tirsdag den 3. december 2013

Prøver at holde motivationen oppe...

men det er dælme svært for tiden... 


Sådan her ser min hverdag ud, altså udover rengøringen, madlavningen og det der med at være mor ;)

I disse dage ville jeg gerne være en der havde et job, en der var super tjekket og fyldt med overskud, en der ikke skulle være i et økonomisk slum og have søvnløse nætter over det... Men desværre, sådan ser min verden bare ikke ud pt, så alt er sat ind for at jeg kan få mig et job - hallo! Hvem ville ikke ansætte mig? Jeg er sq da dygtig, jeg er sød og smilende, rummelig, social, talegaverne i orden, empatisk og ikke mindst, så  har jeg skabt et velfungerende og harmonisk barn - det må da give noget street-cred, ikke?

Nuvel, det mener de forskellige arbejdsgivere på Fyn samt Trekantsområdet ikke, so far er der ikke nogen der bider på krogen - æv... 

Så må jeg glædes over, at jeg har en mand som elsker mig og prøver at holde mit humør oppe, en dreng der er så fantastisk dejlig, at han får mit hjerte til at sprænges af stolthed og nogle alt for skønne veninder som er forstående og altid er med på fjol og spas! Det er ikke skidt det hele... Men kender I det, når man bare synes alt er et bundløst hul af crap med crap på? Så kan det være en smule svært at se lyset! 

Håber sq I andre har en lidt sjovere og bedre disposition til livet i dag - og skriv gerne noget skønt, dejligt eller sjovt du har oplevet i dag eller for nyligt, så kan jeg glæde mig på jeres vegne :D

- Maj :D

6 kommentarer:

  1. Årh, hvor jeg kender det, søde Maj. Eller kendte det! Før jeg blev optaget på min uddan. var jeg i samme i situation. Det er ikke sjovt. Men ja, det er dejligt at du kan glædes over din skønne T og din mand. (Hvor skønt at han holder modet oppe og støtter dig) Før eller siden skal der nok være nogen der gerne vil ansætte dig.
    Eller er en ny uddan. en mulighed? Jeg er selv glad for at have taget springet, selvom det nogle gange kunne rart med lidt mere i lønningsposen end SU :(
    Sender positive jobsøgnings-vibes i din retning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haps haps... Jobsøgningsvibes er hermed fanget, og er sikker på det vil hjælpe ;)

      Uddannelse er desværre ikke en mulighed, ellers havde jeg gået den vej, sådan er det, når man har fjumret rundt som jeg har ;)

      - Maj :D

      Slet
  2. Det kunne være mig, der skrev det der. Jeg er selv ledig på tredje måned og også på Fyn. Her er bare ikke så mange muligheder og vi er alt for mange om de få ledige stillinger. Det er ikke nemt at være nyuddannet.. Jeg håber, at du snart finder et job!

    SvarSlet
  3. Åh, hvor jeg kender følelsen! (Jeg har jo også skrevet et meeeeget langt indlæg om det på min blog!). Jeg kan virkelig undre mig over, at jeg skal have så svært ved at finde et arbejde... og det siger jeg, selvom jeg ikke har den store tiltro til mig selv eller min evner. Men jeg mener, at jeg har mange kvalifikationer, der burde gøre det muligt for mit at finde noget arbejde! Men nu er det 1½ år siden jeg stoppede barsel og det er ikke blevet til en hujende fis :o(

    Jeg skal så lige vænne mig til, at lige nu skal jeg IKKE tænke på det, for jeg skal jo på barsel liiiige om lidt. Jeg er udemærket klar over, at jeg skal starte jobsøgningen længe inden min barsel slutter, men lige nu skal jeg ikke tænke på det, og det er meget svært!

    Men jeg håber inderligt for dig, at du snart finder noget at lave - for at være jobsøgende sucks!!!

    SvarSlet
  4. JEG ville ansætte dig! Ikke at det hjælper, men...

    Jeg frygter selv virkelig, når min barsel ender, for jeg kommer til at sidde i samme situation som du :( Altså med mindre jeg på mirakuløs vis finder et job inden, men taget i betragtning, hvor længe jeg søgte inden jeg gik på barsel, er mit håbets lys så godt som slukket. Det er så meget noget røv.

    Undskyld, ingen positive vibes herfra, men lidt pessimistisk forståelse ;)
    Burde også snart åbne jobindex igen for lige at se, hvordan situationen ser ud nu. Men jeg tør ikke.

    SvarSlet
  5. Årh ÆV søde Maj! Sådan havde jeg det i et par måneder i starten af året. Kæmpe kram til dig!

    SvarSlet