Jeg tør næsten ikke sige det højt...

...  af frygt for at jeg jinxer det hele!

Som I kan se, er Tristan fyldt 2 måneder, og en udtryksfuld lille dreng!

Ikke altid lige begejstret for at moderen knipser billeder af ham hele tiden ;)

Det her indlæg har været nogle uger undervejs, faktisk fra den første dag hvor der pludselig skete en ændring, hvor det var som om nogen havde taget min utilfredse og vrede skrighals og byttet ham ud med en sjov, glad og pludrende lille dreng! Jeg ville så gerne dele det med jer, men turde ikke tro på at det ville fortsætte!

Åh når Tristan smiler og pludrer smelter mit hjerte og alt andet er glemt!

Okay, okay, alt er ikke en dans på roser, Tristan kan stadig være en frygtelig skrigehals, han er super utålmodig med sin mad og det med søvn er vi stadig ikke helt gode venner med! Vi har også stadig problemer med at han bliver meget hurtigt overstimuleret og pylret, men jeg øver med ham, og tager ham nu med forskellige steder istedet for at vi isolerer os herhjemme!

Nu hvor der er gået knap 14 dage med at tingene er overvældende positive og man føler at man kan tage ud og være social uden at frygte et skrigeanfald på flere timer, så er det bare som om man kan ånde lidt mere lettet op. Det er stadig mega hårdt at være mor, men med det vi har oplevet med Tristan i næsten 2 måneder, så virker det som ingenting og jeg begynder rent faktisk at nyde det der med at være mor! Det er så fantastisk at jeg stadig har svært ved at forstå det...

Nu er det ikke sådan at vi pludselig vågnede op og bum så var han ændret, men det var sq tæt på, efter en uge hvor han gennemgik et tigerspring, og jeg var ved at rende fra hus og hjem, da jeg bare sad og vuggede en utilfreds klynkende/skrigende baby 8-12 timer om dagen, og som ikke ville sove selv skete der bare noget! Den udvilkling han gennemgik gjorde at han pludselig blev bevidst om sit smil, og han startede med at pludre - åh en fantastisk lyd! Men det som har gjort det helt store udspring, det er at vi har været en tur til kiropraktoren, og hun kunne fortælle mig at Tristan har været låst i bækkenet, i begge skulderpartier samt i venstre side af nakken!

Disse ting har jo gjort at han har haft ondt det meste af tiden, og højest sandsynligt derfor vi ikke har kunne lægge ham fra os, og også derfor han har været sådan en urolig og klynkende/utilfreds baby. Så vores bekymringer for at han er en high need baby er heldigvis ikke længere relevante, men alle symptomerne var der ellers, og det var dælme en kamel der skulle sluges!

Nu har Tristan været i behandling i små 14 dage, og indtil videre været afsted 3 gange, og det har været fantastisk, men det vil jeg skrive mere indgående om i næste indlæg, så det ikke bliver så teksttungt det hele...

Men jeg synes I fortjente en opdatering, eftersom I bare tog imod mit indlæg med sådan en positiv indstilling at jeg rent faktisk blev rørt til tårer, og gav mig et boost uden lige - I er fantastiske og utrolig rare!

- Maj :D