Jeg har været stille - meget stille her den senere tid, og jeg troede selv at det var fordi jeg bare havde mistet min blog-lyst, men det har været noget mere end bare det!
Jeg har den senere tid virkelig kæmpet med noget, som jeg har kæmpet med hele mit liv - min besættelse af mad!
Jeg læste, via Klidmoster's Facebook side, en meget rammende artikel om madbesættelse, der omhandlede kaloriejunkier - og den er bare lige i øjet!
Jeg er en kaloriejunkie uden lige, jeg misbruger mad som var det narkotika eller sprut! Jeg tyer til det når jeg er glad, når jeg er ked, når jeg er skuffet - you get the point!
Det er ikke fordi det kommer som en overraskelse, for jeg har kæmpet med det hele mit liv, og det var da heller ikke uden grund at jeg engang vejede knap 120 kilo - det kommer man jo ikke sovende til!
Hvordan er det at være en kaloriejunkie spørger du så? Tja, jeg tror det er forskelligt fra person til person, men for mig var det og det er det stadig, en decideret besættelse, jeg kan i perioder KUN tænke på mad, og hvad jeg skal spise og hvornår jeg skal spise næste gang - og jeg kan konsumere så enorme mængder at det er det rene madsvineri, og at tænke på det gør mig flov!
Jeg har flere gange end jeg kan tælle, stået op midt om natten og plyndret køleskabet, fordi jeg VIDSTE at der lå noget lækkert som jeg bare måtte spise, og jeg kunne simpelhen ikke sove før det var væk!
Jeg kunne skrive i uendeligheder om alle de ting jeg har gjort og skjult i min besættelse, jeg kan nikke genkendene til alle de "symptomer" artiklen nævner, og det giver mig temmelig meget gåsehud.
Jeg troede at jeg havde undertrykt min besættelse, lidt ligesom når en alkoholiker går på antabus, man vil altid være alkoholiker, men bare i bedring, og sådan er det også for mig, jeg vil ALTID være en kaloriejunkie, men jeg er i bedring, og det har jeg jo været i godt 1½ år nu, men her den senere tid er der røget nogle ekstra kilo på igen, og jeg har kunnet mærke at det har været svært for mig, atter at styre mit forhold til mad - jeg har prøvet og prøvet, men gang på gang er jeg faldet i og ædt til jeg var ved at revne og grædt over min selvlede!
Hvis det ikke var fordi jeg stadig træner så meget, så ville jeg have taget meget mere på end 5 kilo, men det er en ringe trøst, for jeg hader at jeg ikke kan styre mig selv!
Der er ingen tvivl om at jeg ville have gavn af noget professionelt hjælp, så jeg bedre kan håndtere det, når jeg ind i mellem falder i, for jeg ved at det er menneskeligt, men jeg er bare så hård ved mig selv, og kan ikke lade være med at slå mig selv i hovedet når jeg træder ved siden af, istedet for at sige at det er okay - bare det ikke tager overhånd!
Jeg ved at dette indlæg ikke er særlig rart, eller fyldt med solskin, men jeg synes jeg ville dele en anden side af mig end bare glæde og sjov - men nok er det mest for min egen skyld at jeg skriver dette indlæg, jeg har brug for at få disse ting ud af mit system, og jeg håber ikke der er nogen der vil føle sig stødt over mine ord, for alt er skrevet om mig, og ingen andres situation, jeg er min egen værste dommer og det i alle henseende, jeg er desværre skruet sådan sammen at jeg føler jeg altid skal være den bedste, og det er lidt af et pres at lægge på sig selv :S
Jeg føler mig meget hudløs lige nu, men på den gode måde - hvis der er en god måde?!? Jeg tænker også, om der er andre der, ligesom jeg, er en kaloriejunkie? For der er mange af os derude, vi kan bare være svære at spotte ;D
- Maj :)
Jeg vil bar lige sige, at jeg synes, at det er et super godt indlæg, for jeg er sikker på, at rigtig mange har det lige som dig- men overvægt er lidt af et tabu idag, fordi vi helst allesammen skal være åleslanke.
SvarSletVarme tanker herfra:)
Kære Maj,
SvarSletJeg kan melde mig under fanen som kaloriejunkie. JEg har også været meget overvægtig, men har også tabt mig en del, og vejer nu det jeg bør. Men stadig finder jeg trøst, glæde mm. i mad, og det at lave mad til min mand er også en måde, hvrpå jeg kan vise ham, hvor glad jeg er fr ham.. Jeg kende rudemærket godt følelsen af at have givet efter, og så have taget lidt kilo på. Man føler sig bare så nytteløs og dum, fordi man ikke kan styre sig selv. En tarvelig følelse - men det er den omvendte følelse man har, når det hele kører på skinner og man taber væøgt eller ligger de,r hvor man skal og er i kontrol. For så føler man, at man har "vundet". En halvskør kamp med sig selv. Men ja, jeg kender det som sagt.
Jeg har en evig frygt for at miste kntrollen fuldstændig, og blive overvægtig igen. Den følelse kommer bare, jeg tager tre kilo på - og det kan jeg gøre på to dage. Jeg tager mig selv i at tænke "så kan det også være ligemeget". Men selvfølgelig kan det ikke det, og jeg må tilbage på ret kurs igen. Desvære er det en evig kamp, men bliv ved med at kæmp. For der er intet som følelsen af at have "vundet", og jeg er sikker på, at du også kan vinde :)
Tak for et dejligt og ærligt indlæg, som handler om mad på den anden måde.. Alle madbloggere har jo en kærlighed til mad, men der er ikke langt fra kærlighed til besættelse.. op på hesten igen, og held og lykke med "kampen" :)
Vh. Louise
Jeg synes, det er et godt indlæg. Det er flot, at du har tabt dig så meget, men for mange af os er det desværre langt sværere at holde vægten, end mange af de normalvægtige går og tror. Det viser Politikens seneste debatserie også, hvor der kommer en del 'folk kan bare tage sig sammen'-reaktioner på de overvægtiges udtalelser.
SvarSletMen folk er forskellige, og flere af mine venner kan æde slik og kage i rå mængder og helt undlade grøntsager - mens jeg er typen, der blot skal kigge på et stykke chokolade, og så tager jeg på :-)
Kram og forståelse herfra.
Hej Sabina :)
SvarSletTusind tak for din tilkendegivelse - og du har så evigt ret, overvægt er simpelthen så tabu-belagt at det gør helt ondt, men jeg må indrømme, jeg var ikke selv særlig glad for at tale om det da jeg var på mit største... og når jeg forsøgte, kunne jeg godt fornemme at stemningen blev en smule akavet, da andre mennesker som ikke har de problemer, har svært ved at relatere til det og bliver ubehageligt til mode, da man netop ikke taler om fedme!
- Maj :)
Hej Louise :)
SvarSletÅh du rammer spot on med hvordan jeg har det - og det er bare frygteligt at have det sådan, men jeg har på den anden side også accepteret at det er sådan jeg er, det er dog bare virkelig svært at holde modet oppe i tider, men jeg har besluttet mig for ikke at lade mig gå på af det, og få vendt bøtten nu!
Hvor er jeg glad for at der er nogle derude, som virkelig forstår mig, som dig Louise, det får mig til at føle mig mindre alene, og jeg finder bekræftelse i, at jeg nok skal komme igennem det her!
Jeg synes det var lidt på tide at vise en anden side af mig, for jeg er jo et ret nuanceret menneske, men på bloggen er det jo som om jeg kun er 1 dimensionel, da jeg helst kun viser de gode side frem, men der er også lidt skyggesider - og sådan er det jo for alle! Dog vil jeg understrege, at disse meget personlige indlæg kun kommer frem, når jeg har brug for lidt luft, det er ikke hverdagsstof ;D
- Maj :)
Hej Piskeris :)
SvarSletÅh ja, det er lige før at det er den nemme del at tabe sig, for det med at holde vægten, det ser ikke så godt for mange - det viser statistikkerne desværre!
Og ja, de heftige diskussioner om hvorvidt overvægtige bare burde tage sig sammen, det viser virkelig bare det menneskesyn der er hersker, ikke bare herhjemme, men generelt og hvorfor overvægt er så tabubelagt som Sabina nævner!
Tusind tak for al din forståelse og dit kram det var lige på sin plads ;D
- Maj :)
Hej søde Maj :)
SvarSletFørst: DU er virkelig sej, at du åbner dit hjerte op for os andre er en ting, men om en ting, som for mange er et farligt område, et tabu - så er det endnu svære at tale om..
Dit indlæg har sat tankerne i gang hos mig, jeg har villet kommenteret mange gange, men skulle lige have tiden til at gøre det ordentligt, ville ikke bare skrive en hurtigt kommentar..
Jeg kender problemet udmærket! Der var en grund til at jeg kom godt op over de 100..
Det med at tænke konstant på mad, hvad man skal lave, hvor meget man skal lave.. Kan man mon lokke familien til at tro, at vi altså bare skal have bagt en kage, for så at spise 1/4 af dejen inden den bliver bagt, og så hygge spise af den bagefter.. Det lyder skørt, men ens tanker er bare et helt andet sted.. Og det er også videnskabeligt bevidst, at vi kan styre vores følelser med mad.. Og så er det bare endnu værre, hvis man så er nogle foodies..
Selvom du måske stadig kan mærke at trangen til mad hele tiden puster dig i nakken, så tænk på hvor langt du er kommet! Jeg ved at det kan være en ringe trøst i et svagt øjeblik, men se på billeder af dig før, tænk over hvad der var din ynglingsspise dengang og så sig til dig selv "Gør det mig lykkelig at spise det" Eller er det fx. din mand som gør dig lykkelig..
Det har i hvert fald hjulpet mig utrolig meget at sige den sætning til mig selv, for jeg styrede virkelig mine følelser via maden..
Og så er jeg begyndt at kigge billeder af mad i stedet for at lave det, for så er det som om, at jeg bliver "mættet" på den måde :)
Men søde Maj, tak fordi du åbner om så sårbart et område.. Du er en stærk person!
Mange varme tanker fra Anne
Kære Anne :)
SvarSletTusind tak for din kommentar, den rammer direkte ind i hjertet på mig, og jeg er bare så glad for at jeg har valgt at sætte ord på mine følelser, for kunne mærke at jeg havde vildt meget brug for det!
Og så det at få SÅ positive tilkendegivelser, det er jo bare en fantastisk bonus!
Jeg er stadig i min svære periode, og har ikke helt aflagt trangen, men jeg ved det skal nok gå over, og så må jeg træne ekstra meget - for det er den bedste måde at holde vægten nede lige pt. Den sætning du siger til dig selv, det kan være jeg skal til at bruge den - desuden har jeg lige hentet et billede frem af mig selv, som er lidet flatterende, så det sidder jeg og glor på, når nu jeg synes jeg har lyst til at æde mig selv ud af lejligheden :D
Tusind mange tak for dine velovervejde og rørende ord, du aner ikke hvor meget det betyder for mig - og jeg føler mig endda lidt stærkere og klar til at kæmpe mod de sidste forbandede kilo!
Hav en fantastisk og smuk dag Søde Anne :D
- Maj :)
Jeg synes, det er så flot, at du har sat ord på dine følelser og tanker ang. emnet, for mad skal man jo have, det er ikke lige som med fx cigaretter eller cola.. Og mit er også i perioder hvor meget mine tanker kører rundt omkring mad..
SvarSletOg tusind tak fordi du sætter fokus på et svært emne og dine flotte ord Maj, det er så dejligt, at man altid kan skrive herinde hos dig og så få dejlige ord og støtte med på vejen! Det betyder så meget!
Ha' en rigtig dejlig weekend søde Maj :)