torsdag den 30. maj 2013

Spicy fiskedeller ala Thai...

Lækre og lidt stærke...


Igår fik vi nogle spicy deller, som jeg biksede sammen, da jeg for noget tid siden tog noget fiskefars op af fryseren, der trængte til et pift!
Jeg elsker fiskefrikadeller, men de kan også være lidt kønsløse, så jeg valgte at smide en hel masse friske krydderurter i, chili, ingefær, limeskal og lidt hakkede peanuts. De kan serveres som ovenstående med en dejlig frisk soya dip eller som tilbehør til en lækker nudelret.

Igår valgte jeg dog at spise dem sammen med bulgursalat og stegte grøntsager - det smagte dejligt og smækfyldt med smag.
At spise mad med mange farver gør mig glad, det føles så sundt :)
Man kan jo spice fiskefrikadellerne op med hvad man lige har, jeg kunne også forestille mig at smide lidt grøn karry pasta i for et ekstra kick, eller gøre dem lidt mere danske med en masse bredbladet persille, purløg, dild og citronskal, serveret sammen med nye kartofler og en rygeostcreme med masser af knasende radisser - smagen af sommer!

Velbekommen!

- Maj :D

2 kommentarer:

  1. sikke en god ide med peanuts i farsen. Det må jeg prøve næste gang. Jeg stopper dem nemlig også med alle mulige smagsgivere

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt anbefalesværdigt! Det giver både god smag og en lidt anderledes tekstur til dellen, som bestemt ikke gør den ringere :)

      Det er også utrolig sjældent jeg laver fiskedeller, sådan helt plain!

      - Maj :D

      Slet