Kagen fik jeg hjælp til at lave af min søde veninde, det er hende der har lavet den fine topfigur og hun hjalp mig med at smøre den op og lægge fondant på, resten har jeg dog selv sørget for, at bage bunde, lave mousse og lægge det hele sammen.
Faktisk troede jeg at det ville være meget mere besværligt at lave sådan en kage, men det var ikke så slemt, og jeg tror sagtens jeg kunne finde på at gøre det igen, og næste gang ved jeg hvilke faldgruber der er ;)
Kagen blev desværre en smule skæv, og af en eller anden grund drillede fondanten os, den havde en masse dumme luftbobler og det kunne ses lidt da vi betrak kagen, men det tror jeg nu ikke der var mange der bemærkede...
Grøn kage, med sort silkebånd mellem lagene.
Min veninde og jeg døbte den: Det skæve tårn i Pisa ;)
Chokobunde, lakridsmousse og hindbærmousse - så lækkert!
Den var så nem at skære i, og man fik de fineste stykker...
Opskriften til bundende fandt jeg hos Himmelske Kager HER den eneste ændring var at jeg tilsatte kakaopulver, omkring 3 spsk. for at få chokolade bunde.
Den eneste anke jeg havde, var at mine bunde desværre skrumpede da de blev kolde, så det var godt at jeg bagte i en bagering, så da kagen skulle samles, kunne jeg bare indstille ringene, dog blev de jo i omkreds 1-2 cm mindre end beregnet, og også derfor at frøen på toppen fylder SÅ meget...
Jeg ved ikke helt hvad der gik galt for mig, men jeg synes at selve dejen var for bastant inden jeg vendte æggehvider i, så jeg tænker at jeg vil prøve at putte lidt mindre mel i næste gang! Ellers var det nogen meget nemme bunde, som smagte forrygende og var meget svampede.
Min hindbærmousse er inspireret af Mette Blomsterberg.
Hindbærmousse med hvid chokolade
Nok til et lag i en kage 20 cm og 1 lag i en kage 16 cm i diameter
Ingredienser:
- 350 g frosne hindbær
- 1 vanillestang
- 120 g sukker
- saften af 1 lime eller ½ citron
- ½ l. piskefløde
- 150 g. hvid chokolade
- 5-6 blade husblas
Tilberedning:
- Kog hindbær, vanille, sukker og lime/citron saft uden låg i ca. 15 min. Blend massen og hæld den igennem en finmasket si, så de fleste små kerner forsvinder. Sylten skal afkøles fuldstændigt inden den skal bruges.
- Husblas lægges i blød i rigeligt koldt vand.
- Hak chokoladen fint og hæld det i en skål, varm fløden langsomt op til den næsten koger, omtrent 80 grader, hvorefter halvdelen af fløden hældes over chokoladen og der røres til chokoladen smelter og massen er blank.
- Tilsæt mere og mere fløde, og rør godt imens, til der ikke er mere. Kram al vand fra husblasen, og kom det direkte i den lune chokolade/fløde masse, rør godt til al husblas er opløst.
- Tildæk cremen med husholdningsfilm helt nede ved overfladen, så der ikke kommer kondens, og op af siderne på skålen.
- Lad nu cremen afkøle fuldstændigt, min. 3 timer, gerne natten over.
- Pisk cremen let og luftig, og tilsæt da den kolde hindbærsylt og pisk den med, til det er godt blandet og har den ønskede konsistens.
NOTE:
Jeg synes dog min mousse blev lige til den søde side, jeg ville gerne have en lidt mere syrlig mousse, derfor har jeg justeret på mængden af hinsbær, sukker og hvid chokolade, så det er som jeg ville lave det næste gang.
Lakridsmousse
Nok til et lag i 20 cm kage og et lag 16 cm kage (dog ikke så tykt lag)
Ingredienser:
- ½ l. fløde
- 150-200 g. hvid chokolade
- Lakridssirup efter smag
- 3 blade husblas
Tilberedning:
- Husblas lægges i blød i rigeligt koldt vand
- Varm fløde og chokolade forsigtigt op, til al chokoladen er smeltet.
- Tilsæt lakridssirup efter smag og hvis flødemassen stadig er varm, kan husblassen smeltes direkte i, ellers kan der tages lidt fra i en skål, varme det op i mikroovnen, smelte hussblassen i skålen og derefter blande det med den resterende fløde.
- Dæk cremen til med film, helt nede ved overfladen og lad den afkøle min. 3 timer eller gerne natten over.
- Inden brug piskes cremen let og luftig
NOTE:
Jeg brugte saltlakrids sirup fra Johan Bülow, en anden gang vil jeg nok bruge pulver istedet, og evt skippe husblassen.
Jeg synes kombinationen af chokolade, hindbær og lakrids var fantastisk, og på ingen måde sidste gang jeg har lavet det!
- Maj :D
Sikke en skøn kage! Den er super sød, og lyder enormt lækker! Well done :o)
SvarSletTak Camilla, det er ret tydeligt at jeg er noget af en amatør ;) men jeg synes den blev ret fin for en første gangs kage!
SletSmagen kunne jeg dog ikke sætte en finger på, dog burde hindbærmoussen have været lige en anelse mere syrligt! Men den var nu ret god alligevel, muuums...
- Maj :D
Lagkagebunde trækker sig sammen, sådan er det. Faste kager ikke så meget. Skal størrelsen en anden gang være præcis, så bag i større forme og skær til.
SvarSletDet er nemlig slet ikke så svært, det der med kagerne. Men det er tidskrævende! Hvilket er årsagen til at jeg ikke har lavet kager i snart tre år. Men mon ikke formene kommer frem til barnedåben og børnefødselsdagene der kommer ;-)
Fondant opføre sig meget forskelligt, nogle kan ikke tåle at blive æltet for meget for så får de bobler, andre skal æltes godt igennem for overhovedet at kunne bruges. Det vil man altid slås med! Kagebutikkens fondant, er stadig den jeg har været gladest for.
LÆKKER frø!!
Arh! Der kan man bare se :D hvis bare jeg havde vidst at de trak sig sammen... Tusind tak for gode råd :)
SletJeg synes også det er en lidt lang proces, men på den anden side kan jeg godt lide at det hele er homemade - undtagen lige fondanten!
Ja, den frø er bare for kær, min veninde er bare SÅ dygtig!!
- Maj :D