lørdag den 21. januar 2012

Livstegn fra Glostrup...

Hello Folks!

Hvor er det vildt så hurtigt tiden er gået, min første uge i praktik fløj bare afsted og det er simpelthen SÅ fantastisk... Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for jeg oplever hele tiden noget nyt, spændene og crazy herovre på Djævleøen!

Jeg når ikke at blogge særlig meget om mad mens jeg bor her i Glostrup, for de fleste dage forlader jeg først kontoret omkring kl.16.30-17.00 og derefter skal  jeg med S-toget hjem som tager ca.20 min. for at træne lidt og SÅ cykle hjem, det giver ikke plads til så meget madlavning!
Jeg er så heldig at Grand giver frokost, og der er ubegrænset kaffe og the, så jeg har det sq som blommen i et æg :)

Det er sjovt, hvor stor forskel der er på landsdelene, fx.
  • De griner af mig når jeg kalder Hovedbanegården for banegården - øhm, men det er det jo? Nej, der blev jeg sq lige grint ud af kontoret, godt at jeg tager det med ophøjet ro ;D
  • Selvom kl. er 18, så summer det af liv og mylder inde på Strøget, sådan er det sq ikke  i Odense, der er der bare D Ø D T når butikkerne er lukket omkring kl.18
  • At være individualister er i højsædet herovre, når jeg sidder i toget til arbejde, så sidder alle med næsen i deres gratisaviser eller iPhones, selvom de følges ad... Vildt!
  • Man er vild med at dele sin musiksmag med alle... har indtil videre ikke kunne tage et eneste offentligt transport middel uden at jeg har lyttet til 5 forskellige sange som eksploderer ud af folks ører - ved de ikke hvor farligt det er og hvilke skader det kan gøre på ørerne??
  • SUSHI! det kan bare fåes overalt - mums!
  • Mad generelt, det er usundt for et madøre som mig...
  • og her til sidst, så har jeg også lært at det hedder et vejbump, hvor jeg altid har kaldt det en humpel (ja, ligesom en humpel brød...) - igen blev jeg grint af, det sq godt at jeg har selvironi i spandevis!
Jeg er ked af at mit indlæg og måske også de næste bliver lidt kedelige og teksttunge, men jeg har desværre glemt det stik der kan overføre billeder tilmin pc i Odense, flot... og jeg vil nok komme til at skrive en del om hvad jeg laver herovre, til dem der er interessede :)

- Maj :D

4 kommentarer:

  1. Hej Maj.
    Altså som du oplever en masse, dejligt og spændende at følge med :)
    Kigger dagligt om der er nyt fra dig... For et års tid siden faldt jeg over din blog da jeg søgte efter muffins, har siden fulgt dig og elsker det <3
    Jeg følger med fra Hatting og glæder mig altid til nyt, både med og uden billeder ;)

    Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh Rikke - tusind tak for en fantastisk kommentar, den går direkte i hjertet på mig :D

      Hvor er jeg glad for at mit liv og mine skriverier har interesse og det betyder mere end du aner! Tak :)

      Hav en forrygende weekend søde Rikke, og hvor er jeg glad for at mine muffins bragte dig herind ;D

      - Maj :D

      Slet
  2. Jamen det hedder da et humpel ;) Jeg glæder mig til at høre om flere "kulturforskelle".
    Hilsen Line (der får så mange tæv af dig i wordfeud!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor er jeg glad for at høre dig sige det (eller se dig skrive det ;D) for de driller mig så meget med det, at jeg tror det er noget jeg bare har opfundet oppe i mit lille hovede!!

      Jeg er sikker på at der kommer flere små forskelle vil vise sig i løbet af de måneder jeg skal være bosat her :) Det bliver jo en ren antropolgisk undersøgelse :D

      - Maj :D (Som nørder ALT for meget Wordfeud ;P)

      Slet