mandag den 4. marts 2013

Jeg tør næsten ikke sige det højt...

...  af frygt for at jeg jinxer det hele!


Som I kan se, er Tristan fyldt 2 måneder, og en udtryksfuld lille dreng!
Ikke altid lige begejstret for at moderen knipser billeder af ham hele tiden ;)

Det her indlæg har været nogle uger undervejs, faktisk fra den første dag hvor der pludselig skete en ændring, hvor det var som om nogen havde taget min utilfredse og vrede skrighals og byttet ham ud med en sjov, glad og pludrende lille dreng! Jeg ville så gerne dele det med jer, men turde ikke tro på at det ville fortsætte!

Åh når Tristan smiler og pludrer smelter mit hjerte og alt andet er glemt!

Okay, okay, alt er ikke en dans på roser, Tristan kan stadig være en frygtelig skrigehals, han er super utålmodig med sin mad og det med søvn er vi stadig ikke helt gode venner med! Vi har også stadig problemer med at han bliver meget hurtigt overstimuleret og pylret, men jeg øver med ham, og tager ham nu med forskellige steder istedet for at vi isolerer os herhjemme!

Nu hvor der er gået knap 14 dage med at tingene er overvældende positive og man føler at man kan tage ud og være social uden at frygte et skrigeanfald på flere timer, så er det bare som om man kan ånde lidt mere lettet op. Det er stadig mega hårdt at være mor, men med det vi har oplevet med Tristan i næsten 2 måneder, så virker det som ingenting og jeg begynder rent faktisk at nyde det der med at være mor! Det er så fantastisk at jeg stadig har svært ved at forstå det...

Nu er det ikke sådan at vi pludselig vågnede op og bum så var han ændret, men det var sq tæt på, efter en uge hvor han gennemgik et tigerspring, og jeg var ved at rende fra hus og hjem, da jeg bare sad og vuggede en utilfreds klynkende/skrigende baby 8-12 timer om dagen, og som ikke ville sove selv skete der bare noget! Den udvilkling han gennemgik gjorde at han pludselig blev bevidst om sit smil, og han startede med at pludre - åh en fantastisk lyd! Men det som har gjort det helt store udspring, det er at vi har været en tur til kiropraktoren, og hun kunne fortælle mig at Tristan har været låst i bækkenet, i begge skulderpartier samt i venstre side af nakken!

Disse ting har jo gjort at han har haft ondt det meste af tiden, og højest sandsynligt derfor vi ikke har kunne lægge ham fra os, og også derfor han har været sådan en urolig og klynkende/utilfreds baby. Så vores bekymringer for at han er en high need baby er heldigvis ikke længere relevante, men alle symptomerne var der ellers, og det var dælme en kamel der skulle sluges!

Nu har Tristan været i behandling i små 14 dage, og indtil videre været afsted 3 gange, og det har været fantastisk, men det vil jeg skrive mere indgående om i næste indlæg, så det ikke bliver så teksttungt det hele...

Men jeg synes I fortjente en opdatering, eftersom I bare tog imod mit indlæg med sådan en positiv indstilling at jeg rent faktisk blev rørt til tårer, og gav mig et boost uden lige - I er fantastiske og utrolig rare!

- Maj :D

15 kommentarer:

  1. Hvor er det bare så dejligt at høre Maj - vi satser på du ikke jinxer noget som helst med indlægget her :D
    Og sikke nogle skønne billeder, hold op, hvor er han altså skøn :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anne, der var med lettere bævende hjerte jeg trykkede "udgiv"! Og indtil videre er tingene stadig helt ok ;)
      Og ja, han er vidst en værre charmetrold lille T, moderen er hvertfald helt solgt!

      - Maj :D

      Slet
  2. Hvor er han skøn!

    Ja, man skal passe på med at udtale sig om de så. Jeg sad så sent som i weekenden og ævlede om at junior ikke have været syg i år endnu... nu er han syg på 4. dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige præcis det jeg frygter ;) Men det er heldigvis ikke vendt - pyhhh!!

      Og rigtig god bedring med Junior!

      - Maj :D

      Slet
  3. Skønt at høre søde Maj :) Og dejlig det er han godt nok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak Sødeste Ditte :) en skam der er hele to broer mellem os, ellers ville en playdate jo være oplagt senere :D

      - Maj :D

      Slet
  4. Tillykke med den glade dreng ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er helt fantastisk :)

      - Maj :D

      Slet
  5. Hvor er det godt for jer! Det kan virkelig være så utrolig svært med de der små størrelser - for man kan jo ikke vide, hvad de tænker eller siger! Det må være skidefrustrerende tænker jeg... Men jeg tror ikke du har noget at være bekymret for nu, det skal nok gå altsammen, jeg tror bare det var svært at finde årsagen, fordi babyer jo ikke ligesom kan tale. Det er derfor de er babyer ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt korrekt, frustrerende er virkelig en følelse jeg har haft mange gange!! Og gid man kunne forstå de små, det ville spare både mor og baby for en masse tårer... Og jeg har også en følelse af at det hele nok skal gå nu!

      - Maj :D

      Slet
  6. Hvor er det dejligt for jer, tillykke med den glade dreng :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Louise! Det føles nærmest som om vi kan klare alt nu (eller noget...) :P

      - Maj :D

      Slet
  7. Ih er fået glip af de gode nyheder. Der er håb forude. Hvor er jeg glad på jeres og Tristans vegne. Ikke let når man lægger ud som I har gjort. Og det er en lidt lysere fremtid I går i møde når han ikke er high need baby. Kæmpeknus til jer og hvor er det skønne billeder af ham♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Sødeste Tina! Det er nemlig bare så fantastisk, udsigterne for at han er en High Need baby er virkelig små, han har stadig nogle af karakteristikaene, men slet ikke så meget som før! Det er så skønt, at vi ikke tør ånde lettet op, for hvis det nu kun er en fase!

      Vi ved selvfølgelig godt at der er virkelig mange der har det hårdere ifht sygdom, kolik etc men det tænker man ikke helt så meget på, fordi man jo skal forholde sig til det man selv går igennem! Og mange knus tilbage til dig i Solrige Israel (misundelig - naaaahhh :P)

      - Maj :D

      Slet
  8. hold da op for en omgang. Jeg er glad for at høre, at der er bedring for jeres smukke Tristian. Jeg kender i den grad til grædende baby, . Faktisk har BabyGirl grædt så meget i de første uge, at vi stadig ikke har fundet et navn til hende... jeg kunne ikke se at de søde pigenavne kunne passe til en så ked af det baby... men også her er der bedring på vej efter hendes første tigerspring, og måske kommer hendes navn frem sammen med hendes første smil.
    PS Loverboy har selvfølgelig indkasseret det første smil, men jeg venter stadig

    SvarSlet