Baby og kiropraktor...

Tristan den frække bandit!

Det der med at gå til kiropraktor er jo en omdiskuteret sag, og i mange år var det jo en noget alternativ behandling, som den lægevidenskabelige verden afviste pure. I dag er det lidt mere legitimt, og de seneste år er der flere og flere, specielt mødre med spædbørn der tyer til de kyndige kiropraktorer for at få afhjulpet de problemer der kunne være med deres baby.

Dog vil den lægevidenskabelige verden stadig ikke kendes ved det der med kiroprakti, og derfor vil hverken din jordmoder, din sygeplejerske eller sundhedsplejerske anbefale dig at tage et smut forbi en kiropraktor og få tjekket din pode, heller ikke hvis du har haft en fødsel hvor baby måske har været klemt bestemte steder, da der ikke er et medicinsk belæg for at kiropraktik virker! Det var hvertfald hvad min SP oplyste mig om, da jeg luftede min undren over at ingen havde fortalt mig om den mulighed... men hun fortalte også at hun skulle til et seminar med læger, sygeplejersker, SP'er og kiropraktorer som måske kunne gøre alle parter klogere og man kunne få et samarbejde op at køre.

Jeg kan ikke sige med 100% sikkerhed om det er behandlingerne der har gjort at Tristan nærmest har ændret sig 180 grader, eller om tiden måske også havde en faktor, men jeg ved at jeg har fået en gladere dreng, en dreng der græder mindre og sover mere efter vi har startet på behandlingerne! Jeg har haft Tristan med til en meget dygtig og anerkendt kiropraktor her i Odense, som har taget rigtig meget uddannelse, vundet priser og specialiseret sig i spædørn, hendes navn er Birgitte Slæbæk og holder til i Bolbro, og hun er simpelthen så dygtig og behagelig. Tristan elsker at være hos hende og ligger stort set altid og er et stort smil mens hun behandler ham.

Mange tror at en kiropraktor er en der knækker ens led, men det gør de jo selvfølgelig ikke på en baby, og Birgitte er simpelthen så dygtig, at hun bare ved at kigge på Tristan kunne konstatere hvor han var låst. Det viste sig at han var låst i bækkenet, begge skuldre og i venstre side af nakken. Når jeg ser tilbage kan jeg også se visse symptomer som fx han så og lå kun med hovedet mod højre og han græd altid når han skulle have langærmede bluser på, da jeg moslede ekstra meget med de små arme og derfor også i hans skuldre. I dag skal han vænne sig til at se mod venstre, men det gør ikke ondt mere, og han græder slet ikke når han skal have tøj på.

Som nybagt mor tænker man bare ikke på sådanne ting, og jeg havde aldrig i mit liv forestilt mig at det havde så stor betydning at få ham afsted, jeg tog nemlig afsted med utrolig meget skepsis i baggagen og tænkte fint nok, men ingen forhåbninger om at han kunne sove mere eller blive SÅ glad... men igen, hvis man har haft ondt det meste af sit liv og pludselig ikke har det mere, så ville jeg sq også være meget glad!

Hvad jeg ville oplyse med dette indlæg er, at kiropraktorer altså, i min optik, ikke er kvaksalvere, og det virkelig kan have en betydning at give dem et visit rent præventivt, jeg ved hvertfald, når Tristan (om mange år...!) skal være storebror så tager vi straks afsted til Birgitte og får tjekket om poden er låst nogen steder, så vi ikke skal igennem samme forløb som med Tristan.

Chancerne for at det bette væsen kan være låst er ret store hvis du fx har haft en hård fødsel eller som med Tristan, at han lå klemt på skuldrene mellem to veer... Grunden til hans nakke var låst, var allerede da han lå i min mave, og han lå med hovedet nede, der har hans nakke været en smule for bukket, hvilket også forhindrede ham i at ryge ned i mit bækken, jeg skulle vrikke ham ned, ved at stå og svinge mine hofter i 20 min.! Jeps, det er ikke sjovt når man har de vildeste presseveer, og man ikke må presse fordi ungen ikke er faldet ned i bækkenet af sig selv...

Hvis bare jeg kan hjælpe nogen med dette indlæg, så er det jo helt fantastisk, for jeg tænker at der sikkert er mange kommende og nybagte mødre som slet ikke har skænket den tanke at deres baby måske har en smule ondt, specielt når man har været til 5 ugers undersøgelse hos egen læge, som fortæller at baby er helt fin og perfekt!

Tristans "symptomer" var disse:

• Kiggede og sov primært til den ene side (højre)
• Meget urolig/vred sig ofte
• Klynkende/utilfreds
• Vågnede nogle gange skrigende
• Meget gråd
• Græd når vi rørte nakken for meget
• Græd når han skulle have langærmede toppe på
• Ville ikke lægges fra sig
• Sov max 2 timer af gangen
• Brugte meget lang tid på at falde i søvn (nogle gange 2 timer...)

Mange af hans symptomer lignede ufattelig meget dem som bliver beskrevet til et High Need baby, og da det blev nævnt og jeg læste om det, var jeg overbevist om at det var det Tristan var - heldigvis efter behandlingerne er jeg ret sikker på at han ikke er det, og intet kunne glæde mig mere! Hvad man lige skal være obs på, efter en behandling er efterreaktionerne, de kan være meget forskellige, men som oftest være træthed og ekstra pylren. Den første gang der sov Tristan ufattelig meget dagene efter og havde nogle voldsomme skrigeture, den ene varede 2½ time hvor han skreg og skreg og skreg til han næsten blev hæs... det var ret hårdt at se på så ulykkelig en lille mand!

Det var et lidt langt og teksttungt indlæg, men håber der er nogen der kan få gavn af det, for jeg ville ønske jeg selv havde vidst det noget før...

Hvis der er nogen der har erfaringer både negativt eller postivt så skriv endelig så vi kan få alle synspunkter frem i lyset, jeg har kun skrevet om min oplevelse med Tristan og det har kun været positivt! 

- Maj :D

P.S undskyld jeg har været så dårlig til at svare på alle jeres søde kommentarer, men timerne og dagene tager bare hinanden og jeg aner ikke hvor de forsvinder hen!