Jeg har aldrig fået afprøvet at lave skipperlabskovs, men da jeg fandt en okseklump i fryseren sammen med noget lækker røget bacon fra slagteren, så var det på tide:
Varme for både sjælen og kroppen :)
Jeg blev inspireret af forskellige opskrifter, og biksede det sammen efter hvad jeg lige synes:
Skipperlabskovs
4 pers.
Ingredienser:
- 400 g. okseklump skåret i små mundrette tern
- 150 g. røget bacon
- smør til stegning
- 1 kg. kartofler skrællet og skåret i tern
- 2 løg i skiver
- 4-6 lauerbærblade
- 1 spsk. hele peberkorn
- oksebouillon
- 2 spsk. eddike
Tilberedning:
- Steg baconen i en stor tykbundet gryde til det har taget farve, tilføj de skivede løg og sauter dem til de er bløde, men ikke taget farve. Oksekødet tilsættes og brunes.
- Oksebouillon hældes i gryden til det lige dækker kød og løg, derefter tilsættes lauerbærblade og peberkorn og lad det simre for svag varme i ca. 40 min. under låg.
- Når kødet har simret i 40 min. tilsættes halvdelen af kartoflerne og skru lidt op for varmen og lad det simre yderligere under låg i 25 min. eller til kartoflerne er kogt rigtig godt ud og resten af kartoflerne kommer i gryden og retten koges atter i 30-40 min uden låg, så saucen koger ind. Sørg for at røre i det ind i mellem, så det ikke brænder sig fast i bunden.
- Smag retten til med eddike og server den med sennep, rugbrød, rødbeder og persille eller purløg hvis man foretrækker dette.
Det er en simpel ret der smager fantastisk og Manden var vild med den, så det må tydes som en succes!
Velbekommen!
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar