mandag den 30. september 2013

Sommerhustur der ikke burde få en ende...

En fræk mus havde fundet vej til sommerhuset!


I lørdags pakkede jeg mand og barn ind i vores lille bil, og så drog vi afsted i sommerhus, Manden har ferie i denne uge, så vi er faktisk kun lige kommet hjem... men kunne nu sagtens være blevet i vores lille hyggeboble i nogle dage mere, men der er jo nogen der skal i vuggestue i morgen *GISP* - mere om det i morgen!

Nuvel, kender I det, når man er i sommerhus, også selvom det ikke ligger så langt væk, så er stemningen bare en helt anden, man kommer væk fra den daglige trummerum! Så snart vi landede i sommerhuset, faldt roen over os alle, T var meget mere medgørlig, nok fordi vi var meget mere rolige og sov også langt mere og bedre end herhjemme - måske vi skulle flytte derned permanent? ;)

Hvad fik vi så tiden til at gå med tænker i? Tja, jeg sov - som i rigtig meget, spiste som i endnu mere og hyggede mig med de bedste i hele verden, så jeg tror det blev helt ulvoligt!


Vi legede en del med den frække mus, han synes nemlig bolde er
rigtig sjove, og vi øver os i at kaste og gribe...


Vi gik ture i skoven, hvor vi stødte ind i denne smukke svamp -
nogen der måske ved hvad det er for en fætter?
Vi gik også ture ved vandet, hvor bølgerne hypnotiserede T!


Forret lørdag: Salat med figner, rucola, æbler og pinjekerner samt gedeostehapser

Til hovedret fik vi: Moules, hjemmelavede pomfritter og chili aioli samt kørvel aioli


Søndag startede vi med en Pre-dinner snack:
Dadler med bacon og gedeostehapser med frisk figen og glaze


Hovedretten blev til en lækker rødbedesalat og en porchetta...

Sidst men ikke mindst, var der tid til en masse putning:

En sjælden gang gider T putte med mor, så det var mest Manden
jeg puttede med, og det var skøønt!


Nu er jeg fyldt op på hygge kontoen, og den kedelige hverdag kan bare komme an - men først en lur ;)

- Maj :D

1 kommentar:

  1. Sikke en hyggelig tur Maj. Skønne billeder. Stemningen i sommerhus er nemlig helt helt anderledes. Hernede er der utroligt få (MEGET få) sommerhuse. Man tager på hotel eller zimmer istedet. Skønt inden vuggestue start. Bliver spændende for jer begge men ved også at det er nervepirrende♥ KNUS

    SvarSlet