Lille T spiser, del I...

Lettere skeptisk ung mand, første gang han fik grød på ske :)

Dette bliver første del af Tristans madrejse, det ville blive et mega langt indlæg ellers...

Tristan startede så småt med at blive introduceret for fast føde (vælling, grød, mos) da han var 4 mdr. - og det var alt for tidligt for ham! Hans system kunne slet ikke klare det, så han producerede op til 7-8 tyndskidsbleer om dagen! Så det stoppede jeg med, og gav ham en pause på ca. 1 mdr og prøvede igen, og der gik det hedligvis bedre - med maven... men ikke med sønnikes lyst til at spise grød!

Tristan har altid været en meget sulten knægt, og fik de første 4 mdr. flaske 7-8 gange om dagen, og gerne 180-200 ml. så vi følte derfor at han måtte være klar til det der faste føde, men nej! Da vi introducerede ske-mad til ham, var han nysgerrig nok, men han brød sig slet ikke om den økologiske hirsegrød, eller majsgrød eller risgrød - møgunge ;)

Jeg gjorde mig alle krumspring, men det var først da jeg smed lidt frugtmos på toppen, at det gled ned - og siden da har han elsket grød!

I starten måtte grøden dog ikke have nogen som helst klumper, derfor endte jeg med at købe grødpulver, da det er meget lind og helt klumpfri, men som tiden gik, eksperimenterede jeg med forskellige grødtyper, og den dag i dag, er havregrød med lidt kanel og æblemos bare det bedste!

Da det der med grød ligesom var kommet godt på plads, begyndte vi at give ham mos:

Smukt og sundt!

Jeg serverede altid to slags mos til T, og de blev aldrig blandet sammen, da jeg synes det var vigtigt for ham, at smage forskellen mellem kartoffel og gulerod, og det fungerede rigtig fint. Tristans mos blev også ofte tilsat en smørklat og noget krydderi, og det var bare guf :)

Jeg lavede mos af alverdens grøntsager, og det meste blev taget godt i mod, undtagen ærtemos ;) Hver uge, tog jeg en dag ud af kalendere, kogte og moste, for derefter at fryse ned i små portioner, jeg brugte mine muffinsforme og til frugtmos brugte jeg min æbleskivepande foret med film, for det passede perfekt til en portion grød.

Da Tristan var omkring 6,5 - 7 mdr. spiste han grød med frugtmos til morgen, rugbrødshapser (bondebrød med skorpen skåret fra) med smørbart pålæg (ost, leverpostej, torskerogn) og til aften fik han mos (gerne 2 forskellige slags) med enten kød og fisk (findelt, most eller blendet).

I mellem de tre store måltider, fik han flaske hver gang han skulle lægges til lur.

Hvad jeg ville have gjort anderledes:

* Ventet til Tristan udviste tegn på at være klar

* Sørget for at den første grød var meget tynd, de konsistensen på fast grød var lidt af en tilvænning for T

* Været bedre til at lade T spise selv, fra en tidligere alder

* Været bedre til at lytte, når T ikke ville have sin mad, børn skal ikke tvinges til at spise...

Der var sikkert andre ting jeg kunne have gjort anderledes og bedre, men han har da ikke lidt nogen nød ;)

Anden del kommer snarest, og vil omhandle hvad der skete når T ikke gad og spise sin mad ;)

- Maj :D

Lille T 11 måneder...

I dag er det 11 måneder siden vi fik verdens dejligste, skønneste og mest krævende (forsinkede) julegave! Er tiden ikke bare gået stærkt? Det synes jeg i den grad at den er, men her på det seneste er det bare dejligere og dejligere at tilbringe tid med min lille mand, han er blevet SÅ bevidst og så sjov, at jeg nogen gange ikke fatter mit held, jeg fældede sågar en tåre af ren lykke for ikke så længe siden, ja hvem skulle have troet at jeg ville blive så sentimental - ikke mig ;)

I søndags legede Tristan og jeg sammen for første gang, vi havde gang i en regulær interaktion, hvor vi sad på hver side af en dør, kiggede på hinanden fra hver vores side, og legede en form for titte bøh, mens vi begge skraldgrinede, nej hvor var det skønt!

For hver dag der går, opdager jeg hvor meget jeg elsker ham, og mærker et savn når han er i vuggestue, som gør at jeg skynder mig at hente ham, og kramme og mysse livet ud af ham, skøre mor! Ikke at jeg nyder at kunne skrive ansøgninger i fred, og få lavet nogle praktiske ting, uden at der er en lille dreng der hiver i mine ben og vil op til mig!

I dag skal jeg tilbringe formiddagen sammen med min veninde Anne og hendes skønne datter Mynthe, og når jeg så kommer hjem, skal Tristan fejres :D

Billederne nedenfor, er fra igår:

Arj mor - billeder igen??

Er det sådan her jeg skal posere?

(Farmor har lært ham at stikke tungen helt ud :P)

Hvad med sådan her så?

Der er ikke meget baby tilbage i T - han er stadig rundkindet, har dobbelthage og masser af elastikker, men synes, at på det nederste billede, at det er meget tydeligt, at T er ved at blive en regulær dreng! En skide fræk, fantastisk skøn og helt igennem dejlig! og SMUK... Jeg undres tit over at han fået så godt et udseende, men det er jo det med blandingsbørn, de bliver altså bare så smukke!

Hav en dejlig tirsdag!

- Maj :D

Babymads indlæg,,,

Hot or Not??

Hvad siger i derude? er der nogen der gide at læse om hvad Tristan spiser nu, hvad han fik da han lige startede op og hvad jeg putter i hans madpakke etc.?

Hvis stemningen ikke er der til det, så gider jeg heller ikke stå og tage billeder af hans mad, men gør det hellere end gerne, hvis I synes det kunne være sjovt at se og læse om :)

Så skriv endelig gerne hvad I synes, og kommer der ingen kommentarer på indlægget, så tager jeg det som et vink med en vognstang - ha ha ha...

I kan lige få lidt billeder af T mens I tænker over det:

Vi øver os i at spise med ske - det er en beskidt affære ;)

I sommers var en kogt majskolbe bare et H I T!

Nu er en blød og saftig pære altså bare guf!



Tristan tager efter sin mor - han er madglad, meget madglad :D Man får ikke sådanne runde kinder og elastikker på arme og ben af ingenting!

- Maj :D

2. og 3. dag i vuggestuen...

