lørdag den 23. november 2013

Kanelsnurra...

Hurra - det er lørdag, og det er weekend :D

Ja ja, når man er arbejdssøgende som mig, så har man "fri" hver dag, men sådan er det alligevel ikke helt, hver dag står jeg op mellem kl.06-07, spiser morgenmad med den bedste i hele verden, leger, rydder op og så tager vi i vuggestue, derefter kommer jeg hjem, rydder lidt mere op og så skal der skrives ansøgninger!

Jeg fik nemlig et fantastisk råd da jeg var til møde med min a-kasse, og det var at, man hver morgen sørgede for at stå op og komme i tøjet og starte en hverdag - præcis som var man i job! Det synes jeg giver så meget mening, for hvor kan man hurtigt komme ind i en dårlig vane med at stå sent op, dalle rundt og aldrig rigtig komme igang - det kender jeg kun ALT for godt!

Nuvel, så er jeg jo tvungent til at stå tidligt op hver dag, så jeg kan jo sagtens, men jeg tror jeg ville have gjort det alligevel, for dagene kan så hurtigt æde hinanden, når man intet jo har... og jeg VIL snart ud på arbejdsmarkedet igen - Basta!!

Det var jo ikke min sørgelige mangel på job dette indlæg skulle handle om, men mere om hvor dejligt weekender er, og skulle nogen af jer, have lyst til at bage lidt sødt og forkæle jeres mand, kæreste, veninde eller en anden der trænger, så kan jeg bestemt anbefale kanelsnurra:

Bløde, svampede og fyldt med marcipanremonce...


Kanelsnurra har været utrolig populære i den seneste tid, så jeg skulle da også prøve dem, og jeg kan bestemt anbefale det - de er bare lidt sjovere end en almindelig snegl ;)

Dejen til kanelsnurrane er den samme som min fantastiske bolledej, tilsat 2 spsk. sukker istedet for den originale mængde, samt 3 tsk. kardemomme.
Remoncen og teknikken til at snurra dem, fik jeg hos Loui og Bearnaisen, jeg rev dog min marcipan inden jeg piskede hele herligheden på min maskine - uf det var godt!

Her er det virkelig vigtigt at dejen ikke får alt for meget mel, lad hellere din maskine gøre arbejdet for dig, jeg lod min ælte, mens jeg ryddede op og vaskede op, så den fik nok ca. 20 min. og var blød, elastisk og en smule klæg - ergo helt perfekt!

Min weekend kommer til at stå i fødselsdagens tegn, da vi skal til Middelfart og fejre Mandens fætter :)

Rigtig god lørdag derude!

- Maj :D

2 kommentarer:

  1. Mmmh! Så luksus med marcipan i - og kardemomme er også altid et hit :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bare SÅ meget luksus Anne, og nøj de var gode - smagte af mere ;)

      - Maj :D

      Slet