest er, når andre småbørnsmødre bruger sætninger som denne: "Han er så nem og god" - hmm... okay så, så kun nemme babyer er gode? Er Tristan så ikke god? Jeg ved det godt, det er ikke det de mener, men det rammer mig bare lidt, for dybest set, handler det jo om, at jeg ikke ønsker at andre skal se på T som noget andet end den perfekte, skønne og dejlige dreng han er, at han ind i mellem bliver byttet ud med et skrige monster, det er jo hverken hans skyld, eller min - eller er det? min altså...?
"Så STOP dog"
Måske handler det også om, at jeg er bange for at andre vil stemple mig som en dårlig mor, en mor som tydeligvis ikke kan finde ud af at gøre sit barn tilfreds, hvor ofte har jeg ikke hørt/læst sætninger a la dette: "min baby er bare så glad og tilfreds altid, jeg er så stolt" - shit altså! Her er der fanme tale om, at jeg føler mig som en vaskeægte Lortemor... er jeg ikke det, når min baby ikke er glad og tilfreds ALTID? er jeg en dårligere mor, fordi mit barn ikke har et roligt gemyt? Jeg ved det ærlig talt ikke, fordi min paranoia nok tager lidt over, og fortæller mig, at HVIS jeg var en bedre mor, så ville T være gladere, og ikke græde/hyle/vræle så meget...
Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, udover, måske håbe på, at T ikke er den eneste baby med temperament, som ikke er rolig og smilende altid, men at man alligevel er en god mor det til trods - for jeg håber det inderligt, lad mig ikke sejle i min egen sø, giv jer til kende, hvis jeres børn er som T, for jeg føler mig lidt ensom... og hvis jeres børn er rolige, nemme og ikke vrælende, må I altså ikke føle jer truffet af noget af det jeg har skrevet, jeg er bare lidt usikker i disse dage...
"Jeg er absolut ikke tilfreds - gør dog noget!"
Her til sidst, så føler jeg lidt, at jeg også må "forsvare" T lidt, han er jo ikke altid sur og han vræler jo ikke hele tiden, det var jo primært i starten, men han er bare ikke et roligt barn, og jeg tror altid han vil udtrykke sin utilfredsstillelse på den højest tænkelige måde ;) Lige som sin mor OG far, da de var børn... ja, både Manden og jeg har noget af et temperament!
Jeg håber I må få en dejlig søndag derude, jeg havde lige lidt jeg skulle ud med i dag...
- Maj :D