Sådan ser et vuggestuebarn ud - et ret perfekt eksemplar hvis I spørger mig!

I dag var det T's 3. dag i vuggestuen - Krummerne hører han til, og han er i Sol-gruppen :) Der er så hyggeligt, og en fantastisk atmosfære i den vuggestue, og der er ingen tvivl om at pædagoger, medhjælpere og vikarer alle elsker børn, og er der for dem 100% de har styr på børnene, overskud og nærvær, det er så betryggende for mig som mor, at der ikke hersker kaos og anarki børnene imellem, mens pædagogerne styrter rundt og ikke kan håndtere situationen, jeg har hørt alt for mange rædselshistorier om for mange børn og for lidt hænder til dem!

De pædagoger der er i T's er unge (som i, ikke engang fyldt 30!) og de er virkelig søde, og har fuld forståelse for mine mange spørgsmål, og bekymringer, jeg får ikke en følelse af at, de synes det er fjollet at jeg kan blive lidt emotionel når jeg ser min søn lege ubekymret med de andre børn, eller at jeg savnede ham sindssygt da jeg hentede ham i dag - efter 4 timer...

Tristans knage - dette billede gjorde mig meget bevidst om, at jeg altså er

nogens forælder! Det lyder skørt, I know...

T er en sæl, det er lidt sødt!

I onsdags havde T sin anden dag, og der havde vi aftalt at vi skulle gå fra ham i 45 min, så vi afleverede ham, og snakkede lidt og så gik vi. Jeg må indrømme, at jeg var en smule ængstelig for hvordan han ville reagere, men da vi kom tilbage 45 min. senere, blev vi mødt af en lille dreng der sad og spiste frugt og spiste rugbrød, og ikke ænsede vores genkomst.

Pædagogerne roste ham, og sagde at han var super sej, han havde været helt rolig og leget videre og ikke lagt mærke til at vi var gået - så føler man sig elsket ;) ha ha ha... arj, men da han så endelig opdagede vi var der igen, så skulle han hele tiden være hos mig, det er lidt skørt, men tænker nok også meget normalt?

Siden det var gået så godt og uden nogen dikkedarer, så mente de at vi bare skulle komme med T her til morgen kl.08.30 og så skulle han sove sin formiddagslur der, og efterfølgende spise frokost, derefter ringede de til os, og sagde vi kunne komme og hente ham.

Igen havde jeg været lidt ængstelig med, hvordan han ville tage det med at falde i søvn i en fremmede barnevogn, et fremmed sted? Igen blev vi mødt med masser af ros, han havde simpelthen hygget sig hele morgenen, fået sin formiddagsflaske og puttet, der havde han brokket sig en lille smule, men efter at være blevet rokket lidt, så faldt han i søvn, og sov 1½ time! Da vi kom, havde han spist det meste af sin madpakke og var i et så dejligt humør :) Så ved man bare at man har fundet det rette sted!

Planen for resten af indkøringen er at han i morgen og på mandag gentager samme rutine som i dag, og så fra på tirsdag af, hedder det sig 08.30-09.00 - 14.00, det er virkelig et nyt kapitel der nu folder sig ud, men hvor er jeg dog lettet over, at det er gået så fint, jeg havde, som altid, frygtet det værste, og som altid, gør T mig til skamme - han er fanme en skøn unge!

Næste gang jeg opdaterer med indkøringen bliver på tirsdag, for der starter hverdagen ligesom, og grunden til at han skal være der i det antal timer, til trods for at jeg ikke har et job, er simpelthen: 1) for at give ham en stabil rytme/rutine 2) at jeg får nogle timer til at skrive ansøgninger uforstyrret hver dag. Føler mig som en dårlig mor, at jeg sådan smider mit barn i institution, selvom jeg går hjemme hver dag, men T skal jo også ud og være blandt andre børn, og stimuleres på en anden måde end bare sammen med mig, han var helt sikkert klar til det her vuggestue-halløj!

Nok om det, nu vil jeg snart smutte i seng, og nyde at T i disse dage sover som en drøm - ahhh...

- Maj :D

Første "dag" i vuggestuen...

Så fin en velkomst :)

I dag var så dagen, den dag der gør, at jeg ikke længere er i nær så meget symbiose med mit barn som tidligere - op indtil denne dag, har det jo egentlig været mest T og jeg, os to 80% af tiden, og så far, men når man som T går i seng mellem 18.30-19.00 er det altså ikke mange timer Manden får med ham, og slet ikke når der også er fodbold der skal passes... heldigvis har han haft meget barsel, og kompenseret på den led!

Hvem af os der har mest separationsangst er ikke til at sige - endnu, men det er da en underlig tanke, at jeg ikke længere er den der skal give T alle hans måltider, ikke er den der skal trøste ham når han falder, og hvad nu hvis han lærer noget nyt (såsom at gå) mens jeg ikke er der, indtil videre har jeg været der, trøstet, støttet, grint og grædt med mit barn 99% af tiden, og pludselig er det bare ikke sådan mere - det er da lidt underligt at tænke på - synes jeg!

Nu skal det ikke være en klagesang, men vil bare gerne indvie jer lidt i de tanker jeg har gjort mig, iht. dette første spæde skridt ud i den store verden for T, hvor mor ikke skal være med mere, flere timer om dagen, hver dag er det nogen andre han skal være sammen med, og jeg håber han vil falde sig til rette, og at han vil nyde det, nok mere senere end nu...

Nuvel, hvordan gik så denne første dag, for ovenstående kan lyde så frygtelig dramatisk, og det er det jo slet ikke! Vi har haft rigtig god kontakt med vuggestuen, besøgt dem, fået infobrev etc. så kommunikationen har der ikke været noget at sætte en finger på. Ikke at det skal lyde som om, at der er noget at sætte en finger på, for det er der ikke - endnu! Man kan jo aldrig vide ;)

T skulle idag komme kl.8.30 og vi havde aftalt at han skulle være der en times tid, eller så meget han lige magtede, og han var noget forsagt de første par minutter, men nysgerrigheden tog over, og legetøj, pædagoger og de andre børn skulle lige ses an! Derefter møflede han lidt rundt, og mor og far var lige i nærheden hele tiden, men han havde ikke brug for at komme over til mig, kun lige få bekræftiget at jeg stadig var der, men helt ærligt, så kunne han høre mig det meste af tiden, da jeg talte med pædagogerne om alt muligt, så om det var det der gjorde det, vides ikke...

