Lettere kontroversiel poster, men ret fed hvis du spørger mig :D
"If it ain't broke, don't fix it" - sådan havde jeg det lidt efter jeg havde siddet i mørket i 3 timer, og blevet underholdt af den amerikanske verson af "Mænd der hader kvinder".
Filmen var god, gribende, tåkrummende, barsk og oprivende - nøjagtig som den skandinaviske udgave! Dette var i bogstavligste forstand en direkte amerikansk oversættelse af den skandinaviske: handlingen foregår stadig i Sverige, alle skuespillerne skulle af en eller anden årsag tale med en skandinavisk accent, nogen bedre end andre og alle karaktererne havde de samme svenske navne. Og hvorfor er det så skidt? Det er det vel heller ikke, men på et eller andet plan synes jeg måske at filmen er en smule unødvendig - hvertfald for det skandinaviske publikum at bruge penge på! Den eneste grund til at jeg ville se den igen, fremfor den skandinaviske, skulle være, at jeg faktisk synes at Daniel Craig var en bedre Mikael Blomkvist - ellers ikke andet... og det er et ret tyndt grundlag!
Skuespillet var rigtig godt, men det er svært at være 100% subjektiv, for jeg synes jo at Noomi Rapaces Salander er spot on, og helt perfekt, hvilket gør det svært for Rooney Mara at leve op til - men hun gjorde det nu også godt!
Man kan godt mærke at der er en aldersforskel mellem de to skuespillerinder, Rapaces Salander er en langt mere psykotisk og barsk Salander, mens Maras har en underspillet vrede, men samtidig en barnlighed over sig, som gør at man får en lyst til at beskytte hende, selvom man er udemærket klar over, at hun sagtens kan klare sig selv! Synes dog at det var fedt at hun, Mara, gjorde Salander til sin egen, og ikke overtog Rapaces version!
Alt i alt en rigtig god film, men ikke et must at se i biffen!
- Maj :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar