I anledning af Oscar Night...

Kommer der lige et par film-anbefalinger fra mig, som ikke alle er/har været nomineret til Oscars, men nogen som jeg finder fantastiske og bør ses:

Ovenstående er 3 af de mest nylige film jeg har set,

og alle fantastiske på deres helt egen måde.

Jagten er en barsk og rå film, jeg sad med en knude i maven det meste af filmen igennem og blev forfærdet over menneskets ondskab samt de handlinger der driver os, når følelserne tager overhånd og når det vi elsker allermest i livet (måske) er truet - se den og vær forberedt på at den sætter tankerne igang...

De Urørlige er nok en af de bedste film jeg har set i meget lang tid, den er livsbekræftende, humoristisk og menneskekærlig i en forstand der sjældent ses på det store lærrede uden at blive alt for klichefyldt - I ved Hollywood ;)

The Perks of being a Wallflower er en ungdomsfilm, som jeg har glædet mig til at se, da bogen rørte mig utrolig meget, og filmen er også rørende, sød og alligevel dyb for en ungdomsfilm, det er hårdt at være ung, det glemmer man bare når man bliver ældre! 

Ovenstående er film jeg anbefaler til alle, se dem og forstå hvorfor!

We need to talk about Kevin er ikke en film man skal se når man lige har født, den sætter spørgsmålstegn ved moderskab, børns beregnelighed og om medfødt ondskab alt sammen kulminerer i en ubærlig tragedie.

Shame fik jeg virkelig ind under huden, da det er en film jeg har været med til at markedsføre på det danske marked og som jeg brugte 3 ½ månede på at skrive om i min hovedopgave. Det er en lidt bredere artfilm, som fremstiller sex alt andet end sexet, den er kold, kynisk og barsk - og giver dig stof til eftertanke!

Brokeback Mountain kender alle højest sandsynligt, det er i min mening Ang Lees bedste film, til trods for at jeg ikke har set "Life of Pi" (endnu...), og den blev på alle måder snydt for en Oscar i sin tid - hmpf! Jeg forelskede mig i den dybe, stærke og ikke mindst umulige kærlighed mellem Heath Ledger og Jake Gyllenhaal, smukt på en smertefuld måde.

Drive er igen en af de brede artfilm, og helt klart den eneste af Refns film jeg har kunnet holde ud at se, og som gjorde dybt indtryk på mig! Dialog er der ikke voldsomt meget af, hvertfald ikke den verbale af slagsen, men kropssproget, blikkene og alt det usagte skriger igennem og tager en med storm, hvertfald mig...

Tre meget forskellige film, der repræsenterer min forkærlighed for udenlandske/art-film

Jeg har altid haft en kærlighed for smalle artfilm, som barn lyttede jeg fx også til klassisk musik, ja lidt sær er jeg... men den kærlighed blev for alvor blusset op da jeg sidste år var i praktik hos Camera Film/Grand Teatret, hvor jeg fik fodret min sult for specielle artfilm.

Efterskælv er en kinesisk film om en mors umulige valg og de konsekvenser der fulgte efter, man kan sammenligne den med en form for kinesisk "Sophies Choice", forbered jer på at tårene nok vil flyde.

Om Guder og Mænd er nok den smalleste artfilm jeg nogensinde har set, og man skal være en tålmodig sjæl for at se og nyde denne smukke film, som følger en flok munke i et kloster, der er bosat i et muslimsk område. Der er ikke megen tjubang, den er spækket med smukke billeder/scener og tempoet er ekstremt sagte.

Almanya - Velkommen til Tyskland er en tysk film som er bragende morsom og livsbekræftenden på mange måder, den stiller skarpt på uvidenhed, familie og næstekærlighed. Jeg nød filmen fuldt ud, og grinede så ofte at jeg fik helt ondt i maven, en skøn film. Og Almanya er tyrkisk for Tyskland...

Har man nu lidt større børn, som måske skal have deres horisont uvidet med noget andet end Disney, så tag og lej/køb en Hayao Miyazaki film - det vil I ikke fortryde, specielt Chihiro og Heksene og Det Levende Slot er jeg vild med!

Har jeg fået inspireret Jer til at se nogle af ovenstående film eller har I set dem? Og det allerstørste spørgsmål: Skal DU se Oscar i aften?

Opdatering på livet i barselsboblen, kommer i løbet af næste uge...

- Maj :D

Der sker så meget og det er en smule hårdt...

derfor er jeg så fraværende her!

Kræfterne er virkelig få i det lille hjem, og I må ikke misforstå mig, men lille T dræner mig ind i mellem for dem, og derfor er det vigtigt for mig at prioritere dem, og på førstepladsen er Tristan jo ;)

Når jeg nu skriver at Tristan dræner mig for kræfter kan jeg godt se at det klinger negativt, og helt ærligt, så er det altså ikke kun rosenrødt og fantastisk at være på barsel, og nej jeg render ikke rundt i en evig lykkerus og ser forelsket på mit drengebarn! Jeg føler nærmest at det er tabu at skrive at jeg ikke nyder at tilbringe al min tid med mit lille mirakel, for de fleste kvinder har en tendens til kun at fortælle om de skønne øjeblikke, men hvad med de trælse? Kan det virkelig passe at jeg er den eneste mor i hele blogverdenen der ikke synes det er 100% fantastisk?

Hvorfor er det så at jeg synes det er så hårdt? Det er egentlig ikke søvnmanglen, den er jeg vant til, jeg har altid kunne køre på meget lidt søvn, og gråden og skrigeriet kan jeg leve med, fordi jeg ved det går over - på et tidspunkt... men Tristan er ikke en nem baby, han er super opmærksom på alting og kan ikke finde ud af at lukke nok af, så han bliver lynhurtigt overstimuleret, han har et virkelig stort behov for at have fysisk kontakt med mig, hele tiden, og virkelig mange af hans karaktertræk tyder på at han er hvad man vil kategorisere som en High Need baby! Og det er fanme hårdt!

Hans kæmpe store kontaktbehov betyder bl.a. at jeg aldrig kan lægge ham fra mig - det lyder overdrevent, men det er ikke desto mindre sandheden, jeg kan med held lægge ham på aktivitetstæppet i ca. 10 min, men så heller ikke mere, hvis jeg prøver at lægge ham i liften så er der hell to pay! Grundet dette, kan I jo nok også regne ud at han ikke kan sove selv, han skal lære at sove, og det gør at vi ofte bruger mere end en time på at få ham til at sove og så sover han måske 1-1½ time, og så skal vi starte forfra med at fodre, pusle, lege og putte!
Om natten går det en smule bedre, der falder han meget hurtigere i søvn, og accepterer det en smule mere at blive lagt i vuggen, men andre nætter lyder det på skrig og skrål hele natten lang, selv når han får lov at ligge på mig og sove, nogen gange kan det være så svært at få ham ned, når han er helt opkørt! Og når man selv er træt, så bliver der ofte udgydt en del tårer af både vrede, frustration og dårlig samvittighed (fordi jeg bliver vred..).

Så mange af mine dage flyver afsted uden at jeg aner hvad jeg har fået ud af den, for jeg render rundt med lille T på armen, aktiverer ham, fodrer ham og får ham til at sove! Nogle dage powernapper han den en hel dag, hvor han kun sover 20 min - ½ time af gangen, og i en så let tilstand at jeg ikke kan lægge ham fra ham, så der er jeg i bogstavligste forstand bundet til min sofa/seng, og på sådanne dage får jeg ikke noget at spise, eller kommer på toilet! Altså ikke før Manden kommer hjem, og overtager Tristan tjansen ;)

Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned omkring alle mine tanker, frustrationer og bekymringer, men I må ikke misforstå mig, jeg elsker Tristan over alt på jorden, og selvom jeg kan bande ham væk når han har grædt/skreget i hvad der føles som evigheder, så er han jo stadig mit fantastiske mirakel, og jeg trøster mig med at det kun kan gå en vej - op, ikke?
Og gode/fantastiske stunder er der selvfølgelig også mange af, han har dage hvor det går super godt med at få ham lagt til at sove, og hvor han tager nogle lange træk, men her på det sidste har de dumme dage/nætter desværre bare været i overtal...

Men når jeg ser på dette yndige fjæs, så er det hurtigt glemt hvor hårdt det kan være til tider:

Tristan 6 uger, og han holder simpelthen sit hovede så flot!

Min helt egen supermand :)



Jeg håber ikke at der er for mange mødre derude som fordømmer mig og synes at jeg er et utaknemmeligt skarn, nu hvor jeg er så heldig at få en sund, rask og fantastisk lille dreng, så må jeg tage de udfordringer det er at blive mor uden at kny, men sådan er jeg ikke, jeg har brug for at komme ud med det, og der er nok ikke nogen derude der kan dømme mig hårdere end jeg allerede selv har gjort... men har bare ikke brug for at høre det fra andre!

Jeg forbliver nok en smule inaktiv her på bloggen til livet som mor er blevet en smule lettere eller når jeg har en rolig stund, så jeg håber I holder lidt ved, og bærer over med mine meget private indlæg!

- Maj :D