mandag den 29. april 2013

Ren og skær hyggeweekend...

Denne weekend har virkelig stået i forkælelsens og hyggens tegn, lige hvad jeg havde brug for!

Fredag blev Tristan 4 måneder, så da han var lagt i seng, hyggede mor og far med lækker mad og bobler...

Lækker sushi, vi havde også bestilt lidt forårsruller og rejer,
så vi blev rigeligt mætte!


Lørdag skulle jeg til fødselsdag hos en kær veninde, og hun kræsede virkelig også for maden, jeg var simpelthen så mæt da jeg blev kørt hjem:

3x lækre bruschettaer - mums mums mums...


Græsk bøf med lækkert tilbehør!


Søndag var Manden og jeg inviteret hjem til min veninde og hendes kæreste, noget som vi havde talt om længe, og endelig fik gjort til en realitet, heldigvis fungerede det rigtig fint med drengene som fik drukket lidt øl, talt sport mens de grillede - se det er male bonding på højt plan ;)

Der blev disket op med mange rare sager, og et virkeligt lækkert
cornbread som jeg selv skal prøve kræfter med!


Til dessert stod den på en meget lækker og luftig cheesecake med masser af frugt!


Sikke en weekend, flere af dem tak :D Vi var lidt spændte på hvordan Tristan ville tage at skulle sove ude og køre hjem og så i seng, men intet problem der, kun lidt da han skulle lægges i seng hos min veninde, da han er vant til at sove med mørklægningsgardiner, men det gik nu fint alligevel - så stor succes!

I dag har jeg hygget med lille T, lavet bordkort til hans barnedåb på søndag og så har jeg været ude og hente udstyr til hans kage, jeg skal prøve kræfter med en fondant kage, for første gang i mit liv - GISP!

Bordkort
Jeg tog den nemme løsning og skrev direkte på æskerne,
selvom ambitionen var at der skulle have været et lille "til og fra" kort med
gæstens navn... men hey, det blev nu fint alligevel!


Denne uge bliver lidt hektisk, vi får besøg af præst, sundhedsplejersken, skal til babysalmesang og mødregruppe, derudover skal jeg have lavet mad til søndag, bagt og pyntet kage og ikke mindst pynte op og dække bord ude ved mine svigerforældre, hvor vi holder barnedåben, så der er nok at se til!

- Maj :D

2 kommentarer:

  1. Sikke meget lækkert mad, I har fået jer - skønt!
    Lyder spændende med barnedåb og alle forberedelserne, håber I får en skøn dag alle tre (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har virkelig været overvældende med SÅ meget lækker mad på en enkelt weekend!!

      Tak Anne, jeg håber også det bliver en dejlig dag, og er spændt på resultatet ;) det er hårdt at være mor OG perfektionist - eller som min omgangskreds kalder mig: Monica!

      - Maj :D

      Slet