søndag den 12. maj 2013

I anledning af Mors Dag...

Vil jeg introducerer jer til mine yndlings bloggermødre og deres babyer!

Meget træt Tristan efter en hel dag, hvor han charmede sine bedsteforældre!

Efter jeg er blevet mor, er der gået ret meget baby på bloggen og nok en del mindre mad, men det afspejler jo også ret fint min situation i det virkelig liv.

Siden jeg var gravid har jeg fast fuldt med i nogle blogge hvis ejerkvinder også var, eller skulle være mødre, det er rart at læse lidt om hvad der er i vente, og at læse lidt med hos nogen som er i den samme situation som en selv! Jeg ved, at jeg selv har nogle læsere der er gravide, så disse bloggere kunne også være lidt til jer ;)

TOP 4 søde Drengebørn:
I random rækkefølge...

  1. Frk. Vilstrup og skønne Konrad - Mette som er mor til Konrad er også indehaver af en dejlig livstilsblog, hvor man får et indblik i hendes liv, får gode råd om sundhed/slanketips og ikke mindst super dejlige opskrifter, som alle er lækre og sunde - WIN! Hun er simpelthen indbegrebet af harmoni og positiv udstråling, man kan ikke andet end blive glad når man følger med i hendes blog, jeg ville ønske jeg selv havde den slags ro som mor...
  2. Sarah Louise og dejlige Albert - Sarah Louise er jo en kendis som mange har delte meninger om, men når det er sagt, så synes jeg hun er en fantastisk mor, der er ingen tvivl om at hendes første prioritet er hendes søn Albert, som virkelig er en sød knægt, og ligner sin mor op af dage... Hun lever et jetset liv som jeg slet ikke kan relatere til, men det som får mig til at hænge ved, er at hun på en eller anden måde får familieliv, karriere og endnu en graviditet (Albert er fra august '12) til at gå op i en højere enhed, samtidig med at se mega lækker ud, og have et socialt liv... puha, jeg bliver jo helt forpustet... det er et hektisk liv!
  3. Lortemor og lækre Alfred - Trine Maria er en selvproklameret pessimist, men det synes jeg nu ikke hendes blog bærer præg af, den bærer istdet præg af en ung kvinde med humor, frustrationer og en meget lille portion selvhøjtidelighed. Hun skriver med en ret skarp pen, den er fyldt med sarkasme, personlighed og appellerer i den grad til mig! Trine Maria har bl.a. også skrevet et meget fint indlæg om hvordan barsel kan være et ensomt erhverv. Det indlæg satte virkelig tankerne igang hos mig, som jeg nok vil komme mere ind på i et andet indlæg.
  4. Anja og sødeste lille O - Anja har residens i Holland, og hun har den sødeste lille dreng, O, han er en charmebøf uden lige! Anja er i mine øjne en regulær powerkvinde, hun er gift med en musiker, hendes forældre er i et andet land OG i Holland har man virkelig meget lidt barsel - GISP! Og hun klarer det hele til UG med plus og slange, samtidig med at hun har overskud til at flyve O til DK - jeg magter ikke engang at tage Tristan med i bussen... Shit altså!
Det er 4 meget forskellige kvinder, med forskellige måder at håndtere det der med "motherhood", men de har alle det til fælles, at de elsker deres afkom mere end noget andet, og det skinner ignnem, så tag et smut forbi dem, jeg er sikker på I ikke vil fortryde det...


SÅ afslappet ser man ud, når man tager sig en 3 timers lur - ahhh...


 TOP 4 smukke Prinsesser:
Igen i random rækkefølge
  1. Miss Jeanett og bedårende Bølle B - Jeanett har jeg fulgt gennem meget lang tid, da hun som jeg, er fra Odense og jeg elsker hendes stil og den måde hun gebærder sig på. Hun blev mor for ikke så lang tid siden, og produktet er en smuk Bølle B. Jeanett har også postet nogle ret personlige indlæg om det at blive mor, som jeg klart kan relatere til, og som jeg har haft på bloggen, hvor jeg kun har modtaget ros for min ærlighed, har Jeanett desværre fået nogle hug med på vejen, som jeg på ingen måde synes hun fortjener, tværtimod! Det er altså vigtigt at man tager bladet fra munden, og fortæller om alle aspekter af det at blive mor, og ikke kun de lyserøde momenter, hvis man kun understregede de øjeblikke, jamen så vil der jo sidde en frygtelig masse kvinder derude og tro at de er helt forkerte og ende med en form for depression, og det er da skræmmende at tænke på!
  2. Ditte Aulin og yndige Klara - Ditte er mor til Klara, som jeg er så heldig at dele fødselsdag med, hun er en utrolig kreativ og dygtig kvinde og er mor med stort M - der er ingen tvivl om at hun elsker sin datter og at hun er sin mor "pride and joy" - og helt ærligt, har I lige set hvor yndig og smuk Klara er? Hun er ikke til at stå for... Ditte har jeg også fulgt rigtig længe, og hun og jeg har mailet lidt, og er venner på FB så jeg føler at jeg kender hende på et lidt mere personligt plan, og hun er et fint og skønt menneske, som jeg håber at lære meget bedre at kende, hvis bare ikke hun boede så langt væk ;)
  3. En Glad Blogger og vidunderlige Ava - Eva er en fantastisk blogger, hun skriver med en æstetisk ynde og tager smukke billeder som er en fryd, hun har boet i Istanbul, og det var simpelthen så spændende at følge med i hendes hverdag, som var så anderledes end min, nu er hun vendt hjem til DK, og har nu fået den skønne lille Ava, og jeg elsker at læse alle hendes indlæg, og hun har som jeg, oplevet det at have et barn der er en klisterbaby i starten, og det at føle sig helt og aldeles bundet og måske også lidt forkert... men det er vi ikke, vi skulle bare vænne os til det at blive mor!
  4. Sushistegen og fineste BabyGirl - her er der tale om en kvinde med en vilje over alle grænser, hendes kamp for at blive mor er så lang, så fyldt med tab og sorg, at jeg slet ikke forstår hvordan et menneske kan rumme al det og stadig fungere så perfekt som hun, men det kan denne blogger, og jeg er overbevist om at hun må være et af de stærkeste mennesker der findes! I dag er hun heldigvis velsignet med en smuk og dejlig lille pige! Hvis der nu sidder en læser derude som har problemer med at undfange og vil vide mere om fertilitetsbehandling, så er det her I skal læse med!
Der er kun en ting at sige - skynd jer ind og læs med, det er fantastisk at kunne følge med i andres mødres rejse!

Her til sidst vil jeg lige nævne nogle bloggere som jeg følger og som er med rogn lige pt, og jeg glæder mig til at følge dem i deres livs rejse:
Nok fra mig i dag, jeg skal nyde resten af dagen med Tristan og Manden og rigtig meget Glædelig Mors dag til jer skønnne, smukke Mødre derude :-*

- Maj :D

14 kommentarer:

  1. Tak for omtalen, søde Maj! Jeg glæder mig også til at følge dig og Tristan fremover :)

    Synes kun det er naturligt at bloggens indhold ændrer sig, alt efter hvor man er i livet og hvad der interesserer én. Jeg synes det er skønt at du skriver så meget om Tristan, det ville også være mærkeligt andet, på sin vis :)

    Tak for tips, til de andre blogs - kendte de fleste, men der er vist også nogle jeg skal have taget et kig på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det var da så lidt Ann :) Jeg nyder at følge med inde hos dig, og synes da bestemt at andre skal have samme glæde!

      Jeg er glad for at du kan lide mine Tristan indlæg, eftersom han helt sikkert kommer til at blive fast inventar herinde ;) ha ha ha...

      - Maj :D

      Slet
  2. Årh, hvor er du sød... ELSKER at læse om dig og Tristan, og jeg glæder mig sådan til selv at blive mor og fylde bloggen ud med det også, når jeg står med mere "lort end lagkage" mellem hænderne ;)

    Synes også det er fantastisk at læse blogs af kvinder, der er blevet mødre for nyligt - det hjælper sådan en som mig med at blive forberedt på de ting, som man ikke normalt kan læse sig til og de ting, som folk normalt ikke siger højt :)

    :) Og glædelig første mors dag til dig. Håber lillepigen er kommet ud, inden det er fars dag:-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih Tak sødeste Louise! Det er rart at vide, at det ikke keder læserne her, at der er så mange Tristan indlæg ;) og du kan roligt glæde dig, men samtidig vide, at det kan (men det behøver det jo ikke nødvendigvis) blive benhårdt! Men hånden på hjertet, det er jo det værd...

      Jeg glæder mig hvertfald til at læse mere om din lille pige, når hun vælger at komme ud til os - og meget gerne før Fars dag :D

      Og hvor vildt er det lige, at JEG er en af de kvinder - du ved, sådan en MOR, som mors dag drejer sig om? Nogen gange forstår jeg det stadig ikke, at jeg er nogens mor...! Crazy!

      - Maj :D

      Slet
  3. Åhhh tusind tak Maj!! Hvor er det sødt skrevet! Og jeg nyder også at læse med herinde - og følge dig og søde Tristan!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg mente hvert et ord Jeanett! Du er en stor inspiration for mig, og jeg elsker din blog :)
      Hvor er jeg glad for den store Tristan opbakning herinde <3

      - Maj :D

      Slet
  4. Tak for gode links. Der var faktisk et par stykker, jeg ikke kendte. Men nu er jeg fast læser hos dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det var skam så lidt Tine :) Altid rart at kunne forsyne med noget nyttigt, og jeg har hvertfald haft glæde af alle ovenstående blogs!

      - Maj :D

      Slet
  5. Søde Maj, tak for de pæne ord og BabyGirl er jo en allerede en scenevant sucker for ros, så hun glædeshopper op og ned på sin mors bløde mave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fuldt ud forståeligt at BabyGirl får så meget ros - hun er jo pragtfuld! Og sikke nogle skønne kinder hun har fået :D Glæder mig til at høre mere om hende!

      - Maj :D

      Slet
  6. Årh du er en sveske, Maj! <3 Tak for de pæne ord!
    Mange hilsner og knus fra O + mor som flyver hjem til DK denne weekend (jeg er så kold overfor folk, der kigger ondt på mig i flyveren, hæhæ)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du ER for sej Anja... Og jeg er lidt en kylling! Jeg burde udfordre mig selv og ikke mindst Tristan noget mere, for i langt de fleste tilfælde, der overrasker knægten mig på den virkelig positive måde!

      Kram og Knus til dig og Lille O :)

      - Maj :D

      Slet
  7. Åh Maj... Her sidder man og er helt bagud med sin bloglæsning og så støder man på dette indlæg. Tusind tak for de søde og fine ord, det varmer virkelig! Hvor er du bare sød. Og jeg kan kun sende en hel masse tilbage, for hvor er det dejligt at dele denne spændende, udfordrende, sjove, udmattende og grænserykkende tid med sådan en som dig. Du er bare for skøn :)
    Mange kærlige hilsner fra Ditte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Ditte - Tusind tak for din dejlige kommentar :-* og du skal vide jeg mener hvert et ord, og glæder mig til vi en dag skal mødes med vores poder :D

      Mange Kram til dig og smukke Klara!

      - Maj :D

      Slet