lørdag den 29. oktober 2011

Calle Ocho og Key West...

Miami, og Florida generelt, er befolket af cubanere, de immigrerede i sin tid, da Castro overtog magten. Så jeg tror ikke at jeg overdriver hvis jeg siger omkring 80% af de mennesker vi var i kontakt med var af cubansk afstamning, meget søde og venlige mennesker, og virkelig festlige!

Miami er meget præget af den cubanske kultur, og ikke langt fra Downtown findes Little Havanna, hvor hovedgaden Calle Ocho er den mest berømte. Man træder lige pludeselig ind i en helt anden kultur og det føles meget autentisk:


I udkanten af Calle Ocho, det var ikke så spændende...
Men da vi gik lidt længere ind mod "centrum" skete der en del mere

Glade for at være i Little Havanna :)


En af de utallige butikker der har håndrullede cigarer,
de ægte cubanske kostede en del mere end vi havde lyst til at give...


Sjov kunst i gaden


Mere kunst...


Og lidt mere :) Det var virkelig flot lavet!

Calle Ocho er stemningsfyldt og hyggelig, men den er i aller højeste grad også præget af turisme, en af de lokale fortalte mig, at om sommeren i højsæson blev store busser fyldt med turister sat af på gaden og invaderede dem! Jeg må indrømme, at jeg var glad for at vi kom udenfor højsæson, jeg kunne lige forestille mig det kaos der kunne herske i de små cigar butikker, for selv om der er mange af dem, så er de fleste ret små - så der ville hurtig opstå trængsel!

Vi tog skridtet tættere til Cuba, da vi kørte til Key West - når man kommer til det sydligste punkt i Key West, så er man ikke længere end 90 mil fra Cuba, og på en god sommerdag kan man også se Cuba fra Key West!

Vi var jo desværre så uheldige at det regnede voldsomt da vi kørte til Key West, så vi fik desværre ikke helt den fulde oplevelse af hvor smukt det er at køre gennem de godt 200 øer man passerer. The Keys består af 400 små øer, hvor af de 200 er forbundet med broer, som man kører igennem når man skal til Key West. Man kunne dog tydeligt fornemme hvor fantastisk det ville have været, trods regnen, så vi blev enige om at det bestemt ikke var sidste gang vi tog til Key West!

Men på vejen blev jeg dog lige fristet af:

Når det nu regnede sådan - så måtte jeg søge i ly, ha ha ha...


Total klar til Halloween - og mindre kunne ikke gøre det!


Men ikke alt var oversize, disse cupcakes var små og søde!

Vi Jeg brugte godt 1 time i Walmart, og kunne have brugt mange flere timer derinde, men jeg var ved at drive Manden til vanvid, og da det nu også var hans ferie, så holdte jeg lidt igen...
Men han fik derimod lov til at cruise rundt i denne sag:


En stor Ford Escalade SUV, den kørte ret godt, og det var skønt med
masser af plads :D

Man kan lige ane regnen, men i virkeligheden øste det ned, vi blev
gennemblødte af at gå fra p-pladsen og op til vores værelse!

Jeg må indrømme at jeg var lidt ked af det da vi ankom til vores hotel i Key West, for det regnede sindsygt meget, og et par timer efter vi var kommet var der tornado advarsel, som gjorde vi ikke måtte gå udenfor, så den første dag brugte vi på hotellet, som heldigvis var pænt og havde et godt fjernsyn, men det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig det...
Det blev ikke bedre af at vi tjekkede vejrudsigten og at de sagde at regnen ville blive ved med at falde og være voldsom helt til om torsdagen, og vi ankom til Key West søndag eftermiddag, så det var ikke det fedeste at se frem til!

MEN, dagen efter, hvor jeg havde fået en god nattesøvn, så var selvmedlidenheden væk, og vi besluttede os for at spise morgenmad, købe regnponchoer og så udforske Key West, og det var SÅ sjovt! Vi fik en anderledes oplevelse af Key West... og det bedste af det hele var, at i løbet af eftermiddagen stilnede regnen af og om aftnenen da vi skulle ud og spise, var det blevet dejligt vejr igen!


