Viser opslag med etiketten Biograf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Biograf. Vis alle opslag

søndag den 22. januar 2012

På den røde løber...

Jeg har allerede set nogle film, i den ene uge jeg har været i praktik, og kan forventes at se en hel del, i løbet af næste uge!

Men dette indlæg handler om min første røde løber arrangement, som UIP havde stablet på benene, det var et storstilet arrangement, det dyreste og vildeste de havde lavet i mange år. Filmen var jo ingen ringere end:

Ahem, er det kun mig der synes at Hr. Cruise er ved at være en anelse for
gammel til denne her slags roller???


Min kære veninde, som er i praktik hos UIP, havde inviteret mig med, der var det hele: rød løber, kameler og kendisser! Ikke mindst lækker mad, drikke og goodiebags!

Jeg tog ikke selv nogen billeder, men I kan se et lille indslag fra Tv2 HER
Eller kigge med hos Kira Eggers, som bloggede om eventet med masser af fine billeder, hendes indlæg er HER
Og til sidst kan I se et udvalg af de kendisser der betrådte den røde løber HER

Det var vildt sjovt at prøve og en stor oplevelse! Hvad synes jeg så om filmen? Hmmm.... Ærlig talt, så faldt jeg i søvn 2 gange og jeg har ikke set de 3 foregående! Så I skal ikke tage mine ord for gode vare...

Der var nogle plusser ved filmen:
  • Simon Pegg! Han er SÅ sjov, og har en timing og en mimik uden lige, uden ham, havde jeg sovet igennem hele filmen...
  • Detaljerne og effekterne i denne her film er vildt fede, bare for det, burde drengerøve i alle aldre se den her film!
  • Elsker når der er skandinaviske skuerspillere med i en Hollywood produktion, og i dette tilfælde var det Mikael Nyquist aka Mikael Blomkvist, hvis nogen skulle være i tvivl!
Minusser:
  • Total corny og banal til tider
  • Meget laaaaaaaang!
  • Tom Cruise - ydrk! Han er bare for gammel til det pjat - nu er det sagt! Sorry hvis jeg støder nogen!
Skal  man tage ind og se den? JA - hvis du har set de 3 foregående, og elsker action og TC! NEJ hvis du er mig, eller ligner mig! Ha ha ha...

Nu fik jeg en fancy invitation af min veninde, som jeg så kan gengælde til februar - mere om det senere!

- Maj :D

fredag den 6. januar 2012

Film fra Svendborg Filmtræf del 2...

Hold nu op hvor kan jeg bare være langsom, det er jo sindsygt længe siden jeg var afsted til Svendorg Filmtræf, men mangler stadig at blogge om en del  film, så de sidste kommer her:


Komedie med Jason Bateman og Ryan Reynolds...


"The Change Up" er en klassisk fortælling om hvordan det er at gå en mil i en anden mands sko, og lære af det - åh ja, det er set mange gange før, og lige så meget som jeg synes "Freaky Friday" var god og sjov, lige så lidt synes jeg egentlig om denne her! Den er ikke dårlig, jeg var underholdt og den havde sine momenter af sjovhed, som fik det til at trække i mine mundvige, men så heller ikke mere end det!
Ryan Reynolds spiller en rolle som vi har set ham spille en million gange, en drengerøv med masser af kvindetække - lidt a la Berg fra "Two Guys, a Girl and a Pizzaria" og "Van The Man", og han har da også charme, ingen tvivl, men ikke desto mindre lettere trivielt til sidst... men han er da et godt modspil til Jason Bateman, som er hans modsætning i et og alt.
Det er en god tømmermændsfilm eller hvis man ikke ønsker at bruge 1. sal for meget, men bliv nu ikke skuffet når I finder ud af at den ikke er specielt banebrydende - på nogen områder!


Fra en middelmådig komedie til en af de langt bedre!


"Crazy Stupid Love" vakte begejstring hos mig og alle mine med biografgængere, vi grinte højt og længe - mange gange! Og hvis det ikke var nok, så kunne vi kvinder svømme os væk i Ryan Goslings "puppy" eyes og drømme os til at vi var Emma Stone!
Nogen gange går det galt med et ensemble cast, andre gange er det et hit - og det var det her! Men på den anden side, så er de fleste af dem på min liste af yndlingsskuespillere, specielt Emma Stone - hun har en charme, skævhed og underspillet sex appeal der i mine øjne gør hende absolut underholdende og brænder igennem på lærredet!
Ryan Gosling har i sine filmvalg aldrig sat sig fast i en rolle, en fælde som den ovenstående Ryan er røget i, og selvom han er ubeskrivelig smuk, så er han også en vandvittig dygtig skuespiller, han har via sine roller vist utrolig mange facetter af sig selv, en af mine yndlingsfilm er "Lars and the real girl", hvis I ikke har set den - GØR det! NU!
Kort fortalt handler filmen om Cal og Emily (Carell og Moore) som skal skilles som en konsekvens af Emilys utroskab. I kølvandet på skilsmissen skal Cal til at finde sig selv som single, da han har kendt Emily siden deres High School tid. Det er først da Jacob (Gosling) ramler ind i hans liv, at tingene tager fart... Der er masser af kærlighed, gode grin og ikke mindst et twist i filmen, som gør den værd at bruge tid på!

Storslået gotisk romantik...

"Jane Eyre" er filmatiseringen af den gotiske roman ved samme navn, skrevet af Charlotte Brontë. Den ene af mine søde veninder som så den med mig, har også læst bogen, og synes at filmen fulgte bogen ret godt, bortset fra kronologien.
For dem af jer der ikke kender "Jane Eyre" handler det om den forældreløse og fattige Jane der efter en barsk barndom får arbejde på Thornfield Hall, hvor hun forelsker sig i den rige og følesesmæssige afstumpede Rochester, som har en hel del hemmeligheder i lasten, som får Jane til at flygte... og hvad der så sker, det må I selv finde ud af!
Rent cinematistisk er det en smuk film, og den fanger den gotiske stemning eminent, men det er en langsom film, som man skal lade sig opsluge af, og er man til hardcore action, er denne film på ingen måde egnet!
Jeg havde haft en lang dag og allerede set 2 film forud for denne, og jeg tror at det var det der ødelage min oplevelse af "Jane Eyre", så når hun ryger på dvd, får hun atter en chance, for jeg har på fornemmelsen at hun er en film man får mere ud af, jo flere gange den ses!


Remake af den originale fra 1985...


Vampyrer er i højsædet for tiden, det kan vi ikke komme udenom, men denne vampyr vi møder i "Fright Night" er ikke helt så venlig som Edward, til trods for at han er skikkelse af den ret charmerende Colin Farell.
Normalt er jeg ikke vild med remakes, og slet ikke af en kultklassiker som jeg har set mange gange! Men denne var slet ikke tosset, som altid er der lavet lidt ændringer, men det var helt okay, for det fungerede fint, og jeg sad ikke med følelsen af at der manglede noget vitalt fra den gamle i den nye!
Jeg vil helt sikkert se den igen, jeg var vældig underholdt, og for mig er det mange gange det eneste kriterie :)

Nu har I vidst fået film nok... jeg har dog lige et par stykker mere i ærmet, men jeg gemmer dem lidt, ved godt at mine film indlæg ikke er de mest populære, men I slipper ikke ;D

- Maj :D

mandag den 2. januar 2012

Ugens Biotur: The Girl with the Dragon Tatoo...

Lettere kontroversiel poster, men ret fed hvis du spørger mig :D

"If it ain't broke, don't fix it" - sådan havde jeg det lidt efter jeg havde siddet i mørket i 3 timer, og blevet underholdt af den amerikanske verson af "Mænd der hader kvinder".

Filmen var god, gribende, tåkrummende, barsk og oprivende - nøjagtig som den skandinaviske udgave! Dette var i bogstavligste forstand en direkte amerikansk oversættelse af den skandinaviske: handlingen foregår stadig i Sverige, alle skuespillerne skulle af en eller anden årsag tale med en skandinavisk accent, nogen bedre end andre og alle karaktererne havde de samme svenske navne. Og hvorfor er det så skidt? Det er det vel heller ikke, men på et eller andet plan synes jeg måske at filmen er en smule unødvendig - hvertfald for det skandinaviske publikum at bruge penge på! Den eneste grund til at jeg ville se den igen, fremfor den skandinaviske, skulle være, at jeg faktisk synes at Daniel Craig var en bedre Mikael Blomkvist - ellers ikke andet... og det er et ret tyndt grundlag!

Skuespillet var rigtig godt, men det er svært at være 100% subjektiv, for jeg synes jo at Noomi Rapaces Salander er spot on, og helt perfekt, hvilket gør det svært for Rooney Mara at leve op til - men hun gjorde det nu også godt!
Man kan godt mærke at der er en aldersforskel mellem de to skuespillerinder, Rapaces Salander er en langt mere psykotisk og barsk Salander, mens Maras har en underspillet vrede, men samtidig en barnlighed over sig, som gør at man får en lyst til at beskytte hende, selvom man er udemærket klar over, at hun sagtens kan klare sig selv! Synes dog at det var fedt at hun, Mara, gjorde Salander til sin egen, og ikke overtog Rapaces version!

Alt i alt en rigtig god film, men ikke et must at se i biffen!

- Maj :)

onsdag den 14. december 2011

Ugens Biotur: Hysteria...

Hugh Dancy får sin sag for i denne film...

"Hysteria" er en fin romantisk komedie om vibratorens oprindelse og popularitet.

Hugh Dancy spiller den idealistiske og dygtige unge læge Mortimer Granville som konstant bliver fyret fra det ene lægehus efter det andet, da han er forude i videnskaben ang. bakterier end mange af de gamle og forstokkede læger han er ansat under. Til  sidst bliver han ansat hos Dr. Dalrymple, som specialiserer sig i kvinders hysteri, som ½ delen af London overklasse kvinder åbenbart lider af - og kuren mod denne hysteri? Tja... det er en god gammeldags orgasme! Jo, den er god nok! Men i filmen bliver den gjort lang mere klinisk, og dengang mente man ikke at kvinder var i stand til at nyde den seksuelle akt, ergo blev det medicinsk - ja, vi er kommet langt siden da!

Anywho, så  er Mortimer Granville så populær blandt damerne, at han pådrager sig en overbelastning i armen, som gør at han ikke kan udføre sit job! Derfor, med hjælp fra hans ven, opfinder de en maskine de kalder "The Jolly Molly" (hvorfor den hedder sådan, skal ses, det vil jeg ikke røbe ;D), som vil blive bedre kendt som nutidens vibrator... I kan nok regne ud at den er en succes!

Sideløbende udfolder der sig en kærlighedshistorie mellem Mortimer og Dr. Dalrymples to døtre - uha ja!

Filmen gør ingen fortræd, og leverer en del gode grin - en sød og sjov historie som man sagtens kan unde sig selv, samtidig med at man bliver oplyst omkring et vigtigt stykke historie - nej ikke vibratorens historie, men historien om den seksuelle frigørelse!

Bonusinfo: Hysteri var en legal medicinsk diagnose for kvinder, helt frem til 1952! Det er dælme vildt, hvis du spørger mig :S

- Maj :D

torsdag den 8. december 2011

Ugens Biotur: 50/50...

Årets film! Eller hvertfald en af de bedste...



I aften har jeg været inde og se en vaskeægte filmperle! 50/50 er en drama-komedie om et så tungt emne som kræft!
Ja, jeg lokkede min veninde med ind og se den, hun synes nu ikke jeg solgte den så godt med den ovenstående beskrivelse, men jeg lovede hende at den var god og at den ville overraske hende positivt - og som altid holder jeg hvad jeg lover!

Den var SÅ god! Hvis I ikke har set den, så gør det! Der er virkelig mange gode skuespillerpræstationer med i og en virkelig god og rørende historie.

På rollelisten ses
  • Joseph Gordon-Levitt som den 27 årige unge Adam, som får konstateret en ondartet svulst på rygsøjlen - cancer!
  • Hans bedste ven spilles af det komiske talent Seth Rogen, det eneste der irreterer mig ved ham, er at han åbenbart kun kan spille en slags sjov: Halv lummer og højrøstet! Jeg synes han er fremragende, men vil gerne se flere aspekter af ham, for jeg er sikker på at de er der!
  • Bryce Dallas Howard (Niceville), som spiller Adams kæreste
  • Anna Kendrick (Twillight), hans psykolog
  • Anjelica Houston (Familien Adams), Adams mor
Der er måske mange af jer som synes at kræft er et tungt emne at skulle overvære en hel film igennem, og guderne skal vide at social realisme på ingen måde er min kop the, jeg holder mig fx langt væk fra film som "En Familie" som også omhandler kræft.
Mange gange, når  man ved at en film omhandler et dystert og tungt emne, så har det en tendens til at afføde at man ikke kan abstrahere fra det, og lader det tage al fokus- men lige i denne film, så blev det aldrig et problem.

Det er svært at skrive alt for meget om den, da jeg ikke har lyst til at røbe for meget, men jeg vil love jer, at ser I den, så vil I ikke forrtryde det, og der vil blive grint - meget, krummet tæer og ikke mindst grædt! Er man af den sentimentale type, så tag en pakke kleenex med, den hiver i tårerkanalerne!

Den har ikke fået særlig meget omtale, så jeg håber at jeg kan brede det "glade" budskab, og få nogle af jer søde læsere ud i biografens mulm og mørke!

- Maj :D

tirsdag den 22. november 2011

"Niceville"...

"Niceville" med original titlen: "The Help"

I går var jeg med mine veninder ind og se "Niceville" - de havde allerede set den, da vi var til Svendborg Filmtræf, hvor jeg valgte en film i en helt anden genre, nemlig "Fright Night", mere om det senere... Men begge mine veninder var SÅ begejstrede for den, at de hellere end gerne ville ind og se den med mig, og hvor er jeg glad for at jeg har set den!

Hvis man har set trailers for den, ser den ud som en sjov komedie med nogle underliggende seriøse emner som racisme, men selve filmen er langt mere end en komedie, den giver tilskueren et spil på alle de følelsesmæssige tangenter! Jeg grinede højt mange gange, jeg blev forarget, blev meget vred og ikke mindst fældede jeg et par tårer - til stor morskab for mine medtilskuere, som sad på hver side af mig, og spurgte om jeg skulle trøstes ;D

Filmen og bogen er blevet kritiseret for at skøjte for let henover det emne som bærer filmen: Racisme, eller seperationen mellem de hvide og de farvede i 60'ernes Jackson, Mississippi - samt de uhyrligheder de stakkels kvinder blev udsat for på deres arbejdsplads, specielt den seksuelle udnyttelse der tit lå for dagen. Desuden bliver den også kritiseret for at fastholde nogle stereotyper omkring farvede mennesker.

Jeg synes at det var en fantastisk film, og alle skuespillerne gjorde et fænamonalt stykke arbejde. Jeg er stor fan af Emma Stone, som også spiller hovedrollen, Skeeter, men selvom hun er en dygtig skuespiller og har et stort komisk talent, så blegner hun lidt i skyggen af den virkelig lede Hilly (Bryce Dallas Howard) , den meget stærke og sympatiske Aibileen (Viola Davis), og ikke mindst den bryske, men helt i gennem fantastiske Minny (Octavia Spencer).
Der er virkelig mange dygtige skuespillere på tapetet, og mange af dem er ikke store navne herhjemme, men det er nogen man har set før, men de gør et meget stort indtryk på en, både på godt og ondt...

Jeg kan KUN anbefale at I tager ind og ser den, den er lidt lang, varede næsten 2½ time, men det lægger man ikke mærke til, den underholder hele vejen igennem! Og bered Jer på en emotionel  rutschetur!!

- Maj :D

torsdag den 17. november 2011

Tintin og Enhjørningens hemmelighed...



I sidste uge indtog jeg den vanlige plads i biografens velkendte mørke - Manden havde spurgt om jeg ikke ville med ind og se Tintin, da han er stor fan af de gamle tegneserier.

Jeg er ikke selv die hard fan af Tintin, men havde hørt rigtig meget godt om den, og den har jo fået mange roser med på vejen, så den skulle jo næsten ses :)
Så vi slæbte et vennepar med ind, og vi blev ikke skuffede, den var rigtig god - og set fra et teknisk synspunkt, så var den også virkelig flot lavet, vi så den i 3D og det kan jeg godt anbefale til denne film!

