Jeg elsker at lave lidt sjov ud af det jeg laver, og gad derfor heller ikke at bage almindelige boller, så jeg googlede lidt efter inspiration, og besluttede mig for at bage Bamseboller:
En hær af bamser invaderede Tristans vuggestue...
Bamseboller
ca. 22 små boller
Ingredienser:
- 50 g. gær
- 100 g. smør eller margarine
- 4 dl. Yoghurt/A38 (mælk kan også sagtens gå)
- 1 tsk. Salt
- 2 spsk. Honning
- 2 æg
- 150 g. grahamsmel
- 650 g. hvedemel
Tilberedning:
- Smelt smørret og rør det sammen med yoghurten, smørret vil klumpe lidt, pga temperaturforskellene, men det betyder ikke noget.
- Smuldr gæret og opløs det i væsken, tilsæt derefter honning, salt og æg.
- Tilsæt grahamsmelet og rør godt, derefter hvedemelet lidt efter lidt til det hele er brugt, og ælt det godt i 10 min, hvis du bruger en køkkenmaskine, ælt den da i 5 min. Dejen skal være blød og lidt klistret, tilsæt ikke yderligere mel, men lad dejen blive i skålen og læg den til hævning i 1 time tildækket.
- Del dejen i 22 mindre boller og 1 lidt større bolle, som skal bruges til ører.
- Rul bollerne til fine runde boller og læg dem på en bageplade med god plads imellem, tril små ører og pensl hovederne med mælk eller vand og klistr derefter ørene på, vær lidt omhyggelig, da de ellers kan falde af under bagning...
- Lad bollerne hæve ½ time og tænd ovnen på 180 grader.
- Bag bollerne i ca.10-12 min, og hold øje med dem så de ikke bliver alt for mørke, sæt dem evt. lidt længere nede i ovnen.
- Tag bollerne ud, og lad dem afkøle fuldstændigt inden ansigtet tegnes på. Mine er tegnet med en speciel pen til kage etc, men en tandstik og pastafarve kan også sagtens gøre det.
Det er bløde og lækre boller med bid og humor, som vil glæde ethvert lille barn, de var hvertfald et hit i vuggeren!
Jeg var desværre ikke så omhyggelig med at forme mine hoveder, så nogen af dem blev lidt skæve, og andre kom ud meget deforme eller hvor ørene var faldet af... så en anden gang håber jeg de bliver lidt pænere, men er godt tilfreds med det første resultat!
Jeg er ked af mangel på indlæg, specielt opskrifter etc, det skal jeg nok prøve at blive bedre til, kan godt se, at Tristan indlæggene har taget lidt overhånd her på det sidste, men I slipper ikke for dem, af den grund ;)
Hav en dejlig mandag derude!
- Maj :D
Hihihi! Fantastisk idé - de er superskønne. Lige til at spise ;-)
SvarSletTusind tak Piske :) jeg synes også bare det var sådan en fin ide, da jeg faldt over dem på nettet!
SletOg gode til børn og barnlige sjæle ;)
Hvor er de søde :o) Idéen bliver straks skrevet bag øret!
SvarSletTak søde :-* de vakte sandelig også begejstring ;)
Slet- Maj :D