Et kæmpe cruiseskib havde lagt til, så Key West var
fyldt med turister, trods regnen!

Key West er kendte for deres løsgående høns og haner, mens vi var
der, så vi ikke så mange, de havde søgt ly for regnen ;)


Mallory Square, som er der hvor alle cruise skibene ligger til,
og der man hylder solnedgangen! Det er en Key West tradition og turist
attraktion, hvor man klapper af solnedgangen. Det sker HVER dag/aften!

Gaderne var totalt oversvømmede, nogen steder gik vandet helt
op til ens knæ! Deres kloaksystem har slet ikke kapacitet til at der
falder så meget vand på en gang!






Mig og Hemmingway, total BFFS! Og nej, jeg er ikke
gravid - møg poncho!


 Fine toge som turisterne kan lade sig fragte rundt i, i Key West.
Vi valgte at bruge vores små ben istedet :)

Key West var fantastisk, også med regnen, og jeg er sikker på at det ville være et paradis havde solen skinnet og vi kunne have begivet os ud på bådture og alskens andre udendørs aktiviteter, men det gør vi næste gang, der bliver helt sikkert en anden gang!

- Maj :D

torsdag den 27. oktober 2011

Miami Beach og Downtown...

Miami Bitch! Ja, den sætning så jeg ret tit da jeg var i Miami, eller noget der minder om det, det stod nemlig på ret meget tøj, se bare her:

Trods teksten, så synes jeg den var mega cute ;D

Miami er et stort område, og vi fik ikke dækket noget nær halvdelen af det, vi brugte det meste af tiden i South Beach (SoBe) og Downtown, derudover besøgte vi også Little Havanna.

Billederne nedenunder er fra Downtown:

De første par dage var der meget overskyet, og regnen kom senere...

Metrorail- vi kom til at køre "sort" med dem, da vi ikke anede
hvordan vi skulle betale! Ups...

Solen kom heldigvis igen for fuld styrke senere på ugen,
så skønt!

Downtown financial district
Dwntwn er stadig meget udpræget et finanskvarter,
men det er de i fuld gang med ændre på!

Ponce De Leon

Inskriptionen siger det hele...

Downtown er et fint område i Miami, men jeg ville ikke råde folk til at bo der, hvis man skulle på ferie i Miami, jeg synes ikke at der skete så meget og personligt ville jeg have kedet mig i 10 dage der.
Hvis man gerne vil shoppe i Miami Dwntwn, så er det Bayside Marketplace man skal besøge. Det fungerer nærmest som en udendørs Mall, som har masser af butikker, boder, restauranter og stort set alt hvad hjertet kan begære og oven i det, får man smukke omgivelser:


Indgangen til Bayside Marketplace, det var lidt
svært at se til at starte med, men når man kom tæt på,
så var det retail-heaven ;)

Shopping i virkelig smukke omgivelser, det slår hvertfald
Rosengårdscenteret i Odense...


Der er virkelig nogen der har penge her... :)

Jeg fik da også shoppet lidt...


Og det gjorde Manden skam også... ha ha ha...

Vi havde valgt at bo i South Beach, kaldet SoBe, og det er rigtig meget præget af turisme. Manden synes det var lidt for meget, og synes det mindede ham for meget om da vi i Tyrkiet og folk der råbte af os for at få os ind i butikker/restauranter... Jeg vil til dels give ham ret, men det generede ikke mig, og der var hele tiden liv og glade dage, også selvom vi kom udenfor sæson!

De to ud af de tre hoteller vi boede på i SoBe var beliggende på Collins Ave. San Juan var det første vi boede på, og det var et virkelig lavbudget hotel, de billeder de ligger inde på deres hjemmeside er lidt af et glansbillede, i forhold til virkeligheden, og derfor tog jeg ikke billeder af det...

Det andet hotel vi boede på var Haddon Hall Hotel, det lå ikke mange blokke fra det første hotel og ved første øjekast virkede det vildt flot og vi var imponerede, lige indtil vi kom ind på værelset, det var gammelt og slidt, og lugtede lidt muggent! Men plusset var så at det var dejligt stort, og havde nærmest et walk in closet...

Det tredje og sidste hotel vi boede på var First on Lincoln, og de billeder I kan se på hjemmesiden, er faktisk meget rammende, det var et virkeligt lækkert værelse, virkede meget nye og var smukke - MEN! Jeg ville aldrig bo der igen, for vi betalte 60 dollars for rengøring, for 2 overnatninger, og for de penge burde hotellet virkelig gøre sig umage med rengøringen, specielt fordi der kun skulle gøres rent EN gang mens vi var der, og det blev så ikke gjort! Rengøringshjælpen fejede vores gulv, tømte vores skraldespande og skyllede vores 2 krus og tallerkener af, og lagde dem på vores eneste lille håndklæde.
Vi var temmelig forfærdede da vi så, at vi ikke havde fået rene håndklæder eller mere toiletpapir, vi havde ikke engang ½ rulle tilbage, plus der ikke var gjort rent udeover fejningen - det var simpelthen så dårligt! Vi prøvede at klage, men blev bare affejet! Møg hotel...


Det er ikke den værste udsigt at vågne op til!

Udsigten fra Haddon Hall Hotellet, om aftenen myldrede
det med festglade mennesker!


Stemningen er helt anderledes om aftenen og virkelig festladet!


Jeg blev ikke tusset i denne omgang, men jeg var
meget fristet ;D


Et lille stykke af Spanien midt i SoBe:
Espanola Way


Man VED man er i Miami, når politibilerne ser sådan ud!


Man kan ikke tage til Miami Beach, uden at tage til stranden.
Livredderhus i ægte Art Deco stil...


Sandstramd så langt øje rækker...

Tjek lige den ultra blå himmel...

Så tror jeg at jeg har spammet jer nok med Miami, men der vil komme nogen indlæg med tips, shopping og selvfølgelig: MAD! For vi spiste og drak uden hæmninger - altså, vi  var jo på ferie ;D Desuden kommer der et seperat indlæg om Key West og Little Havanna... Håber ikke I synes det er alt for træls med al det her ferie snak...

- Maj :D


tirsdag den 25. oktober 2011

Hjemme igen...

Jo den er god nok, det ER mine bleg-fede lår i ser ;D
Kig nu på den meget blå himmel istedet... ha ha ha...

Som I kan se på ovenstående billede, så fik vi noget bedre vejr efter jeg skrev dette indlæg.

Vejret artede sig heldigvis, og vi fik nogle dage med masser af sol, blå himmel og kolde drinks... Nu er vi så tilbage i kolde DK, og det er næsten ikke til at forstå at det kun er 24 timer siden at jeg var under den himmel I ser på billedet!

Vi kom hjem til Odense igår omkring kl.15, efter godt 12 timer med flyvning og ventetid, vi car så "heldige" at vores fly var forsinkede- jeps, dem begge, både fra Miami OG fra Paris! men vi kom godt hjem, og Svigermor var så dejlig at hun havde fyldt køleskabet med pålæg, hjemmelavet leverpostej og rugbrød, så vi spiste som konger til aften - nøj hvor var det godt:

Tak til Svigermutti - hun er den bedste :D

Jeg har masser at fortælle, og vise Jer, men lige pt. har jeg travlt med at komme i gang med semester opgave og vænne mig til kulden :S Det kan vel ikke overraske, at jeg hellere vil vende snuden tilbage til Miami??

- Maj :D

onsdag den 19. oktober 2011

Hilsen fra Miami...

Miami Beach...


Bliver I misundelige når i ser ovenstående billede? Ja, det gør jeg også ;) For sådan ser Miami ud om sommeren - og sådan ca. 90 % af tiden! Men når Manden og jeg tager den lange tur over Atlanten, ja så bliver vi budt på regnvejr, lyn og tornadoer - jow jow, den er god nok!

MEN når det er sagt - så nyder vi livet, og jo, det er lidt træls at vi ikke kan komme til stranden og slappe af og hygge, men så har vi lavet så meget andet!

Vi har:
  • udforsket Miami Downtown, mangler lige Bayside Marketplace, men det bliver først i morgen. 
  • besøgt Miami Seaaquarium hvor jeg svømmede med delfiner
  • oplevet den spændende cubanske stemning på Calle Ocho i Little Havanna
  • shoppet i Walgreens, CVS og Walmart - vi er ikke færdige med at shoppe endnu, hæ hæ hæ...
  • kørt hele vejen til Key West og blev forelsket i Paradis!
  • spist en hel masse god og mindre god mad (amerikanske junk-kæder :S)
  • drukket MOJITOS!
Åh ja, vi lever livet her i Miami, og det er fantastisk! Nu skal det ikke lyde som om at det har været dårligt vejr hele tiden, for der har været masser af sol og her er også pænt varmt (26-30 grader), så vi skal ikke klage, og vejrudsigten viser at de sidste dage vi skal være her, så kommer solen igen - YAY!

Jeg håber I har det dejligt I DK også - og der kommer selvfølgelig en masse indlæg om min tur, men ville gerne lige give Jer et hint om at jeg stadig er her ;D

- Maj :)

p.s: TUSIND tak for de mange søde kommentarer til indlægget om min nye praktikplads - det varmede :-*

lørdag den 15. oktober 2011

Film fra Svendborg Filmtræf del 1...

Jeg så en del film under filmtræffet i Svendborg, og har af gode grunde ikke kunnet blogget om det før de havde fået premiere... Her er et udsnit af de film jeg har set:

Taylor Lautner, nu uden pels...


"Abduction" er en hæderlig action film, som mange teenage piger vil tage ind for at se, fordi vores alles Jake er med i.
Det var nu også rart at se Taylor Lautner i en anden rolle, end som afklædt varulv, ikke fordi jeg klager, for han er nu en lækkerbidsken :D
Den er hæsblæsende og fyldt med action, med et tvist af kærlighed, det var ikke en film jeg ville give penge for at se, men jeg er heller ikke helt deres målgruppe, men jeg var underholdt!


Den person som har oversat denne titel, burde fyres!!!

Da jeg hørte om "Bollevenner" svor jeg, at jeg ikke skulle se den, nogensinde! Posteren ser plat ud, titlen lyder plat og jeg er bare ikke særlig stor fan af Justin Timberlake, som skuespiller! Så denne stakkels film havde alle odds i mod sig, og stort set alle mine medstuderende delte min mening. Af en eller anden grund valgte vi at se den alligevel - og det fortrød vi ikke!
Om det var de lave forventninger eller om filmen faktisk er god, det er jeg lidt i tvivl om - men når det er sagt, så nød jeg filmen, og var vældigt undeholdt! Når man har set filmen, får ordet "Tennis" en anden betydning *hint hint*

Den er en meget typisk romantisk/kærligheds film, men den havde sine søde og meget sjove øjeblikke, krydret med nogle ekstremt rørende øjeblikke, som for mig højnede denne film til et andet niveau i forhold til disse romantiske komedier.
På amerikansk hedder den "Friends with benefits" og jo, oversættelsen er jo god nok, når de kalder den "Bollevenner", men det giver den et meget plat særpræg, som den ikke fortjener, hvis den havde haft en anden titel, havde jeg nok ikke været så fjendtligt indstillet til at starte med!


Tandfeer får ny betydning i denne film...
ikke nødvendigvis på den gode måde!


 Den sidste film jeg vil blogge om i dag er "Don't be afraid of the Dark", som rummer Katie Holmes i hovedrollen. Jeg var ikke synderligt begejstret for filmen, til trods for at jeg synes Guillermo Del Toro er genial, "Pans Labyrint" er jo en fantastisk film, men denne her når den desværre ikke til sokkeholderne!

Det er ikke en dårlig film, men som de fleste andre kritikkere, så synes jeg også at "the creatures" blev alt for synlige - det ville have været langt mere skræmmende hvis man ikke vidste hvordan de så ud, for den menneskelige hjerne og fantasi kan kreere noget der er langt mere skræmmende end nogen film kan, og på den måde ville publikum have været langt mere skræmt, men det er bare MIN mening!

Nu tror jeg der har været nok film - men der kommer en del 2, og der er der nogle filmperler i mellem :D

- Maj :D

torsdag den 13. oktober 2011

Mig og Svend...

nej, det er ikke Svend Auken, men Svend Prisen, som er Danmarks største publikumspris. I år var vores MØ hold så heldige at vi kunne få lov at være med til uddelingen, som prisuddelere! Så vi var 7 piger som meldte os frivilligt, og det var virkelig sjovt at være med.

Som konferencier var Krysters Kartel hyret og som det musikalske indlæg var det Ufo der underholdte. Jeg var den heldige som fik lov at uddele prisen til Trine Dyrholm, som fik den for "Bedste Kvindelige Skuespiller" for filmen "Hævnen", samt en pris til Susanne Bier, hun fik den for "Bedste Film" og den kan Ijo nok regne ud hvad det var for en ;D

Hvis I vil se et klip af mig give Trine Dyrhold hendes pris, så kan I se den: Her. Jeg er kun på i meget, meget kort tid, men ikke desto mindre, så er jeg der ;D

Altså sødere og kønnere prisuddelere kan man da ikke bede om
- synes I det?

Ja, det var dælme en oplevelse, og sjovt at prøve! Mit studie er virkelig noget for sig selv, hvilke andre kræver at man skal holde sig opdateret med de nyeste film?

Nok om Svend, der kommer nogle indlæg om de film jeg fik set til det Filmtræf vi også var til, det er nemlig film der er på plakaten nu.

- Maj :D

onsdag den 12. oktober 2011

Yes - Yes - YES...

I skrivende stund sidder jeg i toget på vej hjem fra Kbh, med det største smil der findes - fordi de skønne folk hos Grand elskede mig så meget, at de med det samme kunne sige, at de synes jeg skulle være deres næste praktikant!

JA tak blev der sagt herfra denne glade, lille fynbo!

Så det betyder at jeg må sige mit job op hos Pilgrim, og det er jeg super ked af, fordi jeg skal flytte til hovedstaden i 3-5 måneder efter nytår - det er så fedt, jeg kan slet ikke få armene ned lige nu!

Og ikke nok med det, men det er jo i nat jeg atter drager mod det sjællandske, nærmere Kastrup, for vi skal flyve til Miami i morgen tidlig! Hold nu kæft hvor det kører!!!

Hvis nu jég har nogle kære læsere i Kbh, og I evt. kender nogen som gider have en sød, ikke rygende pige boende i 3-5 måneder, så sig endelig til - og jeg betaler selvfølgelig for det!

- Maj :D

Kryds fingre for mig - tak...

Så er det i dag, som er dagen, hvor jeg skal til min samtale hos Grand Teatret - det er som nævnt før, min drømmepraktikplads, og jeg håber og drømmer om at den skal blive min!

Skulle drømmen gå i opfyldelse, så betyder det at jeg skal bo i KBH i 3 måneder, måske endda længere tid, og det ville være SÅ fedt, jeg har altid haft en lille københavner boende i maven, så det ville være sjovt at få afprøvet! Men alting til sin tid, jeg ved jo ikke engang om jeg får den, men jeg er sikker på, at jeg er et skridt tættere på, hvis I alle vil være søde at sende god Praktikpladskarma ud til mig!

Jeg skal nok opdatere Jer senere om hvorvidt der skal drikkes gravøl eller om jeg popper champagneflasker!

- Maj :D

søndag den 9. oktober 2011

Cheesecake-Brownie med hindbær...

I fredags havde vi besøg af min skønne veninde og dennes rare kæreste, og i den anledning stod den på pizza fra grill, det var første gang jeg fik afprøvet det, men bestemt ikke sidste gang! Det var en bragende success :D
Jeg var ikke en særlig god blogger, for der blev ikke taget billeder af maden - tsk tsk, men dejen fandt jeg herinde og var bare SÅ god og virkelig nem at lave - ikke sidste gang jeg har lavet den dej!

Nok om det, aftenens hit var desserten:

En syndig mundfuld fra "Hummingbird Bakery"


Cheesecake-Brownie med hindbær
ca. 12 portioner

Ingredienser:
Brownie
  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 250 g flormelis
  • 3 æg
  • 100 g hvedemel
Cheesecakefyld
  • 400 g flødeost
  • 150 g flormelis
  • ½ tsk vaniljeekstrakt
  • 2 æg
Hindbærfyld
  • 3 dl. piskefløde
  • 100 g flormelis
  • 150 g hindbær + lidt ekstra til pynt

Tilberedning:
  1. Forvarm ovnen til 170 grader, alm. ikke varmluft
  2. Brownie: Smelt chokoladen jævnt over vandbad eller i mikroovn. Kom smør og sukker i en skål og pisk det, til det er godt indarbejdet. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk til alt er godt blandet. Rør gradvis melet i, og rør godt hver gang. Skru op til høj hastighed, og rør lidt længere, til dejen er jævn. Hæld derefter langsomt den smeltede chokolade i, og bland det grundigt. Hæld dejen i en bageform på ca. 30x25 cm, beklædt med bagepapir.
  3. Cheesecake: Kom flødeost, sukker, vaniljeekstrakt i en skål og pisk det jævnt og tykt for lav hastighed. Tilsæt under piskningen et æg af gangen. Dejen skulle nu være meget jævn og cremet. Hastigheden kan øges lidt mod slutningen, så blandningen bliver lettere og luftigere, men sørg for ikke at røre for længe, da osten kan skille. Smør den oven på brownien, og glat efter med en spatel. Bag kagen i ca. 25-30 min. den skal være fast at røre ved, men gerne lidt "blævrende" og bleg i midten. Lad kagen afkøle helt, dæk derefter til og sæt på køl 2 timer eller natten over.
  4. Hindbærfyld: Kom fløde, sukker og hindbær i en skål og pisk til det er fast, men ikke stift. Vend brownien ud på et skærebræt, og vend den rigtige side opad. Smør fyldet oven på brownien og pynt med friske hindbær.
Note: Jeg brugte frosne hindbær som jeg havde optøet, men det er mere flydende end faste, så hvis man som jeg bruger frosne, skal der piskes lidt længere tid og lidt mere sukker.

Denne her dessert er super lækker, men den er også meget fyldig, så man skal ikke servere den i så store stykker, men jeg vil vædde med at den nok skal vække fryd, hvis det er sukker/chokolade elskere :)

Bon Appetit!

- Maj :D

Ahhh en skøn weekend...

Er der noget bedre end weekend? Det skulle da lige være ferie - men det har vi dog ikke før på onsdag :D

Denne skønne weekend er gået med hygge med skønne venner og pasning af svigerforældrenes hus, mens de tog et smut i sommerhus!

Puttedyr :)


Ovenstående skønne dame fik vi med i købet, da vi passede hus - og hun er det største puttedyr der findes, og hun ligger troligt i min arm og sover hver nat, det er bare fantastisk!

Nu er vi hjemme i lejligheden igen, og skal have de sidste detaljer til ferien i orden: pakke, printe billetter og andre informationer ud og rydde op! Nu kan jeg godt mærke krillerne i maven, for der er virkelig ikke lang tid til vi skal afsted over atlanten, og inden da, har jeg jo en vigtig praktiksamtale - så det bliver begivenhedsrigt i næste uge!

Håber I har haft en fantastisk weekend....

- Maj :D