Filmen er eftersigende baseret på 3 hæfter:
  • The Crab with the Golden Claws
  • The Secret of the Unicorn
  • Red Rackham's Treasure
Og hvis alt går vel, så skulle denne film være den første i en Trilogi, og jeg kunne nok godt overtales til at tage ind og se dem også ;)

Så hvis der er nogen derude som er i tvivl om hvorvidt Tintin skal ses, så JO, det skal man... Det eneste jeg havde en lille smule svært ved at forlige mig med, var at Terry hedder Snowy, det lød helt forkert i mine ører ;D men okay, det er jo ret meget i petiitesse afdelingen!

- Maj :)

lørdag den 15. oktober 2011

Film fra Svendborg Filmtræf del 1...

Jeg så en del film under filmtræffet i Svendborg, og har af gode grunde ikke kunnet blogget om det før de havde fået premiere... Her er et udsnit af de film jeg har set:

Taylor Lautner, nu uden pels...


"Abduction" er en hæderlig action film, som mange teenage piger vil tage ind for at se, fordi vores alles Jake er med i.
Det var nu også rart at se Taylor Lautner i en anden rolle, end som afklædt varulv, ikke fordi jeg klager, for han er nu en lækkerbidsken :D
Den er hæsblæsende og fyldt med action, med et tvist af kærlighed, det var ikke en film jeg ville give penge for at se, men jeg er heller ikke helt deres målgruppe, men jeg var underholdt!


Den person som har oversat denne titel, burde fyres!!!

Da jeg hørte om "Bollevenner" svor jeg, at jeg ikke skulle se den, nogensinde! Posteren ser plat ud, titlen lyder plat og jeg er bare ikke særlig stor fan af Justin Timberlake, som skuespiller! Så denne stakkels film havde alle odds i mod sig, og stort set alle mine medstuderende delte min mening. Af en eller anden grund valgte vi at se den alligevel - og det fortrød vi ikke!
Om det var de lave forventninger eller om filmen faktisk er god, det er jeg lidt i tvivl om - men når det er sagt, så nød jeg filmen, og var vældigt undeholdt! Når man har set filmen, får ordet "Tennis" en anden betydning *hint hint*

Den er en meget typisk romantisk/kærligheds film, men den havde sine søde og meget sjove øjeblikke, krydret med nogle ekstremt rørende øjeblikke, som for mig højnede denne film til et andet niveau i forhold til disse romantiske komedier.
På amerikansk hedder den "Friends with benefits" og jo, oversættelsen er jo god nok, når de kalder den "Bollevenner", men det giver den et meget plat særpræg, som den ikke fortjener, hvis den havde haft en anden titel, havde jeg nok ikke været så fjendtligt indstillet til at starte med!


Tandfeer får ny betydning i denne film...
ikke nødvendigvis på den gode måde!


 Den sidste film jeg vil blogge om i dag er "Don't be afraid of the Dark", som rummer Katie Holmes i hovedrollen. Jeg var ikke synderligt begejstret for filmen, til trods for at jeg synes Guillermo Del Toro er genial, "Pans Labyrint" er jo en fantastisk film, men denne her når den desværre ikke til sokkeholderne!

Det er ikke en dårlig film, men som de fleste andre kritikkere, så synes jeg også at "the creatures" blev alt for synlige - det ville have været langt mere skræmmende hvis man ikke vidste hvordan de så ud, for den menneskelige hjerne og fantasi kan kreere noget der er langt mere skræmmende end nogen film kan, og på den måde ville publikum have været langt mere skræmt, men det er bare MIN mening!

Nu tror jeg der har været nok film - men der kommer en del 2, og der er der nogle filmperler i mellem :D

- Maj :D

fredag den 30. september 2011

I Hr. Allen og Hr. Refns selskab...

Hvis I nu skulle have glemt det, så er jeg jo en stor filmfan ;D Og de seneste to film jeg har set er disse:

Romantisk komedie/fantasy af Woody Allen


"Midnight in Paris" er en finurlig, skøn og stemningsfyldt film som efterlader én, med en følelse af at Paris bare SKAL opleves... og hvis jeg oplever det som Owen Wilson gør i filmen, så er jeg den der er hoppet på det første fly til Paris :)

"Midnight in Paris"  handler om Hollywood-forfatteren Gil (Wilson), som er taget på ferie med sin forlovede, Inez (Rachel McAdams), og dennes forældre til Paris. Gil kæmper med at få skrevet sin første roman færdig, og det hjælper ikke at han ingen opbakning får fra sine svigerforældre eller Inez.

Efter en aften i selskab med Inez' venner, skilles Gil og Inez, da hun hellere vil ud og danse med vennerne, og Gil foretrækker at gå hjem på hotellet og slappe af, og til dels at slippe for Inez' venner. På vejen hjem til hotellet farer Gil vild, og ender på en trappe hvor han sidder, da klokken slår midnat. I det klokken slår, kører der en gammel taxa op ved siden af ham, og fører ham væk fra nutidens Paris, og tilbage til den periode som Gil elsker allermest: "The Lost Generation".

Hvad der sker derefter synes jeg, I selv skal finde ud af, ved at se denne herlige film :) 


Romantisk action/drama af Nicolas Winding Refn

"Drive" er en helt anden genre, den har et smukt islæt af kærlighed i sin reneste form, men er også en action/drama film som får fik mig til at sidde på kanten af mit sæde og bide i min jakke, mens jeg bandede Refn langt væk - fordi han absolut insisterer på at lave sådan nogle voldsomme (læs: blodige) film...

"Drive" handler om Ryan Gosling som arbejder som mekaniker på fuld tid, og ind i mellem kører stunt biler i Hollywood film. Udover det, arbejder han også som fører af "getaway" biler, på sine helt egne betingelser.

Efter et af hans "jobs" gik galt, flytter han ind i et lejlighedskompleks som også rummer den smukke Irene (følsomt og smukt portrætteret af Carey Mulligan) og dennes søn Benicio. De tre former et venskab og en spirende forelskelse lurer, som bliver kvalt, da Irenes mand, Standard, bliver løsladt fra fænglset.

Standard skylder penge til nogen fra fængslet, og de mener det seriøst, og da de også truer Irene og Benicio kan Gosling ikke se passivt til - derfra går alt der kan gå galt, galt...

Jeg har aldrig været fan af Refn's film, jeg har ikke set nogen af Pusher filmene, eller Bleeder, men jeg overvejer det helt efter jeg har set "Drive" - desværre har jeg set noget af "Valhalla Rising", fy føj!
"Drive" er en virkelig smuk film, og både Gosling og Mulligan spiller helt fantastisk, der er ikke megen dialog, men deres kemi og den måde de begge udtrykker sig på siger alt! Det er helt sikkert en film jeg skal se igen, jeg troede ikke at Gosling havde så meget talent, og jeg lugter lidt en Oscar nominering til denne film (ellers bliver jeg slemt skuffet...)

Der er mange gode film i vente til Jer i fremtiden, og disse to kan helt bestemt anbefales! Der er også en del middelmådige film i vente, og nogle deciderede dårlige... men alting til sin tid!

- Maj :)



onsdag den 17. august 2011

Ugens biotur: Mekaniske agenter og en meget patriotisk helt...

Ugens biografbesøg stod på 2 film:

 
Chris Evans som den mest patriotiske helt der findes...


I mandags sad jeg i mørket og savlede over Chris Evans, som også har spillet superhelt i "The Fantastic Four".
"Captain Amrica" handler om Steve Rogers, som brændende ønsker sig at komme ind i hæren og tjene og ære sit land. Problemet er at han er en spinkel fyr, og oven i det lider af forskellige sygdomme som fx. astma, som bevirker at han hele tiden bliver kasseret. Dog sker det at han får sin chance til at tjene sit land, ved at lade sig undergå en "behandling" - og Captain America er født!

Det er en temmelig forenklet version af filmen, for den rummer også en del action, lidt kærlighed og et overvæld af patriotisme! Blandet med en hel del nazister der får hvad de fortjener...
Jeg var okay underholdt, der var en del sjove sekvenser og replikker, men ikke desto mindre fandt jeg den ret langtrukken, og en smule egensidig!

Se den hvis du er hardcore Marvel fan eller bare elsker en masse action og hader nazister ;D

I går så jeg noget i en hel anden boldgade:


Lynet McQueen er tilbage - eller er han?




"Biler" var en rigtig god film, jeg har ikke set den så tit, men de gange jeg har set den har jeg nydt den - "Biler 2" er en lidt mindre god film, ikke dårlig, men på ingen måde lige så god som forgængeren, specielt fordi hovedpersonen, McQueen, er blevet reduceret til en sekundær person!

"Biler 2" er bilernes bud på en form for James bond film, og det er Bumle der er JB! Bumle er denne films primære person, og jo jeg synes Bumle er sød og charmerende, men han burde ikke være en hovedrolle i denne film, hvis Pixar elsker karakteren så meget, burde de have lavet en særskilt film med Bumle!
Jeg synes det er mærkeligt at fokus lige pludseligt er skiftet, og havde svært ved at forholde mig til det... Derfor trækker det ret meget ned i min mening.

Derudover var historien rigtig tynd, og det blev dækket af en masse storstilede billeder, action-scener og andet gejl - nej, den falder jeg ikke for Pixar! Filmen er helt klart bedre til det lidt yngre publikum, som ikke ser filmen med så kritiske øjne som mig!

Det var desværre ikke de bedste filmoplevelser i denne uge, men sådan kan det gå - you win some, you lose some ;D
Jeg vil bare glæde mig til næste uge, hvor den vil stå på "Green Lantern" - håber den er væsentlig bedre en "Captain America"...

- Maj :)



fredag den 12. august 2011

Sommerens film...

Jeg har ikke været så god til at opdatere Jer med de film jeg har set i løbet af sommeren, og det er da blevet til et par stykker:

Rigtig god film - spækket med action!


"Hanna" var en actionfyldt film med mange store navne på plakaten - og den skuffede ikke, tværtimod! Man sad på kanten af sædet og var underholdt hele vejen igennem og historien var også rigtig fangende.

Det er svært at genfortælle plottet, uden at afsløre for meget, men i det store hele handler det om pigen Hanna, der hele sit liv er blevet trænet til at  være på vagt og være den ultimative dræber. Hendes læremester er hendes far, Erik. De har gennem hele Hannas liv boet ude i ødemarken og levet et primitivt liv grunden dertil er at Hanna har en mission der skal gennemføres, og snart sættes det hele i gang! 

Alt taler for denne film, og der er heldigvis ingen klam amerikansk sentimentalitet, som desværre er i overdosis i den næste film, men det kommer vi til... men derimod en rå og hudløs film krydret med et soundtrack der sparker benene under en - så fedt! Soundtracket er fra The Chemical Brothers og det er helt genialt til filmen!

Romantisk sødsuppe-sentimental pladder film...
Som på dansk har fået den fantastiske titel:
"Skal, Skal ikke"


Okay, jeg var ikke særligt begejstret for denne film, selvom jeg ellers normalt er glad for søde "feel-good" tøsefilm, men den her - føj!

Der er tale om et vaskeægte trekantsdrama: Rachels universitetsven Dex er forlovet med Rachels BFF Darcy, men Rachel er hemmeligt forelsket i Dex, og har været det siden deres universitets tid og det viser sig at Dex også er forelsket i Rachel - Intriger much?

Man skulle tro at Darcy så er offeret og man ville have ondt af hende, nu hvor de to mennesker hun stoler og elsker højest i hele verdenen forråder hende - ak nej, filmen har valgt at portrætere hende som total selvoptaget og møgforkælet pigebarn, som får alt hvad hun peger på og er ligeglad med alt og alle omkring hende, inkl. Rachel og Dex - så det må vel berettige de to i at have en affære bag om ryggen på hende!

Der er så mange ting galt med denne film, for selvom jeg nød den første ½ time af filmen, så gik det bare helt galt derefter - man bliver træt af Rachel som ikke kan finde ud af at trække grænser, men bare lader både Dex og Darcy køre rundt med hende, man bliver sur på Dex, at han ikke kan tage det åbenlyse valg og Darcy er bare gennem usympatisk, så hende har man aldrig holdt af! Nej, den vil jeg ikke anbefale nogen andre at se, vi var 4 piger afsted, og kun 1 af dem kunne lide den!


Titlen på posteren siger det hele...!


 Efter fiaskoen på en chick flick film, var det mega befriende at se "Brudepiger" og jeg havde hørt alsken gode ting om den, men, men, men... Og det her er ikke filmens skyld, nok nærmere anmeldernes og den måde hvorpå traileren er udformet!

Jeg havde fået ind i mit hovede at denne film er pigernes pendant til "Tømmermænd i Vegas" altså sådan lidt Girls gone wild and crazy - og det er det i og for sig også, men der er bare også så meget mere i det end det, og nej, jeg vil ikke beskrive filmen som en pige udgave af "Tømmermænd i Vegas", så er det sagt!

Hvad synes jeg så om filmen? Jeg synes den var god! Rigtig god faktisk - først var der en umiddelbar skuffelse over at den ikke KUN var sjove og pinlige ting som man ser i div. trailers, men den har også en rigtig fin historie og lidt romantik spædet i, rigtig godt mix!

Det er ikke kun ros, for der er nogle ting i filmen som virker unødvendige, men det vil jeg ikke komme alt for meget ind på her, da det kommer til at afsløre for meget! I det store hele vil jeg helt sikkert anbefale at tage ind og se den, for Kristen Wiig som spiller hovedrollen, er fantastisk og en komisk geni - hun er bedst kendt fra SNL, og er en af de sjoveste cast members til dato!


James Franco i abefilm, og han leverede en god præstation, så gætter på,
at han ikke var høj, ha ha ha...

Jeg har aldrig været en stor fan af "Abernes Planet" filmene, nok fordi de originale var lidt for gamle efter min smag, og re-maken med Mark Wahlberg - well, that one just sucked!
Så da denne kom på banen, var jeg nok mere end skeptisk! Dog blev jeg nysgerrig da jeg så trailerne og besluttede mig for at den skulle da ses - og det fortrød jeg ikke, den var simpelthen så god!

Jeg er normalt slet ikke til James Franco, og med den Oscar fadæse, så havde jeg fuldstændigt afskrevet ham, og var klar til at boykotte alle hans film - jeg er nu kommet på andre tanker med denne film, han præsterede rigtig flot og jeg blev overbevist om at han er en okay skuespiller - bare ikke flere Oscar værtsroller til ham!

Denne film er både en re-boot og en prequel til Abernes Planet franchisen, og da filmen sluttede, ville jeg ønske at den ville fortsætte, for det var virkelig spændende, så jeg håber at de laver en fortsættelse, jeg bliver nød til at vide hvad der sker!

Nu har I vidst fået film nok for denne gang, næste uge står den enten på "Cars 2" eller "Captain America - The First Avenger"

- Maj :)

mandag den 27. juni 2011

Prepare for Awsomeness...

He's back!

Jeg har lige været inde og se "Kung Fu Panda 2" i 3D og selvfølgelig originalsprog - nøj  hvor har jeg ventet på denne film, lige siden jeg fandt ud af der var gang i en 2'er vidste jeg bare at den skulle ses!

Var den så lige så god som jeg havde hypet mig selv op til: JA - den var endda bedre! Der var intet ved denne film der skuffede mig, animationen var uovertruffen og de actionscener der er med i filmen var perfekte til 3D.
Castet i 2'eren var den samme som i 1'eren, og Jack Black ER Po, no doubt! Historien er simpel, men den virker: Po prøver at finde sine rødder - såre simpelt, alligevel så virkningsfuld!

Jeg vil ikke skrive mere, ikke andet end: SE DEN!

- Maj :)

fredag den 24. juni 2011

Hårdtslående præster der jagter blodsugere...

Den seneste film jeg har været inde og se er:



Det var en blandet fornøjelse vil jeg sige... på den ene side var det en fed film med masser af action, hårdtslående kampscener og smukke mennesker, så man kedede sig ikke, men på den anden side havde den en temmelig tynd historie, virkelig dårlig dialog og det var en typisk "nu lader vi slutningen være åben så der kan komme en 2'er" film!

Historien kort fortalt:
Filmen foregår i et alternativt univers hvor menneskene og vampyrer har eksisteret og kæmpet mod hinanden i flere tusinde år. Menneskene finder et hemmeligt våben: Præsterne, det er en elitær gruppe "over"-mennesker som bare kan det der med at slå vampyrer ihjel. Præsterne får slået en masse vampyrer ihjel og dem de ikke slår ihjel får de samlet sammen i nogle reservater (lidt ligesom med indianerne... hmmm...) og de mennesker som ikke er blevet slået ihjel af vampyrerne har bygget sig en By som er omringet af kæmpe mure, så de er beskyttede.
Men så en dag... Ja I kan sikkert regne ud hvad der sker en dag, men det vil jeg alligevel ikke nedfælde, det må I selv finde ud af ;)

Dette her en film jeg ikke vil anbefale at man bruger penge på, den bliver vist i 3D og jo, effekterne er skam fede nok, og hvis man er en effekt nørd som er ligeglad med skuespil-præstationer og en medrivende historie, jamen så må man endelig gerne smide 100 kr. efter denne her... er man tilgengæld ligeglad med 3D og synes action er åndsvagt, tja - så vælg en anden film!

- Maj :)


onsdag den 15. juni 2011

Ugens film - husk hagesmæk...

til alt det savl den evigt lækre Jake G kan medføre :D

Jeg var inde og se "Source Code" med Jake Gyllenhaal - og jeg havde ikke de store forventninger til den, men ville gerne se den, da jeg elsker JG og har set størstedelen af alle de film han har været med i! Nej, jeg er ikke fanatisk, bare en stor fan ;)

Et action brag uden lige...

Filmen handler kort fortalt om Kaptajn Colter Stevens (Jake G) der overtager den fysiske form af en mand ved navn Sean Fentress i dennes sidste 8 min.
De 8 min. Sean har at leve i, skal Colter Stevens finde ud af hvem der plantede den bombe der springer toget i stykker, som han er på, og slår alle ihjel.
Man følger den hæsblæsende jagt på at finde bombemanden og langsomt udredes alle trådende - i mere end én forstand.

"Source Code" overraskede mig positivt, men jeg var ikke hands down thrilled da jeg gik ud af biffens mørke sale, og jeg havde en lidt flad følelse. 
Det er svært at komme ned i detaljer hvorfor jeg havde den flade følelse, for så vil jeg bare afsløre alt for meget, men jeg fandt den rigtig spændende og der var masser af action, krydret med en smule romantik, så der er både noget for mændene og for kvindfolket (hvis man ikke synes at Jake's fantastiske øjne ikke er grund nok). 

- Maj :)

torsdag den 9. juni 2011

Nostalgi og 7 timers eksamen...

Denne dejlige, næsten ikke syntetiske drik fandt jeg i Fakta - den bragte minder fra min folkeskole frem:


Skal nydes iskold - no wonder why!!
Jeg har ikke drukket en af disse siden jeg gik i "folkeren" og dengang synes jeg de var ret fantastisk - det gør jeg så ikke mere, pyha da!!! Magen til syntetiske jordbær smag skal man lede meget længe efter, ha ha ha...

Lige nu er jeg til eksamen - "kun" 7 timer skriftelig eksamen... MEN inden I får alt for ondt af mig, må jeg hellere tilstå, at 2½ time af de 7 timer, foregår i biffen! Jo jo, den er god nok, jeg skal afholde min eksamen i bløde sæder med en caffe latte i den ene hånd og en god grovbolle i den anden ;D

Efter det sjove ved at se en film, så skal der arbejdes hårdt, da jeg så skal bruge 4 timer på at udarbejde en lanceringsplan for den pågældende film, det bliver godt nok lidt spændende... jeg har aldrig i mit liv været til en eksamen som denne - så er egentlig ikke nervøs mens jeg skriver dette indlæg, men er det sikkert når eksamen ruller sig ud i fuld flor!

Ha' en dejlig torsdag derude :) :)

- Maj :D

tirsdag den 7. juni 2011

Superhelte på first class...



Det er jo ikke en hemmelighed at jeg er stor fan af film, og der skal faktisk ikke særlig meget til at underholde mig - men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke er kritisk, for det er jeg skam! Når det så er sagt, så er der bare ikke mange kritik punkter til denne uges film...

Jeg har alle de foregående 4 X-Men film, og har glædet mig usigelig meget til at se denne - og nej, den skuffede ikke, men der var dog steder i filmen hvor jeg synes den ikke helt hænger i tråd med de foregående film - hvilket er lidt ærgeligt, for det fik mit fokus væk fra den ellers ret fantastiske film!

Hvis man ser den som en selvstændig film, bliver man ikke skuffet eller forvirret, for man behøver som sådan ikke at have set de foregående, da denne er en prequel som fortæller historien om skabelsen af X-Men og Brotherhood of Mutants, og som jeg kunne læse mig frem til det, så er denne film starten på en ny X-Men trilogi - Y A Y!

"X-Men: First Class" kommer med baggrundshistorierne til nogle af de karakter vi allerede kender fra de første 4 film:


 Professor X - inden han blev skaldet og skadet :)


 Magneto - inden han blev ond, men her får man baghhistorien for hans bevvæggrunde
og hvorfor han mennesker så meget, at han vil udslette dem.


 Mystique - ja, hun var også blå dengang og god...


 Beast - han så faktisk sådan her ud,
men man finder ud af hvordan han blev så blå over det hele!

