lørdag den 28. april 2012

Grillet kylling, aubergineruller og tomatsalat...

Improviseret aftensmad bliver det ofte til når vi er i sommerhus :)


Når Manden og jeg er i sommerhus, er det sjældent at jeg har planlagt hvad vi skal have at spise, jeg har som reglen en ide, og tager lidt af mit basislager med hjemmefra, og resten må blive handlet lidt henad vejen eller undværet, så det er også grunden til at der ingen specifik opskrifter er, da jeg bare har brugt det jeg havde.

Kyllingen er marineret i lidt almindelig olie blandet med grillkrydderie og sesamolie.
Auberginerullerne består af grillet aubergine med hytteostfyld
Tomatsalat med rucola og ægte feta (lavet på fåre og gedemælk)

Alt i alt en lækker aftensmad, som gjorde os mætte og glade! Nu er vi atter hjemme, og min hovedopgave banker på døren, men mit eneste mål i denne uge er at få min problemformulering sendt afsted til min vejleder - det er altså en del sværere end det umiddelbart lyder til, hvertfald for mig!
Desuden er jeg virkelig god til at lave overspringshandlinger, så istedet for at gå i krig med min problemformulering, laver jeg dette indlæg, som er planlagt, da jeg får lidt travlt de næste par dage henover weekenden!

Fredag vil stå på træning og biograftur med Manden, lørdag skal vi træne, derefter ud til nogle venner og spise frokost og direkte ud til et andet vennepar og lave og smovse i sushi og mojitos. Søndag skal jeg slappe af, jeg skal dog lige en tur til Ryslinge Brugsen med svigerfar og hente en cykel til Manden - han har nemlig fødselsdag i næste uge!

Nok snak, jeg håber I får en dejlig weekend, for som I kan se, så får jeg virkelig travlt og når ikke at tjekke ind flere gange...

- Maj :D

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare godt ud altsammen. Jeg skal klart eksperimentere lidt med de der grillede aubergineruller.

    Tak for god inspiration :-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne :)

      Det er skam mig der takker for de fine ord, det er rart at vide, at jeg kan inspirere :D

      Grillede auberginer er bare så lækre, jeg er sikker på at du nok skal lave noget udsøgt af grillede auberginer!

      - Maj :D

      Slet