fredag den 12. august 2011

Sommerens film...

Jeg har ikke været så god til at opdatere Jer med de film jeg har set i løbet af sommeren, og det er da blevet til et par stykker:

Rigtig god film - spækket med action!


"Hanna" var en actionfyldt film med mange store navne på plakaten - og den skuffede ikke, tværtimod! Man sad på kanten af sædet og var underholdt hele vejen igennem og historien var også rigtig fangende.

Det er svært at genfortælle plottet, uden at afsløre for meget, men i det store hele handler det om pigen Hanna, der hele sit liv er blevet trænet til at  være på vagt og være den ultimative dræber. Hendes læremester er hendes far, Erik. De har gennem hele Hannas liv boet ude i ødemarken og levet et primitivt liv grunden dertil er at Hanna har en mission der skal gennemføres, og snart sættes det hele i gang! 

Alt taler for denne film, og der er heldigvis ingen klam amerikansk sentimentalitet, som desværre er i overdosis i den næste film, men det kommer vi til... men derimod en rå og hudløs film krydret med et soundtrack der sparker benene under en - så fedt! Soundtracket er fra The Chemical Brothers og det er helt genialt til filmen!

Romantisk sødsuppe-sentimental pladder film...
Som på dansk har fået den fantastiske titel:
"Skal, Skal ikke"


Okay, jeg var ikke særligt begejstret for denne film, selvom jeg ellers normalt er glad for søde "feel-good" tøsefilm, men den her - føj!

Der er tale om et vaskeægte trekantsdrama: Rachels universitetsven Dex er forlovet med Rachels BFF Darcy, men Rachel er hemmeligt forelsket i Dex, og har været det siden deres universitets tid og det viser sig at Dex også er forelsket i Rachel - Intriger much?

Man skulle tro at Darcy så er offeret og man ville have ondt af hende, nu hvor de to mennesker hun stoler og elsker højest i hele verdenen forråder hende - ak nej, filmen har valgt at portrætere hende som total selvoptaget og møgforkælet pigebarn, som får alt hvad hun peger på og er ligeglad med alt og alle omkring hende, inkl. Rachel og Dex - så det må vel berettige de to i at have en affære bag om ryggen på hende!

Der er så mange ting galt med denne film, for selvom jeg nød den første ½ time af filmen, så gik det bare helt galt derefter - man bliver træt af Rachel som ikke kan finde ud af at trække grænser, men bare lader både Dex og Darcy køre rundt med hende, man bliver sur på Dex, at han ikke kan tage det åbenlyse valg og Darcy er bare gennem usympatisk, så hende har man aldrig holdt af! Nej, den vil jeg ikke anbefale nogen andre at se, vi var 4 piger afsted, og kun 1 af dem kunne lide den!


Titlen på posteren siger det hele...!


 Efter fiaskoen på en chick flick film, var det mega befriende at se "Brudepiger" og jeg havde hørt alsken gode ting om den, men, men, men... Og det her er ikke filmens skyld, nok nærmere anmeldernes og den måde hvorpå traileren er udformet!

Jeg havde fået ind i mit hovede at denne film er pigernes pendant til "Tømmermænd i Vegas" altså sådan lidt Girls gone wild and crazy - og det er det i og for sig også, men der er bare også så meget mere i det end det, og nej, jeg vil ikke beskrive filmen som en pige udgave af "Tømmermænd i Vegas", så er det sagt!

Hvad synes jeg så om filmen? Jeg synes den var god! Rigtig god faktisk - først var der en umiddelbar skuffelse over at den ikke KUN var sjove og pinlige ting som man ser i div. trailers, men den har også en rigtig fin historie og lidt romantik spædet i, rigtig godt mix!

Det er ikke kun ros, for der er nogle ting i filmen som virker unødvendige, men det vil jeg ikke komme alt for meget ind på her, da det kommer til at afsløre for meget! I det store hele vil jeg helt sikkert anbefale at tage ind og se den, for Kristen Wiig som spiller hovedrollen, er fantastisk og en komisk geni - hun er bedst kendt fra SNL, og er en af de sjoveste cast members til dato!


James Franco i abefilm, og han leverede en god præstation, så gætter på,
at han ikke var høj, ha ha ha...

