Jeg googlede på livet løs, og fandt til sidst ud af at jeg ville lave benløse fugle. Da det var på plads, skulle jeg så finde ud af hvordan jeg ville lave de her fugle, og efter at have travet uendelig mange opskrifter igennem, endte den sådan her:
Lårtungen blev skåret ud i tynde skiver, som så blev banket led flade
Drys kødet med salt og peber, et stykke bacon, sveske, æble og løg blev lagt på.
Kødet rulles og bindes med kødsnor.
Fortsæt sådan med alle kødstykker, jeg fik rigtig mange fugle ud af
min lårtunge!
Fuglene blev brunet godt af.
Brun dem i små hold, så de steger og ikke koger! Hvis man smider for mange i
gryden på en gang, så sænkes temperaturen og kødet koger fremfor at stege.
Alle fuglene samles i gryden og der blev tilsat godt 1 liter god oksebouillon og
de fik lov at simre ved svag varme i 1 times tid.
Når fuglene er helt møre, tages de op og køler lidt ned, inden snorene klippes af.
Imens koges lagen ind, og tilsættes 2-3 dl. fløde og smages til med salt, peber og
evt. ribsgele. Synes man saucen er for tynd, kan den jævnes.
Inden servering lægges fuglene tilbage i saucen og varmes igenne. Serveres med kartoffelmos og surt.
Velbekommen!
- Maj :D
Mums Maj, det ser dælme godt ud, det skal helt sikkert prøves hjemme i Hatting :)
SvarSletHvor er du sød Rikke :) det smagte også bare vildt godt, er ikke sidste gang jeg har lavet det :D
Slet- Maj :)