Ja, sønnemand kan jeg ikke løbe fra, mine gener løber stærkt i ham!
Det kommer ikke som en overraskelse at Tristan ligner mig mest, sådan er det som oftest med de mere "eksotiske" gener, de trumfer jo gerne de nordiske, og også i dette tilfælde... men for mig er det sjovt éndelig at have et andet menneske jeg kan spejle mig i, jeg har jo aldrig oplevet at kunne se mig selv i mine forældre eller i mine søskende, og det gav da også udslag i en smule identitetskrise da jeg var i mine usikre teenageår, og også det faktum at jeg aldrig har set mig selv som baby, så på mange måde er jeg virkelig glad for at Tristan ligner mig så meget, og på den anden side synes jeg også det er lidt ærgeligt at der ikke er mere af Manden i ham, men det kan nå at komme endnu...Dog synes jeg ikke at Tristan ser udpræget asiatisk ud, men det kommer lidt an på vinklen og hvor træt han er, er han meget træt, får han virkelig små øjne - som sin mor ;) Jeg ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg, udover at jeg synes de billeder var ret sjove, da det var første gang jeg kunne se hvor meget Tristan og jeg egentlig ligner hinanden :)
Hvem ligner du eller dit afkom mest?
- Maj :D
Hihi, hvor er I bare nuttede :o)
SvarSletI vores familie ligner junior totalt sin far! Måske ikke hvis man kigger nærmere efter de forskellige dele af ansigtet. Men det overordnede udseende er totalt farens :o)
Hvor ser i bare dejlige ud :) og nej, han kan ikke lyve sig fra, hvem der er hans mor...
SvarSletHæhæhæ! Det er skønherlige billeder :-D
SvarSletI er begge to rigtig kære at se på ;-)
Åh I to er bare så skønne <3 Og han ligner dig bare så meget, men når man ser flere billeder af ham kan man også rigtig godt se farmand. :) Det har I to gjort godt ;)
SvarSletKlara er vist en god blanding af Johan og mig. Men synes hun på mange måder begynder at ligne mig mere og mere, i hvert fald som jeg så ud som baby.
Hvor ser I bare skønne og dejlige ud sammen. I klæder hinanden.
SvarSletJeg glædes over at se Loverboy og hans far i BabyGirl, men håber helt utopisk på, at hun får nogle øjne der ligner mine... helt håbløst, men jeg kan ikke lade være, selvom jeg godt ved, at det ikke sker.
Jeg genkender nogle af dine tanker om slægt, genetik og genkendelighed og tænker på hvormeget jeg elsker hende selvom hun aldrig kommer til at ligne mig eller min slægt.