Rørende og tankevækkende
Jeg købte denne bog, efter jeg havde læst på flere amerikanske hjemmesider at den var igang med at blive filmatiseret, og da den jo har min yndlingsskuespiller på rollelisten, blev jeg det mere interesseret.Bogen er skrevet i "dagbogs" form, hvor den ensomme Charlie skriver breve til en ukendt person. I brevene krænger Charlie hver følelse og hver tanke, stor som små ud på papir - det er det der fascinerede mig mest, det er den måde man bliver draget ind i hans tanker, og selv de ting og situationer der ville virke ulogiske for mange andre, giver en sær mening, når man tænker og agerer som Charlie.
Charlie er en meget indadvendt person, en såkaldt "Wallflower" - dog er han også en svamp, og suger alt viden til sig, han spekulerer i mange ting som andre mennesker ikke ville gøre, og det er som oftest også denne skæve tankegang der får ham i problemer.
Charlie finder dog modet til at tage kontakt til Patrick, en senior på hans high school, og Sam, Patricks papsøster, som begge tager ham under deres vinge og prøver at vise ham hvordan livet også er - uden for hans egen hjerne, og introducerer ham for deres klike, cigaretter, stoffer og alkohol.
Charlie får også en ny ven i form af sin engelsklærer Bill, Bill forærer ham bøger som Charlie skal læse og skrive essays om, og dette er en særopgave kun til Charlie. De fleste andre unge ville ikke gide og gøre det, men Charlie er anderledes, og gør det uden at stille spørgsmåltegn til hvorfor.
Bogen er virkelig unik, og hovedpersonen er en rigtig særling, sagt meget kærligt, for efter man har læst bogen, kan man ikke andet end at holde af Charlie, som har et virkeligt særpræget syn på verden, livet, kærlighed og alt det andet han spekulerer i - og det er meget. Det er en bog der kommer rundt om mange emner: Voldtægt, selvmord, abort, stoffer, alkohol, hjertesorg, homoseksualitet og så meget andet! Og nej, det bliver ikke super rodet og nej man bliver heller deprimeret af at læse den, tværtimod vil jeg næsten påstå!
Det er en meget letlæselig bog, og jeg læste den på 2 dage, også selvom den er på engelsk, jeg er ikke klar over om den er kommet på dansk, da jeg bestilte den på Amazon.co.uk, og fik den super hurtigt - så god service! Har altså ikke andet end rosende ord om Amazon, så hvis i ikke har handlet derfra før, så er nu et godt tidspunkt ;)
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar