Tristan ændrer sig nærmest fra den ene dag til den anden både når han kommer i en "sort sky" periode og når han går ind i en "solskins" periode, det er helt skørt... Mens min lille nevø, han lader sig åbenbart ikke særlig meget mærke af at der sker en masse i hans indre, hans mor kan hvertfald ikke mærke nogen forskel! Det kan jeg hvertfald med Tristan... Hvordan er jeres erfaring omkring dette, har jeres børn ændret sig som Tristan eller slet ikke ladet sig mærke af det som min nevø??
Jeg har downloadet "Vidunderlige Uger" app'en..
og som I kan se, har jeg stadig 4 dage med en dejlig tordensky... argh!
Når Tristan er udenfor tordensky zonen, så er han en glad, skøn og forudsigelig baby. Han sover nærmest på klokkeslæt, spiser godt og er en fryd... men når den der tordensky er i nærheden så kan jeg ikke drive ham i seng, han skal vugges, synges for og nusses i en evighed før han overgiver sig til søvnen, mad er et kæmpe problem i disse perioder, der bliver spist, spyttet ud, skreget, gylpet og skreget lidt mere... ja, det er dælme herligt ;)
Men jeg har efterhånden lært at det jo heldigvis kun er en fase han skal igennem, og at han kommer igennem på den anden side endnu skønnere og sjovere end før, og det holder mig igang, for mens tordenskyen er i fuld sving, så er det dælme hårdt...
Nu skal det ikke lyde som brok, for i det store hele så er Tristan en fantastisk unge, han er sød, sjov og charmer gerne damerne - og med tiden er nogle ting bare blevet SÅ meget nemmere, mens andre stadig er en udfordring, men sådan tror jeg, det er for de fleste!
Søvn er noget af det vi har kæmpet virkelig meget med, de to første af Tristans levemåneder sov han aller max 1,5 time af gangen, og en sjælden gang 2 timer, og så følte vi os virkelig heldige og nærmest udhvilede... ha ha ha... det at få ham til at sove var en kamp, som gerne tog min. 1 time, hvor jeg sad og vuggede ham, eller sad musestille af frygt for at vække ham, når han endelig døsede hen, vi gik med listesko for at han ikke skulle vågne og den stakkels kat blev losset ud i kulden, da den miavede for højt...
Nu er Tristan fyldt 3 måneder og de sidste 2-3 uger har hans søvnrytme ændret sig drastisk, han sover nu 3 lure om dagen, da han vågner mellem kl.05-06 om morgenen, så han sover gerne fra ca. kl.07-09, så tager han sig en ordentlig frokostlur fra kl.11.30-15.00, og en kort eftermiddagslur kl.17-18. Kl. 19.30 bliver han puttet og så vågner han omkring midnat og får en flaske, sover igen til ca. 04.00 og får atter en flaske og står så op omkring kl.06...
Det er helt vildt så meget hans søvn har forbedret sig på så kort tid, men jeg tror der er tale om både en tidsfaktor OG at vi holder ret stringent fast i hans sovetider, at det er mig der styrer dem, og ikke ham. Om aftenen har vi også et fast putteritual så han godt ved at nu er det ved at være tid til at sove, vores putteritual består i at han får et dejligt varmt bad, bliver føntørret tør, får babymassage, mavetid og derefter ligger han under hans musikuro og hygger, så giver jeg ham en flaske, får ham bøvset af og så bliver han svøbt, mysset og så plejer han at sove... bare ikke lige i denne tid, for lige pt gider han bare ikke at sove, selvom han er frygtelig træt, rød om øjnene, gaber og gnider sig, men han vil bare ikke gå glip af noget, og det gør man jo, når man skal sove! Så lige pt er der en del skrig og skrål involveret og en tålmodig mor der nusser og vugger, men heldigvis kun 10 min, og så er det som oftest nok til at han dratter omkuld...
I nat skete så det mest fantastiske, vi var kun oppe 1 gang for at give Tristan mad, og det var kl.01, og han åd også som om han aldrig havde fået mad før, fialdt i søvn og vågnede først igen kl.05.30 - hurra hurra hurra hvis det fortsætter sådan! For os er det virkelig et mirakel, vi er gået fra at skulle give ham mad præcis hver 3 time, til at der nu sagtens kan gå 4-5 timer mellem hans måltider, men så spiser han jo så også det mere pr måltid. Så selvom jeg synes vi havde en hård start, så er det bare så dejligt at det kun går op af bakke nu, med små tilbagefald når vi er midt i et spring, og det er jo bare fantastisk!
Hey Flotte Fyr inde i spejlet!
Jeg er bare så glad for at Anja fik ret, at med tiden skulle det nok blive bedre - for det er det sørme, men det har altså også været benhårdt, og der har været utrolig mange tårer involveret, så mange at jeg ind i mellem har været overbevist om at jeg ikke havde noget modergen! Træthed, frustration og mere træthed er en dårlig cocktail, specielt når jeg ved jeg ER en god mor, men bare lige skal huske mig selv på det ind i mellem, men ellers er Manden super god til det :)
Jeg ved godt at der er lidt langt mellem mine indlæg for tiden, men jeg har bare nydt godt af den frihed Tristan nye søvnvaner har givet mig, så jeg har bare hvilet, lavet mad, hvilet, ryddet op og hvilet lidt mere... men jeg håber på at jeg bliver lidt bedre til at opdatere bloggen, så håber ikke I opgiver mig fuldstændig, og der skal også snart komme mere om mad, for pt handler det jo meget om en vis herre...
- Maj :D
Hvor er det bare dejligt at læse om forbedringen, søde Maj! Man får virkelig optur af det der søvn - og har så meget mere energi. Jeg har i øvrigt også tænkt nogle gange, at jeg nok bare ikke var den fødte mor ;)
SvarSletMht. tigerspring så har vi klart mærket nogle af dem - men jeg er også nået dertil, hvor jeg ikke tør læse om dem, haha. Jeg er 100 på, at det bare gør det meget være :D I'm in denial!
Igen, hvor er jeg glad for at læse dette! Og hvor er Tristan bare en lækker fyr (men det ved han vist godt selv, haha) <3
Jeg har også total optur over det, og på den anden side frygter jeg at det er for godt til at være sandt... Men det er bare typisk mig ;)
SletJeg tror egentlig heller ikke jeg burde følge med i de spring med sådan en intensitet, for tror også bare jeg et eller andet sted gør det værre, fordi man måske overtolker alting... Men dette spring er heldigvis langt fra så slemt som det forrige, heldigvis!!
Ja, han er en værre charmetrold, og det er han fuldt ud klar over - hvertfald når han skal sove, så skyder han lige nogle smil, og der er det svært ikke at tage ham op og hygge... ;)
- Maj :D