Men, vejret var godt og Manden havde påskeferie, så det skulle udnyttes, og hvis det gik helt galt, så kunne vi jo altid smutte hjem igen. Vores strategi var nu at Tristan skulle sove i barnevognen det meste af den tid vi var på cafe, så vi kunne få en masse voksentid sammen...
Manden fik en ordentlig påskebryg og jeg fik verdens mindste juice, som jeg gav 37 kr. for...
ja, så er den da hvertfald også betalt, kan man sige!
Manden fik verdens største portion Nachos og jeg fik en Pulled Pork sandwich.
Nachos var okay, men den var så stor at vi fik halvdelen med hjem i en doggy bag, men
sandwichen med pulled pork var pænt skuffende... den var smagløs og kold, æv!
Vores plan gik faktisk rigtig fint, Tristan sover mellem 2-3 timer til frokost, men hvad vi ikke havde forudset var, at det var virkelig svært at finde et sted med plads til os ved et vindue, så vi kunne holde øje med vores skat... efter lang tid, lykkedes det os, og vi fik bestilt, og lige da maden kommer vågner Tristan selvfølgelig, så med bævende hjerte sendte jeg Manden ud for at hente drengebarnet, og var halvt på vej til at lede efter en tjener for at bede hende om at pakke vores mad ned, og betale.
Og som oftest er scenarierne altid værre i mit hovede end i virkeligheden, og hvad jeg havde forestilt var en sur skrigeballon og hvad der var realitet var en sød og glad dreng der var veludhvilet efter en dejlig lur, som fik flaske og ellers bare sad lige så stille og kiggede på de andre mennesker i cafeen!
Det var simpelthen så meget optur, at jeg var høj resten af dagen over vores oplevelse, så meget, at jeg siden hen har haft modet til at tage ham med lang flere steder, uden at sikre mig at han sover igennem det hele... ja, det kan måske godt lyde mega pylret, men med den start vi havde med Tristan hvor han var meget modtagelig for alting og blev crazy hurtigt overstimuleret, så slæber man altså ikke bare ungen med overalt, da det er synd når de ikke kan kapere det!
Tiden har modnet Tristan, og han er blevet en del mere robust end før, men han har stadig utrolig svært ved at håndtere for mange indtryk, men det går bare bedre og bedre, så når vi skal til barnedåb på søndag, er jeg slet ikke så nervøs som jeg har været!
Tristan - den lille charmer!
Tænk at det er over 3 måneder siden, han kom til verden!
- Maj :D
Skønt at I var lidt ude sammen, alle tre. Men jeg kan godt forstå at du har været lidt forbeholden over det, når nu Tristan har været lidt overstimuleret. Det må bare ikke være fedt at have ham med, når det er sådan og især fordi du/I næppe nyder det, og kan slappe af.
SvarSletMen dejligt at det gik godt :)
Og hold da op, tiden flyver altså virkelig!!
Tak Ann, og ja, det kan godt være lidt af en kunst at finde ud af hvornår sådan en størrelse har fået alt for meget stimuli eller ikke nok... pyha, det kæmper jeg stadig med! Jeg har bare været FOR god til at skærme ham, i en sådan grad at det endte med vi aldrig havde ham med nogle steder, og det er også dumt...
SletSå nu står den snart på både babysalmesang og babysvømning, og lur mig om der ikke står flere cafe-besøg på programmet i den nærmeste fremtid!
- Maj :D
Sikken en dejlig tur... han er jo en hjerteknuser med de der smil
SvarSletDet var en super dejlig tur, og man føler sig helt som en supermor efter sådan en oplevelse ;) Og tak, han kan virkelig også smelte mit hjerte med de smil!
Slet- Maj :D
Hvor fedt at høre at I sådan kom ud på cafebesøg og at du har været mere ude. Kan helt sikkert godt forstå du har været lidt nervøs for det med den start I havde med T. Men sådan er det man skal bare kaste sig ud i det og så plejer det at gå alligevel. Øv med sådan lidt halvskuffende cafemad. Desværre er det få steder at det hele er godt selvom det burde. Og ja tænk at hele 3 måneder er gået. Det første år er et helt mirakel - der sker simpelthen så meget. En dejlig dag til dig og T♥
SvarSletTak Søde Tina, det er så rart med forståelse...
SletDet var også den tese jeg kom frem til, at jeg skulle vove mig mere ud i verden med T, og håbe på det bedste, jeg har nok hele tiden frygtet det værste... men han har også klaret mødregrupperne rigtig fint, så det gjorde også at jeg fik mere blod på tanden omkring det!
Det er helt vildt så meget der allerede er sket af udvikling på bare de første 3 måneder, det er virkelig svært at følge med, men jeg gør mit bedste :)
- Maj :D
Det er også meget svært, tror jeg, at forudse hvordan ens barn klarer en tur på cafe. Netop også som du siger, med at mange børn let bliver overstimulerede. Min søn er rigtig god til at være ude, hvis bare han får noget at proppe i hovedet (det ved jeg selvfølgelig godt, at Tristan ikke er gammel nok til endnu!!) og kan sidde rigtig lang tid i en stol. Men jeg kan godt mærke at nu hvor han nærmer sig 2 år bliver det sværere. Til gengæld kender jeg andre, som overhovedet ikke kan sidde stille når de er yngre og bliver bedre jo større de bliver. Så jeg tror at man må prøve sig frem og se hvordan ens barn klarer det :o)
SvarSletØv, med den triste mad, men yay for en NUTTET 3 måneders baby :o)
Tak Camilla - han er bare alt for nuttet ;D og charmer os i alle retninger... og ja, det er den uforudsigelighed jeg nok har frygtet, fordi vi i den første tid havde nogle episoder hvor Tristan blev helt ulykkelig og utrøstelig efter at være blevet overstimuleret, men igen, tror alderen også har modnet ham, så håber at det fortsætter i den rigtige retning som tiden går... Nu har jeg også fundet modet frem, og besluttet at jeg simpelthen må prøve grænserne af, altså stille og roligt, så vi ikke bare lukker os inde i vores hjem, for det er synd for både ham og os...
Slet- Maj :D