Dagen i dag har bare været lang! Jeg har været oppe siden fanden fik sko på, og var først færdig ude på skolen kl.17.30 - og så direkte til personalemøde med Pilgrim og var hjemme igen kl.20.00, og så skulle der lige laves aftensmad...!
Heldigvis var jeg forudseende og havde taget kylling og ris op af fryseren, og jeg havde et glas "nød" Uncle Ben's sur/sød sauce i skabet... Ikke noget jeg gør særlig tit, da jeg gør meget ud af min mad, og mener at der skal kræses om det! Men i en travl hverdag, skal der være plads til lidt "snyd" ;)
Dog kan sur/sød saucen ikke anbefales pga smagen, det var bare så smagsløst at det halve kunne være nok, så jeg måtte ud og have hjælp af min kære søde chili sauce! Men Uncle Ben's Tikka Masala er faktisk ret lækker, jeg køber dem når de er på tilbud i Netto eller Fakta, for der kan man få dem til omkring 14 kr. stk. og det er okay - synes jeg, specielt når det ikke er noget vi lever af...
Dagen sluttede nu alligevel på en positiv note, mine fantastiske svigerforældre har foræret mig en ny frakke - helt mit eget valg og jeg må købe for 1.000 kr. Hvordan kan man ikke elske sådanne mennesker??? Jeg er i den 7. himmel... Så på fredag skal jeg ind til byen og have mit ur fra jobbet og så se på ny frakke - YEAHHHH!!!
Nu vil jeg snart gå i seng, for endnu en lang dag venter i morgen... Gaaaab!
- Maj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar