i min helt egen blog :)
Ja, det føles lidt mærkeligt at skrive til sig selv, for jeg er jo udemærket klar over at jeg ikke har nogen læsere - endnu, men man kan jo håbe på at det kommer, ellers kan bloggen jo bruges som en slags dagbog!
Jamen hvorfor har jeg oprettet denne blog? Der er bare så mange ting i mit liv jeg gerne vil ud med, men det er ikke altid lige nemt, derfor oprettede jeg denne blog, for at have et sted hvor jeg kan komme ud med alt det der fylder inde i mit lille hovede!
Hvad kommer denne blog til at handle om? Tjaa... Mig - Maj! Alle mine passioner vil komme til sin ret her: Bøger, Film, Mode, Motion, Vægttab og WeightWatchers - og ikke mindst Manden!
Manden og jeg har været sammen i 8 år, og været gift i 2 år, og han fylder naturligvis meget i mit liv... Manden er en fanatisk sportsfan: fodbold (BIF), cykling, håndbold etc. udover det er han uddannet elektriker, og det er jo rart med en handymand i hjemmet, specielt da der ikke er meget feminist-gør-det-selv kvinde over mig! I køkkenet hersker jeg, men det der med hammer, søm, boremaskiner og alt muligt mandegejl, der kommer jeg desværre til kort :S
Maj, hvem er hun så? Jamen hun er en pige ( tja, alderen siger vel egentlig kvinde) som har haft svært ved at finde ud af tilværelsen - indtil nu :) Lige pt er jeg ved at gøre mig klar til studiestart, som starter på onsdag, det er markedsføringsøkonom jeg skal starte på, og det glæder jeg mig super meget til. Udover det, har jeg prøvet en del i mit liv, jeg har blandt andet læst engelsk på Uni, læst til lærer på seminariet, startet på frisøruddannelsen - men kunne ikke få en elevplads! Så ja, jeg har fået prøvet en del af - og mange af jer som læser dette, vil sikkert undre jer over hvorfor intet er blevet færdiggjort, og det har jeg også selv undret mig over! Men sådan kan livet ind i mellem overraske en, og det følger jo ikke en speciel opskrift...
Nå, men væk med lommefilosfien, og videre med hvem jeg ellers er: for at tjene lidt ekstra til føden, arbejder jeg i Bilka, i parfumeafdelingen, der har tilbragt min tid de sidste 5 år, så det må jo betyde at jeg trives, og det gør jeg skam også, gode chefer, dejlige kollegaer og okay arbejde! Men der er jo ikke noget der er perfekt, og sådan er det skam også med Bilka, jeg kunne skam brokke mig over maaange ting, men det skal nok komme helt naturligt :)
Jeg har en brændende lidenskab for mad - desværre! Min lidenskab har desværre kostet mig alt for mange kilo på sidebenene som jeg er i gang med at komme af med igen, indtil videre er der røget godt 32 kilo, så jeg er godt på vej... Alt det kommer der mere om, men kort sagt, så lider jeg af overspisning, som jeg prøver at fortrænge.
Bøger er også en stor del af mit liv, jeg har altid læst meget, og ynder at købe mange bøger og kogebøger til stor fortrydelse for Manden ;) Så der vil komme lidt boganmeldelser, samt filmanmeldelser - jeg er bare en værre "Gossip Girl", køber og sluger Kig Ind hver uge, det har jeg gjort lige siden de udkom aller første gang, så jeg er en meget loyal læser :)
Pludselig blev mit første indlæg meget langt - det var ikke helt meningen, men okay, jeg havde mere der skulle ud, end jeg lige troede!
Slut for denne gang, og så vil jeg blogge lidt mere for mig selv igen i morgen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar