onsdag den 17. august 2011

Ugens biotur: Mekaniske agenter og en meget patriotisk helt...

Ugens biografbesøg stod på 2 film:

 
Chris Evans som den mest patriotiske helt der findes...


I mandags sad jeg i mørket og savlede over Chris Evans, som også har spillet superhelt i "The Fantastic Four".
"Captain Amrica" handler om Steve Rogers, som brændende ønsker sig at komme ind i hæren og tjene og ære sit land. Problemet er at han er en spinkel fyr, og oven i det lider af forskellige sygdomme som fx. astma, som bevirker at han hele tiden bliver kasseret. Dog sker det at han får sin chance til at tjene sit land, ved at lade sig undergå en "behandling" - og Captain America er født!

Det er en temmelig forenklet version af filmen, for den rummer også en del action, lidt kærlighed og et overvæld af patriotisme! Blandet med en hel del nazister der får hvad de fortjener...
Jeg var okay underholdt, der var en del sjove sekvenser og replikker, men ikke desto mindre fandt jeg den ret langtrukken, og en smule egensidig!

Se den hvis du er hardcore Marvel fan eller bare elsker en masse action og hader nazister ;D

I går så jeg noget i en hel anden boldgade:


Lynet McQueen er tilbage - eller er han?




"Biler" var en rigtig god film, jeg har ikke set den så tit, men de gange jeg har set den har jeg nydt den - "Biler 2" er en lidt mindre god film, ikke dårlig, men på ingen måde lige så god som forgængeren, specielt fordi hovedpersonen, McQueen, er blevet reduceret til en sekundær person!

"Biler 2" er bilernes bud på en form for James bond film, og det er Bumle der er JB! Bumle er denne films primære person, og jo jeg synes Bumle er sød og charmerende, men han burde ikke være en hovedrolle i denne film, hvis Pixar elsker karakteren så meget, burde de have lavet en særskilt film med Bumle!
Jeg synes det er mærkeligt at fokus lige pludseligt er skiftet, og havde svært ved at forholde mig til det... Derfor trækker det ret meget ned i min mening.

Derudover var historien rigtig tynd, og det blev dækket af en masse storstilede billeder, action-scener og andet gejl - nej, den falder jeg ikke for Pixar! Filmen er helt klart bedre til det lidt yngre publikum, som ikke ser filmen med så kritiske øjne som mig!

Det var desværre ikke de bedste filmoplevelser i denne uge, men sådan kan det gå - you win some, you lose some ;D
Jeg vil bare glæde mig til næste uge, hvor den vil stå på "Green Lantern" - håber den er væsentlig bedre en "Captain America"...

- Maj :)



1 kommentar:

  1. Jeg var lidt bange for at Captain America ikke ville være lige så god som ønsket :( Og tror desværre ikke Green Lantern er meget bedre.. Men glæder mig til at høre om den i næste uge :)

    Biler har, for mig, altid været den dårligeste film ud af alle Pixar film - ikke fordi den er sååå dårlig. Mere fordi den blegner i forhold til alle andre Pixar film. Så Biler 2 stod meget langt nede på min to-watch liste - og nu rykkede den lige endnu længere ned :)

    SvarSlet