torsdag den 27. oktober 2011

Miami Beach og Downtown...

Miami Bitch! Ja, den sætning så jeg ret tit da jeg var i Miami, eller noget der minder om det, det stod nemlig på ret meget tøj, se bare her:

Trods teksten, så synes jeg den var mega cute ;D

Miami er et stort område, og vi fik ikke dækket noget nær halvdelen af det, vi brugte det meste af tiden i South Beach (SoBe) og Downtown, derudover besøgte vi også Little Havanna.

Billederne nedenunder er fra Downtown:

De første par dage var der meget overskyet, og regnen kom senere...

Metrorail- vi kom til at køre "sort" med dem, da vi ikke anede
hvordan vi skulle betale! Ups...

Solen kom heldigvis igen for fuld styrke senere på ugen,
så skønt!

Downtown financial district
Dwntwn er stadig meget udpræget et finanskvarter,
men det er de i fuld gang med ændre på!

Ponce De Leon

Inskriptionen siger det hele...

Downtown er et fint område i Miami, men jeg ville ikke råde folk til at bo der, hvis man skulle på ferie i Miami, jeg synes ikke at der skete så meget og personligt ville jeg have kedet mig i 10 dage der.
Hvis man gerne vil shoppe i Miami Dwntwn, så er det Bayside Marketplace man skal besøge. Det fungerer nærmest som en udendørs Mall, som har masser af butikker, boder, restauranter og stort set alt hvad hjertet kan begære og oven i det, får man smukke omgivelser:


Indgangen til Bayside Marketplace, det var lidt
svært at se til at starte med, men når man kom tæt på,
så var det retail-heaven ;)

Shopping i virkelig smukke omgivelser, det slår hvertfald
Rosengårdscenteret i Odense...


Der er virkelig nogen der har penge her... :)

Jeg fik da også shoppet lidt...


Og det gjorde Manden skam også... ha ha ha...

Vi havde valgt at bo i South Beach, kaldet SoBe, og det er rigtig meget præget af turisme. Manden synes det var lidt for meget, og synes det mindede ham for meget om da vi i Tyrkiet og folk der råbte af os for at få os ind i butikker/restauranter... Jeg vil til dels give ham ret, men det generede ikke mig, og der var hele tiden liv og glade dage, også selvom vi kom udenfor sæson!

De to ud af de tre hoteller vi boede på i SoBe var beliggende på Collins Ave. San Juan var det første vi boede på, og det var et virkelig lavbudget hotel, de billeder de ligger inde på deres hjemmeside er lidt af et glansbillede, i forhold til virkeligheden, og derfor tog jeg ikke billeder af det...

Det andet hotel vi boede på var Haddon Hall Hotel, det lå ikke mange blokke fra det første hotel og ved første øjekast virkede det vildt flot og vi var imponerede, lige indtil vi kom ind på værelset, det var gammelt og slidt, og lugtede lidt muggent! Men plusset var så at det var dejligt stort, og havde nærmest et walk in closet...

Det tredje og sidste hotel vi boede på var First on Lincoln, og de billeder I kan se på hjemmesiden, er faktisk meget rammende, det var et virkeligt lækkert værelse, virkede meget nye og var smukke - MEN! Jeg ville aldrig bo der igen, for vi betalte 60 dollars for rengøring, for 2 overnatninger, og for de penge burde hotellet virkelig gøre sig umage med rengøringen, specielt fordi der kun skulle gøres rent EN gang mens vi var der, og det blev så ikke gjort! Rengøringshjælpen fejede vores gulv, tømte vores skraldespande og skyllede vores 2 krus og tallerkener af, og lagde dem på vores eneste lille håndklæde.
Vi var temmelig forfærdede da vi så, at vi ikke havde fået rene håndklæder eller mere toiletpapir, vi havde ikke engang ½ rulle tilbage, plus der ikke var gjort rent udeover fejningen - det var simpelthen så dårligt! Vi prøvede at klage, men blev bare affejet! Møg hotel...


Det er ikke den værste udsigt at vågne op til!

Udsigten fra Haddon Hall Hotellet, om aftenen myldrede
det med festglade mennesker!


Stemningen er helt anderledes om aftenen og virkelig festladet!


Jeg blev ikke tusset i denne omgang, men jeg var
meget fristet ;D


Et lille stykke af Spanien midt i SoBe:
Espanola Way


Man VED man er i Miami, når politibilerne ser sådan ud!


Man kan ikke tage til Miami Beach, uden at tage til stranden.
Livredderhus i ægte Art Deco stil...


Sandstramd så langt øje rækker...

Tjek lige den ultra blå himmel...

Så tror jeg at jeg har spammet jer nok med Miami, men der vil komme nogen indlæg med tips, shopping og selvfølgelig: MAD! For vi spiste og drak uden hæmninger - altså, vi  var jo på ferie ;D Desuden kommer der et seperat indlæg om Key West og Little Havanna... Håber ikke I synes det er alt for træls med al det her ferie snak...

- Maj :D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar