fredag den 6. januar 2012

Film fra Svendborg Filmtræf del 2...

Hold nu op hvor kan jeg bare være langsom, det er jo sindsygt længe siden jeg var afsted til Svendorg Filmtræf, men mangler stadig at blogge om en del  film, så de sidste kommer her:


Komedie med Jason Bateman og Ryan Reynolds...


"The Change Up" er en klassisk fortælling om hvordan det er at gå en mil i en anden mands sko, og lære af det - åh ja, det er set mange gange før, og lige så meget som jeg synes "Freaky Friday" var god og sjov, lige så lidt synes jeg egentlig om denne her! Den er ikke dårlig, jeg var underholdt og den havde sine momenter af sjovhed, som fik det til at trække i mine mundvige, men så heller ikke mere end det!
Ryan Reynolds spiller en rolle som vi har set ham spille en million gange, en drengerøv med masser af kvindetække - lidt a la Berg fra "Two Guys, a Girl and a Pizzaria" og "Van The Man", og han har da også charme, ingen tvivl, men ikke desto mindre lettere trivielt til sidst... men han er da et godt modspil til Jason Bateman, som er hans modsætning i et og alt.
Det er en god tømmermændsfilm eller hvis man ikke ønsker at bruge 1. sal for meget, men bliv nu ikke skuffet når I finder ud af at den ikke er specielt banebrydende - på nogen områder!


Fra en middelmådig komedie til en af de langt bedre!


"Crazy Stupid Love" vakte begejstring hos mig og alle mine med biografgængere, vi grinte højt og længe - mange gange! Og hvis det ikke var nok, så kunne vi kvinder svømme os væk i Ryan Goslings "puppy" eyes og drømme os til at vi var Emma Stone!
Nogen gange går det galt med et ensemble cast, andre gange er det et hit - og det var det her! Men på den anden side, så er de fleste af dem på min liste af yndlingsskuespillere, specielt Emma Stone - hun har en charme, skævhed og underspillet sex appeal der i mine øjne gør hende absolut underholdende og brænder igennem på lærredet!
Ryan Gosling har i sine filmvalg aldrig sat sig fast i en rolle, en fælde som den ovenstående Ryan er røget i, og selvom han er ubeskrivelig smuk, så er han også en vandvittig dygtig skuespiller, han har via sine roller vist utrolig mange facetter af sig selv, en af mine yndlingsfilm er "Lars and the real girl", hvis I ikke har set den - GØR det! NU!
Kort fortalt handler filmen om Cal og Emily (Carell og Moore) som skal skilles som en konsekvens af Emilys utroskab. I kølvandet på skilsmissen skal Cal til at finde sig selv som single, da han har kendt Emily siden deres High School tid. Det er først da Jacob (Gosling) ramler ind i hans liv, at tingene tager fart... Der er masser af kærlighed, gode grin og ikke mindst et twist i filmen, som gør den værd at bruge tid på!

Storslået gotisk romantik...

"Jane Eyre" er filmatiseringen af den gotiske roman ved samme navn, skrevet af Charlotte Brontë. Den ene af mine søde veninder som så den med mig, har også læst bogen, og synes at filmen fulgte bogen ret godt, bortset fra kronologien.
For dem af jer der ikke kender "Jane Eyre" handler det om den forældreløse og fattige Jane der efter en barsk barndom får arbejde på Thornfield Hall, hvor hun forelsker sig i den rige og følesesmæssige afstumpede Rochester, som har en hel del hemmeligheder i lasten, som får Jane til at flygte... og hvad der så sker, det må I selv finde ud af!
Rent cinematistisk er det en smuk film, og den fanger den gotiske stemning eminent, men det er en langsom film, som man skal lade sig opsluge af, og er man til hardcore action, er denne film på ingen måde egnet!
Jeg havde haft en lang dag og allerede set 2 film forud for denne, og jeg tror at det var det der ødelage min oplevelse af "Jane Eyre", så når hun ryger på dvd, får hun atter en chance, for jeg har på fornemmelsen at hun er en film man får mere ud af, jo flere gange den ses!


Remake af den originale fra 1985...


Vampyrer er i højsædet for tiden, det kan vi ikke komme udenom, men denne vampyr vi møder i "Fright Night" er ikke helt så venlig som Edward, til trods for at han er skikkelse af den ret charmerende Colin Farell.
Normalt er jeg ikke vild med remakes, og slet ikke af en kultklassiker som jeg har set mange gange! Men denne var slet ikke tosset, som altid er der lavet lidt ændringer, men det var helt okay, for det fungerede fint, og jeg sad ikke med følelsen af at der manglede noget vitalt fra den gamle i den nye!
Jeg vil helt sikkert se den igen, jeg var vældig underholdt, og for mig er det mange gange det eneste kriterie :)

Nu har I vidst fået film nok... jeg har dog lige et par stykker mere i ærmet, men jeg gemmer dem lidt, ved godt at mine film indlæg ikke er de mest populære, men I slipper ikke ;D

- Maj :D

4 kommentarer:

  1. Film indlæg er bestemt en af mine favoritter ;)

    Og er SÅ glad for, at du var glad for Crazy, Stupid, Love! Jeg har allerede set den to gange, og vil gerne se den flere gange igen. Det er et superb cast, og den er skide godt udført!

    SvarSlet
  2. Ha ha ha... Du er så sød Olivia :D

    Jeg er SÅ vild med den film, synes den er helt vidunderlig, og de filmanmeldelser jeg har læst, hvor de ikke brød sig om den, der sad jeg virkelig undrende!

    - Maj :D

    SvarSlet
  3. Ja, det var sgu en af årets bedste! Det var dog lidt irriterende at vi blev afbrudt lige hen mod slutningen af vores visning der i Svendborg.

    Fright Night var faktisk overraskende fed - og 3D'en fungerede for en gangs skyld. Især Farell imponerede sammen med den altid fantisktiske David Tennant.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - havde helt glemt det lille uheld, det var pænt træls! Specielt fordi filmen var topklasse :D

      Jeg havde ingen forventninger til Fright Night, og er heller ikke så glad for 3D, så det var virkelig en positiv oplevelse, og som du påpeger, at 3D effekterne var så velfungerende!

      - Maj :D

      Slet