onsdag den 9. oktober 2013

Et af de lidt mere personlige indlæg...

Tristan og Mor <3


Før jeg kommer til det lidt mere følsomme emne, dette indlæg rummer, vil jeg lige afslutte T's indkøring i vuggestue, lige pt er den sådan set afsluttet, men vi tager det stille og roligt de næste par uger, så jeg ser det stadig lidt som en opstart.

Som jeg har fortalt i de tidligere indlæg, så har T taget det hele i stiv arm og overraskende pænt, men vi har kunnet mærke det på ham herhjemme, hvor søvnen ellers gik så fantastisk i starten, nu er gået over og blevet noget mere urolig, der er simpelthen så meget der skal bearbejdes! Indtil videre har han stadig ikke vist tegn på at savne mig når jeg er smuttet, men det kan komme lige pludselig eller måske ikke, det må tiden jo vise!
Men jeg vil kalde indkøringen en succes, og så må vi tage sen-reaktionerne, hvis der kommer nogen...

Nå, men nu til det mere ømtålelige emne, jeg har altid, synes jeg selv, været meget ærlig herinde, og jeg har tænkt på dette i lidt tid, men jeg har brug for at komme ud med det, selvom det er lidt svært at få formuleret på en klar og koncis måde, så bær en smule over med mig, hvis det virker rodet og usammenhængende det hele...

Jeg er udkørt!

Min sundhedsplejerske og min læge har begge bekræftiget det og bedt mig om at tage tid til at slappe af og holde op med at stresse for meget og stille så høje krav som jeg gør - altså til mig selv! I 9,5 måned har jeg været mor, en mor som har stilt alt for høje krav til sig selv og lidt under min egen perfektionisme og givet mig selv dårlig samvittighed for alt der går galt... ja, jeg har ikke været god ved mig selv, og jeg betaler desværre prisen nu, jeg har i længere tid været meget træt - så træt at jeg næsten har haft fysisk ondt, jeg har ikke haft det vilde overskud og når jeg har haft noget tid til mig selv, så har jeg alligevel lavet noget praktisk - jeg skal jo ikke kun være en perfekt mor, jeg skal også have er pænt og ryddeligt hjem samt være den perfekte værtinde, svigerdatter og kone.

Vi er alle forskellige som mødre, og som personer, for der sidder nok nogen derude og undrer sig over at jeg kan være udkørt efter en barsel og og kun et barn, samtidig med at andre kvinder sagtens kan være mødre til 1,2,3 og mange andre børn, uden at blive udkørt, men det er jeg - og hvis det ikke var for min sundhedsplejerske, så havde jeg nok ikke taget det alvorligt, men det skal jeg! Hun fortalte mig også, at grunden til at jeg er så udkørt, er at Tristan er et krævende barn, og det er ikke negativt ment, men at han tager 100% af al min fokus når jeg er sammen med ham, og jeg faktisk ikke får et pusterum når han er vågen, så mine dage kan ind i mellem være ret voldsomme! Jeg har altid vidst at han ikke er et såkaldt nemt barn, men at en anden fortalte mig, at hun godt kunne forstå at jeg var træt, når man havde en håndfuld som Tristan - og hun har altså selv 3 børn ;) Hun mente også at det var godt, både for T og mig, at han allerede var startet i vuggestue, han har så  meget krudt der skal brændes af, og han højest sandsynligt var begyndt at kede sig herhjemme, og også derfor han har taget indkøringen så pænt!

Det er ikke for at I skal have ondt af mig, men jeg har brug for at fortælle det, og komme ud med det - og I må ikke misforstå mig heller, jeg elsker Tristan af hele mit hjerte, og kunne ikke forestille mig en anden tilværelse end at være mor til ham, men jeg skal bruge lidt tid på at pleje mig selv, og vænne mig til tanken om at jeg altså ikke er en dårligere mor end dem med et roligt barn, mit barn er der bare fuld skrue på og det er bare lidt mere krævende :)

Der er så mange tanker jeg ville nedfælde, men de er så rodede lige pt, at jeg skal bruge lidt tid på at samle dem, hvis de nogensinde bliver det... men indtil da, må I bære lidt over med mig, for jeg kommer ikke til at opdatere bloggen hver dag, men når jeg har overskud til det, men hvis I vil følge mere med i mit liv, så kan I altid følge mig på Instagram: Majb81

- Maj :D

12 kommentarer:

  1. Det er slet ikke rodet! Jeg kan sagtens følge dig, og håber virkelig du kan hive stikket lidt ud nu og nyde at Tristan er kørt ind, så du kan få tid dig selv. Det er så vigtigt! Jeg har selv været der.. nok da Aya var omkring 1 år og trætheden varede i over et halvt år, og jeg er så bange for at blive "ramt" igen. Især fordi lillebror ikke er særlig nem. Men jeg er meget mere bevidst om det denne gang, og jeg sover næsten hver dag morgenluren med ham, tillader mig en dag med netflix (når Alvin sover), og prøver at lade være med at undskylde når Nicolai kommer hjem til et rodet hjem. For det er ikke noget han forlanger, det er nemlig oppe i mit eget hoved. Jeg synes da også at jeg nyder barslen mere denne gang, men har tendens til at hænge mig fast i de "dårlige" dage og glemme alle de gode. Og de dårlige dage kan slå mig helt ud. Heldigvis er Nicolai meget opmærksom og får mig på rette spor igen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig det - det er jo oppe i mit hovede det meste af det foregår, jeg VED godt at jeg ikke skal være perfekt hele tiden, og at jeg ikke er en dårlig mor, men der er bare en stemme i mig, som styrer mig!
      Men hvor er det dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste, den eneste der bliver dræne af at være mor! Og jeg er helt sikkert også meget, meget bevidst om det næste gang, og frygter bare at jeg ikke kan magte to børn, men det kan jeg - for det skal jeg!

      Tusind tak for en dejlig kommentar!

      - Maj :D

      Slet
  2. JKeg kan hundrede procent godt forstå, at du er udkørt. Og selvom jeg indtil videre (7-9-13) har et nemt barn, så får jeg også dårlig samvittighed over alt, hvad jeg overhovedet kan give mig selv dårlig samvittighed over, og dagligt stiller jeg tvivlsspørgsmål ved, om jeg nu også gør det godt nok, selvom jeg selvfølgelig godt ved, at det gør jeg. Så du er bestemt ikke alene :) Håber, at du får lidt mere ro på og tid til at være dig selv også nu her. hvor Tristan er i vuggestue :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh Tak Louise :) det er rart at vide, at det ikke lyder helt skørt, og specielt fordi du og jeg er så forskellige som mødre, jeg har bare aldrig fundet det nemt at blive T's mor, og det har været benhårdt arbejde - og jeg betaler prisen nu, men ærlig talt, så gør jeg det igen, for jeg kan jo ikke undvære min krævende lille krudtugle!

      - Maj :D

      Slet
  3. TAK for dine gode indlæg og ærlige omkring det at være mor. Jeg kommenterer alt for lidt men læser ivrigt med.
    Jeg skal selv være mor om godt 7 uger, så det er rart at høre om både op- og nedture. 100 % forberedt bliver jeg nok aldrig, men jeg har nydt at følge din oplevelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv mange Tak! Hvis det ikke var fordi, at I søde læsere altid tager så pænt imod mine personlige indlæg, så kom de heller ikke så hyppigt ;)

      Og Stort tillykke med familieforøgelsen, hvor er det fantastisk! Håber du skriver lidt om det på bloggen :)

      - Maj :D

      Slet
  4. Jeg ved godt hvordan du har det! Jeg er dog lidt inde i en periode, hvor jeg føler at jeg ikke har TID til at være udkørt!?! Det gør det nok bare endnu værre! Jeg har så mange ting jeg skal og bør, og samtidig frygter jeg på mange måde lillebrors ankomst, for kan jeg virkelig klare det? To børn? Puha, jeg bliver svedt bare ved tanken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også min største frygt, når vi en dag skal have nr 2 - at jeg kommer til at køre mig selv ned igen - pyh! Men jeg håber at jeg er vokset med opgaven, og at jeg ikke stresser over ubetydelige ting, men tager det mere stille og roligt! Man kan håbe...

      Og jeg er overbevist om at du nok skal klare det - fordi vi er kvinder, og vores urinstinkt siger os, at det skal vi sq!

      Tusind tak for kommentaren!

      - Maj :D

      Slet
  5. Godt indlæg Maj!! Mine drenge er jo store men kan sagtens huske hvordan det var at være udkørt og så træt at det gjorde fysisk ondt. Nogen gode råd du har fået - håber du følger dem og finder tid til dig selv. Tro mig alle vil nyde godt af den tid du bruger på dig selv! Og sænk kravene til dig selv. Du er f.eks super til at lave mad (tænker tit hvordan har hun overskud til det når jeg kanp nok har) men accepter at der også er mange dage hvor nemme løsninger er ok. KNUS♥ og skønne billeder af dig og Tristan!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de dejlige ord Tina! De er blevet gemt i min bevidsthed og jeg er blevet meget bedre til at slappe af, og give slip ind i mellem - og det har gjort mit liv så meget nemmere!

      Faktum er også, at Tristan er blevet meget nemmere, efter han er startet i vuggestue, så det gør også vores hverdag det nemmere ;)

      - Maj :D

      Slet
  6. Hej Maj

    Tak for dit indlæg, vil bare lige give dig min mening om det du skriver, Tak fordi du er åben omkring hvordan du har det, det værste du kan gøre er at skjule det eller ikke sige det til nogen,
    den bedste mor er den der tør vedkende at hun ikke er 100 % perfekt, hvem kan sige at de er perfekt,
    ingen, der følger jo ikke en vejledning med når man bliver forældre, du er den bedste mor fordi du søger råd og vejledning og tør tage de råd til dig. Jeg har selv stået i situationen for snart 9 år siden og jeg kan godt fortælle dig, at jeg voksede med opgaven og jeg er en mor der søger råd og vejledning hvis jeg synes min famile har brug for hjælp, for du skal vide at, der vil komme mange tidspunkter i jeres liv hvor der skal træffes valg og hvor man bare synes at det hele er håbløst, men det er det ikke, hvis søger råd når du har behov for det, jeg ønsker alt godt fremover for dig og din familie.

    Hilsen Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lene!
      Tusind tak for den smukke kommentar, som virkelig varmede mit hjerte, og jeg skammer mig over at jeg ikke har fået svaret dig før nu!

      Jeg er også, synes jeg selv, blevet meget bedre til at række ud og bede om hjælp, fremfor at tro, at jeg er den eneste det skal tage mig af alting - det er jo helt skørt!

      Hvor er det fantastisk med skønne læsere som vil dele ud og være så opmuntrende!

      - Maj :D

      Slet