Stakkels lille febersyg elskling...
For en uge siden ramte den første vuggestue-syge os, de havde i vuggeren varslet at der var en omgan hånd-fod og mundsyge i omløb, og den sygdom smitter åbenbart som en steppebrand, og det onde ved den, er at den smitter inden der kommer symptomer, så man kan egenltig ikke rigtig gøre noget for at forhindre den...
I søndags fik Tristan feber, ikke noget voldsomt, 38 og han sov godt og spiste fint... Mandag morgen vågnede han kl.05.30 og ville ikke sove - ville ikke spise og brokkede sig bare hele tiden, så det endte med, at jeg smed ham i barnevognen og gik en tur til han sov, men han vågnede kort tid efter. Jeg tog ham op, og han brændte og var bare så ked af det, så jeg ringede til vuggestuen og sagde at han ikke kom og så gik jeg op og tog hans temperatur som var på 39 og steg senere til 39,7 og så svingede han mellem 39,2 og 39,5 helt frem til torsdag morgen... puuuhhhhh det var nogle hårde dage!
Tristan var heldigvis ikke besat med blærer som desværre kan forekomme, men han fik lidt i munden, på knæet og måse, det er nogle atypiske steder, men det ses ind i mellem.
Blærene i munden gjorde, at han ikke havde lyst til at spise eller drikke, så jeg lokkede med danskvand som han elsker og gav ham tynd grød med frugt, eller yoghurt naturel med frugtmos.
Der var lidt kræfter til at lege hos mor, men se lige de blanke og sløve øjne...
I dagene mens han havde feber, lå han i mine arme dag OG nat, det betød at jeg sad i min sofa med en sovende og sløv feberbaby 8 timer om dagen, og igen om natten sad jeg op og sov med ham i mine arme, jeg kunne ikke få aflastning af Manden, da Tristan slet ikke ville være i hans arme, kun mine duede... shit det var hårdt, men mest frygtelig synd for Tristan!
Natten til torsdag var den værste, der ramte hans feber næsten 40, han var så ked af det hele natten, at han skreg uafbrudt i næsten 2 timer, og på det tidspunkt var mit overksud lig nul, jeg var så træt og udkørt at jeg ikke magtede hans gråd, så det endte med, at både T og jeg græd lige meget den nat... puhhh...
Torsdag morgen brød feberen heldigvis, og en febersyg lille dreng blev skiftet ud med en gnaven og sur (dog rask) Tigerspringsbaby:
Så sød og dejlig... ahem...
Tristan er tilbage i vuggestuen igen - sød og glad som jeg kender ham, men nu har de lige varslet skoldkopper, så jeg ved nu hvad jeg har i vente, i guder hvor er jeg glad for at være ledig - lige nu!
- Maj :D
Det er en hård omgang sådan en insitutionsstart! Men det er godt, at han har fået det bedre :o)
SvarSletJeg er SÅ pjattet med det sidste billede, så sød og sur på samme tid <3
Ja, alle de baciller de fanger og tager med hjem - pyha! Men det er virkelig rart at det er overstået, sygdom er bare for træls!
SletHa ha ha... Ja, lige da jeg tog billeder var jeg ikke så begejstret for ham, men nu når jeg ser tilbage på det, er det blevet et af mine yndlingsbilleder ;)
- Maj :D