Jeg har aldrig været en stor fan af "Abernes Planet" filmene, nok fordi de originale var lidt for gamle efter min smag, og re-maken med Mark Wahlberg - well, that one just sucked!
Så da denne kom på banen, var jeg nok mere end skeptisk! Dog blev jeg nysgerrig da jeg så trailerne og besluttede mig for at den skulle da ses - og det fortrød jeg ikke, den var simpelthen så god!

Jeg er normalt slet ikke til James Franco, og med den Oscar fadæse, så havde jeg fuldstændigt afskrevet ham, og var klar til at boykotte alle hans film - jeg er nu kommet på andre tanker med denne film, han præsterede rigtig flot og jeg blev overbevist om at han er en okay skuespiller - bare ikke flere Oscar værtsroller til ham!

Denne film er både en re-boot og en prequel til Abernes Planet franchisen, og da filmen sluttede, ville jeg ønske at den ville fortsætte, for det var virkelig spændende, så jeg håber at de laver en fortsættelse, jeg bliver nød til at vide hvad der sker!

Nu har I vidst fået film nok for denne gang, næste uge står den enten på "Cars 2" eller "Captain America - The First Avenger"

- Maj :)

4 kommentarer:

  1. Uha, der er mange ting at kommentere på. Så jeg starter fra en ende..

    Hanna har jeg nærmest kun hørt godt om, så er glad for at læse om din reaktion. Synes den virker til at være rigtig sej, så den skal jeg se.

    Something Borrowed - det var vist til at se milevis fra. Alligevel skal jeg se den da jeg virkelig godt kan lide John Krasinski.

    Bridesmaids skal jeg virkelig se! Kristen Wiig er så sjov, men på en lidt afslappede måde. Og synes hun var mega sej i Knocked Up.

    Er glad for du er positiv omkring den nye Planets of the Apes. Den vil jeg virkelig gerne se. MEN havde total samme reaktion da jeg fandt ud af, at James Franco har hovedrollen! Han er bare så.. urgh.. Men sjovt nok, så synes jeg faktisk at den sidste PotA (hihi) var helt okay. Og ved egentlig ikke hvorfor..

    Og det var vist det :) Nå nej.. Hvor er det bare totalt snyd at du kan komme gratis i biffen - øv øv :) Ved ikke hvornår jeg kommer afsted igen!

    SvarSlet
  2. Jeg er misundelig! Jeg ville også gerne se Hanna, men da den ikke gik her i byen, nåede jeg det ikke. Bortset fra Harry Potter har jeg slet ikke været i biffen hele sommeren, og jeg har netop opdaget, at der pt. er tre film i den lokale bio, som jeg gerne vil se - argh! Og gemalen kan kun lokkes med én af gangene - dobbeltargh! Og nu frygter jeg, at jeg slet ikke får set nogen af dem, fordi jeg ikke rigtig er i bifhumør disse dage - trippelargh!!!

    Men pt. er The Rise of Planet of the Apes, Super 8 og Captain America på min liste over film, jeg gerne vil se - og lysten til at se førstnævnte blev jo ikke mindre efter at have læst din anmeldelse :-D

    SvarSlet
  3. Olivia, John Krasinski er også nogenlunde det eneste sjove og gode ved den film... Og han er paradoksalt den eneste der spiller en god og sympatisk rolle ;)

    Jeg er kæmpe fan af Kristen Wiig, jeg græder af grin hver gang jeg ser SNL og hun er med i - alt for sjovt jo! Så jeg håber der kommer meget mere med hende fra nu af, hvor man virkelig har fået øjnene op for hendes talent på det store lærred!

    Hvis jeg ikke var mig, ja så ville jeg også misunde mig - jeg skal SÅ meget udnytte dette sidste år jeg har med mit magiske bio-kort :D

    - Maj :)

    SvarSlet
  4. Piske - jeg føler med dig, men hvordan kan man ikke være i bio-humør? Det er noget jeg ikke forstår, ha ha ha...

    Jeg synes Planet of the apes virkelig har overrasket positivt, jeg havde aldrig troet at jeg ville synes den var så fantastisk!

    Super8 har jeg ikke set, men til gengæld har jeg hørt mange dårlige ting om den, hvis det kan hjælpe på din trippel-argh ;) ;)

    - Maj :)

    SvarSlet