onsdag den 26. juni 2013

Tristan 6 måneder...

6 måneder!!!! Hvad giver I mig? det er et ½ år... altså han er halvrund i dag, jeg fatter det ikke, det er jo totalt kliche når jeg siger: HVOR blev tiden af?

Det føles som igår at vi tog et lille bitte væsen med hjem, som nu skulle være en fast bestanddel i vores liv og hjerter, som for ikke så længe siden, at jeg græd stort set hver dag af magtesløshed og frustration over en dreng som aldrig sov og altid skreg... men det er det ikke, det er efterhånden mange måneder siden, og sikke en fantastisk udvilkling der er sket med det lille væsen vi slæbte hjem, de fysiske er ret åbenlyse:

Sikke en ændring... både i udseende, men såmænd også i væsen!


Der er ingen tvivl om at Tristan er blevet noget rundere, men også meget kønnere - synes jeg, og dejligere for hver dag der går!

Rent mentalt sker der jo noget hele tiden, han er jo i rivende udvikling og nogle gange føles det som om, at det er én dreng jeg putter om aftenen og den næste morgen er det en ny dreng med nye færdigheder der vågner til dåd, det er crazy, og virkelig svært at forklare, tror de fleste mødre dog kan følge mig!

  • Tristan har en masse personlighed, og som vi hele tiden har vidst, en meget bestemt herre med megen temperament.
  • Han græder efterhånden meget sjældent, hans gråd udløses ofte kort hvis han bliver gal, men der er ikke nogen utrøstelig skrigen mere.
  • Tristan smiler meget til mor og far, men kan godt være meget forbeholden over for fremmede, han er, som sin mor, en skeptiker!
  • Da han var helt lille blev han ekstremt hurtigt overstimuleret, sådan er det heldigvis ikke mere, nu er han en værre social-abekat som skal være med i alt hvad der sker!
  • Tristan sover rigtig godt nu, han sover ikke (helt) igennem, han har en vane med at vågne omkring kl.4-5 og hygge sig, for så at sove videre... han spiser ikke om natten mere, så det er skønt, det kom helt af sig selv!
  • Tristan kan stadig ikke rulle, men han laver baby push ups (løfter sig op i armene) og er blevet meget stærk i både nakke og ryg, så han kan næsten sidde selv nu.
  • Han elsker frugt - specielt banan!
  • og der er så meget andet, men det vigtigste er: At jeg elsker ham højere for hver dag, hvor jeg i starten synes at dagene med T kunne være en pinsel med kun skrig og skrål, så kan jeg næsten ikke få nok af ham, jeg elsker at hygge og lege med ham, kysse og kramme ham og ikke mindst få ham til at klukle!
Tristan er ikke den eneste der har ændret sig, det har jeg også, jeg synes jeg er vokset med opgaven, jeg bekymrer mig ikke så meget, og jeg er meget mere afslappet og rolig omkring mange situationer. Jeg er stadig utrolig rigid og kontrolsyg, men jeg prøver at holde det i ave, da det gør livet nemmere for mig selv :) Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at jeg kunne føle en så enorm kærlighed, men den er lige så stille kommet krybende, i takt med at T er blevet ældre, og kan mere og giver mere, det er fantastisk, nu forstår jeg hvorfor der er nogen der får mere end et barn ;)

Og ikke mindst, så føler jeg mig som en MOR nu, og ofte endda en god mor, se det er da fremskridt ikke?


Vi er et godt makker par, Tristan og jeg <3


- Maj :D

3 kommentarer:

  1. Super dejligt og livsbekræftende indlæg. Synes virkelig godt om at du nu forstår hvorfor folk får flere børn :) jeg undre mig nemlig over hvordan de er kommet frem til den konklusion, men har også haft på fornemmelsen at det dukker op når de kære små bliver større. (Har en pige på næsten 4 mdr)

    SvarSlet
  2. Tillykke med din søde store dreng - dejligt, at I er ved at finde melodien sammen (:

    - Kit

    SvarSlet
  3. Tillykke med din lille (store) mand. Han er en rigtig glad charmør, der er vist ingen tvivl om, at han er lige så glad for sin mor, som hun er for ham <3

    SvarSlet