lørdag den 1. juni 2013

Lidt ankedoter fra mit barndomsliv....

Sidst fik jeg mange kommentarer på mine naturfødder, her er de :)
De er noget bredere end de fleste af mine veninders, og som I kan se, så kan jeg sprede mine tæer!

Så er det tid til at være lidt personlig igen, I tager så pænt imod de her indlæg, hvilket gør, at jeg har mere lyst til at dele de lidt mere personlige anekdoter om mig selv:

Der er omkring 6 år mellem min bror og jeg, og da jeg kom til DK var han jo i præpuberteten, og synes derfor ikke at jeg var så skide spændende, hvilket resulterede i mange "sjove" episoder:

* Min bror lærte mig at spise lys sirup som helt lille, ved at stikke fingeren i siruppen og så slikke det af. Jeg synes det var SÅ sjovt og lækkert, at jeg en dag gjorde det selv, med det resultat at jeg havde stukket min finger ned i den brune sæbe - føj føj... der gik mange år før jeg kunne spise sirup igen!

* Da min morfar døde, var jeg ikke særlig gammel, og vi tog alle til Silkeborg for at hjælpe min mormor med at pakke væk og rydde op i det store hus. Mine forældre havde travlt med at hjælpe mormor, hvilket gjorde at jeg hang efter min bror hele tiden, og han hadede det, han hadede det i sådan en grad, at det endte med at han proppede mig ned i en papkasse, lukkede den, og smed en masse papkasser rundt om og oven på den jeg lå i, der gik en rum tid før mine forældre fandt mig...

* Den sidste anekdote om hvor træls min bror synes jeg var som lillesøster, var da vi havde set Tollundmanden, og min bror truede mig med, at hvis jeg ikke opførte mig ordentligt, så ville Tollundmanden komme flyvende gennem mit vindue om natten, og tage mig - tro på at jeg fik mareridt den nat!

* Som helt lille kom noget cirkus til Fredericia, og man kunne få lov at ride på en kamel, det synes min mor at jeg skulle og op kom jeg, problemet var, at det var den ondeste kamel i mands minde, den blev ved at nappe efter mine fødder og jeg var skrækslagen! Jeg blev ved at sige til min mor, at jeg ville ned fra den sure kamel, men hun så ikke at den nappede mig og overbeviste mig om at det var sjovt - lige indtil hun selv sad på den, og med hendes længere ben end mine, rent faktisk BLEV nappet af den sure kamel... Så kunne hun lære det ;)

* Da jeg gik i folkeskolen læste jeg hele tiden, både i frikvarterene og i timerne (altså de der fritimer, hvor man selv måtte bestemme...) - eventyr var mine aller yndlings, og jeg blev aldrig mobbet for det, tværtimod!

* Da jeg som lille kom til DK, lærte jeg dansk på 2,5 månede, flydende, og havde glemt alt om koreansk.

* Min ældste og bedste veninde fra Fredericia, har kendt mig inden jeg kunne dansk, det griner vi lret meget af, den dag i dag :)

* Jeg elsker Lilla, og har altid gjort det, men i 2.G gik det lidt over gevind, da jeg næsten hele året KUN bar lilla, fra min overfrakke til mine støvler...

* Jeg har en bamse, som forestiller en mus med baret og butterfly, som jeg elsker overalt på jorden, jeg fik den da jeg var 7, og siden den dag havde jeg Bibi med over alt og kunne ikke sove uden den. Jeg sover selvfølgelig ikke med Bibi mere, men han er inde i mit soveværelse og jeg bliver ret så sur på Manden, når han smider med ham eller kalder ham laset!

* Da jeg i en alder af 12 fik min første menstruation, var jeg af en eller anden grund helt vildt ulykkelig, og min far, som et tappert forsøg på at trøste mig, havde sneget et bind på Bibi og sagde at den nu også havde fået sin menstruation - jeg hylede endnu højere og skreg til min far, at Bibi var en DRENG! (det var der Bibi blev et hankønsvæsen...)

Så tror jeg, at jeg har udleveret mig selv nok denne gang med små anekdoter! Hvilken anekdote synes I bedst om?

- Maj :D

7 kommentarer:

  1. Hvor er det sjovt at læse dine anekdoter! :)
    Jeg læste også selv i alle frikvarter osv. i folkeskolen og også uden at blive mobbet med det - de andre forstod det bare ikke. De prøvede at overtale mig til at være med i legen, sladderen etc., men jeg vendte altid tilbage til min bog :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ida, det er rart at vide at det er værdsat, og I ikke bare synes det er for fjollet!

      Mine klassekammerater synes det var sejt at jeg var sådan en læsehest, og jeg var en smule af en lærerens kæledægge... ;) Bøger er bare det bedste, ville bare ønske jeg havde mere tid til det!

      - Maj :D

      Slet
  2. Jeg er også stor fan af lilla, og det var jeg også som barn - min mors hjemmesyede sweatshirt i lilla med kængurolomme og hætte, var heller ikke til at få af mig en overgang. Den var helt fantastisk! Dog var min fanatisme stilnet lidt af i 2. g :p Og bøger har jeg også altid læst mange af, også i timerne, især på gymnasiet.
    Kit fik desuden også mig til at spise nogle temmelig besynderlige ting. Hun lærte mig fx at drikke ufortyndet sunquick-saft mod hikke - jeg malede derimod engang et umodet jordbær rødt, og lokkede hende til at spise det. Søskendekærlighed på højniveau :p

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha... hvor er det sjovt, det med jordbærret! Åhhh ja, søskende gør livet som barn både meget sjovere og meget mere frustrereden, sådan var det hvertfald for min bror og jeg ;)

      I gymnasiet var min bogfascination (desværre) blevet afløst af en fascination af at feste og være nogens kæreste!

      - Maj :D

      Slet
  3. Sjovt at læse, Maj :) Kan bedst lide den med siruppen, hehe. Altid sjovt at finde ud af mere om dig :)

    Og fine fødder.... Kan godt være at du kalder dem naturfødder, ja - de er da lidt brede, men at kunne sprede tæerne sådan er faktisk kun godt :) Så bruger du alle musklerne der sidder ved tæerne, det er godt at kunne, fodgymnastik, you know? :) Faktisk er der mange der ikke kan sprede tæerne sådan, der kunne have godt af at øve sig på det, fodøvelser er virkelig undervurderet! Så det skal du bare være glad for...
    *stud. fodterapeut over and out* :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ hæ, ja den med siruppen tager også altid kegler, sammen med flyttekasse anekdoten ;)

      Jeg har kunne sprede mine tæer på den måde, på begge fødder, siden jeg var barn og det har altid vakt begejstring, og fået folk til at prøve det samme! Og min skolesundhedsplejerske sagde også til mine forældre i sin tid, at de skulle være glad for at jeg havde sådanne gode fødder.
      Jeg har nu bandet det væk mange gange, specielt når stiletmoden har været på sit højeste, det er mig helt umuligt at finde nogen der passer, og sådan er det faktisk meget ofte. Sko er, for mig, ofte FOR smalle ved tåen og passer først når jeg gå en str. op, med det resultat at de er ALT for lange - baaaaahhhh...

      - Maj :D

      Slet
    2. Ja, jeg kan godt se at det må være lidt udfordrende at finde sko der passer. Øv, når man engang imellem gerne vil i en fin stilet eller lign. ;)

      Slet