Efter en halv times tid, blev børnene samlet, fik vasket hænder og sat til bords, hvor tre af dem fik lov at vælge en sang hver, som blev sunget i fællesskab, SÅ hyggeligt, og lige i min ånd, derefter blev der delt en rugbrødshapser rundt og frugt, samt vand.

I T's vuggestue gør de meget ud af selvstændighed, at børnene spiser selv, tager tøj på, vasker hænder etc. og det synes jeg er rigtig fint, da jeg selv gør meget ud af, og synes at det er vigtigt at børn lærer at tage af bordet, lægge legetøj på plads og lign. så igen, rammer de plet!

Efter frugt, fik de andre børn tøj på, og skulle ud og lege på legepladsen, mens T lige legede lidt mere, fik vi en sidste snak med en af de søde pædagoger, og så pakkede vi T sammen og drog hjem, 1,5 time, og så var han mør den lille basse!

Resten af dagen har han været lidt mere træt end normalt, men det kan lige så godt være for den snotnæse han render rundt med, så vi er spændte på, hvordan dagen i morgen kommer til at udspille sig, der skal han nemlig være alene i Vuggestuen, mens mor og far går en tur, og kommer tilbage efter 30-45 min.!

Hvad har I derude haft af erfaringer med indkørsel?

- Maj :D

Sommerhustur der ikke burde få en ende...

En fræk mus havde fundet vej til sommerhuset!



I lørdags pakkede jeg mand og barn ind i vores lille bil, og så drog vi afsted i sommerhus, Manden har ferie i denne uge, så vi er faktisk kun lige kommet hjem... men kunne nu sagtens være blevet i vores lille hyggeboble i nogle dage mere, men der er jo nogen der skal i vuggestue i morgen *GISP* - mere om det i morgen!

Nuvel, kender I det, når man er i sommerhus, også selvom det ikke ligger så langt væk, så er stemningen bare en helt anden, man kommer væk fra den daglige trummerum! Så snart vi landede i sommerhuset, faldt roen over os alle, T var meget mere medgørlig, nok fordi vi var meget mere rolige og sov også langt mere og bedre end herhjemme - måske vi skulle flytte derned permanent? ;)

Hvad fik vi så tiden til at gå med tænker i? Tja, jeg sov - som i rigtig meget, spiste som i endnu mere og hyggede mig med de bedste i hele verden, så jeg tror det blev helt ulvoligt!

Vi legede en del med den frække mus, han synes nemlig bolde er

rigtig sjove, og vi øver os i at kaste og gribe...

Vi gik ture i skoven, hvor vi stødte ind i denne smukke svamp -

nogen der måske ved hvad det er for en fætter?

Vi gik også ture ved vandet, hvor bølgerne hypnotiserede T!

Forret lørdag: Salat med figner, rucola, æbler og pinjekerner samt gedeostehapser

Til hovedret fik vi: Moules, hjemmelavede pomfritter og chili aioli samt kørvel aioli

Søndag startede vi med en Pre-dinner snack:

Dadler med bacon og gedeostehapser med frisk figen og glaze

Hovedretten blev til en lækker rødbedesalat og en porchetta...

Sidst men ikke mindst, var der tid til en masse putning:

En sjælden gang gider T putte med mor, så det var mest Manden

jeg puttede med, og det var skøønt!

Nu er jeg fyldt op på hygge kontoen, og den kedelige hverdag kan bare komme an - men først en lur ;)

- Maj :D

Tristans første...

Shit... tiden går stærkt!

brev!

Om præcis en uge skal T starte i vuggestue - det er helt vildt surrealistisk, tiden er gået så stærkt, at jeg ikke fatter det!

Da vi, i sin tid, skulle vælge en plads til T, havde vi talt meget om for og imod det dagpleje vs vuggestue, og vuggestue vandt helt klart, og jeg har aldrig været i tvivl om at det var det jeg ønskede for T, så det var en stor glæde, da vi fik plads i en.

I min MG har vi alle valgt udelukkende vuggestuer, men to af dem er blevet tilbudt dagpleje! Da jeg sad og skulle skrive hvornår T skulle starte, virkede det bare som en evighed til, og jeg kan huske, at jeg sad og dagdrømte om at smide ham afsted allerede dengang, af ren og skær udmattelse,  men nu, nu kan jeg slet ikke forestille mig hvordan min hverdag skal se ud, uden at være sammen med min lille elskling hele dagen, hver dag - på den anden side, så glæder jeg mig til, at komme lidt tilbage til mig selv, jeg har i mange måneder udelukkende været mor, nu skal jeg snart til at være Maj igen, hvertfald nogle timer om dagen!

En uge... puha, den kommer til at gå alt for stærkt... er jeg klar? Nope...

Fortsættelse følger i næste uge, når indkøring startes!

- Maj :D

Torsdag forklædt som en ond mandag...

Sød og åååh så uskyldig... lad jer ikke narre!

Igår var en dag, som ikke behøver en gentagelse! Den var mere end lang, jeg havde intet søvn fået, og kunne ikke vente til T blev så træt at jeg kunne putte ham - ak, sønnemand synes da kun han skulle tage powernaps, så ingen søvn til mor!

Ikke nok med det, så var T's onde tvilling på besøg, og han er altså fæl! Han er pylret, græder og brokker sig konstant, ovenstående billede blev taget i et sjældent øjeblik hvor han rent faktisk var tilfreds og er med til at minde mig om, hvor sød, dejlig og fantastisk T egentlig er ;)

Oven i hatten, så er vores lille hjem åbenbart bygget ovenpå landminer af rod, hver gang jeg gik et enkelt skridt så eksploderede der en bombe af rod, opvask og vasketøj - arrrrggghhhh! Dagen kunne bare ikke gå væk hurtigt nok... og så tænker I nok, hvor er hendes mand? Kunne han da ikke tage over?

Jamen han skulle da lige arbejde over og bagefter skulle han ud og hjælpe nogle af hans venner med at sætte køkken op - så han nåede kun lige at komme hjem til aftensmad, efter at drengebarnet var blevet fodret, vasket og lagt i seng! Ja, jeg skumlede en del da han kom hjem, og nej han var ikke i kridthuset, mit rationelle jeg ved jo godt, at han lige havde nogle forpligtelser han havde sagt ja til for længe siden, og at han ikke kunne vide at dagen blev som den gjorde, men mit følelsesmæssige jeg, mente at han burde have fornemmet at jeg var ret flosset og smidt alt hvad han havde i hænderne og komme hjem til os - ha ha ha... den stakkels mand!

