Lettere skeptisk ung mand, første gang han fik grød på ske :)
Dette bliver første del af Tristans madrejse, det ville blive et mega langt indlæg ellers...
Tristan startede så småt med at blive introduceret for fast føde (vælling, grød, mos) da han var 4 mdr. - og det var alt for tidligt for ham! Hans system kunne slet ikke klare det, så han producerede op til 7-8 tyndskidsbleer om dagen! Så det stoppede jeg med, og gav ham en pause på ca. 1 mdr og prøvede igen, og der gik det hedligvis bedre - med maven... men ikke med sønnikes lyst til at spise grød!
Tristan har altid været en meget sulten knægt, og fik de første 4 mdr. flaske 7-8 gange om dagen, og gerne 180-200 ml. så vi følte derfor at han måtte være klar til det der faste føde, men nej! Da vi introducerede ske-mad til ham, var han nysgerrig nok, men han brød sig slet ikke om den økologiske hirsegrød, eller majsgrød eller risgrød - møgunge ;)
Jeg gjorde mig alle krumspring, men det var først da jeg smed lidt frugtmos på toppen, at det gled ned - og siden da har han elsket grød!
I starten måtte grøden dog ikke have nogen som helst klumper, derfor endte jeg med at købe grødpulver, da det er meget lind og helt klumpfri, men som tiden gik, eksperimenterede jeg med forskellige grødtyper, og den dag i dag, er havregrød med lidt kanel og æblemos bare det bedste!
Da det der med grød ligesom var kommet godt på plads, begyndte vi at give ham mos:
Smukt og sundt!
Jeg serverede altid to slags mos til T, og de blev aldrig blandet sammen, da jeg synes det var vigtigt for ham, at smage forskellen mellem kartoffel og gulerod, og det fungerede rigtig fint. Tristans mos blev også ofte tilsat en smørklat og noget krydderi, og det var bare guf :)
Jeg lavede mos af alverdens grøntsager, og det meste blev taget godt i mod, undtagen ærtemos ;) Hver uge, tog jeg en dag ud af kalendere, kogte og moste, for derefter at fryse ned i små portioner, jeg brugte mine muffinsforme og til frugtmos brugte jeg min æbleskivepande foret med film, for det passede perfekt til en portion grød.
Da Tristan var omkring 6,5 - 7 mdr. spiste han grød med frugtmos til morgen, rugbrødshapser (bondebrød med skorpen skåret fra) med smørbart pålæg (ost, leverpostej, torskerogn) og til aften fik han mos (gerne 2 forskellige slags) med enten kød og fisk (findelt, most eller blendet).
I mellem de tre store måltider, fik han flaske hver gang han skulle lægges til lur.
Hvad jeg ville have gjort anderledes:
* Ventet til Tristan udviste tegn på at være klar
* Sørget for at den første grød var meget tynd, de konsistensen på fast grød var lidt af en tilvænning for T
* Været bedre til at lade T spise selv, fra en tidligere alder
* Været bedre til at lytte, når T ikke ville have sin mad, børn skal ikke tvinges til at spise...
Der var sikkert andre ting jeg kunne have gjort anderledes og bedre, men han har da ikke lidt nogen nød ;)
Anden del kommer snarest, og vil omhandle hvad der skete når T ikke gad og spise sin mad ;)
- Maj :D





























