mandag den 12. december 2011

Café Phunky...

Her i Odense, synes jeg, skorter det med virkelig gode restauranter - der er såmænd en del okay, en hel del dårlige, nogle gode og et fåtal virkelig geniale! Udover det, så er der en masse cafeer, som alle serverer det samme!

Så når der endelig blomstrer noget op i Odense som differentiere sig lidt fra alt det andet, så er det bare om at støtte det, så det ikke lukker ligesom alt andet! Derfor vil jeg gerne anbefale denne hyggelige lille cafe/restaurant som gør sig i autentist vietnamesisk mad - det er friskt og smager fantastisk!

Hjemmesiden findes HER og de har også en Facebook side som man kan "like" HER.

Jeg har været inde og spise hos Café Phunky to gange, og det var en ren fornøjelse begge gange.

Første gang så min 3-retters menu således ud, som BTW kun koster 189 kr.!


Forret:
GI NGÓ SEN
Lotusstilksalat med tigerrejer, ristet peanuts, ristet perleløg og krydderurter.
Serveret med rejechips og krydret fiskesauce.



Hovedret:
BÚN NEM NUONG
Grillet vietnamesisk frikadelle i skiver, forårsruller og tigerrejer.
Serveret med risnudler, salat, friske krydderurter, ristet peanuts og fiskesauce.


Dessert:
TRÁI CÂY
Frugtcocktail med vanilleis.
Normalt er det med kokosflødeskum. 

Anden gang ville jeg prøve noget helt andet, og derfor så menuen således ud:


Forret:
GI CUÔN
Hjemmelavede Vietnamesiske sommerruller med rejer og svinekød,
salat og friske krydderurter. Serveret med peanutsauce.


Hovedret:
BÁNH XÈO
Sprød rismelspandekage med rejer og svinekød.
Serveret med salat, friske krydderurter og let krydret fiskesauce.


Dessert:
BÁNH TIEU
Vietnamesisk kage med vanilleis. 

Café Phunky er et hyggeligt og intimt lille sted, hvor der er super sød og venlig betjening og lækker mad. Portionerne er lige tilpas, så man er mæt på den gode måde, og man har plads til alle tre retter.
Hvis der er mange mennesker i restauranten, så kan det tage lidt tid mellem retterne, men det synes jeg ikke har været galt.
De retter jeg har prøvet, har været præget af friskhed og autenticitet, så det har helt sikkert højnet nydelsen ved at spise der- jeg kan kun anbefale det på det varmeste, og jeg skal helt sikkert derinde igen, der er masser af lækre retter, som jeg ikke kan vente med at prøve!

- Maj :)


4 kommentarer:

  1. Mums hvor ser det lækkert ud, jeg kunne helt sikkert godt hapse de der friske ruller!
    Jeg kunne dælme også godt tænke mig at der kom en lille vietnamesisk heroppe, det ser man ikke helt så tit. :)
    /Lise

    SvarSlet
  2. Muuuuuuuums!
    Altså de friske forårsruller ser så lækre ud og jeg har selv fået købt rispapiret, men hvorfor jeg ikke har fået det lavet endnu, ja det vides ikke.. Men nøj hvor ser det lækkert ud! :)

    SvarSlet
  3. Lise, jeg er simpelthen også så glad for den restaurant - og de friske ruller var virkelig også bare for lækre!

    - Maj :D

    SvarSlet
  4. Anne - kan du så komme igang med at lave de ruller, du vil ikke fotryde det ;D Jeg får også helt lyst til at lave det igen, jeg har altid rispapir på lager, man ved jo aldrig hvornår lysten kommer over en!

    - Maj :D

    SvarSlet