Tag ind og se den hvis I elsker Marvel filmatiseringer lige så meget som mig, er man ikke så begejstret for det univers og ikke kender så meget til det, tja så kan man altid nyde de mange action scener, lidt romantik og en del amerikansk historie, da filmen foregår under Cuba krisen - spændende spændende!!

- Maj :D

onsdag den 1. juni 2011

Ugen biotur: Masser af tømmermænd...



I går var det vores bryllupsdag og  Manden havde i den anledning taget en halv dag fri, så vi rigtig kunne hygge :)

Vi ville rigtig gerne se "The Hangover: Part II" og jeg må sige, vi grinede os vej gennem hele filmen! Den er selvfølgelig ikke helt så innoverende som den første, for plottet er i det store hele nøjagtig den samme: De 3 vågner op i et skummelt hotelværelse, ved ikke hvad der er sket den foregående aften, de har mistet en i gruppen og skal prøve at stykke den foregående aftens begivenheder sammen - lyder det bekendt? Tja... havde man forventet noget andet af 2'eren, ja så bliver man skuffet!
Forventer man til gengæld det samme som 1'eren bare i andre omgivelser, så er man ligesom mig tilfreds med filmen, og synes den var noget så morsom!

Mere vil jeg ikke røbe for jer, jeg synes den fortjener at blive set - også selvom den minder måske lidt for meget om den første, men når man kan få lov at glo på Bradley Cooper, så hjælper det altså lidt - ha ha ha...

- Maj :)

onsdag den 25. maj 2011

Yo ho yo ho - A pirate's life for me...



Ugens bio-film blev "Pirates of the Caribbean - On Stranger Tides"

Anmeldelserne har været blandede for denne film, og jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle forvente! Men jeg gik i biffen, og som jeg plejer, forventede jeg at blive underholdt - og det gjorde jeg! Man må ikke forvente at det er en fortsættelse af den sidste trilogi af Gore Verbinski, men mere end selvstændig film med Captain Jack Sparrow i den altafskyggende hovedrolle! Det jeg synes var noget af det bedste var, at Johnny Depps karakter ikke var så karikeret denne gang som i de foregående film, men tro mig, der er stadig meget Captain Jack Sparrow to go around :D

Jeg var underholdt og synes faktisk den var okay tro mod den franchise Disney har sat igang med denne serie, så hvis man bare holder fast i, at det ikke er en fortsættelse som sådan, så vil man ikke blive skuffet - og hvad selve historien angår, så er der nogle steder hvor den er lidt tynd, fordi den vil have så mange plots med så muligt, og det synes jeg er synd... Men det er ikke nok til at jeg vil sige at den ikke er seværdig, for det synes jeg bestemt at den er!

- Maj :)

tirsdag den 17. maj 2011

Denne uges biotur...



I denne uge faldt valget på "Thor" - og den var faktisk ret god, mit minimumskrav er at jeg er underholdt, og det var jeg!

Det hjælper at jeg elsker denne genre, og generelt er vild med Marvel filmatiseringer, nu hvor jeg aldrig har læst de forskellige tegneserier, har jeg ingen fordomme når jeg går ind og ser filmene...

Jeg er en stor fan af Nordisk Mytologi, og det må jeg ligesom lægge bag mig, da jeg så denne film, og i mit stille sind huske på at denne film er baseret på karakteren "Thor" fra Marvels univers, som igen er baseret på den nordiske mytologis "Thor" - ergo er det ikke det samme univers!
Marvels Asgård er en langt mere futuristisk udgave end fx det man ser hos Peter Madsens "Valhalla", men det er et spændende univers som sugede mig ind og spyttede mig ud igen - hungrende efter mere! Hurra for sequels ;) ;)

Der er mange store navne på plakaten: Natalie Portman, Anthony Hopkins, Stellan Skarsgaard og Kat Dennings. Chris Hemsworth der spiller "Thor" er ikke sååå berømt herhjemme - endnu, mon ikke det nok skal komme? Desuden kommer der endnu en Marvel film i 2012 - "The Avengers" hvor han skal spille rollen Thor igen, se den glæder jeg mig jo allerede til!!

Anyways, ja jeg vil gerne anbefale jer at tage ind og se denne film, hvis I er til film som "Spiderman", "X-Men" og lign.

Nu vil jeg smutte ud og træne, jeg fik da spist lige rigeligt med slik i biffen...

- Maj :)

Krydderurter...

I dag er startskuddet for vores eksamenopgave gået i gang - og emnet blev (ikke overraskende): Zentropa. Vi har jo for noget tid siden besøgt Filmbyen og Zentropa, samt mødt Peter Aalbæk, så det giver os en god forudsætning for at skrive denne opgave. Jeg er også vældig tilfreds med min gruppe, så helt galt kan det ikke gå :D

Nå det var ikke det dagens indlæg skulle handle om! Jeg var i Netto i går, og faldt over dette:

Plant selv krydderurter


Det er ret fint, synes jeg :) :)

Jeg kunne ikke stå for de her plant selv krydderurter, men jeg havde faktisk en plan om at plante dem i en større krukke, udenfor, istedet i de små medfølgende krukker... Gad vide om det kan lade sig gøre? Jeg har ingen anelse om hvornår man skal plante hvad og hvorfor! Så hvis der er nogen der har grønne fingre derude, må meget gerne skrive til mig og råde mig ;D For det ville være ret ærgeligt at jeg plantede dem udenfor og de så slet ikke ville spire, så vil jeg hellere bruge de søde små krukker der følger med...

Nu vil jeg lige læse lidt mere om Zentropa og tage en lille lur inden jeg skal i biffen og se "Thor" - Yay!

- Maj :)