Vietnamesiske forårsruller med stegt andebryst
Bliver aldrig træt af disse ruller, jeg spiste dem med sojadip og peanut satay sauce - mmm...
Søndag stod den på traditionel Mortens And - and er Mandens yndlingsmad, og han foræder sig altid i det, så selvom det ikke er noget jeg selv gør mig i, så gør jeg det gerne for ham OG for den lækre mads skyld ;)
Anden hygger sig, med fond i bunden - sikke en duft!
Så skal der smovses i and, brune kartofler, hjemmelavet rødkål, agurksalat og masser af brun sauce!
En himmelsk tallerkenfuld - hvis du spørger mig :D
Langtidsstegt and
4 pers.
Ingredienser:
Anden
- 1 økologisk/frilands and ca. 3,5 kg
- 2 æbler i tern
- 1 lille løg i fine tern
- svesker, halveret
- smør
- salt, peber
Fond
- Vingeleddene fra anden
- evt. hals, krås og hjerte (hvis dette følger med)
- 2 gulerødder i skiver
- 1 løg eller porrer i skiver
- Lidt knoldselleri
- peberkorn
- 2 lauerbærblade
- ½ l. vand
Tilberedning:
- Rens den optøede and og skyl den grundigt invendigt og tør den med lidt køkkenrulle.
- Bland æbler, løg, svesker, salt, peber og lidt smør i en skål. Hæld blandningen i anden og luk den med nogle kødnåle.
- Krydr hele anden med groft salt og friskkværnet peber og læg den med brystsiden nedad på en rist og sæt den i en kold ovn ved 130 grader.
- Under risten sæt en bradpande med alle ingredienserne til fonden og hold øje med om vandet fordamper.
- Efter 2½ time vendes anden, således brystet er øverst og skru gerne ovnen op til 150 grader i en time. Skru derefter ovnen op til 200 grader i ½ time til skindet er sprødt og lækkert, hvis ikke giv den lidt under grillen - hold godt øje, for det kan gå stærkt.
- Tag anden ud, og hvis du er i tvivl om den er klar, brug da et stegetermometer, og lad den hvile i mindst 20 min.
- Fonden tages ud og fedtet skimmes, selve fonden laves der sovs ud af, enten som opbagt eller ved at jævne den - smages til med salt, peber og måske lidt ribsgele.
- Server anden med fyldet, hjemmelavet agurksalat, hjemmelavet rødkål, brune kartofler og hvide kartofler - uhmm...
NOTE:
Mit fyld med løg blev ikke helt som jeg gerne ville have det, en anden gang sauterer jeg løg og æbler inden jeg putter det i anden, jeg kan godt lide at det er meget blødt og "smattet".
Jeg tog min fond ud en ½ time før anden, og stillede det til afkøling udenfor, så var det nemmere at skimme fedtet - og det er vigtigt, for der er virkelig meget fedt, og det ønsker man ikke i sin sauce!
Bon Appetit!
- Maj :D
Årh, hvor ser det lækkert ud - det har aldrig været en tradition i min familie at fejre Mortens Aften, så glemmer altid det findes - lige indtil man åbner sin blogliste og allé har spist and - det er snyd! Kunne godt lige spise sådan en omgang!
SvarSlet- Anne
Tak Anne :)
SletDet er også yderst sjældent at jeg får taget mig sammen til at lave Mortens And, for det har heller aldrig været en tradition i mit barndomshjem!
Jeg kunne også godt spise omgang lige nu... Istedet sidder jeg med en tør rugbrødsmad - det er næsten det samme ;)
- Maj :D
Mmh hvor ser det bare lækkert ud! :D
SvarSletOg hvor er du god til at rulle de friske forårsruller, har du en god teknik?
Synes altid at mine bliver lidt løse i det, da de ellers går i stykker for mig :/
Årh Tak Anne :)
SletDet smagte også forrygende, begge ande-retter!
Efter mange forsøg med at lave gode ruller, så har jeg fundet ud af at den bedste metode er at rispapiret ikke skal være helt blødt når det skal rulles, så er det mindre porøst og man kan rulle dem strammere! Og istedet for at snitte min salat, halverer jeg bare bladene og det hjælper også til at kunne rulle bedre. Håber det kan hjælpe dig næste gang du laver rullerne :)
- Maj :D
And er godt!:-) Jeg var også så heldig at jeg fik and 2 dage - både lørdag og søndag. Nu skal jeg have prøvet dine forårsruller indenfor overskuelig fremtid, så den står snart på and igen :-)
SvarSletMange hilsner fra
Anne.
And er det bedste! Nok mest fordi jeg får det så sjældent - den duft der breder sig, når man steger en and, uuuhhhhhm!
SletDu vil ikke fortryde det, and i de ruller er bare smovs - specielt i lidt hoisin marinade!
- Maj :D