Men ikke desto mindre lykkedes det mig at tage to kæmpe opvaske, vaske to maskinefulde tøj, lave æblemos til T og grød til Manden samt aftensmad... og ikke mindst feje vores gulv en milliard gange! Men så var jeg også helt færdig efter vi havde spist, og knaldede brikker til Honey Boo Boo - Yndlings gulity pleasure i disse dage!

Det var lige et surt opstød, bare fordi den del, hører jo også til hos mig - og jeg ved I kan tåle at høre sandheden råt for usødet ;) Dagen i dag, håber jeg bliver bedre - kryds fingre for mig!

- Maj :D

Kan I huske...

mig - Maj?

altså hende der skulle være skribent bag denne blog, hun har godt nok være lidt sløv i optrækket her på det sidste, og det er jo ikke fordi der ikke er sket noget - tværtimod!

Kan I så også huske ham her:

Verdens bedste lille T, han er jo fyldt både 7 og 8 måneder, det er jo crazy!

7 måneder og helt målløs ;)

8 måneder og snydefræk!



Der er sket rigtig meget, især med T siden jeg sidt opdaterede herinde, nok fordi det er 2 måneder siden - shit... hvor blev tiden af?

Jeg lover, at jeg nok skal være bedre til at skrive, og holder ikke orlov i 2 måneder igen ;) Håber sørme I stadig hænger i, det ville være rart!

Jeg har et hjem der er raseret, efter at have haft gæster igår og en ultra meget Tigerspringsgnaven søn, det er en dårlig kombi, så jeg smutter, for jeg skal også ud og spise kage hos nogle venner, men vi skrives ved snart - det lover jeg! 

- Maj :D

Tristan 6 måneder...

6 måneder!!!! Hvad giver I mig? det er et ½ år... altså han er halvrund i dag, jeg fatter det ikke, det er jo totalt kliche når jeg siger: HVOR blev tiden af?

Det føles som igår at vi tog et lille bitte væsen med hjem, som nu skulle være en fast bestanddel i vores liv og hjerter, som for ikke så længe siden, at jeg græd stort set hver dag af magtesløshed og frustration over en dreng som aldrig sov og altid skreg... men det er det ikke, det er efterhånden mange måneder siden, og sikke en fantastisk udvilkling der er sket med det lille væsen vi slæbte hjem, de fysiske er ret åbenlyse:

Sikke en ændring... både i udseende, men såmænd også i væsen!

Der er ingen tvivl om at Tristan er blevet noget rundere, men også meget kønnere - synes jeg, og dejligere for hver dag der går!

Rent mentalt sker der jo noget hele tiden, han er jo i rivende udvikling og nogle gange føles det som om, at det er én dreng jeg putter om aftenen og den næste morgen er det en ny dreng med nye færdigheder der vågner til dåd, det er crazy, og virkelig svært at forklare, tror de fleste mødre dog kan følge mig!

• Tristan har en masse personlighed, og som vi hele tiden har vidst, en meget bestemt herre med megen temperament.
• Han græder efterhånden meget sjældent, hans gråd udløses ofte kort hvis han bliver gal, men der er ikke nogen utrøstelig skrigen mere.
• Tristan smiler meget til mor og far, men kan godt være meget forbeholden over for fremmede, han er, som sin mor, en skeptiker!
• Da han var helt lille blev han ekstremt hurtigt overstimuleret, sådan er det heldigvis ikke mere, nu er han en værre social-abekat som skal være med i alt hvad der sker!
• Tristan sover rigtig godt nu, han sover ikke (helt) igennem, han har en vane med at vågne omkring kl.4-5 og hygge sig, for så at sove videre... han spiser ikke om natten mere, så det er skønt, det kom helt af sig selv!
• Tristan kan stadig ikke rulle, men han laver baby push ups (løfter sig op i armene) og er blevet meget stærk i både nakke og ryg, så han kan næsten sidde selv nu.
• Han elsker frugt - specielt banan!
• og der er så meget andet, men det vigtigste er: At jeg elsker ham højere for hver dag, hvor jeg i starten synes at dagene med T kunne være en pinsel med kun skrig og skrål, så kan jeg næsten ikke få nok af ham, jeg elsker at hygge og lege med ham, kysse og kramme ham og ikke mindst få ham til at klukle!

Tristan er ikke den eneste der har ændret sig, det har jeg også, jeg synes jeg er vokset med opgaven, jeg bekymrer mig ikke så meget, og jeg er meget mere afslappet og rolig omkring mange situationer. Jeg er stadig utrolig rigid og kontrolsyg, men jeg prøver at holde det i ave, da det gør livet nemmere for mig selv :) Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at jeg kunne føle en så enorm kærlighed, men den er lige så stille kommet krybende, i takt med at T er blevet ældre, og kan mere og giver mere, det er fantastisk, nu forstår jeg hvorfor der er nogen der får mere end et barn ;)

Og ikke mindst, så føler jeg mig som en MOR nu, og ofte endda en god mor, se det er da fremskridt ikke?

Vi er et godt makker par, Tristan og jeg <3

- Maj :D

Barnelatter er den rene medicin...

Tristan griner for aller første gang, altså uden at jeg kilder ham eller gør noget andet "fysisk" ved ham...!

Helt ærligt, jeg er jo selvfølgelig farvet af at han er MIN søn, men er han ikke bare alt for sød?? Bare sig ja ;)

Når Tristan er lidt af en skid, så kigger jeg på denne video, og så er det ligegyldigt at han har kørt sin mor fuldstændig ned, for det der smelter mit hjerte!

Jeg ved ikke om jeg tør dele en video med en skrigeseance, ha ha ha...

- Maj :D

Noget om at være en hidsigprop...

Vræl, Vræææææl...

"Er han nem?" - dette spørgsmål blev Manden og jeg mødt med SÅ ofte, da vi lige var blevet forældre til ovenstående skrighals, hvordan skal man svare på det, på en pæn og diplomatisk måde? Vores blev det korte: NEJ, og så, så folk mærkelige ud i hovederne, og man kunne se de lige skulle tygge på et svar, de ikke havde forventet!

Men helt ærligt, hvorfor skulle alle babyer være "nemme"? og hvad består det der nem af? en baby der aldrig græder? en baby der er rolig? en baby der aldrig brokker sig? Tja, så var og er T bare ikke en nem baby, og hvad så? Jeg elsker ham mere end noget andet, og han har virkelig meget personlighed!

Nogen gange, ville jeg gerne have en "nem" baby, en der ikke tuder som en sirene når han pludselig finder ud af at han er sulten, selvom jeg lige har prøvet at give ham flaske, en der ikke ligger og brokker sig og vrider sig, bare fordi jeg ikke lige leger med ham i 10 min, en der er så tydeligt utilfreds når mor (eller far) ikke med det samme fatter, hvad det er han prøver at kommunikerer ud... Tristan har temperament, det er der ingen tvivl om, han brokker sig, vræler, vrider sig og gør sig så mange krumspring, at jeg godt kan frygte for hvordan det ikke bliver, når han kan sætte ord på alt det der frustrerer ham - hvem sagde manglende tålmodighed?

"DUMME MOR"

Jeg har lige så stille, hen af vejen, accepteret det faktum at Tristan ikke er en "nem" baby, men han er helt sin egen, og det passer mig helt fint, indtil nogen påpeger at han er lidt "besværlig" eller at han skriger vel højt - jamen for pokker, han er jo en baby, og hans lyde er jo den eneste måde han kan kommunikere med, og ja, det bliver oftest i hyl og skrig, men misforstå mig ikke, det er efterhånden ved at høre til sjældenhederne at han skriger og hyler, men når det sker, så er det gerne mens der er folk omkring ;)

Men hvad der nok provokerer mig aller mest er, når andre småbørnsmødre bruger sætninger som denne: "Han er så nem og god" - hmm... okay så, så kun nemme babyer er gode? Er Tristan så ikke god? Jeg ved det godt, det er ikke det de mener, men det rammer mig bare lidt, for dybest set, handler det jo om, at jeg ikke ønsker at andre skal se på T som noget andet end den perfekte, skønne og dejlige dreng han er, at han ind i mellem bliver byttet ud med et skrige monster, det er jo hverken hans skyld, eller min - eller er det? min altså...?

"Så STOP dog"

Måske handler det også om, at jeg er bange for at andre vil stemple mig som en dårlig mor, en mor som tydeligvis ikke kan finde ud af at gøre sit barn tilfreds, hvor ofte har jeg ikke hørt/læst sætninger a la dette: "min baby er bare så glad og tilfreds altid, jeg er så stolt" - shit altså! Her er der fanme tale om, at jeg føler mig som en vaskeægte Lortemor... er jeg ikke det, når min baby ikke er glad og tilfreds ALTID? er jeg en dårligere mor, fordi mit barn ikke har et roligt gemyt? Jeg ved det ærlig talt ikke, fordi min paranoia nok tager lidt over, og fortæller mig, at HVIS jeg var en bedre mor, så ville T være gladere, og ikke græde/hyle/vræle så meget... 

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, udover, måske håbe på, at T ikke er den eneste baby med temperament, som ikke er rolig og smilende altid, men at man alligevel er en god mor det til trods - for jeg håber det inderligt, lad mig ikke sejle i min egen sø, giv jer til kende, hvis jeres børn er som T, for jeg føler mig lidt ensom... og hvis jeres børn er rolige, nemme og ikke vrælende, må I altså ikke føle jer truffet af noget af det jeg har skrevet, jeg er bare lidt usikker i disse dage...

"Jeg er absolut ikke tilfreds - gør dog noget!"

Her til sidst, så føler jeg lidt, at jeg også må "forsvare" T lidt, han er jo ikke altid sur og han vræler jo ikke hele tiden, det var jo primært i starten, men han er bare ikke et roligt barn, og jeg tror altid han vil udtrykke sin utilfredsstillelse på den højest tænkelige måde ;) Lige som sin mor OG far, da de var børn... ja, både Manden og jeg har noget af et temperament!

Jeg håber I må få en dejlig søndag derude, jeg havde lige lidt jeg skulle ud med i dag...

- Maj :D

I anledningen af (forsinket) Fars dag...

Kommer der her en hel kavalkade af Tristan og Far billeder, mange af dem har I sikkert set før, men helt ærligt, så kan de jo godt tåle et gensyn ;)

Far og Tristan tager den første af (rigtig) mange lure...

Lillebitte og helt ny...

Det er altså kun Tristan der sover på dette billede ;)

Det er ikke til at fatte, at den T har været SÅ lille :D

Far og søn dejsede om, lige inden vi skulle afsted til fødselsdag i Jylland!

Far havde tømmermænd, og T havde skreget hele natten, så selvfølgelig var de trætte...

Det var hårdt for både far og søn at hhv give og modtage føde...

Lettere skeptisk sønnike...

Ikke helt tilfreds med at far sover og at man ikke kan komme fri :)

Far og T fjoller - ingen tvivl om at T elsker sin far <3 og omvendt!

Håber I havde en dejlig dag derude - vi nød solskinnet og godt selskab, så kan man ikke ønske sig mere!

- Maj :D

Jeg ligner også min far...

Vi er begge ret cool med gule solbriller på...

Og vi elsker begge at fjolle på sofaen!

Okay, T ligner ikke sin far særlig meget, rent udseendesmæssigt, men det kan jo stadig nå at komme, og lidt skal også have ret ;) ovenstående billeder gør mig hvertfald glad i låget og får et smil på mine læber!

Det var dagens fjollede indlæg, da jeg ikke har så meget på hjertet og er blevet lidt sløj... Så tager en slapper, så jeg kan være klar til weekenden hvor jeg skal "lege" med 1,5 kg BACON... jeps, det skal nok blive spændende...

- Maj :D

Tristan 5 måneder...

Tristan Tyksak ;)

Igår fyldte verdens smukkeste og dejligste elskling 5 måneder! Jeg fatter ikke hvor tiden er fløjet afsted... jeg ved det, det siger alle nybagte mødre, men helt ærligt det går bare crazy stærkt, og den udvilkling der er sket siden han blev født, det er jo helt vildt!

Tristan fik sin 5 måneders vaccine i fredags, og han tog det SÅ pænt, han kom kun med et lille miv og så fik lægen ellers bare det største smil, og efterfølgende charmede han en hel smykkeforretning, kunder og ekspedienter ;) Både 3 måneders og 5 måneders vaccinen er den samme, så jeg forventede ikke at han ville reagere på den, for det gjorde han nemlig ikke første gang, og rigtig nok, han har overhovedet ikke været mærket af den onde vaccine, så det er dejligt, specielt fordi de fleste i min mødregruppe har oplevet både utrøstelige bebser, feber og pylren!

Samtidig med vaccinen blev Tristan også lige målt, vejet og tjekket, og som min læge sagde, han er helt perfekt (som om jeg ikke vidste det... ha ha ha...), dog sprænger herren begge sine kurver med en længde på 73 cm og en kampvægt på 9,6 kilo! Jeg aner ikke hvad der skal blive med drengen, det er jo helt forrykt!

Min læge sagde dog, at jeg ikke skulle være bekymret for hans vægt, da jeg udtrykte bekymring for at han var til den tykke side, for Tristan er jo ikke en som sådan fed baby, bare godt sat til med elastikker ;)

Tristan spiser nu grød hver morgen og hver aften, det er ikke en speciel mængde, bare indtil han ikke gider spise mere. Han kan rulle fra ryg til mave hvis han ligger på siden, og kan rulle fra mave til ryg, hvis jeg giver ham et puf, ha ha ha... tykke gøj, det er ikke nemt. Dog er han meget insisterende på at stå hele tiden, og når han ligger på maven bevæger hans ben sig som trommestikker, så når han en dag lærer at bruge dem ordentligt, så er jeg på den... 

Tristan elsker sin far uendelig højt, når Manden kommer hjem lyser Tristan op i et kæmpe smil og er så glad så glad, det er så sødt at mit hjerte smelter lidt hver gang! Dog er det stadig mig der yder den største tryghed, han falder bedst til ro, når det er mig der trøster.

Jeg kan skrive stolpe op og stolpe ned, men det gider I nok ikke læse om, men til jer som snart skal være mødre, glæd jer til når jeres børn bliver ældre, for så bliver det helt fantastisk, hav det med jer når I synes den første tid er sindssyg hård - der er SÅ mange skønne tider foran jer!

Rigtig dejlig mandag derude!

- Maj :D

Noget om fantomgråd...

Tristan aka Osteospermum 20 kr. pr. styk...

Lige vågnet og lidt tvær ;)

I søndags skulle jeg have været til Stilling med Manden og Tristan til Pinsefrokost, men da jeg vågnede var jeg helt slap i kroppen og i sindet, og magtede slet ikke noget. Jeg havde døjet med hovedpine og ekstrem træthed det meste af ugen, så tror bare min krop prøvede at fortælle mig noget...

Umiddelbart tænkte jeg YES en hel dag alene, men da jeg først havde vinket farvel til mine to mænner, og gik ind i huset igen, så var det virkelig tomt og MEGET stille... så stille har det ikke været i 4,5 måneder! Jeg krøb op i sengen, med katten, og gloede netflix, spiste frugt (og slik... ahem...) og strikkede i ny og næ, men hele tiden var det som om jeg kunne høre gråd, og jeg blev ved med at lytte efter gråd, selvom  jeg godt vidste at jeg nok ikke ville kunne høre T's gråd hele vejen fra Jylland... Det var så skørt det med fantomgråden, at jeg ikke rigtig kunne sove, og der gik mange timer før jeg slappede helt af, det er som om, at min krop altid er ventepostition i disse dage, at den hele tiden venter på at reagere lynhurtigt på T's behov og derfor aldrig giver mig tilladelse til at slappe 100% af, jeg tror mange mødre vil kunne nikke genkendende til dette...

OG lige pludselig mens jeg døsede, hørte jeg gråd, ikke fantomgråd, men vaskeægte gråd fra meget ulykkelig baby og jeg for op fra sengen, katten røg ned fra mit skød, slik øh... frugt alle vegne, bare for at finde ud af, at jeg var lige så alene som før, men at naboen har besøg af nogen med en meget utilfreds baby, der ikke ville sove i barnevogn lige under mit vindue... argh...

Men jeg fik slappet godt af (til sidst), men hold op hvor jeg savnede min lille mand, og da han kom hjem, blev han overdænget med kys og kram, det er første gang jeg har undværet ham i næsten 10 timer - Crazy! Før jeg blev mor, og mens jeg var gravid, troede jeg ikke at jeg ville savne mit afkom SÅ meget, når jeg endelig fik alenetid, men det gjorde jeg altså...  men han havde hygget sig i Stilling med at lege, charme og glo tv, ja ja, han har arvet begge sine forældres selskabelighed og sin fars tv-mani ;)

Nå, det var lige denne tirsdags sludder for en sladder- jeg har hverken nogle revolutionerende opskrifter i ærmet ej heller noget dybt og meningsfuldt at dele med jer, kun lige hvad der rører sig i overfladen, håber I stadig gider at læse med :P

- Maj :D

Lidt om barselsliv...

Lille og helt ny!



At være på barsel, kan for nogen godt lyde som en hyggelig affære, man skal ikke på arbejde og man er hjemme med sit barn og hygge... og jo, sådan er det måske for nogen mødre og sådan er det ikke for andre!

Jeg vil ikke sige at jeg synes det er hyggeligt at være på barsel, det er det sommetider (langt oftere nu, end i starten) og andre gange er det benhårdt arbejde, og det handler selvfølgelig om hvilket slags menneske du er, men også om hvordan dit barn er.

Tristan har krudt i måsen allerede nu, og synes ikke det er skidesjovt at hans mor lægger ham til at lege for sig selv, han vil langt hellere at jeg underholder ham dagen lang, så det gør jeg - for det meste! Andre dage så får han lov at ligge på gulvet med sit legetøj og brokke sig lidt, det tager han altså ikke skade af, og mor skal altså have lov at gå på toilettet ;)

Jeg er heller ikke just den slags mor der finder tilfredsstillelse i at sidde og dikke dikke med mit barn dagen lang, som en i min mødregruppe meget præcist observerede omkring mig, så har jeg enormt stort behov for egotid og bare at være Maj og ikke kun at være mor. Udover ego tiden, som jeg heldigvis får en del af i form af biograf/cafeture med mine veninder og jævnlige alenetider, hvor Manden tager Tristan med ud til hans forældre eller ud at handle, kan dagene i ens barselsliv også blive rigtig lange, hvis man bare er lukket inde i sit hjems 4 vægge med kun baby som underholdning, jeg har virkelig brug for at interagere med andre mennesker eller komme lidt ud, og det kan ske i mange former som fx:

• Mødregruppe
• Babysalmesang
• Baby rytmik
• Baby svømning
• Babybio
• Baby brunch

De ovenstående er nok de mest populære valg, og der er faktisk rigtig mange muligheder for at komme ud blandt andre mødre, hvor der ikke bliver kigget skævt til hverken amning eller skrigende babyer. Specielt mange kirker laver nogle fine sammenkomster og arrangementer både for dem med babyer og for dem med lidt større børn, så det er et værd at se i det kirkeblad der kommer i vores postkasse, som de fleste af os bare kyler ud ;)

Det at være i mødregruppe for mig har været absolut fantastisk, og jeg kan kun tilråde andre kommende mødre at takke ja til tilbuddet, man kan være uheldig og få en mødregruppe der bare ikke clicker, men det er et forsøg værd.

Min mødregruppe er rigtig god, og vi får vendt og drejet hver en lille ting, givet hinanden gode råd, giver små fifs videre og hygger med god mad og drikke. Det gode ved en mødregruppe er, at de er i nøjagtig samme situation som dig, og det er helt tilladt at tale om bleer, manglende søvn, udslæt af den ene eller anden art etc. ting som dine veninder måske ikke gider at høre på i flere timer! Hvad jeg også tror der er rigtig godt i min mødregruppe er, at der er ikke nogen konkurrence, vi konkurrerer ikke indbyrdes med hvis baby kan hvad og hvornår, men istedet glædes vi over at hinandens poder er så dygtige, og hvis jeg fx klager min nød over at Tristan er lidt tung i gumpen og derfor har svært ved at rulle, så trøster de mig og siger at det skal nok komme, og at der er mange ting han kan som deres måske ikke gør endnu, det er jo bare en skøn opbakning og man bliver bare i så dejligt humør efterfølgende!

En anden ting jeg vil slå et stort slag for, er babysalmesang, det foregår som reglen i de lidt større kirker, hvis du er i tvivl, så prøv at slå din nærmeste kirke op.

Man skal ikke være hellig eller troende for at tage med til babysalmesang, det handler egentlig bare om at få sunget en masse for de små og at det så er salmer, det betyder ikke så meget, hvertfald ikke for mig.

Tristan og jeg nyder at gå til salmesang, det er så hyggeligt at møde andre mødre, synge for sit barn og bagefter bliver der serveret kaffe, the og franskbrød og så kan man lige få snakket lidt, det er rigtig hyggeligt og en god måde at få lært lidt sange man kan synge for sine børn, mine har indtil videre været meget hjemmebryggede sange a la:

"Tristan sov nu - sov nu - sov nuuuu, for pokker da!" eller "Skiderik, skiderik, du er en værre skiderik" - den sidste sang er til ære for at drengen pludselig rumle sk****r for tiden ;) Så at have lært nogle lidt mere brugbare sange med genkendelige melodier får ham til at falde til ro meget lettere!

Det her er bare et lille håndpluk af hvad man kan melde sig til og gøre med baby, så der ikke går for meget barselskuller i den - det har hvertfald hjulpet mig rigtig meget!

Er der nogen der har flere forslag, så skriv gerne, jeg tager alle forslag med kyshånd!

- Maj :D

I anledning af Mors Dag...

Vil jeg introducerer jer til mine yndlings bloggermødre og deres babyer!

Meget træt Tristan efter en hel dag, hvor han charmede sine bedsteforældre!

Efter jeg er blevet mor, er der gået ret meget baby på bloggen og nok en del mindre mad, men det afspejler jo også ret fint min situation i det virkelig liv.

Siden jeg var gravid har jeg fast fuldt med i nogle blogge hvis ejerkvinder også var, eller skulle være mødre, det er rart at læse lidt om hvad der er i vente, og at læse lidt med hos nogen som er i den samme situation som en selv! Jeg ved, at jeg selv har nogle læsere der er gravide, så disse bloggere kunne også være lidt til jer ;)

TOP 4 søde Drengebørn:
I random rækkefølge...

1. Frk. Vilstrup og skønne Konrad - Mette som er mor til Konrad er også indehaver af en dejlig livstilsblog, hvor man får et indblik i hendes liv, får gode råd om sundhed/slanketips og ikke mindst super dejlige opskrifter, som alle er lækre og sunde - WIN! Hun er simpelthen indbegrebet af harmoni og positiv udstråling, man kan ikke andet end blive glad når man følger med i hendes blog, jeg ville ønske jeg selv havde den slags ro som mor...
2. Sarah Louise og dejlige Albert - Sarah Louise er jo en kendis som mange har delte meninger om, men når det er sagt, så synes jeg hun er en fantastisk mor, der er ingen tvivl om at hendes første prioritet er hendes søn Albert, som virkelig er en sød knægt, og ligner sin mor op af dage... Hun lever et jetset liv som jeg slet ikke kan relatere til, men det som får mig til at hænge ved, er at hun på en eller anden måde får familieliv, karriere og endnu en graviditet (Albert er fra august '12) til at gå op i en højere enhed, samtidig med at se mega lækker ud, og have et socialt liv... puha, jeg bliver jo helt forpustet... det er et hektisk liv!
3. Lortemor og lækre Alfred - Trine Maria er en selvproklameret pessimist, men det synes jeg nu ikke hendes blog bærer præg af, den bærer istdet præg af en ung kvinde med humor, frustrationer og en meget lille portion selvhøjtidelighed. Hun skriver med en ret skarp pen, den er fyldt med sarkasme, personlighed og appellerer i den grad til mig! Trine Maria har bl.a. også skrevet et meget fint indlæg om hvordan barsel kan være et ensomt erhverv. Det indlæg satte virkelig tankerne igang hos mig, som jeg nok vil komme mere ind på i et andet indlæg.
4. Anja og sødeste lille O - Anja har residens i Holland, og hun har den sødeste lille dreng, O, han er en charmebøf uden lige! Anja er i mine øjne en regulær powerkvinde, hun er gift med en musiker, hendes forældre er i et andet land OG i Holland har man virkelig meget lidt barsel - GISP! Og hun klarer det hele til UG med plus og slange, samtidig med at hun har overskud til at flyve O til DK - jeg magter ikke engang at tage Tristan med i bussen... Shit altså!

Det er 4 meget forskellige kvinder, med forskellige måder at håndtere det der med "motherhood", men de har alle det til fælles, at de elsker deres afkom mere end noget andet, og det skinner ignnem, så tag et smut forbi dem, jeg er sikker på I ikke vil fortryde det...

SÅ afslappet ser man ud, når man tager sig en 3 timers lur - ahhh...

 TOP 4 smukke Prinsesser:

Igen i random rækkefølge

1. Miss Jeanett og bedårende Bølle B - Jeanett har jeg fulgt gennem meget lang tid, da hun som jeg, er fra Odense og jeg elsker hendes stil og den måde hun gebærder sig på. Hun blev mor for ikke så lang tid siden, og produktet er en smuk Bølle B. Jeanett har også postet nogle ret personlige indlæg om det at blive mor, som jeg klart kan relatere til, og som jeg har haft på bloggen, hvor jeg kun har modtaget ros for min ærlighed, har Jeanett desværre fået nogle hug med på vejen, som jeg på ingen måde synes hun fortjener, tværtimod! Det er altså vigtigt at man tager bladet fra munden, og fortæller om alle aspekter af det at blive mor, og ikke kun de lyserøde momenter, hvis man kun understregede de øjeblikke, jamen så vil der jo sidde en frygtelig masse kvinder derude og tro at de er helt forkerte og ende med en form for depression, og det er da skræmmende at tænke på!
2. Ditte Aulin og yndige Klara - Ditte er mor til Klara, som jeg er så heldig at dele fødselsdag med, hun er en utrolig kreativ og dygtig kvinde og er mor med stort M - der er ingen tvivl om at hun elsker sin datter og at hun er sin mor "pride and joy" - og helt ærligt, har I lige set hvor yndig og smuk Klara er? Hun er ikke til at stå for... Ditte har jeg også fulgt rigtig længe, og hun og jeg har mailet lidt, og er venner på FB så jeg føler at jeg kender hende på et lidt mere personligt plan, og hun er et fint og skønt menneske, som jeg håber at lære meget bedre at kende, hvis bare ikke hun boede så langt væk ;)
3. En Glad Blogger og vidunderlige Ava - Eva er en fantastisk blogger, hun skriver med en æstetisk ynde og tager smukke billeder som er en fryd, hun har boet i Istanbul, og det var simpelthen så spændende at følge med i hendes hverdag, som var så anderledes end min, nu er hun vendt hjem til DK, og har nu fået den skønne lille Ava, og jeg elsker at læse alle hendes indlæg, og hun har som jeg, oplevet det at have et barn der er en klisterbaby i starten, og det at føle sig helt og aldeles bundet og måske også lidt forkert... men det er vi ikke, vi skulle bare vænne os til det at blive mor!
4. Sushistegen og fineste BabyGirl - her er der tale om en kvinde med en vilje over alle grænser, hendes kamp for at blive mor er så lang, så fyldt med tab og sorg, at jeg slet ikke forstår hvordan et menneske kan rumme al det og stadig fungere så perfekt som hun, men det kan denne blogger, og jeg er overbevist om at hun må være et af de stærkeste mennesker der findes! I dag er hun heldigvis velsignet med en smuk og dejlig lille pige! Hvis der nu sidder en læser derude som har problemer med at undfange og vil vide mere om fertilitetsbehandling, så er det her I skal læse med!

Der er kun en ting at sige - skynd jer ind og læs med, det er fantastisk at kunne følge med i andres mødres rejse!

Her til sidst vil jeg lige nævne nogle bloggere som jeg følger og som er med rogn lige pt, og jeg glæder mig til at følge dem i deres livs rejse:

• Louise: Miss Mocca 
• Lynn: Daily Style Diary 
• Ann: Tonight we Have the Stars 
• Bitten: The Forbidden Word

Nok fra mig i dag, jeg skal nyde resten af dagen med Tristan og Manden og rigtig meget Glædelig Mors dag til jer skønnne, smukke Mødre derude :-*

- Maj :D

Tristans første "milepæl"...

sker på søndag i form af hans barnedåb!

Jeg har fortalt det før, men Manden og hans familie er meget traditionsbundet, og derfor skal Tristan døbes, jeg synes det var nok at få ham navngivet, men ind i mellem må man jo indgå nogle kompromiser, derfor bliver Lille T døbt.

Vi valgte datoen på søndag, da det jo er en utrolig smuk dato, og fordi maj måned har en stor betydning for os:

• Manden har fødselsdag i maj
• jeg hedder Maj
• mine forældre fik besked om at jeg var deres i maj
• vi blev gift i maj!

Temaet for barnedåben kan nok fornemmes ud fra disse billeder:

Invitationer til barnedåben, helt enkel og nem at lave...

Pynt og andet godt...

Bordkort/partyfavours der skal ligge oven på servietten, som

bliver foldet som en åkande...

Inspirationen til Tristans dåbskage...

Dåbskjolen, som er syet af svigermors brudekjole og som Manden også er døbt i...

Det skulle heldigvis også blive dejligt vejr på søndag, så vi kan få velkomstdrink ude i haven, selve festen skal nemlig holdes ude hos mine svigerforældre.

Menuen kommer til at lyde på dette:

• Forret: 2xSpinatroulade, 1 med laksefyld og 1 med skaldyrssalat dertil hjemmelavet flutes
• Hovedret: Pulled Pork med coleslaw, broccolisalat, grøn salat, BBQ sauce og hjemmelavede burgerboller
• Dessert/Kaffe: Min første fondant kage med chokoladebunde, hindbærmousse, lakridsmousse og smurt op med chokolade smørcreme. Min inspiration er Johan Bülows lakridser der er overtrukket med chokolade og rullet i hindbær... det er en god kombination, den er lidt vovet, og måske ikke i alles smag, men nu må vi se!

I tirsdags havde vi besøg af vores præst, den samme som viede os, og hun gav os til opgave at finde vores egne salmer til dåben, og jeg fandt disse fire, som jeg synes er smukke og nemme at synge:

• 15: Op al den ting, som Gud har gjort'
• 441: Alle mine kilder skal være hos dig
• 448: Fyldt af glæde over livets under
• 750: Nu titte til hinanden de favre blomster små

Og indgangs og udgangs melodien/sangen vil blive "Kom maj du søde milde"

Så der er nok at se til i det lille hjem, og jeg må sige, jeg glæder mig til at barnedåben er veloverstået, for jeg trænger til at slappe fuldstændig af! Der vil komme billeder og opskrifter i løbet af næste uge, resten af denne uge vil stå i dåbs tegn, og lidt fejring af Mandens fødselsdag på lørdag...

- Maj :D